Debatten

EU´s løsning på flygtningen problematikken er at de vil fordele 160.000 flygtningen mellem alle EU landene, fordelt efter befolkningens størrelse og landets økonomi. Det er sikkert en fin diplomatisk løsning, hvis landede kan blive enige (hvilket de helt sikkert ikke kan) Men har nogen ikke glemt at tage flygtningene i ed, for det er jo meget fint at EU har bestemt at der skal så og så mange til Polen, Østrig, Holland, Danmark osv. Men hvis flygtningene ikke vil til de lande, hvad så ??

Skal man så tvinge dem, eller ??

Vi ser det jo lige nu, her i DK, flygtningene VIL til Sverige.

Forestiller de sig, at efter 160.000 kommer der ikke flere?

Jeg er slet ikke inde i hvordan det rent praktisk foregår; men et eller andet sted må det vel være "Tag imod det land I bliver tilbudt eller tag hjem".

Jeg tror, uanset hvordan og hvorledes, så ender det i noget endnu mere rod end nu. Jeg kan ikke se nogen løsning, der tilgodeser alle.


Men kan EU-landene i det hele taget blive enige om det.

Man tager jo allerede højde for om man har familie i andre lande, så jeg ser umiddelbart ikke det store problem i en kvote fordeling.

Ja, jeg synes, det giver mest mening med en fordelingsnøgle.

Jeg kan godt se fornuften i fordelingsnøglen...

Men samtidig tænker jeg at der ville være noget reson i faktisk også at lytte til de her mennesker, og undersøge hvad de reelt har af kontakter i de lande de søger imod. For hvis de har pårørende i f.x. Sverige, så giver det jo mening, og umiddelbart kunne jeg tror at det også lettede på det praktiske arbejde omkring at hjælpe de her mennesker.

Hvis de nu har en morbror og tante i Sverige, som har været der nogen tid, som er etableret i egen bolig, har lært sig noget af sproget, måske endda har job, har en godt fungerende hverdag, så vil de jo udgøre en KÆMPE ressource for de af deres pårørende der kommer nu. De vil måske have mulighed for at tilbyde dem husly, hjælpe dem på vej, og ikke mindst vil det nok - hvis man ser på de psykiske aspekter i det at være flygtning, være en langt mindre belastning at lande hos nogle man har kær, fremfor nærmest palle alene at lande i et ukendt land, som man faktisk ikke havde intention om at lande i.

Rakel skrev:

DD_81 skrev:Jeg kan godt se fornuften i fordelingsnøglen...

Men samtidig tænker jeg at der ville være noget reson i faktisk også at lytte til de her mennesker, og undersøge hvad de reelt har af kontakter i de lande de søger imod. For hvis de har pårørende i f.x. Sverige, så giver det jo mening, og umiddelbart kunne jeg tror at det også lettede på det praktiske arbejde omkring at hjælpe de her mennesker.

Hvis de nu har en morbror og tante i Sverige, som har været der nogen tid, som er etableret i egen bolig, har lært sig noget af sproget, måske endda har job, har en godt fungerende hverdag, så vil de jo udgøre en KÆMPE ressource for de af deres pårørende der kommer nu. De vil måske have mulighed for at tilbyde dem husly, hjælpe dem på vej, og ikke mindst vil det nok - hvis man ser på de psykiske aspekter i det at være flygtning, være en langt mindre belastning at lande hos nogle man har kær, fremfor nærmest palle alene at lande i et ukendt land, som man faktisk ikke havde intention om at lande i.

Det ligger i Dublinaftalen den dimension - men stadig skal man registeres og ens sag vurderes i det land, man befinder sig i - aktuelt Danmark. Man kommer ikke udenom, at det korrekte pt er registrering i Danmark og vurdering efter reglerne og flygtninge ikke har den ret at rejse videre til det land, der passer dem.

Det er jeg med på
Private tankegange (mange af dem ihvertfald) er bare så milevidt fra politiske, både på EU niveau og på lands niveau.
Derfor var min umiddelbare tanke at man rent faktisk ville kunne løse den her opgave lidt mere gelinde, og uden at det udgjorde helt samme belastning, hvis man rent faktisk allerede fra start kunne linke de her mennesker sammen med deres pårørende, fremfor at tvinge dem igennem møllen her. Arbejdsbyrden bliver jo bare dét større for alle parter, og tager det længere tid.


Men der findes jo slet ikke nogle nemme løsninger på det her, andet end at vi får rystet latterlige fordomme af snæversynede mennesker, og alle både stat, kommune og mennesker privat, bidrager til at løse den her opgave på bedst mulige vis, ved at give de her mennesker på flugt husrum og hjerterum.

Rakel skrev:

DD_81 skrev:

Rakel skrev:

DD_81 skrev:Jeg kan godt se fornuften i fordelingsnøglen...

Men samtidig tænker jeg at der ville være noget reson i faktisk også at lytte til de her mennesker, og undersøge hvad de reelt har af kontakter i de lande de søger imod. For hvis de har pårørende i f.x. Sverige, så giver det jo mening, og umiddelbart kunne jeg tror at det også lettede på det praktiske arbejde omkring at hjælpe de her mennesker.

Hvis de nu har en morbror og tante i Sverige, som har været der nogen tid, som er etableret i egen bolig, har lært sig noget af sproget, måske endda har job, har en godt fungerende hverdag, så vil de jo udgøre en KÆMPE ressource for de af deres pårørende der kommer nu. De vil måske have mulighed for at tilbyde dem husly, hjælpe dem på vej, og ikke mindst vil det nok - hvis man ser på de psykiske aspekter i det at være flygtning, være en langt mindre belastning at lande hos nogle man har kær, fremfor nærmest palle alene at lande i et ukendt land, som man faktisk ikke havde intention om at lande i.

Det ligger i Dublinaftalen den dimension - men stadig skal man registeres og ens sag vurderes i det land, man befinder sig i - aktuelt Danmark. Man kommer ikke udenom, at det korrekte pt er registrering i Danmark og vurdering efter reglerne og flygtninge ikke har den ret at rejse videre til det land, der passer dem.

Det er jeg med på
Private tankegange (mange af dem ihvertfald) er bare så milevidt fra politiske, både på EU niveau og på lands niveau.
Derfor var min umiddelbare tanke at man rent faktisk ville kunne løse den her opgave lidt mere gelinde, og uden at det udgjorde helt samme belastning, hvis man rent faktisk allerede fra start kunne linke de her mennesker sammen med deres pårørende, fremfor at tvinge dem igennem møllen her. Arbejdsbyrden bliver jo bare dét større for alle parter, og tager det længere tid.


Men der findes jo slet ikke nogle nemme løsninger på det her, andet end at vi får rystet latterlige fordomme af snæversynede mennesker, og alle både stat, kommune og mennesker privat, bidrager til at løse den her opgave på bedst mulige vis, ved at give de her mennesker på flugt husrum og hjerterum.

Jeg tror ikke at logistikken holder til at give + 160000 mennesker de valgmuligheder. Hvis EU kan klare at fordele disse mange mennesket effektivt og hurtigt til medlemslandene, så vil jeg sige, at der er gjort et godt stykke arbejde.

Det er nok heller ikke dem alle der har pårørende i et EU land
Men hvis f.x. 10 % af dem har, så gav det ( i mit hoved) mening at fordele netop de personer til de lande hvor de har relationer.

I det hele taget skulle krig og elendighed bare stoppe, så mennesker kunne få lov til at være trygge, have en god og rar hverdag, i det land hvor de er født og opvokset.

Fordi, når 160.000 syrer har fået sikkerhed, så har de resterende millioner jo ikke brug for det????
Hvis en fordelingsnøgle bliver virkelighed, så skal de bare ikke fra EU prøve at bilde os ind at problemet er løst for mennesker i nød. Det kan være en akut løsning, men om en måned eller to, så står grækenland igen i en kaotisk situation.
Som jeg ser det, kan vi godt tage imod flere, især hvis det er for en begrænset periode, indtil vi får skabt ro i hjemlandene. Det med ro i hjemlandene, ser bare ud til at være en langvarig proces (læs "tæt ved umulig"). Jeg har ingen gode løsninger, andet end, at Danmark ikke kan løse det alene....og EU kan heller ikke løse det alene.