LadyFox skrev:Delfin skrev:- Vi er gået fra nul til flere hundrede piger på tre år og er lykkedes med at få skabt et svømmetilbud til en målgruppe, som ellers er svær at få til at svømme på grund af religion, siger Lars Sørensen, direktør i Hovedstadens Svømmeklub (HSK), til BT.
På trods af den målbare succes er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), ikke enig i svømmehallens metoder.
- Det er helt vanvittigt at efterkomme de her krav. Der er desperat mangel på svømmehaller, og så skal vi altså ikke lukke dem ned ved at putte sorte gardiner for vinduerne og sige ‘kun for piger’ for at imødekomme nogle religiøse fanatikeres ønsker, siger Christian Ebbesen til BT.
Argumentationen om mangel på svømmehaller holder ikke. Svømmeklubben lejer sig ind i svømmehallen i x antal timer om ugen og tager ikke af den offentlige åbningstid. Om de så fylder de timer op med 4årige, gigtpatienter, voksenhold, vandskræk for ældre, blandede køn, adskilte køn eller hvad pokker de måtte lyste, som kan trække kunder til deres klub, så fylder de jo det samme i hal-tid.
Og hvor og siden hvornår har der egentlig været mangel på svømmehaller i København?
Der er sådan set mangel på svømmehaller i København. Fx har hele Østerbro, hvor der bor 90.000 mennesker én lillebitte svømmehal, nemlig Øbrohallen.
Meget svømmehalsmangel i København kunne dog afhjælpes hvis Københavns Kommune udvidede åbningstiderne, så det er der jo råd for.