’Hvis mine børn var kommet herop tidligere, var det her aldrig sket’

[annella]

Nej det skete ikke gentagne gange under 2. verdenskrig, at familier forlod deres børn, først blev børnene bragt i sikkerhed, derefter, hvis forældrene var heldige, kunne de følge efter deres børn, men desværre skete det alt for tit, at forældrene ikke nåede at forlade Tyskland før de blev deporteret til et KZ.

Forståelse for mennesker i desperate situatuationer, er et relativt begreb, hvornår og og for hvad den enkelte dansker har forståelse for.

Det er simpelthen ikke korrekt, her er bare ét eksempel: http://folkedrab.dk/sw92347.asp


Læser du historien, som en vis herre læser bibelen?

De jødiske børn i Danmark, blev bragt i sikkerhed af deres forældre, FØR forældrene flygtede:

Fra dit indsatte link:

Da tyske soldater begyndte aktionen mod de danske jøder i 1943, gik mange jødiske familier med børn i panik. De frygtede for deres liv og for, hvordan børnene skulle klare flugten og livet som flygtning. Det fik nogle forældre til at træffe deres livs sværeste beslutning: at skille familien ad og efterlade børnene hos ikke-jødiske danskere for at sikre, at børnene overlevede.

Og de overlevede alle.

[Wizzze]

Problematikken er nok igen de forventninger de flygtende drager afsted med (og mod), at utopia ligger bag den næste bakketop / grænseovergang.
Med deres frygtelige hverdag kan man ikke bebrejde dem at de drømmer, det er nok en menneskelig forsvarsmekanisme, men man skal nok være bedre til at forklare ankomne flygtninge processen og tiden ting tager, så de kan kommunikere videre til deres bagland, så desperation/opgivenhed ikke tager over
Der har jo været de samme sager i Sverige og Tyskland, hvor flygtninge tror de kan få familier til landet, nærmest dagen efter de selv er ankommet.

[annella]

Problematikken er nok igen de forventninger de flygtende drager afsted med (og mod), at utopia ligger bag den næste bakketop / grænseovergang.
Med deres frygtelige hverdag kan man ikke bebrejde dem at de drømmer, det er nok en menneskelig forsvarsmekanisme, men man skal nok være bedre til at forklare ankomne flygtninge processen og tiden ting tager, så de kan kommunikere videre til deres bagland, så desperation/opgivenhed ikke tager over
Der har jo været de samme sager i Sverige og Tyskland, hvor flygtninge tror de kan få familier til landet, nærmest dagen efter de selv er ankommet.

Det giver jeg dig ret i, det største problem for flygtningene er sikkert de forestillinger, illusioner og håb, de kommer til et fremmed land med, men realiteten ser helt anderledes ud ikke kun i Danmark, Sverige og Tyskland men i alle de europæiske lande, flygtningen kommer til.

[icelady]

Læser du historien, som en vis herre læser bibelen?

De jødiske børn i Danmark, blev bragt i sikkerhed af deres forældre, FØR forældrene flygtede:

Fra dit indsatte link:

Da tyske soldater begyndte aktionen mod de danske jøder i 1943, gik mange jødiske familier med børn i panik. De frygtede for deres liv og for, hvordan børnene skulle klare flugten og livet som flygtning. Det fik nogle forældre til at træffe deres livs sværeste beslutning: at skille familien ad og efterlade børnene hos ikke-jødiske danskere for at sikre, at børnene overlevede.

Og de overlevede alle.

Pointen er jo, at de er forældre, der har efterladt deres børn.

Om de har efterladt dem til ikke-jødiske danskere tilbage under 2. verdenskrig, eller sin mor og søster, som moderen i dit link gør, er da underordnet.

Begge dele har været svært. Og det er jo trods alt det, du stiller dig undrende overfor i dit startindlæg.

[Kattefjæs]

Pointen er jo, at de er forældre, der har efterladt deres børn.

Om de har efterladt dem til ikke-jødiske danskere tilbage under 2. verdenskrig, eller sin mor og søster, som moderen i dit link gør, er da underordnet.

Begge dele har været svært. Og det er jo trods alt det, du stiller dig undrende overfor i dit startindlæg.

Præcis, og så var der jo altså ingen garanti for overlevelse selvom man som barn blev efterladt hos en ikke-jødisk familie. Tyskerne ransagede også private hjem. Der var altid risiko for at børnene blev opdaget. 1½ million jødiske børn blev dræbt af nazisterne under krigen - at en lille håndfuld, som blev efterladt hos danske familier, formåede at slippe gennem dét nåleøje, skyldtes mere held end forstand. De jødiske forældre har på ingen måde været sikre på børnenes overlevelse eller trygge ved afleveringen. Men de har alligevel været nødt til at tage beslutningen ud fra idéen om at flugten trods alt var mere risikabel.

[milisa]

Nej det skete ikke gentagne gange under 2. verdenskrig, at familier forlod deres børn, først blev børnene bragt i sikkerhed, derefter, hvis forældrene var heldige, kunne de følge efter deres børn, men desværre skete det alt for tit, at forældrene ikke nåede at forlade Tyskland før de blev deporteret til et KZ.

Forståelse for mennesker i desperate situatuationer, er et relativt begreb, hvornår og og for hvad den enkelte dansker har forståelse for.

Det er simpelthen ikke korrekt, her er bare ét eksempel: http://folkedrab.dk/sw92347.asp


Læser du historien, som en vis herre læser bibelen?

De jødiske børn i Danmark, blev bragt i sikkerhed af deres forældre, FØR forældrene flygtede:

Fra dit indsatte link:

Da tyske soldater begyndte aktionen mod de danske jøder i 1943, gik mange jødiske familier med børn i panik. De frygtede for deres liv og for, hvordan børnene skulle klare flugten og livet som flygtning. Det fik nogle forældre til at træffe deres livs sværeste beslutning: at skille familien ad og efterlade børnene hos ikke-jødiske danskere for at sikre, at børnene overlevede.

Og de overlevede alle.

1) Jeg vil gerne bede dig om en kilde, der beviser, at SAMTLIGE børn, der blev efterladt og skilt fra deres forældre overlevede. Hint: Jeg kan oplyse, at min svigermors fætter og kusine ikke overlevede...

2) Danske jødiske forældre flygtede i forvejen og overlod børnene til ikke-jødiske forældre. Den omtalte mor flygtede i forvejen og overlod børnene til deres moster og bedstemor. Hvori består forskellen?

[Danseprinsesse]

Læser du historien, som en vis herre læser bibelen?

De jødiske børn i Danmark, blev bragt i sikkerhed af deres forældre, FØR forældrene flygtede:

Fra dit indsatte link:

Da tyske soldater begyndte aktionen mod de danske jøder i 1943, gik mange jødiske familier med børn i panik. De frygtede for deres liv og for, hvordan børnene skulle klare flugten og livet som flygtning. Det fik nogle forældre til at træffe deres livs sværeste beslutning: at skille familien ad og efterlade børnene hos ikke-jødiske danskere for at sikre, at børnene overlevede.

Og de overlevede alle.

Ja, så meget i sikkerhed, som man nu kunne være som jødisk barn i et besat Danmark.

Jeg tænker, at det citat du selv har udvalgt fra artiklen, kunne være en ret rammende beskrivelse for den omtalte mors bevægegrunde - og så tænker jeg, at den slags desperation og frygt der ligger bag de her historier, sjældent kan forstås sådan rigtigt af os, der aldrig har været i situationer, der bare tilnærmelsesvist kan sammenlignes.

Hvordan ved du, at alle de jødiske plejebørn overlevede?

[DetSorteCirkus]

Det man også bliver nødt til at tænke på er at selve flugten jo også kan være ekstrem farlig - især med en 5årig, der måske ikke kan finde ud af at NU skal hun være stille, så de ikke bliver afsløret og måske får dem alle slået ihjel.

Jeg kan ikke dømme moderen. Hun gjorde jo nok det hun fandt bedst, og lige nu er hun en mor i dyb sorg der derfor nok ikke tænker særlig rationelt.

Det har du helt ret i.
Der er småbørn, som er blevet flået ud af hænderne på deres forældre og smidt over bord fra flygtningeskibene, fordi de blev ved med at græde.
Og der er flygtninge, som er blevet opsnappet af de syriske myndigheder og torteret.
At det ofte er den stærkeste i familien, som flygter først, handler ikke om at fejhed, men om præcis det modsatte. At tage den hårde tur i sikkerhed, så børn, ægtefælle og gamle forældre kan rejse under ordnede forhold.
I de tilfælde, hvor børnene kommer først afsted og altså er uledsagede, er det øjensynlig et spørgsmål om, at situationen er så desperat, at forældrene er villige til at blive tilbage og dø.

[DetSorteCirkus]

Og hvem er det lige, som skulle være den syriske pendant til de ikke-jødiske danskere under 2. verdenskrig?
Hvem er IKKE i livsfare i de byer, som folk flygter fra?

[vibbsen]

Hvad mener du om moren?

Jeg har så inderligt ondt af hende...Det må være ganske forfærdeligt at sidde i Danmark, og vide at den flugt som man foretog med livet som indsats, for at se om man kunne få sin familie i sikkerhed, havde så frygtelige konsekvenser.....Den viden skal hun leve med resten af livet. Det fortjener ingen....

Men jeg fornemmer at det ikke er det svar du er på jagt efter.....