- http://www.information.dk/telegram/548844
En domstol i Norge skal til marts behandle en klage fra den terrordømte Anders Behring Breivik, der slog 77 mennesker ihjel ved et angreb i Oslo og på Utøya i 2011.
I sommer indgav Breivik en stævning mod den norske stat, fordi han mener, at de forhold, han afsoner under, er i strid med menneskerettighederne.
Ifølge stævningen mener Breivik, at afsoningsforholdene er i strid med flere punkter i FN's Menneskerettighedskonvention, herunder artikel 3, der handler om forbud mod tortur eller umenneskelig og nedværdigende straf.
I art. 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention står følgende:
Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Nu kan jeg ikke forestille mig, at Brevik hverken underkastes tortur eller bliver behandlet umenneskeligt og nedværdigende, men hans advokat, Øystein Storrvik, mener så noget andet, han siger at - "Restriktionerne mod ham er for strenge, særligt omkring isolationen fra andre mennesker, som har varet meget længe."
De restriktioner hans advokat omtaler, mener jeg, fortjener Breivik fuldt ud.
I det mindste får Breivik igen opmærksomhed og omtale i medierne, i sidste eller for 2 uger siden, truede han med sultestrejke, hvis forholdene i fængslet, hvor han afsoner, ikke bliver forbedret. Nå men den sultestrejke har han desværre nok opgivet igen.
Er Breiviks isolation i fængslet umenneskelig og nedværdigende?
NEJ! den har han fortjent, og jeg tror heller ikke, at andre indsatte har den mindste interesse i at kommunikere med ham.