Aima skrev:Torn skrev:Jeg forstår ikke helt argumentet om, at man tager mange valg for sine små børn. Altså, ja, naturligvis gør man det. Men de valg er jo først og fremmest for børnenes skyld og dernæst mange af dem strengt nødvendige. Fx pasning, skole, tøj, omgangskreds. Er det for børnenes skyld, at man lægger dem (identificerbare) på internettet? Er det strengt nødvendigt? Bør man ikke lade sine børn (og andre) selv beslutte, om deres identitet skal formes på de sociale medier?
Man skal ikke lægge andre mennesker på de sociale medier uden samtykke. Det burde være ganske almindelig pli, men alligevel er det der, den digitale dannelse mangler allertydeligst. Den virtuelle virkelighed er gældende og man forærer rettigheder over egen - og andres(!) privatliv, når man deler billeder og informationer.
Nej, man bliver med al sandsynlighed ikke traumatiseret af at være på facebook og langt de fleste har ikke noget imod, at man bliver delt og offentliggjort. Men man kan ikke tage de valg på andres vegne. Det handler om rettigheder - og de kan først holdes i hævd, hvis man har givet samtykke til det, der deles.
Det handler ikke om, at jeg er en forælder, der har brug for at bashe andre forældre(!?). Og det handler ikke om, at jeg ikke bryder mig om sociale medier. Jeg er en facebookskøge og jeg arbejder med sociale medier i det daglige. Det handler for mig om, at der generelt hersker en kultur, hvor at får man taget et billede, har man ikke længere retten over det. Det er en uskik.
Forældre deler vel billeder af deres børn, fordi de synes det giver mening for dem? Fordi de vil dele deres stolthed og fordi det giver dem et eller andet? Det er vel langt fra samtlige valg, man tager på sine børns vegne, der er for barnets skyld? Jeg er lige blevet inviteret til 1-års fødselsdag her i juli, og selvom det da nok skal blive hyggeligt, tvivler jeg på, barnet får en federe dag, end hun ellers ville have fået. Jeg er også ret sikker på, at flertallet af ønskerne på listen, mere er for forældrenes skyld, end for barnet, for hun er nok ret ligeglad. Når forældre tager til fotograf med deres babyer og småbørn, er det vel heller ikke for børnenes skyld? Forældre tager masser af valg der først og fremmest er i egen interesse, og heldigvis da.
Ift. selve udleveringen af børnene, så synes jeg ikke, billeder og opdateringer på Facebook, er anderledes, end hvad man ser andre steder. Hvad med herinde, eksempelvis? Mennesker har skrevet i tusindvis af indlæg om deres børn og deres børns måder at være børn på. Synes du også dét er forkert? Min revisor har et billede af sine børn hængende på væggen på sit kontor, i princippet er dét heller ikke nødvendigt, hvis han ville kigge på det, kunne han jo have det liggende i en skuffe og tage det frem for sig selv. Der kommer mange mennesker på dét kontor, gætter jeg på, også mennesker som mig, der ikke har nogen relation til de børn. Synes du også, det er forkert, at de hænger til fri gloning lige der på en væg, alle og enhver kan se?
Jeg er fuldstændig enig i, at man ikke bare skal smide oplysninger og billeder af andre mennesker på nettet, jeg er selv grænsende til det hysteriske med det, faktisk, og har været det siden det sekund, jeg fik min Facebookprofil. Alle omkring mig ved det, fordi jeg, de gange det er sket at nogen har taget billeder, har været meget tydelig omkring, de ikke skulle på Facebook. Jeg deler billeder af mig selv få gange om året derovre og er i det hele taget yderst begrænset i min aktivitet, fik jeg børn, ville jeg ikke smide billeder på Facebook, for jeg ville, som med alt muligt andet, ikke have lyst til at dele det dér. Mit udgangspunkt er jo så mine personlige følelser og præferencer, og det ville naturligvis være dem, jeg lod mig diktere af. Også på mit barns vegne. Det ville det også, hvis jeg omvendt fandt glæde i at dele, og begge dele er fuldstændig i orden, synes jeg. Jeg er voksen, jeg kan heldigvis fuldstændig selv bestemme, og det gør jeg så, men før jeg selv kunne sige til og fra, var det mine forældres pligt at gøre det for mig og sommetider blev det så sikkert også gjort ud fra deres egne følelser, behov og smag. Det tror jeg, er ganske naturligt.