Jeg er lige kommet hjem fra Japan, og jeg var i den syvende himmel over alt den lækre mad vi fik serveret. For mig var det land én lang gastronomisk orgasme - især Tokyo.
Først og fremmest var der selvfølgelig sushien. Vi prøvede meget forskelligt - både steder i den dyrere ende, hvor sushikokken lavede og serverede stykkerne for os et ad gangen, running sushi, almindelige restauranter med sushi til ret billige priser og 7-eleven sushi on the go. Kvalitetssushien med de helt rene og friske råvarer, de vidunderlige fedtholdige tunudskæringer og ømheden hvormed det blev lavet var så lækkert, at jeg får tårer i øjnene bare ved tanken, men selv sushien i den billigere ende var virkelig lækker. Åha, jeg må tilbage en dag alene for at spise sushi.
Udover sushien var der også mange andre interessante ting på menukortet. En af favoritterne, som kunne findes både på restauranter og som streetfood, var Takoyaki. Det kan bedst beskrives som en æbleskive med blæksprutte, mayo og en lækker sovs ovenpå. Den findes i ret mange forskellige varianter, men den originale er den med blæksprutten.
91YVVQkl4+L._SL1500_.jpg
Yakatori er mad på spyd, og er designet til at smage godt sammen med øl. Det serveres derfor som regel på Yakatori-barer, som japanerne tager på efter arbejde.
116191_vyIH05k_a5ElQvDhAywsqjDLJCa6A9jjkRZUxKmNmOo.jpg
Generelt holder jeg meget af at have mange forskellige små retter at vælge imellem, hvilket betyder, at jeg også elsker spansk tapas (tapasaftner i Spanien, hvor man bruger en hel aften på at gå fra den ene restaurant efter den anden, og kun spiser to små retter og et glas cava på hver, er en helt vidunderlig måde at spise på
)
Pimientos-de-Padrón3.jpg
Indisk og Vietnamesisk er jeg også meget stor tilhænger af - og Italiensk, ikke mindst - især naturligvis, når det indtages i italien, hvor enkeltheden og de gode råvarer spiller hovedrollen.
Tyrkisk og mexikansk kunne jeg også nævne, omend jeg ikke har spist det helt så meget.
I det hele taget er jeg et stort madøre, og at vælge en favorit er derfor umuligt, og jeg har svært ved at komme i tanke om et køkken, som jeg ikke holder af. (Det skulle da lige være det bolivianske, men det kan godt være jeg har været uheldig).
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.