Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!

Er du enig?

Ja
2
20%
Det er jeg måske
0
Ingen stemmer
Ved ikke
1
10%
Nok ikke
1
10%
Nej
6
60%
 
Afgivne stemmer: 10
Slettet bruger
Likede indlæg: 6793

Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Indlægaf Slettet bruger » 16. dec 2017, 00:18

Billede
1
LaScrooge
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 773
Likede indlæg: 7345

Re: Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Indlægaf LaScrooge » 17. dec 2017, 11:10

Ja. På mange måder er vi menneskedyr tragiske skabninger der er skab til lidelse: vi er begrænsede i tid og rum og samtidig er vi berigede med selverkendelse, intelligens og fantasi. Begrænsede kroppe, grænseløs forestillingsevne. Jeg tror de fleste af os har stillet os selv spørgsmålet hvad meningen med det hele er, for vi kan som tidslige væsener ikke lade være med at forholdes os til vores situerethed i dette nu, i fortid og en fremtid der ikke eksisterer; vores eksistens består af en kontinuert understrøm af længsel og lidelse, søgen efter lykke og tryghed, jagt efter mening. De fleste af os finder meningen løbende i det små og det holder det eksistentielle angst (midlertidigt) på afstand; nogle søger meningen i systemer der gør puslespillet mere overskueligt og lettere tilgængeligt, fx religion og andre ideologier; andre håndterer det ved at afvise dét, som konfronterer dem med den uundgåelige følelse af betydningsløshed og meningsløshed og bliver Flat Earthers. Vi kæmper for orden, forudsigelighed, mening og sandhed og det strider mod selve vores natur ikke at gøre det, jf vores særlige egenskaber som mennesker - og for nogle kammer dette over i fanatisme.
Jeg tænker selv, at accept af manglen på mening og ydre intention med os, som mennesker, kan give ro. Når der ikke er anden mening end den man selv skaber i et givent øjeblik, slipper man måske den fortvivlelse der vokser ud af erkendelsen af, at man intet kan styre, at det, der er, er det eneste der er: der er ingen gudgiven plan og Universet er indifferent. Accept= melankoli uden sorg.
4
Brugeravatar
paint
Indlæg: 5382
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 289
Likede indlæg: 11784

Re: Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Indlægaf paint » 17. dec 2017, 14:01

LaScrooge skrev:Ja. På mange måder er vi menneskedyr tragiske skabninger der er skab til lidelse: vi er begrænsede i tid og rum og samtidig er vi berigede med selverkendelse, intelligens og fantasi. Begrænsede kroppe, grænseløs forestillingsevne. Jeg tror de fleste af os har stillet os selv spørgsmålet hvad meningen med det hele er, for vi kan som tidslige væsener ikke lade være med at forholdes os til vores situerethed i dette nu, i fortid og en fremtid der ikke eksisterer; vores eksistens består af en kontinuert understrøm af længsel og lidelse, søgen efter lykke og tryghed, jagt efter mening. De fleste af os finder meningen løbende i det små og det holder det eksistentielle angst (midlertidigt) på afstand; nogle søger meningen i systemer der gør puslespillet mere overskueligt og lettere tilgængeligt, fx religion og andre ideologier; andre håndterer det ved at afvise dét, som konfronterer dem med den uundgåelige følelse af betydningsløshed og meningsløshed og bliver Flat Earthers. Vi kæmper for orden, forudsigelighed, mening og sandhed og det strider mod selve vores natur ikke at gøre det, jf vores særlige egenskaber som mennesker - og for nogle kammer dette over i fanatisme.
Jeg tænker selv, at accept af manglen på mening og ydre intention med os, som mennesker, kan give ro. Når der ikke er anden mening end den man selv skaber i et givent øjeblik, slipper man måske den fortvivlelse der vokser ud af erkendelsen af, at man intet kan styre, at det, der er, er det eneste der er: der er ingen gudgiven plan og Universet er indifferent. Accept= melankoli uden sorg.


Eller som Thomas Wolfe, så smukt udtrykte det i 1929 i 'Look Homeward Angel' (da.'Englen på Torvet')

…....en sten, et blad, en lukket port, en sten
et blad, en port vi ikke kan finde. Og alle de glemte
ansigter
Nøgne og ensomme begyndte vi vor landflygtighed.
Da vi lå i Moderskødets Mørke, kendte vi ikke vor
Moders ansigt. Fra hendes krops fængsel kom vi ud
i denne verdens ubegribelige og fjendtlige fængsel.

Hvem af os kender sin broder? Hvem af os har set ind
i sin faders hjerte? Hvem af os er nogensinde
sluppet ud af fængslet? Hvem af os bliver ikke ved
med at være fremmed og ensom?

O, hvor håbløst er vi ikke fortabt i denne svidende
labyrint, fortabt på denne døende askehob blandt
klare stjerner, - fortabt! Tavse og opfyldt af minder
leder vi efter det glemte magtfulde sprog, efter den
tabte smalle sti til himlen.
En sten, et blad, en port vi
forgæves søger. Hvor? Hvornår?

Fortabte ånd, som blæsten klagendes søger, vend
tilbage...

Thomas Wolfe – Englen på torvet. 1929
2
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
Pax Romana
Indlæg: 603
Tilmeldt: 5. sep 2017, 10:15
Kort karma: 78
Likede indlæg: 1253

Re: Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Indlægaf Pax Romana » 17. dec 2017, 15:12

LaScrooge skrev:Ja. På mange måder er vi menneskedyr tragiske skabninger der er skab til lidelse: vi er begrænsede i tid og rum og samtidig er vi berigede med selverkendelse, intelligens og fantasi. Begrænsede kroppe, grænseløs forestillingsevne. Jeg tror de fleste af os har stillet os selv spørgsmålet hvad meningen med det hele er, for vi kan som tidslige væsener ikke lade være med at forholdes os til vores situerethed i dette nu, i fortid og en fremtid der ikke eksisterer; vores eksistens består af en kontinuert understrøm af længsel og lidelse, søgen efter lykke og tryghed, jagt efter mening. De fleste af os finder meningen løbende i det små og det holder det eksistentielle angst (midlertidigt) på afstand; nogle søger meningen i systemer der gør puslespillet mere overskueligt og lettere tilgængeligt, fx religion og andre ideologier; andre håndterer det ved at afvise dét, som konfronterer dem med den uundgåelige følelse af betydningsløshed og meningsløshed og bliver Flat Earthers. Vi kæmper for orden, forudsigelighed, mening og sandhed og det strider mod selve vores natur ikke at gøre det, jf vores særlige egenskaber som mennesker - og for nogle kammer dette over i fanatisme.
Jeg tænker selv, at accept af manglen på mening og ydre intention med os, som mennesker, kan give ro. Når der ikke er anden mening end den man selv skaber i et givent øjeblik, slipper man måske den fortvivlelse der vokser ud af erkendelsen af, at man intet kan styre, at det, der er, er det eneste der er: der er ingen gudgiven plan og Universet er indifferent. Accept= melankoli uden sorg.
Jeg er ikke en religiøs eller en åndelig person. Jeg tror ikke på Gud eller Universet. Jeg tror ikke på engle, kraften i bøn, spøgelser eller et efterliv. Listen fortsætter og fortsætter. Jeg tror, at der er en videnskabelig forklaring for alt, selvom vi ikke forstår det endnu. Jeg finder mening i hverdagens ting.

Solen står op hver, og jeg har en chance for at være venlig mod alle, der krydser min vej, fordi jeg kan. Jeg tager det valg for mig selv og ingen behøver at fortælle mig at gøre det. Jeg forsøger mit bedste for at gøre mit bedste, og hvis jeg fejler, forsøger jeg igen i morgen. Jeg støtter mig selv på min egen rejse gennem livet. Jeg trækker mine egne konklusioner.

Jeg finder glæde i de mennesker, jeg elsker. Jeg elsker og jeg er elsket, jeg finder fred i de steder, jeg besøger. Bliver berørt når jeg lytter til musik Jeg finder næsten barnlig glæde i mange ting. Denne verden er strålende og fuld af fascinerende ting. Jeg tror, at ethvert menneskeliv bærer lige værdi. Jeg kæmper med hvor svært verden kan være, men når vi har fri vilje, vil nogle mennesker gøre forfærdelige beslutninger. Ingen guddommelighed styrer deres hånd, og de må leve med det.

Livet er en personlig kamp og er ikke altid en nem vej at rejse. Det er smertefuldt og ensomt til tider, men jeg bruger det, jeg ved og kan, for at forsøge at hjælpe, når jeg kan. Jeg forsøger at være kærlig og omhyggelig med min familie og venner og have det sjovt. Jeg vil græde sammen med venner i nød og høre andres historier og være venlig, fordi det også gør mig godt. Jeg lytter og lærer. Det hjælper mig med at blive bedre. At livet i sig selv ikke har nogen mening, er ikke ensbetydende med et liv uden mening, hver interaktion er fuld af mening. Alt betyder noget for mig.
1
Those are my principles, and if you don't like them... well, I have others.
Life begins at the end of your comfort zone.
I don't know where I'm going, but I sure know where I've been.
LaScrooge
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 773
Likede indlæg: 7345

Re: Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Indlægaf LaScrooge » 17. dec 2017, 21:09

Pax Romana skrev:Jeg er ikke en religiøs eller en åndelig person. Jeg tror ikke på Gud eller Universet. Jeg tror ikke på engle, kraften i bøn, spøgelser eller et efterliv. Listen fortsætter og fortsætter. Jeg tror, at der er en videnskabelig forklaring for alt, selvom vi ikke forstår det endnu. Jeg finder mening i hverdagens ting.

Solen står op hver, og jeg har en chance for at være venlig mod alle, der krydser min vej, fordi jeg kan. Jeg tager det valg for mig selv og ingen behøver at fortælle mig at gøre det. Jeg forsøger mit bedste for at gøre mit bedste, og hvis jeg fejler, forsøger jeg igen i morgen. Jeg støtter mig selv på min egen rejse gennem livet. Jeg trækker mine egne konklusioner.

Jeg finder glæde i de mennesker, jeg elsker. Jeg elsker og jeg er elsket, jeg finder fred i de steder, jeg besøger. Bliver berørt når jeg lytter til musik Jeg finder næsten barnlig glæde i mange ting. Denne verden er strålende og fuld af fascinerende ting. Jeg tror, at ethvert menneskeliv bærer lige værdi. Jeg kæmper med hvor svært verden kan være, men når vi har fri vilje, vil nogle mennesker gøre forfærdelige beslutninger. Ingen guddommelighed styrer deres hånd, og de må leve med det.

Livet er en personlig kamp og er ikke altid en nem vej at rejse. Det er smertefuldt og ensomt til tider, men jeg bruger det, jeg ved og kan, for at forsøge at hjælpe, når jeg kan. Jeg forsøger at være kærlig og omhyggelig med min familie og venner og have det sjovt. Jeg vil græde sammen med venner i nød og høre andres historier og være venlig, fordi det også gør mig godt. Jeg lytter og lærer. Det hjælper mig med at blive bedre. At livet i sig selv ikke har nogen mening, er ikke ensbetydende med et liv uden mening, hver interaktion er fuld af mening. Alt betyder noget for mig.


Jeg kunne have skrevet dit indlæg selv. Det beskriver nærmest til fulde min indstilling til tilværelsen.
1
LaScrooge
Indlæg: 2766
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 773
Likede indlæg: 7345

Re: Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Indlægaf LaScrooge » 17. dec 2017, 21:11

paint skrev:
Eller som Thomas Wolfe, så smukt udtrykte det i 1929 i 'Look Homeward Angel' (da.'Englen på Torvet')

…....en sten, et blad, en lukket port, en sten
et blad, en port vi ikke kan finde. Og alle de glemte
ansigter
Nøgne og ensomme begyndte vi vor landflygtighed.
Da vi lå i Moderskødets Mørke, kendte vi ikke vor
Moders ansigt. Fra hendes krops fængsel kom vi ud
i denne verdens ubegribelige og fjendtlige fængsel.

Hvem af os kender sin broder? Hvem af os har set ind
i sin faders hjerte? Hvem af os er nogensinde
sluppet ud af fængslet? Hvem af os bliver ikke ved
med at være fremmed og ensom?

O, hvor håbløst er vi ikke fortabt i denne svidende
labyrint, fortabt på denne døende askehob blandt
klare stjerner, - fortabt! Tavse og opfyldt af minder
leder vi efter det glemte magtfulde sprog, efter den
tabte smalle sti til himlen.
En sten, et blad, en port vi
forgæves søger. Hvor? Hvornår?

Fortabte ånd, som blæsten klagendes søger, vend
tilbage...

Thomas Wolfe – Englen på torvet. 1929


Thomas Wolfe har vist ikke sluppet sorg-delen :lol:
0
Brugeravatar
paint
Indlæg: 5382
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 289
Likede indlæg: 11784

Re: Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Indlægaf paint » 17. dec 2017, 21:21

LaScrooge skrev:
paint skrev:
Eller som Thomas Wolfe, så smukt udtrykte det i 1929 i 'Look Homeward Angel' (da.'Englen på Torvet')

…....en sten, et blad, en lukket port, en sten
et blad, en port vi ikke kan finde. Og alle de glemte
ansigter
Nøgne og ensomme begyndte vi vor landflygtighed.
Da vi lå i Moderskødets Mørke, kendte vi ikke vor
Moders ansigt. Fra hendes krops fængsel kom vi ud
i denne verdens ubegribelige og fjendtlige fængsel.

Hvem af os kender sin broder? Hvem af os har set ind
i sin faders hjerte? Hvem af os er nogensinde
sluppet ud af fængslet? Hvem af os bliver ikke ved
med at være fremmed og ensom?

O, hvor håbløst er vi ikke fortabt i denne svidende
labyrint, fortabt på denne døende askehob blandt
klare stjerner, - fortabt! Tavse og opfyldt af minder
leder vi efter det glemte magtfulde sprog, efter den
tabte smalle sti til himlen.
En sten, et blad, en port vi
forgæves søger. Hvor? Hvornår?

Fortabte ånd, som blæsten klagendes søger, vend
tilbage...

Thomas Wolfe – Englen på torvet. 1929


Thomas Wolfe har vist ikke sluppet sorg-delen :lol:


Der er måske lige en snert af melankoli og Weltschmerz i digtet. ;)
0
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
FruitFly
Indlæg: 1038
Tilmeldt: 25. okt 2015, 19:01
Kort karma: 30
Likede indlæg: 914

Re: Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Indlægaf FruitFly » 21. dec 2017, 23:26

LaScrooge skrev:
Pax Romana skrev:Jeg er ikke en religiøs eller en åndelig person. Jeg tror ikke på Gud eller Universet. Jeg tror ikke på engle, kraften i bøn, spøgelser eller et efterliv. Listen fortsætter og fortsætter. Jeg tror, at der er en videnskabelig forklaring for alt, selvom vi ikke forstår det endnu. Jeg finder mening i hverdagens ting.

Solen står op hver, og jeg har en chance for at være venlig mod alle, der krydser min vej, fordi jeg kan. Jeg tager det valg for mig selv og ingen behøver at fortælle mig at gøre det. Jeg forsøger mit bedste for at gøre mit bedste, og hvis jeg fejler, forsøger jeg igen i morgen. Jeg støtter mig selv på min egen rejse gennem livet. Jeg trækker mine egne konklusioner.

Jeg finder glæde i de mennesker, jeg elsker. Jeg elsker og jeg er elsket, jeg finder fred i de steder, jeg besøger. Bliver berørt når jeg lytter til musik Jeg finder næsten barnlig glæde i mange ting. Denne verden er strålende og fuld af fascinerende ting. Jeg tror, at ethvert menneskeliv bærer lige værdi. Jeg kæmper med hvor svært verden kan være, men når vi har fri vilje, vil nogle mennesker gøre forfærdelige beslutninger. Ingen guddommelighed styrer deres hånd, og de må leve med det.

Livet er en personlig kamp og er ikke altid en nem vej at rejse. Det er smertefuldt og ensomt til tider, men jeg bruger det, jeg ved og kan, for at forsøge at hjælpe, når jeg kan. Jeg forsøger at være kærlig og omhyggelig med min familie og venner og have det sjovt. Jeg vil græde sammen med venner i nød og høre andres historier og være venlig, fordi det også gør mig godt. Jeg lytter og lærer. Det hjælper mig med at blive bedre. At livet i sig selv ikke har nogen mening, er ikke ensbetydende med et liv uden mening, hver interaktion er fuld af mening. Alt betyder noget for mig.


Jeg kunne have skrevet dit indlæg selv. Det beskriver nærmest til fulde min indstilling til tilværelsen.

Same
:lun:
0
Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 995
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 117
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2057

Re: Er du enig i dette statement om noget uhyggeligt?

Indlægaf vulpesVelox » 23. dec 2017, 04:31

Næh, det er i grunden bare mental-masturbation at bevæge sig i den eksistentielle sfære.

Eksistentialisme bringer ikke lys ind i atriummet ligesom den lover*, tværtimod forplumrer den sansningen af netop den "væren til og ikke andet", der er essentiel for at kunne vende sig væk fra skyggerne på hulens vægge og rette opmærksomheden mod sin natur og den natur, som førstnævnte natur er betinget af.

- Den natur, der er drevet af, at den bedst egnede art overlever, forekommer muligvis barsk og skånselsløs, når den for parasitten helt normale og tålelige toxin forgifter menneskelegemet og ødelægger det, men man kan overveje alternativet og bemærke at degradering, indavl og forrådnelse er langt, langt mere kaotisk.

Det er dårskab at betragte sig selv som en udødelig eftertanke, en tanke hvilken det menneskelige ego hyppigt døjer med. Vi har knap nok været her i 50.000 år ud af de omtrent 15 mia år, universet har eksisteret. Et nålestik kan man end ikke kalde det. Vi skal heller ikke være her så længe endnu; accepter det.

Ja, uha, vi er bundet til jorden, vi lever på, og når vi støder lilletåen ind i bordbenet på vores fine, nye IKEA-bord, så tager nervebanerne stilling til det.

Det er vel nok skrækkeligt kontant altsammen.

- Altså lige indtil individet indser, at det er netop der, hvor det befinder sig, at vilkårene er allerbedst, og at det netop er derfor, individet befinder sig der.

Handlingerne, hine velgørende har kun et ædelt formål, og det er at gøre individet tilpas, dæmpe dets eksistentielle angst en anelse og forvisse det eksistentialistiske individ om en form for berettigelse og formål. - endda imens formålet hele tiden har været absolut klarlagt; ånd ind, ånd ud, gentag efter behov.


*Det er vist mest en kristen myte, det der med at oplysning kommer som følge af en masse afbigt, afståelse og lidelse. - Man kan sagtens snyde med selvpineriet og stadig nå de samme indsigter, måske endda hurtigere.
0
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"