Organdonation.

[Akehurst2]

Jeg er ikke tilhænger af bagerst-i-køen-ideen. jeg synes, at de, der har det største behov og bedst sandsynlighed for at transplantation vil gøre en varig forskel skal først på listen. At redde liv må være førsteprioritet. Det er noget fis, at fordi man ikke bidrager har man ikke ret til at få reddet sit liv. Ens "bidrag" som tilmeldt er jo under alle omstændigheder rent teoretisk...

Enig. Og så er den type argumentation farlig - for hvad så med dem, der ikke har forvaltet deres sundhed optimalt? Skal de også bagest i køen?

I øvrigt gad jeg godt vide, om det så også gælder bloddonation, hvor man kun må få, hvis man giver (forudsat at man kan give).

Helt grundlæggende er det jo donationer - altså gaver. Det er ikke ydelser i et gensidigt forpligtende forhold.

Hvis det blev indført ville jeg få et alvorligt problem for jeg har astma og et af de astmamedicin jeg får gør at jeg ikke kan være bloddoner mere.

Som jeg også skrev: Forudsat at man kan give. Læs hele sætningen

[Akehurst2]

Jeg kan ikke på stående fod afgøre hvad jeg mener om den invasion af følelseslivet det at blive tvunget til at tage stilling. Det skal jeg lige overveje nærmere. Men det første element er jeg sikker på: jeg synes, det er vigtigere at (have effektive procedurer omkring det at) redde liv, end at man bliver beskyttet mod at forholde sig til noget ubehageligt. Et helt liv er vigtigere og bør vægtes tungere, end en tid med ubehagelige tanker og følelser, synes jeg.

Men hvordan kan man vægte en persons helt konkrete nuværende følelsesliv overfor en helt tilfældig anden persons hypotetiske behov for et organ engang i fremtiden?

Man kan også sige, at man ved selv at tage stilling befrier ens efterladte for at skulle gøre det. De vil i forvejen befinde sig i en svær situation og de vil måske ikke være enige hinanden imellem. Så ud over at tiden rinder ud for en potentiel modtager af et potentielt livsvigtigt organ, risikerer man at belaste sine efterladte med yderligere bekymringer og stress - muligvis også, fordi de så er tvunget til at overveje hvad man selv ville have syntes, og heller ikke er enige med hinanden heri.

Jeg synes derfor at der faktisk er rigtig gode argumenter for at tage stilling. Om ikke officielt, så i hvert fald at have gjort det sammen med de efterladte. Og på donorkortet kan man i sag afkrydse, om ens efterladte har noget at skulle have sagt.

Jamen, her er vi så inderligt enige. Jeg synes, man bør tage stilling. Jeg synes bare ikke, man skal straffes for ikke at gøre det - straffes forstås som at så mister jeg råderetten over min krop.

[Akehurst2]

Jeg forstår ikke hvorfor man ikke laver det til et aktivt fravalg. Hvis det betyder så meget for en ikke at donere, så melder man sig jo bare fra.

Der er så stor mangel på donorer, at jeg synes det snart er decideret uansvarligt at der ikke gøres mere for at få flere donorer - de hidtidige metoder på at skaffe donorer virker jo tydeligvis ikke. Så gør det automatisk for alle over 18 - med muligheden for at fravælge det enkelt og nemt fx via NemID.

Fordi det er et voldsomt indgreb i folks liv at træffe beslutninger for dem, der vedrører deres krop og en flerhed af komplicerede følelser på baggrund af formodet samtykke.

Vi er jo nu engang ikke statens reservedelslager indtil vi aktivt siger fra. Vi er mennesker med ret til selvbestemmelse over egen krop.

[kidkomb]

Jeg tager gerne de smæk der kommer for min holdning om "yde for at nyde" -som det uklædeligt er blevet døbt.

Jeg synes man bør tvinges til at tage stilling som 18-årig. Det bør fremgå af sundhedskortet om man:
Er tilmeldt
Er delvist tilmeldt pga helbred osv
Ikke er tilmeldt pga helbred osv
Ikke er tilmeldt af følelsesmæssige årsager
Er delvist tilmeldt af følelsesmæssige årsager

Man skal kunne skifte mening gratis (feks en gang om året) og et register skal opdateres med helbredsoplysninger automatisk.
Pårørende skal have lov at modsætte sig, men skal i det tilfælde deltage i samtale med fagpersoner og psykologer, ikke for at tvinge dem, men for at sikre at modstanden ikke kommer af chok og sorg, snarere end reel modstand. -Man gør det i Spanien, har disse samtaler, og så vidt jeg forstår, med succes.

Hvis det byder dig imod at organer skifter krop, så står det dig frit for at sige nej tak. Til begge veje.

[dykkersild]

[quote="paint
Det tror jeg også roligt at du kan være. Det skete nogle drastiske opstramninger af forholdene på dissektionsafdelingerne på Panum, i forbindelse med en række ret opsigtvækkende ting, som fandt sted derovre. B.la, at der blev arrangeret uautoriserede rundvisninger, for personer som absolut intet havde at gøre på stedet, men som syntes at det kunne være 'spændende' at se, hvad der foregik. I dén forbindelse, kom der også sat fokus på de andre 'ikke faglige' ting der skete.

Der var bl.a en læge på stedet, der fortalte, at der altid havde været en lidt galgenhumoristisk tone på stedet. Det var en måde, at (psykisk) håndtere de lidt 'belastende' omgivelser man befandt sig i – især for de studerende. Dén tone, vil nok aldrig forsvinde – men på sin vis, kan man vel godt forstå, at man har brug for en lidt afslappet tone, når man skal være et sådant sted. Det er vel ikke ligefrem opmuntrende og livsbekræftende at være der og se, det man ser.
Men der blev strammet gevaldigt op på 'morskaben', så det ikke kammede over i noget (der udefra i det mindste) kunne ligne disrespekt., men som ikke var det. Det var nok snarere et udslag af den nævnte, traditionelle, noget makabre 'galgenhumor', som er en del af tonen, på den slags steder.

Ifølge én af mine venner som er læge og kender stedet, kan du være helt sikker på, at din numse ikke ender sine dage, som cykelstativ i Fælledparken (eller andre steder). Det er i øvrigt fra ham, jeg har ovenstående informationer. [/quote]

Jeg kan nu sagtens forstå humoren derinde - og de skal være så velkommen til at få sig et billigt grin med min krop som deltager, det har jeg intet problem med. Men rundvisninger for at give mening mand en på opleveren, vil jeg ikke bryde mig om. Men det lyder jo som om, at der er helt styr på det igen.

Jeg syntes netop at det virker gennemarbejdet. Hvis de f.eks vælger at beholde en hånd længere end de max. 2 år - så får den også en begravelse når den er "brugt op". Jeg tænker, at de samler lidt til pulje og laver en fælles brændestak (i mangel af bedre ord). Det virker som om, der er tænkt på det meste. Det eneste jeg ikke kan gennemskue er, om det forventes at mine efterladte forventes at betale for begravesen på de anonymes kirkegard - efter x-antal år, så det må jeg lige have styr på.

[kidkomb]

Desuden er "bag i køen" ikke et dækkende udtryk, for det vil altid (præcis som det er idag) være en afvejning af mange forskellige faktorer. Lægerne er tvunget til at tage beslutningen, her ville de bare have en ekstra oplysning at tage hensyn til.
Der er lige så meget risiko for "fejlvurderinger" idag, som der ville være, hvis man implementerede at man "i nogen grad bør inddrage patientens egen tilmelding til donorregisteret i beslutningen"

[Akehurst2]

Desuden er "bag i køen" ikke et dækkende udtryk, for det vil altid (præcis som det er idag) være en afvejning af mange forskellige faktorer. Lægerne er tvunget til at tage beslutningen, her ville de bare have en ekstra oplysning at tage hensyn til.
Der er lige så meget risiko for "fejlvurderinger" idag, som der ville være, hvis man implementerede at man "i nogen grad bør inddrage patientens egen tilmelding til donorregisteret i beslutningen"

Forskellen er, at i dag er det lægelige, sundhedsfaglige faktorer, der inddrages. Ikke om modtager har den rette holdning.

[kidkomb]

Desuden er "bag i køen" ikke et dækkende udtryk, for det vil altid (præcis som det er idag) være en afvejning af mange forskellige faktorer. Lægerne er tvunget til at tage beslutningen, her ville de bare have en ekstra oplysning at tage hensyn til.
Der er lige så meget risiko for "fejlvurderinger" idag, som der ville være, hvis man implementerede at man "i nogen grad bør inddrage patientens egen tilmelding til donorregisteret i beslutningen"

Forskellen er, at i dag er det lægelige, sundhedsfaglige faktorer, der inddrages. Ikke om modtager har den rette holdning.

Ja, det er rigtigt, men i det her tilfælde, hvor manglen på organer medfører andre patienters død alt for ofte, så synes jeg det er det eneste, der rigtig giver mening. For mig.

[Animi]

Jeg er stærkt imod. Og jeg synes heller ikke at vi skal sætte lægerne i situationer hvor de må lade en patient dø, selvom de godt kunne have reddet personen. Det kan jeg ikke forestille mig vil være særlig sjovt for dem.

Derudover bryder jeg mig heller ikke om at det så ikke rigtig vil være donationer givet 100% frivilligt - men at det i stedet vil være lidt "tvang" fordi man måske en dag har brug for et organ .

[Akehurst2]

Ja, det er rigtigt, men i det her tilfælde, hvor manglen på organer medfører andre patienters død alt for ofte, så synes jeg det er det eneste, der rigtig giver mening. For mig.

Men hvor meget af organmanglen skyldes overhovedet, at folk ikke tager stilling?

Som jeg har forstået det, så skyldes meget af det, at folk sjældnere dør på en måde, der giver organer til donation. Og så er vi jo lige vidt, ligegyldigt hvor meget vi tvinger folk.

[Anilara]

Desuden er "bag i køen" ikke et dækkende udtryk, for det vil altid (præcis som det er idag) være en afvejning af mange forskellige faktorer. Lægerne er tvunget til at tage beslutningen, her ville de bare have en ekstra oplysning at tage hensyn til.
Der er lige så meget risiko for "fejlvurderinger" idag, som der ville være, hvis man implementerede at man "i nogen grad bør inddrage patientens egen tilmelding til donorregisteret i beslutningen"

Forskellen er, at i dag er det lægelige, sundhedsfaglige faktorer, der inddrages. Ikke om modtager har den rette holdning.

Ja, det er rigtigt, men i det her tilfælde, hvor manglen på organer medfører andre patienters død alt for ofte, så synes jeg det er det eneste, der rigtig giver mening. For mig.

Jeg forstår ikke helt, så jeg spørger af nysgerrighed - hvorfor skulle man fortjene et organ mere alene fordi man selv vil donere?
Hvad hvis én ellers er et dumt svin, men vil donere, men en anden, som ikke vil donere efter døden, har gjort noget livsgivende for andre mens man lever? Skal det ikke anerkendes på samme måde så? For argumentet for "noget for noget" (i mangel af bedre formuleringer) smulrer jo lidt i så fald.

[Akehurst2]

Hvis man vil have noget for noget, så skal man jo i hvert fald lade være med at kalde det for donation.

Så er det en samfundspligt lige som værnepligt eller noget i den retning.

[LadyFox]

Men hvis det skulle være at yde for at nyde, ville det så være fair at Ole ikke kan modtage et organ, fordi han ikke selv donerer - hvis hele hans store familie til gengæld ertilmeldt? Jeg tænker at i hvert fald Oles forældre faktisk hellere ville give det organ de som donor selv har "ret" til til Ole end selv at tage imod det?

[kidkomb]

Desuden er "bag i køen" ikke et dækkende udtryk, for det vil altid (præcis som det er idag) være en afvejning af mange forskellige faktorer. Lægerne er tvunget til at tage beslutningen, her ville de bare have en ekstra oplysning at tage hensyn til.
Der er lige så meget risiko for "fejlvurderinger" idag, som der ville være, hvis man implementerede at man "i nogen grad bør inddrage patientens egen tilmelding til donorregisteret i beslutningen"

Forskellen er, at i dag er det lægelige, sundhedsfaglige faktorer, der inddrages. Ikke om modtager har den rette holdning.

Ja, det er rigtigt, men i det her tilfælde, hvor manglen på organer medfører andre patienters død alt for ofte, så synes jeg det er det eneste, der rigtig giver mening. For mig.

Jeg forstår ikke helt, så jeg spørger af nysgerrighed - hvorfor skulle man fortjene et organ mere alene fordi man selv vil donere?
Hvad hvis én ellers er et dumt svin, men vil donere, men en anden, som ikke vil donere efter døden, har gjort noget livsgivende for andre mens man lever? Skal det ikke anerkendes på samme måde så? For argumentet for "noget for noget" (i mangel af bedre formuleringer) smulrer jo lidt i så fald.

Fordi jeg synes det være mest fair.
Man kan også kun få behandling på hospital, hvis man betaler skat.
Det handler ikke om om folk er gode mennesker. Det handler om at, ja, vil være en del af fællesskabet så at sige.
Organfællesskabet om du vil.

[Akehurst2]

Fordi jeg synes det være mest fair.
Man kan også kun få behandling på hospital, hvis man betaler skat.
Det handler ikke om om folk er gode mennesker. Det handler om at, ja, vil være en del af fællesskabet så at sige.
Organfællesskabet om du vil.

Man kan som dansk statsborger i Danmark da få al den behandling, man har brug for på et dansk sygehus selvom man har ført hele familieformuen til Panama - det er da noget vrøvl, at man kun får behandling, hvis man betaler skat.