Har trickle-down økonomi nogensinde virket nogen steder?

[Slettet bruger]

"»Trickle-down economics – altså den økonomiske logik, hvor vi stabler champagneglas i en pyramide, hælder i de øverste og regner med, at det drypper ned på resten – har bare ikke virket. Hvis man helt neutralt ser på hvilken bog, der bedst beskriver verden lige nu, kommer Das Kapital tættest på. Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag.«"

https://finans.dk/live/opinion/ECE91944 ... ctxref=ext

Økonomisk frihed virker alle steder og har altid gjort det. Det er en helt neutral konstatering alle kan gøre sig uden at læse en eneste bog.

Underbetaling kan kun opstå, når der mangler arbejdspladser. Dem der ansætter andre folk og giver dem jobs, hører som regel til de velhavende.
Gør dem mindre velhavende og de vil ansætte færre, så har du opnået mere lighed, men mindre frihed, flere arbejdsløse, -og hvilket problem har du egentlig løst i processen?

En vis grad af marxisme skader ikke, den kan være gavnlig, benyttet på den rigtige måde overfor de rigtige mennesker.
Henry Ford praktiserede det i nogen grad, hvilket gav verden velfærdskapitalisme og den arbejdene middelklasse.

Nej det virker ikke hvis de fysiske omgivelser er sådan at det kræver en kollektiv indsats at eksistere i dem.

Derfor f.eks. Ægypten udviklede en centraliseret stat, det var fordi Nilen var uforudsigelig og oversvømmede det hele, og man var nødt til at bygge en masse kanaler og ting for at der kom styr på det - og de skulle vedligeholdes, hvor man så tvang folk til det.

Hvis de havde været liberalister med en Ayn Rand-stat, så havde de blevet ved med at sulte hvert andet år fordi markerne blev oversvømmet.

Der er rigtigt mange ting folk som individer slet ikke kan bekæmpe - og der kommer jo kun mere af det fra nu af pga global opvarmning.

[Slettet bruger]

"»Trickle-down economics – altså den økonomiske logik, hvor vi stabler champagneglas i en pyramide, hælder i de øverste og regner med, at det drypper ned på resten – har bare ikke virket. Hvis man helt neutralt ser på hvilken bog, der bedst beskriver verden lige nu, kommer Das Kapital tættest på. Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag.«"

https://finans.dk/live/opinion/ECE91944 ... ctxref=ext

Økonomisk frihed virker alle steder og har altid gjort det. Det er en helt neutral konstatering alle kan gøre sig uden at læse en eneste bog.

Underbetaling kan kun opstå, når der mangler arbejdspladser. Dem der ansætter andre folk og giver dem jobs, hører som regel til de velhavende.
Gør dem mindre velhavende og de vil ansætte færre, så har du opnået mere lighed, men mindre frihed, flere arbejdsløse, -og hvilket problem har du egentlig løst i processen?

En vis grad af marxisme skader ikke, den kan være gavnlig, benyttet på den rigtige måde overfor de rigtige mennesker.
Henry Ford praktiserede det i nogen grad, hvilket gav verden velfærdskapitalisme og den arbejdene middelklasse.

Nej det virker ikke hvis de fysiske omgivelser er sådan at det kræver en kollektiv indsats at eksistere i dem.

Derfor f.eks. Ægypten udviklede en centraliseret stat, det var fordi Nilen var uforudsigelig og oversvømmede det hele, og man var nødt til at bygge en masse kanaler og ting for at der kom styr på det - og de skulle vedligeholdes, hvor man så tvang folk til det.

Hvis de havde været liberalister med en Ayn Rand-stat, så havde de blevet ved med at sulte hvert andet år fordi markerne blev oversvømmet.

Der er rigtigt mange ting folk som individer slet ikke kan bekæmpe - og der kommer jo kun mere af det fra nu af pga global opvarmning.

Jeg bor et sted der også blev oversvømmet jævnligt, var sumpet resten af tiden og her var malaria dengang.
Det er ikke staten der har gravet kanalerne, bygget digerne, investeret i pumper osv. her.
Her er det heller ikke staten der har etableret togforbindelse eller telefonforbindelse.
Heller ikke elektricitet, vand eller varme har staten noget at gøre med her.
Den eneste vej der er anlagt af en stat her, blev anlagt af Hitler da vi var under besættelse, så det var ikke den danske stat.

Her dannede man lau, et digelau, et pumpelau, osv. Andelsforeninger og Aktieselskaber.

Foreningskultur er skam en meget stor del af det at have frihed.
Det gælder altså ikke kun fagforeninger.

Ja det kan virke hvis problemet ikke er større end lokale ressourcer kan klare det.

Også fordi staten har sat rammer for love og sanktioner for hvis de brydes.

I lande med meget korruption og dårlig håndhævelse af love, der kan folk ikke smide penge i en fælles pulje og løse problemer, fordi de som regel ikke får dem tilbage eller får noget ud af det

[FruitFly]

"...Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag.«"

Det giver jo ikke mening. I dag er man da nødt til at GIVE arbejderne købekraft - hvem skal ellers købe alt dit lort?

[Aragorn]

Problemet er at penge har tyngdekraft, og samler sig i toppen hele tiden, og at vi faktisk ikke rigtigt forstår hvordan vi skal få en omfordeling til at blive i bunden. De kommer altid op i toppen igen.

[FruitFly]

Problemet er at penge har tyngdekraft, og samler sig i toppen hele tiden, og at vi faktisk ikke rigtigt forstår hvordan vi skal få en omfordeling til at blive i bunden. De kommer altid op i toppen igen.

Øh ... ja? Det er jo dem i toppen, der producerer de varer, som dem i bunden køber? Det er ikke nødvendigvis et problem - penge har jo kun værdi når du køber noget for dem.

Men hvis det ER et problem, så kan det kun vel løses ved at arbejderne ejer produktionen, så deres penge så at sige går til dem selv. Der er vel også det Marx anbefaler.

[Aragorn]

Problemet er at penge har tyngdekraft, og samler sig i toppen hele tiden, og at vi faktisk ikke rigtigt forstår hvordan vi skal få en omfordeling til at blive i bunden. De kommer altid op i toppen igen.

Øh ... ja? Det er jo dem i toppen, der producerer de varer, som dem i bunden køber? Det er ikke nødvendigvis et problem - penge har jo kun værdi når du køber noget for dem.

Men hvis det ER et problem, så kan det kun vel løses ved at arbejderne ejer produktionen, så deres penge så at sige går til dem selv. Der er vel også det Marx anbefaler.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad løsningen er. Det er jeg ikke begavet nok til. Men jeg tror ikke, Marx havde ret. Tror. Ikke ved.

EDIT: Men jeg synes det er problematisk at vi ikke til fulde forstår vores økonomi.

[FruitFly]

Problemet er at penge har tyngdekraft, og samler sig i toppen hele tiden, og at vi faktisk ikke rigtigt forstår hvordan vi skal få en omfordeling til at blive i bunden. De kommer altid op i toppen igen.

Øh ... ja? Det er jo dem i toppen, der producerer de varer, som dem i bunden køber? Det er ikke nødvendigvis et problem - penge har jo kun værdi når du køber noget for dem.

Men hvis det ER et problem, så kan det kun vel løses ved at arbejderne ejer produktionen, så deres penge så at sige går til dem selv. Der er vel også det Marx anbefaler.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad løsningen er. Det er jeg ikke begavet nok til. Men jeg tror ikke, Marx havde ret. Tror. Ikke ved.

Du siger at problemet er at pengene driver opad til dem, der ejer produktionsmidlerne i stedet for at blive i bunden af pyramiden. I et forbrugersamfund som det vi lever i i dag er den eneste løsning på dét problem at dem i bunden ejer produktionsmidlerne. Bare fordi det også var det Marx konkluderede, betyder ikke, at det er forkert. Om det er rigtigt er en anden snak, for problemerne ved dén løsning melder sig hurtigt:
Forestil dig at "arbejderne" f.eks. blev "tvunget" til at bruge 10% af deres indtægt på aktier, for på dén måde at blive (med)-ejere af produktionsmidlerne. God idé! MEN ... hvilke aktier skal man så satse på? Hvem har råd til at tage risici med investeringer? Ja, de rige. Så det virker ikke. Så må man gå full-kommunist og nationalisere hele lortet. Men det udskyder bare problemet, for når det er nationaliseret, så er man ikke villig til at tage chancer med vores fælles rigdom og så stagnerer det. Akkeja.

Grundlæggende vil jeg gerne forstå hvorfor det skulle være et problem i sig selv at "pengene samler sig i toppen". For mig at se er hovedproblemet at vi skal sikre at bunden ligger "højt nok" til at ingen mangler til det basale og at alle har mulighed for at dygtiggøre sig efter evne.

[paint]

"...Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag.«"

Det giver jo ikke mening. I dag er man da nødt til at GIVE arbejderne købekraft - hvem skal ellers købe alt dit lort?

Det der siges er at 'nedsivningsmekanismen' ikke virker mere. A la 'Når det regner på præsten, drypper det på degnen'. Pengene siver ikke ned længere, de bliver i toppen. En del af det er at 'toppen' ikke kan få nok, og konstant presser lønningerne ned. Dermed udhules købekraften hos dem, der skulle købe varerne.

Nu prøver man så i USA (Trumps skattereform) at give endnu flere penge til 'toppen' i håb om at det så siver nedad. Det gør det bare ikke. Alle erfaringer på området, viser det modsatte - også i Danmark. Man gav skattelettelser, der gav mange tusind kroner om året, til de højest lønnede og erhvervslivet, i håbet (sagde man) om at dette så ville stimulere folks købelyst. Der skete intet (som i 0, nada, zero). Det gjorde der naturligvis ikke, fordi den 'opsparede' købelyst/behov, var hos dem i 'bunden' og ikke dem i 'toppen'.

I USA, er reallønnen steget 8% siden 1964 (renset for inflation). Derfor har man problemer og derfor havde Marx ret. Det var dét han sagde ville ske.

[FruitFly]

"...Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag.«"

Det giver jo ikke mening. I dag er man da nødt til at GIVE arbejderne købekraft - hvem skal ellers købe alt dit lort?

Det der siges er at 'nedsivningsmekanismen' ikke virker mere. A la 'Når det regner på præsten, drypper det på degnen'. Pengene siver ikke ned længere, de bliver i toppen. En del af det er at 'toppen' ikke kan få nok, og konstant presser lønningerne ned. Dermed udhules købekraften hos dem, der skulle købe varerne.

Ja, det er dét jeg ikke forstår. Hvorfor har toppen gavn af at købekraften udhules hos dem, der skal forbruge de varer, der produceres?

[paint]

"...Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag.«"

Det giver jo ikke mening. I dag er man da nødt til at GIVE arbejderne købekraft - hvem skal ellers købe alt dit lort?

Det der siges er at 'nedsivningsmekanismen' ikke virker mere. A la 'Når det regner på præsten, drypper det på degnen'. Pengene siver ikke ned længere, de bliver i toppen. En del af det er at 'toppen' ikke kan få nok, og konstant presser lønningerne ned. Dermed udhules købekraften hos dem, der skulle købe varerne.

Ja, det er dét jeg ikke forstår. Hvorfor har toppen gavn af at købekraften udhules hos dem, der skal forbruge de varer, der produceres?

Måske fordi det, de måtte miste i salg af færre varer er mindre end det, som skattelettelserne og nedsættelse af selskabsskatten, indbringer.

Ifølge Bloomberg, som lige er udkommet med de nyeste tal, så er verdens én procent rigeste, i år, blevet 23.000 milliarder rigere. Så de sætter ikke penge til.

I øvrigt er det jo velkendt liberal økonomisk politik, at man giver penge til 'toppen', fordi så 'bliver kagen større'. Det gør den også, men det bliver stykkerne til dem i bunden bare ikke større af. Men én eller anden forklaring på det (skattelettelserne, lønudhulingen etc), skal man vel diske op med.

[Slettet bruger]

Grundlæggende vil jeg gerne forstå hvorfor det skulle være et problem i sig selv at "pengene samler sig i toppen". For mig at se er hovedproblemet at vi skal sikre at bunden ligger "højt nok" til at ingen mangler til det basale og at alle har mulighed for at dygtiggøre sig efter evne.

Problemet er at de rigeste har så mange ekstra penge at penge bliver ligegyldige for dem, de får ikke ret meget ud af at have 10 millioner mere eller mindre. Men hvis man spreder de 10 millioner ud på f.eks. 20 middelklassefamilier, gør de en kæmpe forskel.

[paint]

"...Marxismen peger på, at man ultimativt frarøver købekraften fra arbejderne ved at underbetale dem. Det er basically det billede, vi har i dag.«"

Det giver jo ikke mening. I dag er man da nødt til at GIVE arbejderne købekraft - hvem skal ellers købe alt dit lort?

Det der siges er at 'nedsivningsmekanismen' ikke virker mere. A la 'Når det regner på præsten, drypper det på degnen'. Pengene siver ikke ned længere, de bliver i toppen. En del af det er at 'toppen' ikke kan få nok, og konstant presser lønningerne ned. Dermed udhules købekraften hos dem, der skulle købe varerne.

Nu prøver man så i USA (Trumps skattereform) at give endnu flere penge til 'toppen' i håb om at det så siver nedad. Det gør det bare ikke. Alle erfaringer på området, viser det modsatte - også i Danmark. Man gav skattelettelser, der gav mange tusind kroner om året, til de højest lønnede og erhvervslivet, i håbet (sagde man) om at dette så ville stimulere folks købelyst. Der skete intet (som i 0, nada, zero). Det gjorde der naturligvis ikke, fordi den 'opsparede' købelyst/behov, var hos dem i 'bunden' og ikke dem i 'toppen'.

I USA, er reallønnen steget 8% siden 1964 (renset for inflation). Derfor har man problemer og derfor havde Marx ret. Det var dét han sagde ville ske.

I Danmark er der ikke rigtig givet skattelettelser noget sted uden at der så blev krævet tilsvarende mere op et andet sted, derfor har skattetrykket været ret konstant og så kommer effekterne jo naturligvis ikke.

Undtagelsen var da man sænkede afgifterne på biler, de penge blev ikke umiddelbart krævet op igen fra de samme mennesker, så der var en reel gevinst for bilkøbere og bilsalget steg som følge deraf.

Anderledes har det været med afgifter på sukker, fedt, alkohol og tobak, fordi det kan man købe syd for grænsen og tage med hjem.
Biler kan ikke bare købes syd for grænsen, så der virker afgiftskruen nøjagtigt som forventet.



Mht. købekraft (realløn), har jeg ikke specielt ondt af amerikanerne.

"The Productivity–Pay Gap

Updated October 2017
Most Americans believe that a rising tide should lift all boats—that as the economy expands, everybody should reap the rewards. And for two-and-a-half decades beginning in the late 1940s, this was how our economy worked. Over this period, the pay (wages and benefits) of typical workers rose in tandem with productivity (how much workers produce per hour). In other words, as the economy became more efficient and expanded, everyday Americans benefitted correspondingly through better pay. But in the 1970s, this started to change."

"Since 1973, pay and productivity have diverged.

From 1973 to 2016, net productivity rose 73.7 percent, while the hourly pay of typical workers essentially stagnated—increasing only 12.5 percent over 43 years (after adjusting for inflation). This means that although Americans are working more productively than ever, the fruits of their labors have primarily accrued to those at the top and to corporate profits, especially in recent years."

http://www.epi.org/productivity-pay-gap/

[FruitFly]

Grundlæggende vil jeg gerne forstå hvorfor det skulle være et problem i sig selv at "pengene samler sig i toppen". For mig at se er hovedproblemet at vi skal sikre at bunden ligger "højt nok" til at ingen mangler til det basale og at alle har mulighed for at dygtiggøre sig efter evne.

Problemet er at de rigeste har så mange ekstra penge at penge bliver ligegyldige for dem, de får ikke ret meget ud af at have 10 millioner mere eller mindre. Men hvis man spreder de 10 millioner ud på f.eks. 20 middelklassefamilier, gør de en kæmpe forskel.

Min pointe er, at de 20 middelklassefamilier så vil bruge de penge på forbrug og dermed ryger de penge straks op i toppen igen?

[Zoxa]

Problemet er at penge har tyngdekraft, og samler sig i toppen hele tiden, og at vi faktisk ikke rigtigt forstår hvordan vi skal få en omfordeling til at blive i bunden. De kommer altid op i toppen igen.

Øh ... ja? Det er jo dem i toppen, der producerer de varer, som dem i bunden køber? Det er ikke nødvendigvis et problem - penge har jo kun værdi når du køber noget for dem.

Men hvis det ER et problem, så kan det kun vel løses ved at arbejderne ejer produktionen, så deres penge så at sige går til dem selv. Der er vel også det Marx anbefaler.

Nej, det er ikke dem i toppen som producerer hverken varer eller service ydelser. Det er dem i bunden.

Men de ejer produktions apparatet og det kan gå hen og give problemer.

[thomassneum]

Grundlæggende vil jeg gerne forstå hvorfor det skulle være et problem i sig selv at "pengene samler sig i toppen". For mig at se er hovedproblemet at vi skal sikre at bunden ligger "højt nok" til at ingen mangler til det basale og at alle har mulighed for at dygtiggøre sig efter evne.

Problemet er at de rigeste har så mange ekstra penge at penge bliver ligegyldige for dem, de får ikke ret meget ud af at have 10 millioner mere eller mindre. Men hvis man spreder de 10 millioner ud på f.eks. 20 middelklassefamilier, gør de en kæmpe forskel.

Min pointe er, at de 20 middelklassefamilier så vil bruge de penge på forbrug og dermed ryger de penge straks op i toppen igen?

Forbruget vil sikre arbejdspaldser og løfte/højne folks samfundsfølelse/fælleskab (tro på systemet) - De rige vil skulle svare skat, så nogle af de peneg går tilbage til samfundet igen igen..