Debatten

Jeg tænkte på alt det som der er bygget op i samfundet over de sidste 100 år.
Alt hvad der findes omkring os, veje, broer, havne, jernbaner, sygehuse i hele landet er kommet til over de sidste 50-100 år. Jernbanen er dog noget ældre. Tidligere var der også et godt sporvognsnet i de store byer.
Ikke desto mindre, så har der været råd til det dengang, det blev bygget og betalt og vi benytter det hele stort set kvit og frit i dag, toget undtaget.

I dag virker det bare som om, at der er ikke længere råd til noget som helst. Der jongleres med gigantiske tal, 25-50 milliarder er hverdagstal. 100 millioner - 1 milliard i dag er bare en slags startgebyr til offentlige anlæg. En lille omfartsvej omkring f.eks Næstved et prissat til 700 millioner.
Togfonden er en joke, elektrificering af jernbanenettet vil der nok næsten aldrig blive råd til. Det ender nok med 50 milliarder for den omgang.
Femernbro og en mulig Kattegatbro, prislap på mindst 120-150 milliarder tilsammen.

Omkring velfærden, der har i mange år været sygehuse i et utal af byer og rigtig mange hænder til at håndtere patienterne. Det har haltet med ekspertisen, men bygningerne har været der og mandskabet til at gøre en forskel.
I dag skæres der ned til færre og utroligt meget større enheder. Nu er det bare ikke sikkert at der er råd til f.eks et køkken. Og der er slet ikke hænder nok til at klare en 100% belægning på stuerne.
Hvis en gruppe udsatte eller udfordrede borgere har brug for 1-50 millioner for at sikre et anstændigt liv, så er det langt fra sikkert at de vil blive bevilliget.

Jeg kunne blive ved med at remse op, det virker som om det er en ond spiral der bare strammes mere og mere. Er der nogen vej tilbage eller skal det offentlige privatiseres? En gang imellem hænder det at der kommer et par uventede milliarder i statskassen, som ingen lige havde forudset. De penge forsvinder i et sort hul, jeg ville da hellere hvis man kunne bruge dette uventede "overskud" til at tilgodese de områder der har fået afslag på støtte i 1. omgang, så langt som pengene kunne række.

HerErJeg skrev:I dag virker det bare som om, at der er ikke længere råd til noget som helst. Der jongleres med gigantiske tal, 25-50 milliarder er hverdagstal. 100 millioner - 1 milliard i dag er bare en slags startgebyr til offentlige anlæg. En lille omfartsvej omkring f.eks Næstved et prissat til 700 millioner.
Togfonden er en joke, elektrificering af jernbanenettet vil der nok næsten aldrig blive råd til. Det ender nok med 50 milliarder for den omgang.
Femernbro og en mulig Kattegatbro, prislap på mindst 120-150 milliarder tilsammen.

Vejanlæg koster bare kassen, og det har det altid gjort - 700 mio får man ikke specielt meget vej for..

Elektrificeringen af jernbanenettet kommer selvfølgelig til at ske, der er ikke noget alternativ - den del af togfonden virker desuden ikke i fare.

Femern betales af brugerne, så det er ikke et spørgsmål om at have råd eller ej. Om bro over Kattegat er ikke aktuel foreløbig, og er i øvrigt slet ikke rentabel..

HerErJeg skrev:Hvis en gruppe udsatte eller udfordrede borgere har brug for 1-50 millioner for at sikre et anstændigt liv, så er det langt fra sikkert at de vil blive bevilliget.

Et eksempel?

X * 1-50 mio løber jo også hurtigt på...

HerErJeg skrev:Jeg kunne blive ved med at remse op, det virker som om det er en ond spiral der bare strammes mere og mere. Er der nogen vej tilbage eller skal det offentlige privatiseres? En gang imellem hænder det at der kommer et par uventede milliarder i statskassen, som ingen lige havde forudset. De penge forsvinder i et sort hul, jeg ville da hellere hvis man kunne bruge dette uventede "overskud" til at tilgodese de områder der har fået afslag på støtte i 1. omgang, så langt som pengene kunne række.

Hvordan bliver privatisering et alternativ som det er nu, der bliver ikke nødvendigvis større råderum ved at det er private der varetager opgaven..

Dine "uventede milliarder" kunne lige så godt have været et uforudset underskud. Og i ævrigt bliver pengene jo brugt alligevel - de forsvinder altså ikke bare ud i den blå luft. Det kunne f.eks. være på at undgå besparelser til næste budgetår..

Skumfidusen skrev:Der er ikke råd, fordi vi kræver mere og mere hele tiden. Når først et gode er blevet indført, bliver vi fuldstændig oprørte, hvis det fjernes igen. Staten råder hvert år over flere og flere penge og alligevel skriger næsten alle modtagere af ydelser hele tiden på flere penge. Der ryger over en billion kroner igennem det system og alligevel lyder det som om den offentlige sektor er fuldstændig udsultet og gisper efter vejret som en fisk på land.

Jeg er 43. Alt den tid jeg kan huske, har der været tale om alle de forfærdelige nedskæringer i den offentlige sektor. Altid. Alle de væmmelige besparelser. Hvert år er det så ubegribelig forfærdeligt og der er skåret helt ind til benet og året efter er det værre endnu. Det må have været det rene paradis i 1980.

Men velfærd og tryghed har det til fælles at de starter som noget godt. Men de er ufattelig sultne og får aldrig nogen sinde NOK. Vi kan aldrig få velfærd og tryghed nok og velfærdsmonstret skal have mere end før, ellers bliver det utilfreds.

Vi HAR nok. Vi har verdens største offentlige sektor. Et enormt maskineri af velmenende mennesker, der sikkert knokler løs efter bedste evne på at lave mere og mere og mere velfærd. Og INGEN har interesse i at sige offentligt at de da har resourcer nok. Det er en del af spillet. Man skal ALTID brokke sig over stramme budgetter og urimelige krav. Om ikke andet, så for at undgå at budgetterne bliver strammet.

True That!

Og så er der den såkaldte ældrebombe, der bliver flere og flere ældre og de lever længere. I 2007 var der 850.000 folkepensionister, i 2016 var der 1.100.000, så 250.000 flere pensionister på få år. Og de er dyre, dels så stopper de med at arbejde = ingen skatte indtægter, dels så skal de have pension = penge ud af de offentlige budgetter, og så er de forholdsvis dyre i drift = mere træk på sygehuse, hjemmehjælp osv.
Så som Skum skriver, der skal leveres flere og flere serviceydelser og pleje, til flere og flere mennesker, samtidig med at der ikke er flere penge = det skal smørres et tyndere lag ud over flere, ergo pengene skal strækkes længere, der skal løbes hurtigere og man må finde områder hvor der kan spares, så der kan bruges mere andre steder.

Skumfidusen skrev:

Wizzze skrev:True That!

Og så er der den såkaldte ældrebombe, der bliver flere og flere ældre og de lever længere. I 2007 var der 850.000 folkepensionister, i 2016 var der 1.100.000, så 250.000 flere pensionister på få år. Og de er dyre, dels så stopper de med at arbejde = ingen skatte indtægter, dels så skal de have pension = penge ud af de offentlige budgetter, og så er de forholdsvis dyre i drift = mere træk på sygehuse, hjemmehjælp osv.
Så som Skum skriver, der skal leveres flere og flere serviceydelser og pleje, til flere og flere mennesker, samtidig med at der ikke er flere penge = det skal smørres et tyndere lag ud over flere, ergo pengene skal strækkes længere, der skal løbes hurtigere og man må finde områder hvor der kan spares, så der kan bruges mere andre steder.

Ældrebomben har jo heldigvis vist sig at være lidt af en fuser. Dels, og gudskelov, så holder de gamle nisser sig jo bedre og bedre og raskere og raskere, så de giver slet ikke samme træk på sygehusvæsenet som frygtet, dels, så har mange af dem jo også en masse pensionsopsparinger der kommer til udbetaling og som giver både skatteindtægter og forbrug.

Ja vores generation har sine pensioner osv. men dem der er gået på pension de sidste 5-10år er de store årgange fra lige omkring krigen, og som ikke har fået fuldt udbytte af arbejdsmarkedspensionerne, som først rigtigt blev udbredt i forbindelse med overenskomsterne i 1991.

Samano skrev:

Wizzze skrev:

Skumfidusen skrev:

Wizzze skrev:True That!

Og så er der den såkaldte ældrebombe, der bliver flere og flere ældre og de lever længere. I 2007 var der 850.000 folkepensionister, i 2016 var der 1.100.000, så 250.000 flere pensionister på få år. Og de er dyre, dels så stopper de med at arbejde = ingen skatte indtægter, dels så skal de have pension = penge ud af de offentlige budgetter, og så er de forholdsvis dyre i drift = mere træk på sygehuse, hjemmehjælp osv.
Så som Skum skriver, der skal leveres flere og flere serviceydelser og pleje, til flere og flere mennesker, samtidig med at der ikke er flere penge = det skal smørres et tyndere lag ud over flere, ergo pengene skal strækkes længere, der skal løbes hurtigere og man må finde områder hvor der kan spares, så der kan bruges mere andre steder.

Ældrebomben har jo heldigvis vist sig at være lidt af en fuser. Dels, og gudskelov, så holder de gamle nisser sig jo bedre og bedre og raskere og raskere, så de giver slet ikke samme træk på sygehusvæsenet som frygtet, dels, så har mange af dem jo også en masse pensionsopsparinger der kommer til udbetaling og som giver både skatteindtægter og forbrug.

Ja vores generation har sine pensioner osv. men dem der er gået på pension de sidste 5-10år er de store årgange fra lige omkring krigen, og som ikke har fået fuldt udbytte af arbejdsmarkedspensionerne, som først rigtigt blev udbredt i forbindelse med overenskomsterne i 1991.

Tilgengæld har mange af dem friværdi i huset eller andet.
Selvfølgelig er der også folk uden opsparing, men antallet er heldigvis ikke alt for stort.

Men den friværdi beskattes ikke, for pensionister kan udskyde deres skat, hvilket er en stor økonomisk byrde for mange kommuner med store ældrebefolkninger, og så er 250.000 flere pensionister på 8år bare mange, også selvom de fleste er friske og selvhjulpne.

Skumfidusen skrev:Jeg er 43. Alt den tid jeg kan huske, har der været tale om alle de forfærdelige nedskæringer i den offentlige sektor. Altid. Alle de væmmelige besparelser. Hvert år er det så ubegribelig forfærdeligt og der er skåret helt ind til benet og året efter er det værre endnu. Det må have været det rene paradis i 1980.

I finansloven for 2015 blev der flyttet på 0,6% af det årlige budget på lige over 1000 mia. kroner. Der bliver gjort meget lidt ved noget. Derfor er det politiske landskab også ret uforanderligt. De partier der gerne vil rive op i tingene som LA og EL har intet at skulle have sagt. Og man kan undre sig over hvorvidt de ville være lige så ivrige hvis mandattallet steg til et niveau hvor de reelt kunne udfordre de større partier og skulle tage ansvar for at ville rykke rundt på brikkerne.

Vejanlæg koster kassen, men det er alligevel tankevækkende, hvor meget mindre man får for pengene på blot 20 år.
Nu lige omkring Næstved, der fik man bygget en tilsvarende strækning i 1997 til en samlet pris på 137 mio. inkl. en fancy bro som alene kostede 40 mio. I dag er næste etape budgetteret til 700 mio. kr., så vi er næsten ude i en faktor 5 på omkostningsniveauet på blot 20 år.

For 20 år siden stod Esbjergmotorvejen også færdig. 68 km. motorvej til en samlet pris på ca. 1,3 milliarder. Set med dagens briller er det utroligt billigt, jeg vil tro at selv om der reguleres for pristal, så vil det stadig være billigt i forhold til hvad sådan en vej ville koste i dag.
Herning-Holstebro er 35 km. og er beregnet til 3,9 milliarder.

Og så koster sådan noget som vejnet, bygninger mm altså også noget i vedligeholdelse.
Det har man ikke været for god til at gøre eller sætte penge af til, og så er det ris til andres røv.

En ting jeg synes er en ny udgift ift. "gamle dage", det er at staten klodser i det mht store tekniske projekter.

IC4 togene - 7 millarder på næsten ingenting.

Hospitalernes IT er helt koks.

Der er sikkert mange flere offentlige IT-bommerter man kan nævne?

MEN det skal så også ses i forhold til at der var meget mindre teknik f.eks. i 80erne og det var mere enkelt - så det er jo naturligt at der er flere bommerter nu.

Jeg har lige snakket med en amerikaner fra New York der var imponeret over vores teknologiske niveau og mente vi var år foran dem - så helt skidt er det ikke med det

eks-Maupassant skrev:Jeg har lige snakket med en amerikaner fra New York der var imponeret over vores teknologiske niveau og mente vi var år foran dem - så helt skidt er det ikke med det

Nu har de så aldrig været foran på det punkt, så kan ikke lige se hvorfor vi skal tage det som en ros?

Bimmerdyret skrev:

eks-Maupassant skrev:Jeg har lige snakket med en amerikaner fra New York der var imponeret over vores teknologiske niveau og mente vi var år foran dem - så helt skidt er det ikke med det

Nu har de så aldrig været foran på det punkt, så kan ikke lige se hvorfor vi skal tage det som en ros?

Hvad? De fik en metro 100 år-agtigt før os.

eks-Maupassant skrev:

Bimmerdyret skrev:

eks-Maupassant skrev:Jeg har lige snakket med en amerikaner fra New York der var imponeret over vores teknologiske niveau og mente vi var år foran dem - så helt skidt er det ikke med det

Nu har de så aldrig været foran på det punkt, så kan ikke lige se hvorfor vi skal tage det som en ros?

Hvad? De fik en metro 100 år-agtigt før os.

Æhh.. nu ser jeg så ikke en metro som noget særlig teknologisk niveau, da det faktisk afhænger af undergrundens beskaffenhed om det overhovedet er muligt. Dertil kommer pladsforhold, så det er heller ikke teknologisk betinget.

Wizzze skrev:Ja vores generation har sine pensioner osv. men dem der er gået på pension de sidste 5-10år er de store årgange fra lige omkring krigen, og som ikke har fået fuldt udbytte af arbejdsmarkedspensionerne, som først rigtigt blev udbredt i forbindelse med overenskomsterne i 1991.

Private pensioner er heller ikke nødvendigvis noget værd. Deres værdi afhænger jo af afkastet på de aktier opsparingen er investeret i, og der er ikke meget gang i aktiemarkedet, hvis ikke der er nogen unge mennesker til at skabe stærke virksomheder. Det samme gælder friværdi i huset: Den kan være nok så stor på papiret, men det betyder ingenting, hvis ikke du har nogle unge der kan og vil købe.

At husmarkedet er blevet knockoutet over en stor del af landet fra 2008 og frem er næppe helt uden sammenhæng med at det er de små startfirser-årgange der er i den familiestiftende alder. Det vil blive bedre om en årrække, når de større årgange fra halvfemserne er klar til at stifte familie, men den generation er stadig ikke lige så stor som baby boom-generationen, så der er nogen der kommer i klemme.

Uanset hvordan man vender og drejer det er bundlinjen at det er de unge der betaler for de gamle.

Jeg vil også pege på problemer med vores uddannelsessystem som en medvirkende faktor. Bare sådan nogle basale ting som hovedregning og stavning er blevet svært for os at videregive. Spørg mig ikke hvorfor, men ting som engang var grundpensum i folkeskolen er lige pludselig blevet noget selv universitetsstuderende har svært ved.