At konflikter i familier kan føre til drab er mindre ukendt, men at det går ud over en trods alt udenforstående som advokaten er heldigvis også nærmest uhørt.
Men kan man have forståelse for morfarens handling? Nogen kan - i hvert fald ret langt hen ad vejen: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE3 ... fars-mord/
Det er selvfølgelig ikke fordi, kronikøren skriver, at det på nogen måde er okay. Men hun udviser i mine øjne en udstrakt grad af forståelse for handlingen og hendes fremstilling er meget ensidig.
Fx her:
Hans datter, Linda, måtte gang på gang i fogedretten, som krævede, at hun udleverede sin dengang 3-årige søn til eksmanden, som hun og familien opfattede som skadelig for den 3-årige dreng; en opfattelse, der grunder sig i langt mere end den kendsgerning, at eksmanden flere gange er dømt, herunder for afpresning, trusler på liv og helbred, røveri og medvirken til røveri, salg af stoffer samt for overtrædelse af våbenloven.
Men du fik jo et barn med den mand med alle dommene, Linda. At han var den type vidste du, da du blev gravid med ham og gennemførte graviditeten. Hvis man har og vil have børn med folk, så har man det også, når samlivet mellem de voksne ophører.
Det kan sagtens være, faderen er et forfærdeligt menneske, det aner jeg ikke noget om. Men han er barnets far og man er nødt til at forholde sig til, at kvinden altså har valgt at få et barn med denne her mand og nu ikke bare kan smide ham væk som far. Slet ikke uden at forholde sig til, hvad det siger om moren, at hun åbenbart har valgt manden som far til sit barn.
Og så slutningen:
For Højesteret vil vide, at mordet skete i retsstatens hjerte, og ingen må være i tvivl om, at det er værre end mord på gaden, på bodegaen eller hjemme i stuen: Efter det, BT kaldte blodbadet i fogedretten, har Linda Saugsted set sig omgivet af et kæmpe sikkerhedsopbud ved retsmøder, og en gammel og tvivlsom diagnose er pludselig vakt til live igen: Jørgen Saugsteds datter siges nu at være til fare for sine omgivelser, og det barn, bedstefar ville lade livet for, er tvangsfjernet. Som en socialrådgiver advarende sagde: »Begynder man først at lægge arm, møder man et system, der aldrig taber«.
På vej ud ad døren i Nakskov Arresthus spørger jeg Saugsted: »Og hvis du ikke får strafnedsættelse?«.
»Så begår jeg selvmord. Men det har jo været meningen hele tiden«.
Strafnedsættelse eller ej: Ingen, heller ikke de syv højesteretsdommere, behøver at frygte, at Jørgen Saugsted og hans familie ikke er helt og aldeles knust.
Det er den da helt sikkert. Men hvad med advokatens familie, hans enke og de knap voksne børn?
Ja, kronikøren har et budskab, der handler om forældreansvarsloven og ikke om andet, men jeg synes hendes fremstilling er alt, alt for ensidig og unuanceret.
Nu skal Højesteret så afgøre, om straffen kan nedsættes: http://ekstrabladet.dk/112/morfar-vil-h ... af/6122270 og drengen i centrum af det hele er tvangsfjernet: http://ekstrabladet.dk/112/efter-drabet ... et/5904452
Der er jo mange nuancer og elementer i sagen. Det hele handler ikke om forældreansvarsloven, synes jeg.