eks-Maupassant skrev:LadyFox skrev:eks-Maupassant skrev:LadyFox skrev:eks-Maupassant skrev:Er det fede ved efterskoler ikke præcis at det er "socialt sorteret" så gruppen bliver mere homogen, og børnene føler et dybere fællesskab?
Som jeg husker det talte nogen af dem der var på efterskole om at det var fedt de kunne fråde i hennahår og at SF var det eneste rigtige, uden at blive generet af en brian der ville snakke knallerter og piger, der ville snakke tupperware.
Og så er det jo nok lidt naivt at dem med "fuck Trump, vegetarisme NU" plakater, vil lave netværk sammen med "hurra for DF"-segmentet, fordi de er på efterskole sammen.
Udover alle (undtagen to der boede i Grønland) boede på Sjælland og øerne omkring så var vi bestemt ikke en homogen gruppe. Det der var skønt var at vi havde et fedt fællesskab på trods af forskellighed. Nu husker jeg dog heller ikke min efterskole-tid som vanvittigt politisk.
Jeg kan ikke lige huske hvor folk stod politisk den gang, med den dag i dag ved jeg da at folk stemmer på alt fra Enhedslisten til DF til Liberal Alliance, en af endda blevet Borgerrepræsentant for Socialdemokraterne.
Mit indtryk er at min skole bestemt ikke er den eneste hvor der ikke er særlige krav til holdninger for at blive optaget.
Ja Ok, fik overstated det politiske. Det var mere ment som et eksempel på at der var en form for tættere social sammenhørighed mellem efterskoleelever, fordi det var en mere homogen gruppe. Det skifter jo hele tiden hvad de vigtigste "markører" er for teenagere.
I min tid var hennahår/Sf kombien meget normal for efterskolemiljøet.
Men det er jo ligemeget hvad det er, det svarer til et flag, som man kan samle sig om. Heste, mangategneserier, piercinger, whatever.
Uanset hvad har i været mere homogene end en tilsvarende folkeskoleklasse, fordi alle de børn hvis forældre ikke havde råd eller meget lav interesse i deres børns uddannelse var sorteret fra.
I min folkeskoleklasse i 8. og 9. var der en del drenge der mente en god lørdag bestod i at tune knallerten (for 117 gang
) og smide en kat i en gylletank. Og som slet ikke forstod konceptet med hele skoletingen.
De typer er sorteret fra i efterskolerne, eller der er i hvert fald meget færre af dem end i folkeskolen. Fordi deres forældre ikke gider sørge for det.
Det billede kan jeg bare ikke kende fra min folkeskole/efterskole. Jeg synes bestemt jeg oplevede mere forskellighed på min efterskole end på min folkeskole. På min skole var det LANGT fra alle der kom af et hjem med penge.
En stor forskel på min folkeskole og efterskole var at folk rent faktisk blev smidt ud fra skolen ved en tilpas dårlig opførsel på efterskolen.
Jeg synes selv jeg kunne mærke da jeg kom ud på en efterskole første dag,uden at kende et øje så var jeg mere åben for at blive venner med nogle mennesker jeg normalt ikke ville knytte mig tæt på.
Hos os var det skolen, og den fælles motivation vi havde med at komme der op der dannede fællesskabet. Alle var fremmede, og alle kom der op med det mål at dette år skulle være det fedeste år EVER. Alle folk var der frivilligt, den skoletræthed der var i folkeskolen var lagt på hylden for en stund. Det tror jeg egentlig i sig selv er en rimelig god base for at danne et fælleskab, også på tværs af interesser og holdninger.
Ja det er jo i sig selv noget man deler, som man ikke har til fælles med dem der bare vil ud af alle former for skoler.
En positiv holdning til hele skoletingen, som man har mest i mellemklassen.
Og igen, dine medelever er fra hjem der har haft råd nok til at sende dem i efterskolen. Og dem der ikke har haft råd, de har ikke været på skolen, fordi de ikke havde råd.
Så penge spiller en rolle, de laveste ros eller hvad man skal kalde det er sorteret fra. Og også dem der har pengene, men ikke gider investerer i skoleting.
Tror egl Briantypen jeg kan huske fra folkeskolen havde pengene som sådan, deres forældre var vist landmænd og den slags. Men de gad OVERHOVEDET ikke boglig viden og kunne ikke se nogen mening med det. Og de oplevede jo heller ikke derhjemme, at det var noget der skulle bruges til så meget.
Hvis forældre slet ikke kan se fidussen i skole, så sender de selvfølgelig ikke deres børn på efterskole, det siger sig selv. Men at man ikke mange penge er jo ikke lig med at man ikke gerne vil have ens børn for en uddannelse. Familier med få penge er lige så forskellige som alle andre familier, og prioriterer forskelligt, så der er familier med få midler der kan finde en måde at få det til at fungerer, og så andre familier med få midler der ikke kan overskue det, eller ikke vil tage de konsekvenser det har at sende sine børn på efterskole når pengene er små. Ikke alle med få midler har samme muligheder, men altså det betyder ikke at der ikke er folk med små midler der får det til at fungerer.
Vi havde ikke mange penge da jeg gik på efterskole, min mor har dog altid prioriteret det med skole højt i vores opdragelse, og derfor har hun også valgt at finde løsninger, da efterskole gav mest mening for mig.
Min mor havde så et arbejde, og en mand uden arbejde på det tidspunkt. Jeg kan godt se at det er vanskeligere for folk uden et arbejde at trække på, men jeg ved da der også er den slags børn der ender på efterskoler på den ene eller den anden måde.
Men i hvert flad, ja, der er folk der ikke har råd til at sende deres børn på efterskole, men der er også børn fra hjem uden mange penge på efterskoler. Jeg har bare svært ved at købe den om at hvis der var mere støtte til dem uden så mange penge, ville det betyde at dem der på nuværende tidspunkt bruger efterskolen ville droppe den fremover. Netop fordi efterskolen IKKE er homogen, og fordi efterskole ikke handler om at få lov at være i en homogengruppe. Faktisk tvært imod vil jeg sige.
