Læserne raser over kommuners snageri på Facebook: Minder om DDR

[Forhedehulehelvede]

Men de tjekker vel heller ikke rutinemæssigt alle KHeres facebook - men kun dem, hvor de mærker en lille mistanke eller har anden grund til at være skeptiske om personen er ærlig?

Er der nogen der ved det?

Det starter som regel med en anmeldelse til kontrolgruppen. De sidder ikke bare og surfer rundt på nettet for at finde noget.

[Slettet bruger]

Jeg synes det er SÅ skræmmende, at de sagsbehandlere der sidder med de her sagen ved så uendeligt lidt om den slags sygdomme deres borgere kæmper med og har så lidt indsigt i hvordan den slags fungerer.

Hvis man f.eks har stress, en depression eller lign. - kan man enkelte dage "leve over evne", og f.eks bage kager, tage på tur med børnene eller andet - det betaler man en meget høj pris for, i form af en efterfølgende periode hvor man så har endnu mindre overskud end man ellers normalt har. Det samme kan f.eks siges om gigt, min mormor havde meget slem gigt, fra en helt ung alder, hun valgte stadig hvert år at bage julesmåkager, selvom det gav hende flere dage med ekstra mange smerter, fordi småkagerne var vigtige for hende.

At man når man så har haft en enkelt dag hvor man så har brugt kræfterne på at bage kager, gøre haven forårsklar, været på tur med ungerne, har lyst til at dele det på de sociale medier, synes jeg er helt naturligt. Og en sagsbehandler der arbejder med det her burde eddersparkme vide at det ikke betyder man snyder, er blevet rask, kan arbejde mere end man egentlig gør. Det burde man vide, det burde være en del af uddannelsen (og almen viden i øvrigt).

Og så synes jeg det er ekstremt skræmmende hvor mange af Forhedehulehelvedes kollegaer der åbenbart vælger at bryde deres tavshedspligt og tale detaljeret om klienter med folk der ikke er involveret i sagen, hen over frokostbordet, men det er så en anden sag.

Ej de må da vide noget om det?


Jeg tror altså ikke kommunerne sætter folk til at vurdere stress- gigt- depressions- sager som ikke aner noget om hvordan de ting virker.


Kommenterer du på en eller anden konkret sag?

Jeg kommenterer blandt andet på sagen der henvises til i start tråden - Jannes sag;

- Et par facebook billeder får kommunen til at mene hun lyver sig mere syg end hun er, fordi hun bl.a gemmer krykkerne bag ryggen til et portræt, og er ude af kørestolen kortvarigt.

Jeg kommenterer blandt andet på sagen der henvises til senere i tråden, hvor Anita bliver sat op i timer, fordi hun lægger billeder af sit hjemmebag ud på facebook.

Det viser jo en ekstremt lille forståelse og indsigt i hvordan den slags sygdomme virker. Og den slags enkeltsager er der jo desværre rigtigt mange af, folk der sendes i arbejdsprøvning, med en seng, for at kunne arbejde 15 minutter (!) osv osv... så noget tyder på der i hvert fald sidder en hel del sagsbehandlere derude der ingen indsigt eller forståelse i den slag sager. Ellers ville man jo aldrig gå ud fra nogen ikke var så syg som hun hævdet, fordi hun bagte kager, eller lagde et billede op af sig selv uden krykker.

Det er jo slet ikke sikkert den sag overhovedet at foregået som hende Anita siger.

Måske lyver hun for at hævne sig på kommunen, bare fordi hun er sur.

Det aner vi ikke - det er derfor man skal have upartisk information.

Jeg synes kun det tyder på at aviserne er useriøse og bare spreder rygter.

[Slettet bruger]

Det kunne jo godt være der var tonsvis af folk er løj?

Say jeg snyder kommunen for nogen penge og bliver busted.

Jeg ved kommunen ikke vil udtale sig.

Jeg ved folk ser ned på folk der har prøvet at snyde kommunen.

Jeg opfinder en løgnehistore om at det er pga facebook, og nu er jeg inde i varmen igen.

[Slettet bruger]

"Tonsvis" skal jo også ses i forhold til hvor mange sager der i det hele taget er. Altså som et % tal. Det er måske 0,000001% af antal total sager hvor facebook bruges.

[Jasmin]

Hver gang vi udfører en Googlesøgning, skriver på en vens Facebookvæg, bruger vores kreditkort, downloader en sang fra iTunes, finder vej ved hjælp af vores mobiltelefon eller køber ind i det lokale supermarked, er der en usynlig dataindsamlingsfunktion, som følger os, registrerer hver eneste oplysning, tolker og analyserer dem. Fremtiden er her allerede, men statens og erhvervslivets detailkendskab til os vil blive stadig mere omfattende. For den enkelte er det svært at bremse udviklingen, men det er politisk muligt at gribe ind. Staten skal naturligvis have nogle muligheder for at efterforske ulovligheder, men statens adgang til personlige oplysninger bør naturligvis stå i forhold straffeforholdet.