Er fattige rigtige mennesker?

[Akehurst2]

Jeg har ikke set hende på fb, men har lige set en citere hende

Hun minder lidt om Tulle Kroyer i sin retorik

"Her er Karina Pedersens egen udlægning på sin væg: "Der er åbenbart opstået tvivl om, hvorvidt jeg selv har skrevet min bog på grund af en kommentar om, at jeg ikke har læst bogen før for ganske få dage siden. Man skulle forvente, at folk er klar over, at jeg naturligvis mener, at det er BOGEN i sin trykte form, som jeg ikke har set, men det forstår man åbenbart ikke i visse kredse. Selvfølgelig har jeg gennemgået manuskriptet med min redaktør. Come on!!!""

Jamen, hvorfor blev hun så så overrasket over, hvad bogen indeholdt?

[Precaseptica]

Det er da også helt wack. Hun siger jo selv at hun kan stå inde for det hele. At det er hendes sandhed. Hvis andre vil frem med deres, så kan de bare skrive en bog selv. (Som om)

Det er efterhånden meget populært det her med min sandhed. Som om det ikke længere er vigtigt at efterstræbe en form for objektivitet.

Subjektive fremstillinger er relevante for perspektivering, men de kan ikke sidestilles i sandhedsværdi med fremstillinger der tilnærmelsesvis er objektive. Man har ikke dokumenteret andet end en personlig oplevelse (ofte i retrospekt) når man har nedfældet sin egen subjektive fremstilling af en serie af hændelser. Specielt når det strækker sig over en årrække.

[fisken80]

Interessant nok er der her en, der påstår at det hele jo bare er fiktion: http://www.b.dk/kronikker/loegneren-kan ... ke-fiktion

Det er ellers en dannet og vidende person, men hvordan kan man få sig selv til tage noget, der er beskrevet som et vidnesbyrd, og så påstå, at det bare var løgn alt sammen?

Det er lidt for bekvemt at noget som er fremstillet som sandhed, lige pludselig bare var en god historie, når der er nogen, der begynder at sige "hov, det kan vist ikke passe". Lidt som Jørgen Leth, der beskrev det uperfekte menneske som det mest ægte, han nogensinde havde skrevet, og da så stormen om kokkens datter kom, så var det hele bare fantasi.

Og jeg forstår så slet ikke Hans Hauges ærinde - hvorfor vil han gerne dreje diskursen i retning af, at der slet ikke er tale om en personlig beretning?

Jeg synes fint man kan snakke om fiktion, og jeg mener faktisk, at Leths bog er et rigtig godt eksempel på det. Jeg har læst dele af bogen og for mig er det voldsomt tydeligt, at passagen om kokkens datter er Leths fantasi, noget han drømmer om skal ske.
Derfor kan det sagtens være noget af det mest ægte han nogensinde har skrevet, en fantasi kan jo nemt være ægte.

På samme måde kunne Karinas bog også have været fiktion, problemet her opstår, fordi hun giver interviews i forbindelse med bogen, hvor hun temmelig utvetydigt siger, at det er sådan tingene har været og desuden bruger bogen og de personlige oplevelser til at dunke en bestemt gruppe af mennesker meget hårdt i hovedet og bl.a. kalde dem umoralske. Samtidig ligger formen i den grad også op til, at der er tale om en biografisk beretning.

Derfor mener jeg, at Hauge tager fejl når han læser bogen som ren fiktion. Uden alle hendes interviews så havde jeg gerne købt den som fiktion. Ligesom jeg også køber, at Papes Planen er fiktion, at Jepsens Kunsten at græde i kor er fiktion, at Romers Den der blinker er fiktion osv. osv. - man kan godt diskutere om der er sket et genreskred og om der bliver taget lige rigeligt af hovedstolen, men jeg synes der er meget markante forskelle på de omtalte bøger og så Karinas bog, netop fordi hun har markedsført den som hun har.

[Akehurst2]

På samme måde kunne Karinas bog også have været fiktion, problemet her opstår, fordi hun giver interviews i forbindelse med bogen, hvor hun temmelig utvetydigt siger, at det er sådan tingene har været og desuden bruger bogen og de personlige oplevelser til at dunke en bestemt gruppe af mennesker meget hårdt i hovedet og bl.a. kalde dem umoralske. Samtidig ligger formen i den grad også op til, at der er tale om en biografisk beretning.

Derfor mener jeg, at Hauge tager fejl når han læser bogen som ren fiktion. Uden alle hendes interviews så havde jeg gerne købt den som fiktion. Ligesom jeg også køber, at Papes Planen er fiktion, at Jepsens Kunsten at græde i kor er fiktion, at Romers Den der blinker er fiktion osv. osv. - man kan godt diskutere om der er sket et genreskred og om der bliver taget lige rigeligt af hovedstolen, men jeg synes der er meget markante forskelle på de omtalte bøger og så Karinas bog, netop fordi hun har markedsført den som hun har.

Meget enig. Jeg synes også en væsentlig del i forhold til Karina er, at der så at sige er tale om en fortløbende fortælling.

Hun startede med klummer på 180grader.dk og blev så fast klummeskribent på Politiken i flere år, hvor det jo var den samme historie, der blev fortalt, med de samme budskaber og mange af de samme udtryk om underklasse og amoral (og hvor man kan undre sig over, at familien og klassekammeraterne ikke råbte op dengang, men det er en anden sag), og på den måde har hun jo længe "optrådt" med det budskab om underklassen underbygget af sin egen opvækst.

Så er det mærkeligt, hvis det pludselig skulle være fiktion, fordi det nu er i bogform.

[paint]

Interessant nok er der her en, der påstår at det hele jo bare er fiktion: http://www.b.dk/kronikker/loegneren-kan ... ke-fiktion

Det er ellers en dannet og vidende person, men hvordan kan man få sig selv til tage noget, der er beskrevet som et vidnesbyrd, og så påstå, at det bare var løgn alt sammen?

Det er lidt for bekvemt at noget som er fremstillet som sandhed, lige pludselig bare var en god historie, når der er nogen, der begynder at sige "hov, det kan vist ikke passe". Lidt som Jørgen Leth, der beskrev det uperfekte menneske som det mest ægte, han nogensinde havde skrevet, og da så stormen om kokkens datter kom, så var det hele bare fantasi.

Og jeg forstår så slet ikke Hans Hauges ærinde - hvorfor vil han gerne dreje diskursen i retning af, at der slet ikke er tale om en personlig beretning?

Jeg synes fint man kan snakke om fiktion, og jeg mener faktisk, at Leths bog er et rigtig godt eksempel på det. Jeg har læst dele af bogen og for mig er det voldsomt tydeligt, at passagen om kokkens datter er Leths fantasi, noget han drømmer om skal ske.
Derfor kan det sagtens være noget af det mest ægte han nogensinde har skrevet, en fantasi kan jo nemt være ægte.

På samme måde kunne Karinas bog også have været fiktion, problemet her opstår, fordi hun giver interviews i forbindelse med bogen, hvor hun temmelig utvetydigt siger, at det er sådan tingene har været og desuden bruger bogen og de personlige oplevelser til at dunke en bestemt gruppe af mennesker meget hårdt i hovedet og bl.a. kalde dem umoralske. Samtidig ligger formen i den grad også op til, at der er tale om en biografisk beretning.

Derfor mener jeg, at Hauge tager fejl når han læser bogen som ren fiktion. Uden alle hendes interviews så havde jeg gerne købt den som fiktion. Ligesom jeg også køber, at Papes Planen er fiktion, at Jepsens Kunsten at græde i kor er fiktion, at Romers Den der blinker er fiktion osv. osv. - man kan godt diskutere om der er sket et genreskred og om der bliver taget lige rigeligt af hovedstolen, men jeg synes der er meget markante forskelle på de omtalte bøger og så Karinas bog, netop fordi hun har markedsført den som hun har.

Romer, fik en hel del 'prygl' får sin roman. Men i modsætning til Karina Pedersen, var han begavet nok til at 'sløre' de fleste personer, på en sådan måde, at de stemplede sig selv, hvis de genkendte de beskrevne personer som sig selv. (det var der en hel del der gjorde )

[Akehurst2]

Romer, fik en hel del 'prygl' får sin roman. Men i modsætning til Karina Pedersen, var han begavet nok til at 'sløre' de fleste personer, på en sådan måde, at de stemplede sig selv, hvis de genkendte de beskrevne personer som sig selv. (det var der en hel del der gjorde )

Ja, og det gjorde Peter Høegh også, som det også bemærkes i kronikken. Det må man nok forvente, når man bruger virkelige personer som forlæg for sine bøger.

I bogen om underklassen er det så nogle påstande, der er af mere objektiv karakter, og som er relativt aktuelle, når hun skriver om, at hendes gamle klassekammerater er på overførsel, og det kan konstateres, at det er de så åbenbart ikke.

[Modesty Blame]

Ifølge hendes egne udtalelser i Adgang med Abdel:
Hun mener, at der ikke findes mønsterbrydere, som er mønsterbrydere fordi de har fået hjælp af det offentlige.

Adspurgt om, hvor minimal-stat har fungeret, svarer hun, at det jo ikke er afprøvet, og Abdel påpeger, at Afrika trods alt ikke har meget velfærdssamfund, hvortil hun svarer, at jamen, de har jo en helt anden mentalitet dernede. Vi skal jo huske på, at i gamle dage var det pinligt at få sociale ydelser, men i dag er det jo nærmest en business (som jeg forstår hende, så er det i høj grad indvandrere/flygtninge, for hvem sociale ydelser er en business).

Hun mener ikke, at omverdnen kan komme med eksempler på folk, der har fået hjælp af velfærdsstaten, og som har fået noget godt ud af det. ("Så vis mig dem!")

Hun mener, at underklassen er umoralsk.

Til Pernille Rosenkrantz-Theil: Jeg ser børn, der spiser ud af skraldespande, hvad gør I ved det?

Og alt det fik jeg ud af en halv time.

Det er mig en gåde, at den kvinde kan få så meget taletid, når nu det hun har allermest brug for er korrekt medicinering.

[paint]

Romer, fik en hel del 'prygl' får sin roman. Men i modsætning til Karina Pedersen, var han begavet nok til at 'sløre' de fleste personer, på en sådan måde, at de stemplede sig selv, hvis de genkendte de beskrevne personer som sig selv. (det var der en hel del der gjorde )

Ja, og det gjorde Peter Høegh også, som det også bemærkes i kronikken. Det må man nok forvente, når man bruger virkelige personer som forlæg for sine bøger.

I bogen om underklassen er det så nogle påstande, der er af mere objektiv karakter, og som er relativt aktuelle, når hun skriver om, at hendes gamle klassekammerater er på overførsel, og det kan konstateres, at det er de så åbenbart ikke.

Ja. Hun har ikke evnet at formidle en subjektiv gengivelse af sine oplevelser, men har fremført det som objektive sandheder, der endda kunne efterprøves og afvises som løgn. Det er ikke specielt begavet gjort.

[Code71]

Karina er på DR 2 lige nu. Det er ikke optaget i dag i hvert fald og her "står hun inde for alt" i hendes bog.

Jeg synes godt nok hun virker utiltalende, med den måde hun omtaler andre mennesker

[Modesty Blame]

Ifølge hendes egne udtalelser i Adgang med Abdel:
Hun mener, at der ikke findes mønsterbrydere, som er mønsterbrydere fordi de har fået hjælp af det offentlige.

Adspurgt om, hvor minimal-stat har fungeret, svarer hun, at det jo ikke er afprøvet, og Abdel påpeger, at Afrika trods alt ikke har meget velfærdssamfund, hvortil hun svarer, at jamen, de har jo en helt anden mentalitet dernede. Vi skal jo huske på, at i gamle dage var det pinligt at få sociale ydelser, men i dag er det jo nærmest en business (som jeg forstår hende, så er det i høj grad indvandrere/flygtninge, for hvem sociale ydelser er en business).

Hun mener ikke, at omverdnen kan komme med eksempler på folk, der har fået hjælp af velfærdsstaten, og som har fået noget godt ud af det. ("Så vis mig dem!")

Hun mener, at underklassen er umoralsk.

Til Pernille Rosenkrantz-Theil: Jeg ser børn, der spiser ud af skraldespande, hvad gør I ved det?

Og alt det fik jeg ud af en halv time.

Det er mig en gåde, at den kvinde kan få så meget taletid, når nu det hun har allermest brug for er korrekt medicinering.

Rækker hånden i vejret og takker velfærdsstaten.

Ja, det gør jeg da også, men ikke i detaljer og for åben skærm

[Modesty Blame]

Det er beklageligt, hvis Karina Pedersen har skrevet og talt usandt, men diskussionen om sandheden må ikke skygge for debatten om et fejlslagent soscialt system. Sådan lyder det fra Joachim B. Olsen.

http://www.avisen.dk/joachim-b-forsvarer-karina-hun-rejser-stadig-vigti_404409.aspx
Eller:

Det er beklageligt, hvis George R. R. Martin har skrevet og talt om ting, der ikke findes, men diskussionen om drager og ildmagi må ikke skygge for debatten om en klassekamp. Sådan lyder det fra J. R. Ewing.

http://www.hvadtrorduselv.dk/bullshit

[paint]

Gyldendals literære direktør, har lige siddet i 'Deadline', og prøvet at forsvare deres udgivelse af bogen. Sjældent har jeg hørt nogen hælde så meget vand ud af ørerne på så kort tid, som han gjorde.

Han talte om 'literære blandformer', som "er så meget fremme for tiden", hvor erindringer, og fiktion, blandes i een pærevælling. Og når erindringerne ikke rigtig stemmer med virkeligheden, er det bare fordi det så er fiktion eller en subjektiv opfattelse som forfattere har haft.
Og gu' hjælpe mig om ikke han brugte Bergman som eksempel og underbygning for sit forsvar af bogen.

Som et lille ps, kunne han dag meddele at Karina Pedersen i øjeblikket er rejst til Fredericia, hvor hun skal finde noget dokumentation.

[paint]

Egentlig, kan det hele vel opsummeres i følgende betragtning:

"Billedet af underklassen som værende i moralsk fordærv med manglende familie - og arbejdsetik blev brugt af højreorienterede tænketanke i analyser for at vise, hvordan velfærdsstaten var en fiasko." (for 20-25 år siden. Min tilføjelse)
John Andersen, professor på Roskilde universitet

Det er formentlig også sådan at 'bogen' er tænkt. Desværre, sker der sandsynligvis også det, at den bliver solgt i mange eksemplarer, fordi mange vil være nysgerrige på, hvad der egentlig står. Og dermed får Karina Pedersen (og Gyldendal) de penge i kassen, som de gerne vil have - måske især Karina Pedersen, som lader til at have hårdt brug for dem. selvom hun opfatter sig selv, som rosen der skød op, lige midt i det moralske fordærv.

Den grimme ælling, der, når det kom til stykket, var en smuk svane.

[fisken80]

Altså hvis vi forudsætter, at Karina tilhører "underklassen" så er der da i hvert fald én blandt den, der ingen moral har...

[Akehurst2]

Altså hvis vi forudsætter, at Karina tilhører "underklassen" så er der da i hvert fald én blandt den, der ingen moral har...

Takes one to know one...