Debatten

Jeg har en skrifttatovering på underarmen og regner med at skulle have en mere diskret i den ene side under bh'en til efteråret.

Nej, ingen og skal heller ikke have det.
Jeg har altid tænkt at tatoveringer er manglende anerkendelse af, at man skifter mening gennem hele livet.
Min kæreste har heller ikke nogen.

Jeg har ingen, men drømmer om at få en enkelt eller måske to. Den ene skulle være en firkløver på hoften og den anden er en tatoovering som både min mor, onkel og bedstefar har. Det er vores efternavn og jeg synes det ville være fint at have den samme som dem. Den skulle dog være mindre og uden farver. Ligeledes skal det være til at dække.

Min mor har fem eller seks og de er alle relativt store. Det synes jeg er hendes eget valg og det er pænt til hende og passer til hendes personlighed, men selv kunne jeg ikke forestille mig at få nogen, der var så store.

Jeg overvejer stærkt nu at få tatoveret forbogstaverne på mine mellemnavne på mit håndled De to navne er bare en stor del af mig, men tænker at det også er rimelig drastisk på håndleddet. Giver det et år eller to, og har jeg stadigvæk lyst må jeg overveje det igen.

Jeg har to halvmåner på min skulder og har planer om flere

Jeg er den første i min familie, der har en, og fik den efter lang tids overvejelse. Min eksmand havde adskillige.

Jeg har 6. Min første var en sommerfugl øverst på ryggen. Den er bare sort og ret simpel, men den er egentlig stadig fin nok selvom det er *host* 13 *host* år siden. Jeg har lidt lyst tilsat få lavet noget mere ved den, fordi den er så simpel, men det er ikke blevet til noget endnu, så det kan vist ikke være så vigtigt
På den ene fod har jeg to japanske kirsebærblomster. De er der bare og jeg er egentlig ret ligeglad med dem. Nu her måtte jeg lige kigge ned på foden for at se om det nu var to eller tre der var. Det siger vist lidt om hvor ligegyldig den er...
På maven i den ene side har jeg også nogle kirsebærblomster, men de er blevet sygt grimme og strukket efter overvægt og graviditet. Jeg ser dem dog ikke rigtigt når jeg ser mig i spejlet, så de får bare lov at være der.
På den anden fod og op ad benet har jeg sommerfugle i farve. Virkelig en tøsetatovering, men jeg er nu meget glad for den.
Så har jeg noget krims krams op ad rygsøjlen som jeg er ret glad for og en mandala med 'kæder' på skulderen som jeg også er rigtig glad for.

OG så skal jeg nok have en lille bitte dinosaur-tattoo som kæreste-tattoo med min mand

Jeg har ingen og har heller ikke planer om at få nogen.

Jeg har en på hoftebenet på ca 5x5 cm. Jeg fik den sent i livet (30) og overvejede den i over et år. Den symboliserer en stor livsstilsændring i mit liv...sådan noget med at finde sig selv. Jeg har aldrig fortrudt den, og elsker den.

Jeg har overvejet flere, men tror ikke det kommer til at ske.

Jeg er også mønsterbryderen hvad det angår i min familie...og også med en del andre ting

Ado skrev:Det bliver jo mere og mere almindeligt med tatoveringer. Jeg har ligefrem selv fået et undrende spørgsmål: "Har du virkelig ikke en tatovering?" Og nej, det har jeg ikke. Og får det med stor sandsynlighed heller ikke.
Ikke fordi jeg ikke synes det kan være pænt, for det kan det. Tatoveringer på halsen står jeg dog helt af overfor. Jeg synes det sender et virkelig kedeligt signal.

Nå, men har du en tatovering?

Nej

Jeg har ikke en tatovering. Jeg har egentlig et motiv, som jeg i teorien gerne ville have på kroppen, men jeg har endnu ikke fundet det rette sted at placere det, samt er ikke sikker på, at jeg ville have lyst til at se på det hele livet. Jeg tager det op til overvejelse fra tid til anden, og jeg er endnu ikke kommet frem til, at det skal være.

Jeg er vist vokset op i en tidsalder, hvor det mest var sømænd og forbrydere, der havde det

Jeg har en på det ene håndled og 2 der er sat sammen på hver sin side af håndledet på det andet.. har ikke fortrudt dem, den ene er en tribal som jeg fik for at dække over nogle rigtig grimme ar fra en grim tid da jeg var teenager.. ville nok have valgt et andet motiv idag, men kommer aldrig til at fortryde den da den netop gør man ikke ser arrene... på det andet har jeg min søns navn og dato som også er for at dække ar og på modsatte side min datters navn og dato som så blev kædet sammen med min søns med noget mønster og skygger

Jeg har også en amager plade, det var min første tatovering inden det blev kald amager plader det en stor tribal altså igen ville nok have valgt noget andet idag, men glemmer jeg har den fordi jeg aldrig ser den

Så har jeg en lille tribal med et hjerte i nakken, den ser jeg jo heller aldrig men den er enkel

Så har jeg skrift ovenpå begge skuldre, det var sådan lidt anderledes end kravebenet, de egentlig kun lidt over 2 år gamle men glemmer dem faktisk også selvom de egentligt er rimelig synlige.. det kun indimellem min kæreste kommentere det (han har ingen) fik dem efter jeg blev skilt og synes de fine og enkle, måske temmelig enkle når jeg nu glemmer dem

Det kun dem på håndledene jeg jo ser altid men fortryder ingen af mine... ville gerne have en på foden, det har jeg ville i mange år, har bare ikke fået det gjort endnu

Nej heldigvis. Jeg er glad for at det ikke var moderne da jeg var ung, for så havde jeg sikkert haft hele kroppe fyld af tatoveringer nu. Jeg synes at tatoveringer på kvinder er meget lidt feminint.

Jeg har ingen. Det er der faktisk heller ikke nogen i min nærmeste familie eller vennekreds, der har. Har et par veninder der den klassiske "kinesisk tegn i lysken"- tato, men ellers er blækken meget begrænset i min vennekreds.

Har leget med tanken men aldrig seriøst overvejet at få en. Synes de kan være alt fra decideret skræmmende til virkelig smukke, men det er i hvert fald ikke noget for mig.

Jeg har 2 tatoveringer.
1 på underarmen og så en "det gjorde jeg bare ikke" tatovering. Cpr- nummer skrevet på undersiden af min penis.