Drømmene knust
Tyskland, knap tre uger senere:
I en midlertidig flygtningelejr i Zirndorf udenfor Nürnberg møder vi familien igen. Mohammad, hans kone, hendes søster og børnene. Alle er i sikkerhed. De har brugt tusindvis af dollar på at nå hertil og krydsede grænsen for syv dage siden.
Men deres forventninger og drømme er allerede knust.
- Vores råd til andre, der vil herop, er: Bliv væk!, siger Mohammad direkte til Ekstra Bladet.
Pressen er ikke velkomne i lejren, som bevogtes af sikkerhedsvagter. Fra den anden side af hegnet kan vi se grupper af mennesker på asfalten og bænke med tasker og store sække fyldt med tøj.
- Hver morgen klokken syv bliver flygtningene smidt ud af værelserne, og så skal vi være på gaden med alle vores ting, uanset om det er koldt eller regner, fortæller faderen.
- Små børn ligger på vejen og sover, og først sent ud på eftermiddagen får vi tildelt nye sovepladser. Sådan er det hver dag. Det gør mig vred.
Så voldsomt som Mohammed beskriver det, tror jeg nu ikke helt på det er, Flygtningelejren Zirndorf er et af de såkaldte 1. modtagelseslejre, hvor ankommende flygtninge bliver registreret, for derefter af blive fordelt til andre 'normale' flygtningelejre. At der opstår problemer i et komplet overfyldt 1. modtagelseslejr, det står sikkert uden tvivl.
Men jeg vil da gerne tro, at Mohammed er skuffet, hvis han og hans familie er flygtet til Tyskland med forventninger, der måske slet ikke kan blive opfyldt og slet ikke fra den ene dag til den anden.
Er Mohammed bare utaknemmelig?
Jeg synes, han er utaknemmelig, han og hans familie burde måske være mere tålmodige, da tusindvis af andre flygtninge er i samme situation, og de kan ikke alle hjælpes på een gang, men kun een efter een. I øjeblikket bor over 5000 flygtninge i Zirndorf.