Har alle ret til sex?

[Anilara]

Skal personale på eksempelvis plejehjem og botilbud kunne lukke af for eventuelle egne værdier og private grænser, og hjælpe med at ringe købesex op, hvis en med handicap eller en ældre ønsker det? Eller hjælpe til med bestille sexlegetøj hvis det er dér behovet er?
Eller er det op til hver enkel af de arbejdende, om de vil støtte en borger i det?


Inspireret af følgende debatoplæg; http://jyllands-posten.dk/debat/breve/E ... liv-i-dag/

[Sangius]

Nej. Hvis ingen gider sexe med dig, så har du ikke ret til sex. Og personalet har ikke noget ansvar.

[LadyFox]

Jeg synes i hvert fald at personalet skal have lov til at hjælpe med at kontakte en prostitueret.
Om jeg synes det er noget personalet skal er jeg dog lidt mere i tvivl om, på den ene side synes jeg at det er personalets pligt at hjælpe beboeren med at få det bedste mulige liv som muligt under de omstændigheder der er og at beboeren får opfyldt sine behov.
Men på den anden side er jeg ikke lukket overfor det etiske i det, at prostitution er kontroversielt, og mange er imod det på grund af værdier, og moral.

Jeg kan dog overhovedet ikke se hvad der skulle være grunden til at nægte at hjælpe en beboer med at skaffe et stykke sexlegetøj?

Jeg mener dog ikke der er nogle der har ret til sex.

[Slettet bruger]

Man har ikke ret til sex, men man har lov at købe det for penge i Danmark. Så længe det er lovligt, kan jeg ikke se hvorfor plejepersonale ikke skulle hjælpe. Moralske problemer med prostitution synes jeg de må pakke væk, samfundet har taget stilling til det spørgsmål for dem, og deres mening tæller ikke.

[Anilara]

Et eller andet sted er det lidt det samme som at være politibetjent, og så stadig anholde folk selvom de overtræder en lov, man ikke selv står inde for. Selvom lov selvfølgelig står over moral.

Men hvorfor skal personale ikke "makke ret"? Rigtig mange gør vel ting for deres arbejde, som de ikke altid står helt inde for, fordi arbejde netop er noget andet?

[fisken80]

Et eller andet sted er det lidt det samme som at være politibetjent, og så stadig anholde folk selvom de overtræder en lov, man ikke selv står inde for. Selvom lov selvfølgelig står over moral.

Men hvorfor skal personale ikke "makke ret"? Rigtig mange gør vel ting for deres arbejde, som de ikke altid står helt inde for, fordi arbejde netop er noget andet?

Der findes jo sådan set offentligt ansatte mennesler, der har ret til at sige fra overfor en arbejdsopgave, hvis det strider mod deres overbevisning. Præster vælger nemlig selv om de ønsker at vie homoseksuelle og fraskilte.

Så når en gruppe har ret til at sige fra pga. personlig overbevisning, hvorfor skulle en anden gruppe så ikke også have det?

[Anilara]

Et eller andet sted er det lidt det samme som at være politibetjent, og så stadig anholde folk selvom de overtræder en lov, man ikke selv står inde for. Selvom lov selvfølgelig står over moral.

Men hvorfor skal personale ikke "makke ret"? Rigtig mange gør vel ting for deres arbejde, som de ikke altid står helt inde for, fordi arbejde netop er noget andet?

Der findes jo sådan set offentligt ansatte mennesler, der har ret til at sige fra overfor en arbejdsopgave, hvis det strider mod deres overbevisning. Præster vælger nemlig selv om de ønsker at vie homoseksuelle og fraskilte.

Så når en gruppe har ret til at sige fra pga. personlig overbevisning, hvorfor skulle en anden gruppe så ikke også have det?

Jeg ser din pointe og er i øvrigt enig. Spørger mere for at fortsætte diskussionen (:

[paint]

Jeg er enig i, at sex er en naturlig ting, og også et driftbaseret behov. Det er behovet for mad, tag over hovedet, en seng at sove i og at gå på toilettet også.
Er folk i situationer, hvor de ikke selv kan varetage afviklingen af disse behov, er folk som regel anbragt på f.eks et plejehjem, hvor personale skal hjælpe med afviklingen (af nævnte behov)

Sex, adskiller sig fra ovenstående ved at være et meget personligt og individuelt behov, som kræver aktiv deltagelse af en anden person. Er der ikke en sådan 'anden person' i personens liv, mener jeg ikke at nogen kan forlange at behovet, bliver opfyldt af andre udenforstående, som skal overskride deres egne personlige grænser for at tilfredsstille en andens meget personlige intime behov) – medmindre vedkommende selv er i stand til at arrangere en betalt 'anden person' til at tilfredsstille behovet. Som en del af personens privatliv.

Mennesker, er sådan indrettet, at hvis et, for personen vigtigt behov ikke bliver tilfredsstillet på almindelig vis, vil organismen selv deale med det, Enten i form af erotiske drømme, med tilhørende tilfredsstillelse, eller på anden vis.
Dette er en normal del af den menneskelige aldringsproces. Er der tale om handicappede personer, må det være op til vedkommendes nærmeste familie/venner, om de vil hjælpe med arrangementer, der kan tilfredsstille behovet. Det kan ikke være plejepersonalets ansvar/arbejde.

[LadyFox]

Et eller andet sted er det lidt det samme som at være politibetjent, og så stadig anholde folk selvom de overtræder en lov, man ikke selv står inde for. Selvom lov selvfølgelig står over moral.

Men hvorfor skal personale ikke "makke ret"? Rigtig mange gør vel ting for deres arbejde, som de ikke altid står helt inde for, fordi arbejde netop er noget andet?

Jeg synes den er svær. Dog synes jeg der er forskel.
Både fordi det at anholde folk der bryder loven vel er politiet primærer opgave, men at ringe til prostituerede er jo ikke den primære opgave man er ansat til som plejepersonale. Det er svært at være en god betjent hvis man ikke er villig til at anholde forbrydere, men jeg synes sagtens man kan være en super god plejer selvom man ikke har lyst til at ringe til prostituerede.
Derudover tænker jeg at ved mange love ville det handle mere om holdninger, end direkte etiske dilemmaer. Som betjent (selvom man ikke er enig i alle love) er det vel fordi man går ind for lov og orden, mens det samme ikke gør sig gældende med prostitution.
^ Og min argumentation failer alligevel lidt, for jeg forstår så sandelig godt hvis sådan noget som smykkeloven står en imod. Nu hvor jeg tænker over det.

Men f.eks. går jeg meget ind for aktiv dødshjælp, men jeg mener ikke at det på nogen måde ville være i orden at tvinge nogen til at udfører det. Så jeg går vel ind for aktiv dødshjælp så længe der er nogle der frivilligt vil tage tjansen, hvis der ikke er det må vi undværre.

[DetSorteCirkus]

Jeg synes på ingen måde, at plejepersonalet er forpligtet til at hjælpe med kontakt til prostituerede på borgerens vegne. Det er de pårørende heller ikke, men for mig er sådan en sag her et ret godt eksempel på, at vi i Danmark generelt har lave forventninger til, hvad den nærmeste familie bør tage sig af. Det synes jeg også, at man ser i forhold til ældre mennesker. Den første bebrejdelse går som regel til plejepersonalet, også på det private plan. Det er det offentlige, der først kritiseres, hvis et menneske er ensomt, ikke har noget at at tage sig til, ikke kommer udenfor en dør eller, som her, ikke får sine seksuelle behov dækket.

Om jeg som ansat ville trives med at hjælpe beboere med kontakt til en prostitueret, ville først og fremmest komme an på, om det kunne gøres professionelt. Om rammerne i forvejen var på plads. Jeg ville for alle parters skyld ikke bryde mig om at ringe ud i det blå til den første den bedste klinik, da branchen nu engang har sine skyggesider, men hvis tingene var sat i system, og man fx. havde en mere eller mindre synlig aftale med et konkret sted, ville jeg ikke have noget imod det.

[Studsgaard]

Et eller andet sted er det lidt det samme som at være politibetjent, og så stadig anholde folk selvom de overtræder en lov, man ikke selv står inde for. Selvom lov selvfølgelig står over moral.

Men hvorfor skal personale ikke "makke ret"? Rigtig mange gør vel ting for deres arbejde, som de ikke altid står helt inde for, fordi arbejde netop er noget andet?

Der findes jo sådan set offentligt ansatte mennesler, der har ret til at sige fra overfor en arbejdsopgave, hvis det strider mod deres overbevisning. Præster vælger nemlig selv om de ønsker at vie homoseksuelle og fraskilte.

Så når en gruppe har ret til at sige fra pga. personlig overbevisning, hvorfor skulle en anden gruppe så ikke også have det?

Jeg ser din pointe og er i øvrigt enig. Spørger mere for at fortsætte diskussionen (:

Jeg syntes netop de to her beskriver min indre konflikt om spørgsmålet. Og jeg kan ikke helt finde ud af om det er ok at sige nej til eksempelvis at ringe efter en prostitueret - som det jo er lovligt at bruge i Danmark. Og er man ansat til at tag sig af et andet menneskes behov, så må det vel være alle behov man skal hjælpe med på en forsvarlig måde. Og angående sex kan den forsvarlige måde være at ringe efter en prostitueret.

Ofte så er der faktisk nogle specielle der netop "specialiserer" sig i eksempelvis handicappede.


Hvad så hvis en i plejesektoren blive bedt om at hjælpe fru Hansen over i hr Hansens seng og så gå i en time? Hvordan er tankerne om det?

[DetSorteCirkus]

Jeg finder det i øvrigt paradoksalt, at kritikken kommer fra en kommende seksualvejleder. At der findes sådan en uddannelse, illustrerer for mig at se netop vigtigheden af professionalisme. Hvis det her område var lige til at gå til for alle medarbejdere uden risiko for overtrådte grænser og mistrivsel, var det ikke nødvendigt, at nogen brugte tid og kræfter på at specialisere sig indenfor det.

[paint]

Man har ikke ret til sex, men man har lov at købe det for penge i Danmark. Så længe det er lovligt, kan jeg ikke se hvorfor plejepersonale ikke skulle hjælpe. Moralske problemer med prostitution synes jeg de må pakke væk, samfundet har taget stilling til det spørgsmål for dem, og deres mening tæller ikke.

Helt enig, det er lovligt - plejepersonalet er der for at hjælpe borgeren med de opgaver de ikke selv kan udføre, der i blandt at bestille og købe serviceydelser.

Hvis man har et moralsk problem med et eller andet, så hører det til i deres fritid. Ligesom hvis de moralsk er i mod f.eks at spise kød, så er det ikke noget de skal blande ind i borgerens liv, det er deres egen moral og den skal de holde for sig selv.

Det at prostitution er lovligt, er ikke ensbetydende med at forskellige mennesker, ikke kan have forskellig holdning til det - og skal være tvunget, via deres arbejde, til at beskæftige sig med det, på andres vegne.
Plejepersonale, er ansat til at yde hjælp til basale, nødvendige plejemæssige behov - ikke til at varetage afviklingen af andres sexuelle behov.

[Anilara]

Helt enig, det er lovligt - plejepersonalet er der for at hjælpe borgeren med de opgaver de ikke selv kan udføre, der i blandt at bestille og købe serviceydelser.

Hvis man har et moralsk problem med et eller andet, så hører det til i deres fritid. Ligesom hvis de moralsk er i mod f.eks at spise kød, så er det ikke noget de skal blande ind i borgerens liv, det er deres egen moral og den skal de holde for sig selv.

Og der er jeg jo enig, hvilket er årsagen til at jeg føler en splittelse.
Jeg kan på ingen måde forestille mig jeg havde ringet en sexarbejder op, da jeg arbejdede i hjemmeplejen, eller som nu, hvor jeg er handicaphjælper.
Jeg tror jeg så mig nødsaget til at sige stillingen op i så fald - og det er man jo også fri til.

[paint]

Et eller andet sted er det lidt det samme som at være politibetjent, og så stadig anholde folk selvom de overtræder en lov, man ikke selv står inde for. Selvom lov selvfølgelig står over moral.

Men hvorfor skal personale ikke "makke ret"? Rigtig mange gør vel ting for deres arbejde, som de ikke altid står helt inde for, fordi arbejde netop er noget andet?

Der findes jo sådan set offentligt ansatte mennesler, der har ret til at sige fra overfor en arbejdsopgave, hvis det strider mod deres overbevisning. Præster vælger nemlig selv om de ønsker at vie homoseksuelle og fraskilte.

Så når en gruppe har ret til at sige fra pga. personlig overbevisning, hvorfor skulle en anden gruppe så ikke også have det?

Jeg ser din pointe og er i øvrigt enig. Spørger mere for at fortsætte diskussionen (:

Jeg syntes netop de to her beskriver min indre konflikt om spørgsmålet. Og jeg kan ikke helt finde ud af om det er ok at sige nej til eksempelvis at ringe efter en prostitueret - som det jo er lovligt at bruge i Danmark. Og er man ansat til at tag sig af et andet menneskes behov, så må det vel være alle behov man skal hjælpe med på en forsvarlig måde. Og angående sex kan den forsvarlige måde være at ringe efter en prostitueret.

Ofte så er der faktisk nogle specielle der netop "specialiserer" sig i eksempelvis handicappede.


Hvad så hvis en i plejesektoren blive bedt om at hjælpe fru Hansen over i hr Hansens seng og så gå i en time? Hvordan er tankerne om det?

Man kunne også tage den videre. Hvad nu, hvis Hr. Hansen, efter at være ankommet til Fru Hansens seng, skal have yderlige hjælp til at blive 'kørt i stilling' pga gigtsvage knæ. Skal personalet så være behjælpelig med det?