Forvaringsdomme eller ej?

[Slettet bruger]

Så når ens nærmeste, være det kone/kæreste, børn mv. bliver slået ihjel af en eller anden fremmed, så er det helt fjong at vedkommende bliver spærret inde i et par år, tager en gratis uddannelse og kommer ud i samfundet igen, som om intet var sket? Altså sådan lidt hen ad shit happens, prøv igen agtigt?

At forsøge at komme bedst muligt videre for alle parter er ikke det samme som at trække på skuldrene over hvad der er sket. Og hvis man brugte færre penge på at spærre den kriminelle inde, kunne det være der var flere penge til at kigge fremad og få både de efterladte og den kriminelle videre på en god måde. Hævn er ikke en god måde for nogen at komme videre på, den retter ikke op på noget.

Men hvad gør samfundet for at ofrene kommer videre?

Det ved jeg ikke. Men man har vel adgang til psykologhjælp.

[Lurende Peber]

Jeg vidste mit udsagn ville provokere, men jeg kan slet ikke forstå den løse holdning vi har til straf her i landet. Og det står jeg ved.

Er livet bedre for mennesker i lande med strenge straffe?

Hvis man sætter en person i fængsel, er der vel nedenstående formål:

1) Så længe personen sidder i fængsel, er han ikke farlig.
2) Straffens rehabiliterende/afskrækkende effekt på den kriminelle.
3) Straffens afskrækkende effekt på andre.
4) Hævn-elementet.

4) skal man efter min mening ikke bruge en krone på, det er irrationelt pengespild.

Mht. 3) er der vist ikke noget der tyder på at hårde straffe afskrækker andre fra at begå kriminalitet. Der er ikke nogen der står med en pistol i hånden og fortryder fordi straffen er 20 år i stedet for 10 år.

2) synes jeg bør være hvor man lægger indsatsen og pengene. Frihedsberøvelse må primært handle om så hurtigt som muligt at få den indespærrede ind i en positiv livsbane så han kan fungere i friheden uden at være til fare for sig eller andre. Jeg synes ikke der er nogens liv der bliver bedre af at vi dvæler ved hvad kriminelle har gjort. Se fremad.

Hvis 4) hævnelementet negligeres, går det ud over retsfølelsen og risiko for selvtægt øges.
Men for strenge straffe kan også drive kriminelle det skridt nærmere "kvit eller dobbelt" effekten. Hvor vidner likvideres og der skydes løs på politi o.a.
Det er ikke så nemt at finde balancen.

[HappyPaww]

Bare luk den her. Orker ikke diskussionen og jeg erkender at følelser omkring emnet ikke er rationelle.

[fisken80]

Jeg vidste mit udsagn ville provokere, men jeg kan slet ikke forstå den løse holdning vi har til straf her i landet. Og det står jeg ved.

Er livet bedre for mennesker i lande med strenge straffe?

Hvis man sætter en person i fængsel, er der vel nedenstående formål:

1) Så længe personen sidder i fængsel, er han ikke farlig.
2) Straffens rehabiliterende/afskrækkende effekt på den kriminelle.
3) Straffens afskrækkende effekt på andre.
4) Hævn-elementet.

4) skal man efter min mening ikke bruge en krone på, det er irrationelt pengespild.

Mht. 3) er der vist ikke noget der tyder på at hårde straffe afskrækker andre fra at begå kriminalitet. Der er ikke nogen der står med en pistol i hånden og fortryder fordi straffen er 20 år i stedet for 10 år.

2) synes jeg bør være hvor man lægger indsatsen og pengene. Frihedsberøvelse må primært handle om så hurtigt som muligt at få den indespærrede ind i en positiv livsbane så han kan fungere i friheden uden at være til fare for sig eller andre. Jeg synes ikke der er nogens liv der bliver bedre af at vi dvæler ved hvad kriminelle har gjort. Se fremad.

Så når ens nærmeste, være det kone/kæreste, børn mv. bliver slået ihjel af en eller anden fremmed, så er det helt fjong at vedkommende bliver spærret inde i et par år, tager en gratis uddannelse og kommer ud i samfundet igen, som om intet var sket? Altså sådan lidt hen ad shit happens, prøv igen agtigt?

Nu er der jo en rigtig god grund til, at vi har et retssystem til at udmåle straffe og ikke lader ofre og efterladte om det...

Et samfund skal dog trods alt helst bygges på, hvad der rationelt set er den bedste løsning for flertallet og ikke på enkelte menneskers følelser. Og rent rationelt så ER det bedst at rehabilitere folk og give dem en chance for at bidrage til samfundet og fællesskabet. Straf er fint, men straf udelukkende for at hævne sig er idioti og ikke et moderne samfund værdigt.

Den bedste løsning ville jo så i dit eksempel være, at når en eller anden tilfældig fremmed banker mig ned helt umotiveret efter en bytur, at lade være med at gøre andet, end at dømme gerningsmanden til at deltage i nogle alkoholkurser, og evt. forlange at han i 5 år ikke må røre alkohol.

Det har jeg vist ikke skrevet. Jeg har skrevet, at straf er fint, men at straf udelukkende for hævnens skyld er idioti. Jeg synes helt bestemt, at ham der bankede sin kæreste ihjel i Svendborg skal i fængsel, men jeg synes ikke, at han selv skal dø eller at vi skal spærre ham inde og smide nøglen væk og nægte ham mulighed for f.eks. uddannelse mens han sidder inde og i øvrigt lade ham sidde og rådne op for evigt.

Jeg synes han skal have mulighed for at få hjælp til at kontrollere sin vrede og han skal have mulighed for at uddanne sig, så han kan bidrage til samfundet og fungere i det når han engang kommer ud.

Hvor lange straffene skal være kan man altid diskutere, men jeg synes egentlig, at de 12 år ovennævnte mand fik er helt passende.

[fisken80]

Så når ens nærmeste, være det kone/kæreste, børn mv. bliver slået ihjel af en eller anden fremmed, så er det helt fjong at vedkommende bliver spærret inde i et par år, tager en gratis uddannelse og kommer ud i samfundet igen, som om intet var sket? Altså sådan lidt hen ad shit happens, prøv igen agtigt?

At forsøge at komme bedst muligt videre for alle parter er ikke det samme som at trække på skuldrene over hvad der er sket. Og hvis man brugte færre penge på at spærre den kriminelle inde, kunne det være der var flere penge til at kigge fremad og få både de efterladte og den kriminelle videre på en god måde. Hævn er ikke en god måde for nogen at komme videre på, den retter ikke op på noget.

Men hvad gør samfundet for at ofrene kommer videre?

Ikke nok, men det er vel ikke dét vi diskuterer i den her tråd?

Jeg tror bare ikke på, at ofrene eller deres pårørende kommer bedre videre af at vi sætter gerningsmændende i forvaring eller idømmer dem vand og brød for evigt.

[Slettet bruger]

Jeg vidste mit udsagn ville provokere, men jeg kan slet ikke forstå den løse holdning vi har til straf her i landet. Og det står jeg ved.

Er livet bedre for mennesker i lande med strenge straffe?

Hvis man sætter en person i fængsel, er der vel nedenstående formål:

1) Så længe personen sidder i fængsel, er han ikke farlig.
2) Straffens rehabiliterende/afskrækkende effekt på den kriminelle.
3) Straffens afskrækkende effekt på andre.
4) Hævn-elementet.

4) skal man efter min mening ikke bruge en krone på, det er irrationelt pengespild.

Mht. 3) er der vist ikke noget der tyder på at hårde straffe afskrækker andre fra at begå kriminalitet. Der er ikke nogen der står med en pistol i hånden og fortryder fordi straffen er 20 år i stedet for 10 år.

2) synes jeg bør være hvor man lægger indsatsen og pengene. Frihedsberøvelse må primært handle om så hurtigt som muligt at få den indespærrede ind i en positiv livsbane så han kan fungere i friheden uden at være til fare for sig eller andre. Jeg synes ikke der er nogens liv der bliver bedre af at vi dvæler ved hvad kriminelle har gjort. Se fremad.

Så når ens nærmeste, være det kone/kæreste, børn mv. bliver slået ihjel af en eller anden fremmed, så er det helt fjong at vedkommende bliver spærret inde i et par år, tager en gratis uddannelse og kommer ud i samfundet igen, som om intet var sket? Altså sådan lidt hen ad shit happens, prøv igen agtigt?

Nu er der jo en rigtig god grund til, at vi har et retssystem til at udmåle straffe og ikke lader ofre og efterladte om det...

Et samfund skal dog trods alt helst bygges på, hvad der rationelt set er den bedste løsning for flertallet og ikke på enkelte menneskers følelser. Og rent rationelt så ER det bedst at rehabilitere folk og give dem en chance for at bidrage til samfundet og fællesskabet. Straf er fint, men straf udelukkende for at hævne sig er idioti og ikke et moderne samfund værdigt.

Den bedste løsning ville jo så i dit eksempel være, at når en eller anden tilfældig fremmed banker mig ned helt umotiveret efter en bytur, at lade være med at gøre andet, end at dømme gerningsmanden til at deltage i nogle alkoholkurser, og evt. forlange at han i 5 år ikke må røre alkohol.

Det har jeg vist ikke skrevet. Jeg har skrevet, at straf er fint, men at straf udelukkende for hævnens skyld er idioti. Jeg synes helt bestemt, at ham der bankede sin kæreste ihjel i Svendborg skal i fængsel, men jeg synes ikke, at han selv skal dø eller at vi skal spærre ham inde og smide nøglen væk og nægte ham mulighed for f.eks. uddannelse mens han sidder inde og i øvrigt lade ham sidde og rådne op for evigt.

Jeg synes han skal have mulighed for at få hjælp til at kontrollere sin vrede og han skal have mulighed for at uddanne sig, så han kan bidrage til samfundet og fungere i det når han engang kommer ud.

Hvor lange straffene skal være kan man altid diskutere, men jeg synes egentlig, at de 12 år ovennævnte mand fik er helt passende.

12 år ... det er altså også lang tid at miste.

Tror måske mange når de hører 6 eller 12 år, så ser de det bare som et tal.

Hvis man forestillet sig man havde mistet ALT det der var sket for en de sidste 12 år, så synes jeg det ser OK hårdt ud. Det er dit liv siden 2005.

Så jeg syns nu egl 12 år passer meget godt.

[Slettet bruger]

F.eks. hvis vi ser 12 år eller 13 og, så bedømmer folk det som nærmest ens domme. Måske fordi man tænker 12 og 13 er næsten det samme, om jeg har 12 eller 13 kr betyder intet, om jeg venter 12 eller 13 minutter på bussen, betyder ingenting.

Men det er jo et helt fucking år man skal være i fængsel. Overvej hvor nederen det ville være.

[paint]

F.eks. hvis vi ser 12 år eller 13 og, så bedømmer folk det som nærmest ens domme. Måske fordi man tænker 12 og 13 er næsten det samme, om jeg har 12 eller 13 kr betyder intet, om jeg venter 12 eller 13 minutter på bussen, betyder ingenting

Men det er jo et helt fucking år man skal være i fængsel. Overvej hvor nederen det ville være.

Men det ville sikkert, i dén grad, betyde noget hvis du skulle stå og vente 12-13 år på bussen

[Akehurst2]

Jeg tænker godt om konceptet forvaring, men det er ud fra formodninger for jeg ved reelt set intet om praktikken.
Jeg tænker at man får bedre behandlingstilbud?
Jeg er 100% for rehabilitering, men jeg ser gerne længere domme generelt fordi jeg synes at ofrets/ofrenes retsfølelse og sikkerhed må komme i første række.
Jeg synes vi mangler at kigge på hvordan vi eksekverer straffe. Mindre fritid, mere arbejde. Og gerne fysisk arbejde og arbejde med mening i: Økologisk landbrug,, både afgrøder og dyrehold, og ting i den dur. Og tvungen skole med fag som som samfundsvidenskab, matematik og historie. Også gerne musik. Man kunne passende udskifte billardborde, træningsredskaber osv med musikinstrumenter og videomeditationshold (lige cykelbio i træningscentrene)

Hvis det er fordi du ønsker behandling, så skal den dømte jo have en behandlingsdom, det der hedder psykiatrisk særbehandling. Forvaring idømmer man kun folk, der er mentalt raske, så hvad er det lige du vil behandle dem for?

Præcis - man skal jo netop være egnet til straf for at få en forvaringsdom.

Når en forvaringsdom så indebærer en konkret gentagelsesrisiko og kun bruges ved personfarlug kriminalitet, så betyder det selvfølgelig at behandling vil være en naturlig del af afsoningen.

Men hvilken behandling? Hvis man ikke er syg, mener jeg. Altså jeg spørger af nysgerrighed, fordi jeg spekulerer på, hvilken behandling man giver forvaringdømte

Man kan jo godt være syg og stadig egnet til straf, så derfor kan både forvaringsdømte og folk idømt fængselsstraf sagtens have brug for behandling. Fx er der vist ganske mange indsatte i de lukkede fængsler i Danmark, der er eller burde være diagnosticeret med ADHD, og det kan jo behandles; ligesom andre psykiske lidelser kan. Misbrug er heller ikke ualmindeligt og kan behandles under afsoningen. Og så er der forskellige programmer til fx at lære at håndtere vrede og konflikter, som ikke er egentlig behandling forstået som noget med sygdom, men en del af resocialiseringen.

[Akehurst2]

Jeg tænker godt om konceptet forvaring, men det er ud fra formodninger for jeg ved reelt set intet om praktikken.
Jeg tænker at man får bedre behandlingstilbud?
Jeg er 100% for rehabilitering, men jeg ser gerne længere domme generelt fordi jeg synes at ofrets/ofrenes retsfølelse og sikkerhed må komme i første række.

Man får ikke nødvendigvis bedre eller anden behandling som forvaringsdømt end som idømt anden tidsbetemt eller tidsubestemt straf.

Man bruger forvaring ved personfarlig kriminalitet, når den pågældende vurderes at ville gentage sin kriminalitet og hvor forvaring derfor er nødvendig for at forebygge dette.

Den største forskel på forvaring og anden tidsbetemt eller tidsubestemt er hvem, der bestemmer om du må komme ud. Ved forvaring er det lægerne, ved de andre straffe er det juristerne - sådan groft sagt.

Ved de allermest alvorlige forbrydelser som drab gør det ikke den store forskel om man sidder i forvaring eller på livstid - der kommer man jo uanset hvad til at sidde længe. Der hvor det især kan gøre en forskel er, hvis man dømmes for noget, hvor strafferammen i sig selv ikke gør at man ville få en meget lang straf eller fx for forsøg, hvor man traditionelt ikke får lige så lang straf, hvor den strafbare handling i sig selv ikke ville udløse en meget lang straf, men hvor forvaring fordi det er tidsubestemt og er indtil det vurderes, at forvaring ikke længere er påkrævet for at forebygge forbrydelser, kan betyde at man sidder længere end man måske ellers ville have gjort for fx et tilfælde af vold eller voldtægtsforsøg. Og tilsvarende kan det jo også betyde at man kommer tidliger ud fra en drabsdom end man ville have gjort fra en livstidsdom. Så i sager, hvor strafferammen og praksis giver mulighed for livstid skal man gå etfer det, hvis ønsket er, at den dømte skal sidde længst muligt.

[Jasmin]

Grundlæggende er der to straffesyn. Enten straffer man, fordi der skal komme noget gavnligt ud af det. Eller også straffer man, fordi gerningsmanden har fortjent det. Men hvis man mener, at det er en alvorlig sag at straffe mennesker og bruger mange milliarder kroner på at spærre folk inde, er det mindste man kan gøre at sætte sig ned og spørge, hvad det overordnede mål er med at straffe. Danmark er et af de lande hvor begrundelsen for straf ikke er skrevet ind i loven.

[Akehurst2]

Jeg kan huske, at anklageren i Lundinsagen gik efter en livtidsdom i stedet for den anbefalede forvaring. Ved en forvaringsdom kunne man risikere, at Lundin kom ud tidligere end ved en livstidsdom.

Præcis. Hvis lægerne havde sagt, nu var han ikke spor farlig længere kunne han være kommet ud efter ganske kort tid, hvorimod det først er efter 12 års afsoning, at prøveløladelse af en livstidsstraf kommer på tale.

I tilfældet Lundin er det så nok ganske teoretisk, at nogen skulle sige, at han ikke var i fare for at begå ny personfarlig kriminalitet lige med det samme...

[Akehurst2]

Jeg vidste mit udsagn ville provokere, men jeg kan slet ikke forstå den løse holdning vi har til straf her i landet. Og det står jeg ved.

Er livet bedre for mennesker i lande med strenge straffe?

Hvis man sætter en person i fængsel, er der vel nedenstående formål:

1) Så længe personen sidder i fængsel, er han ikke farlig.
2) Straffens rehabiliterende/afskrækkende effekt på den kriminelle.
3) Straffens afskrækkende effekt på andre.
4) Hævn-elementet.

4) skal man efter min mening ikke bruge en krone på, det er irrationelt pengespild.

Mht. 3) er der vist ikke noget der tyder på at hårde straffe afskrækker andre fra at begå kriminalitet. Der er ikke nogen der står med en pistol i hånden og fortryder fordi straffen er 20 år i stedet for 10 år.

2) synes jeg bør være hvor man lægger indsatsen og pengene. Frihedsberøvelse må primært handle om så hurtigt som muligt at få den indespærrede ind i en positiv livsbane så han kan fungere i friheden uden at være til fare for sig eller andre. Jeg synes ikke der er nogens liv der bliver bedre af at vi dvæler ved hvad kriminelle har gjort. Se fremad.

Lige det markerede er jeg ikke enig i. Hvis ofrene slet ikke oplever at samfundet tager den urette de har oplevet alvorligt, risikerer man selvtægt. Det er ikke et argument for at straffe så hårdt som overhovedet muligt, men det er en nødvendig del af vores straffesystem.

[kidkomb]

Jeg tænker godt om konceptet forvaring, men det er ud fra formodninger for jeg ved reelt set intet om praktikken.
Jeg tænker at man får bedre behandlingstilbud?
Jeg er 100% for rehabilitering, men jeg ser gerne længere domme generelt fordi jeg synes at ofrets/ofrenes retsfølelse og sikkerhed må komme i første række.

Man får ikke nødvendigvis bedre eller anden behandling som forvaringsdømt end som idømt anden tidsbetemt eller tidsubestemt straf.

Man bruger forvaring ved personfarlig kriminalitet, når den pågældende vurderes at ville gentage sin kriminalitet og hvor forvaring derfor er nødvendig for at forebygge dette.

Den største forskel på forvaring og anden tidsbetemt eller tidsubestemt er hvem, der bestemmer om du må komme ud. Ved forvaring er det lægerne, ved de andre straffe er det juristerne - sådan groft sagt.

Ved de allermest alvorlige forbrydelser som drab gør det ikke den store forskel om man sidder i forvaring eller på livstid - der kommer man jo uanset hvad til at sidde længe. Der hvor det især kan gøre en forskel er, hvis man dømmes for noget, hvor strafferammen i sig selv ikke gør at man ville få en meget lang straf eller fx for forsøg, hvor man traditionelt ikke får lige så lang straf, hvor den strafbare handling i sig selv ikke ville udløse en meget lang straf, men hvor forvaring fordi det er tidsubestemt og er indtil det vurderes, at forvaring ikke længere er påkrævet for at forebygge forbrydelser, kan betyde at man sidder længere end man måske ellers ville have gjort for fx et tilfælde af vold eller voldtægtsforsøg. Og tilsvarende kan det jo også betyde at man kommer tidliger ud fra en drabsdom end man ville have gjort fra en livstidsdom. Så i sager, hvor strafferammen og praksis giver mulighed for livstid skal man gå etfer det, hvis ønsket er, at den dømte skal sidde længst muligt.

Tak, Akehurst

Jeg vil stadig fastholde at behandling (man kan vel så bare kalde det en del af resocialisering, hvis man ikke synes om ordet behandling) er nødvendig.
Bliver man kriminel, så har man nogle oplevelser, en opvækst eller andet, bag sig som der bør arbejdes med.

[Slettet bruger]

Lige det markerede er jeg ikke enig i. Hvis ofrene slet ikke oplever at samfundet tager den urette de har oplevet alvorligt, risikerer man selvtægt. Det er ikke et argument for at straffe så hårdt som overhovedet muligt, men det er en nødvendig del af vores straffesystem.

Hvor stort et problem er selvtægt, og har man nogen idé om hvad sammenhængen er til længden af straffene?