lulu-p skrev:
Jeg ville være træt af en kagepolitik på arbejde. Hvis det drejede sig om manglende produktivitet kunne jeg forstå det. Men en politik af hensyn til medarbejdernes (min) sundhed træder hen over samtlige mine selvstændighedspunkter. Jeg er fint i stand til at varetage min sundhed selv. Det behøver min arbejdsplads ikke gøre for mig.
Jeg har det på samme måde. Det er overhovedet ikke min arbejdsgivers plads at forvalte min sundhed ved at blande sig i hvad jeg spiser. Jeg ville modsætte mig sådan en indgriben i min personlige frihed. Jeg er der for at arbejde og min arbejdsplads skal ikke kalkulere i hvordan de får mere ud af mig ved at bestemme hvad jeg må spise eller hvordan jeg lever mit liv. Hvis arbejdspladsen ønsker at stille hjælp til rådighed, fx ved at gøre diætisthjælp til noget man har adgang til via forsikringen, er det rigtig fint, men det skal ikke være noget der opfordres til eller forventes, hverken implicit eller eksplicit.
----
På min arbejdsplads er der kage hver torsdag og derudover når folk synes der er noget at fejre. Torsdagskagen er fast kl 14, folk samles i frokoststuen og hænger ud i alt fra 5-45 minutter. Resten orienteres om via mail ("Der er kage i køkkenet") og der er hverken spise- eller forsamlingspligt. Generelt er der heldigvis en tillidsbaseret ledelsesstil på min arbejdsplads, så ingen holder øje med om man står et kvarter og snakker i frokoststuen i stedet for at arbejde. Det ville være katastrofalt at overvåge på den måde; kollegialt samvær styrker sammenholdet og samarbejdet og giver nødvendige pauser som styrker produktiviteten. Jeg får mange vigtige informationer om mine kollegaers trivsel (og mangel på samme) ved småsnakke i en uformel kontekst, ligesom det styrker tillid ved at styrke de personlige relationer. Mener ens leder at iagttage en generel dalende produktivitet skal der ses på det, men det skyldes næppe at folk æder kage, - det vil snarere skyldes utydelige rammer, for meget arbejde, generel utilfredshed, eller lignende. Folk vil gerne gøre deres arbejde godt, så når de ikke gør det, skal der ses på rammer, vilkår og forudsætningerne herfor, ikke strammes, kontrolleres og kritiseres baseret i mistillid og antagelser om lav personlig arbejdsmoral.
Et udtalt ønske om at droppe kage og slik fordi en person kæmper med vægt og/eller sygdom (fx diabetes) ville jeg bakke op om, fordi jeg ønsker at være solidarisk med mine kollegaer og fordi vi deler en stor del af tilværelsen og alle skal have det godt. Men det skal komme fra dem, ikke fra ledelsen.