Akehurst2 skrev:Interessant nok er der her en, der påstår at det hele jo bare er fiktion:
http://www.b.dk/kronikker/loegneren-kan ... ke-fiktion Det er ellers en dannet og vidende person, men hvordan kan man få sig selv til tage noget, der er beskrevet som et vidnesbyrd, og så påstå, at det bare var løgn alt sammen?
Det er lidt for bekvemt at noget som er fremstillet som sandhed, lige pludselig bare var en god historie, når der er nogen, der begynder at sige "hov, det kan vist ikke passe". Lidt som Jørgen Leth, der beskrev det uperfekte menneske som det mest ægte, han nogensinde havde skrevet, og da så stormen om kokkens datter kom, så var det hele bare fantasi.
Og jeg forstår så slet ikke Hans Hauges ærinde - hvorfor vil han gerne dreje diskursen i retning af, at der slet ikke er tale om en personlig beretning?
Jeg synes fint man kan snakke om fiktion, og jeg mener faktisk, at Leths bog er et rigtig godt eksempel på det. Jeg har læst dele af bogen og for mig er det voldsomt tydeligt, at passagen om kokkens datter er Leths fantasi, noget han drømmer om skal ske.
Derfor kan det sagtens være noget af det mest ægte han nogensinde har skrevet, en fantasi kan jo nemt være ægte.
På samme måde kunne Karinas bog også have været fiktion, problemet her opstår, fordi hun giver interviews i forbindelse med bogen, hvor hun temmelig utvetydigt siger, at det er sådan tingene har været og desuden bruger bogen og de personlige oplevelser til at dunke en bestemt gruppe af mennesker meget hårdt i hovedet og bl.a. kalde dem umoralske. Samtidig ligger formen i den grad også op til, at der er tale om en biografisk beretning.
Derfor mener jeg, at Hauge tager fejl når han læser bogen som ren fiktion. Uden alle hendes interviews så havde jeg gerne købt den som fiktion. Ligesom jeg også køber, at Papes Planen er fiktion, at Jepsens Kunsten at græde i kor er fiktion, at Romers Den der blinker er fiktion osv. osv. - man kan godt diskutere om der er sket et genreskred og om der bliver taget lige rigeligt af hovedstolen, men jeg synes der er meget markante forskelle på de omtalte bøger og så Karinas bog, netop fordi hun har markedsført den som hun har.
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.
Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.
Maude, din proportionssans