Side 1 af 1

Debattens yndlingshvidvine

: 22. dec 2015, 02:51
af Vaginetta
Jeg elsker at sidde og nyde et lækkert glas kold hvidvin om aftenen, men kunne godt bruge lidt inspiration. Jeg foretrækker vine i den søde ende (uden vi dog taler Asti-sødme :s ) men er åben for lidt af hvert. Hvad er I til?

Re: Debattens yndlingshvidvine

: 22. dec 2015, 06:59
af Wizzze
Det kommer utroligt meget an på humør og årstid, og evt mad der skal nydes sammen med.
Ud fra det du godt kan lide, så ville jeg prøve nogle af nedenstående vintyper.

Mosel riesling, mindre skarp og sur end rieslings generelle rygte, ja den er nærmest sød, men ikke sukret som f.eks. en Asti.
Gewurztraminer, en meget blomstret og sødlig vin, meget kompleks i sin sammensætning, bliver ofte omtalt som vinenes parfume eller kongen af Alsace.
Pinot Gris / Pinot Grigio (Gris i Frankrig, Grigio i Italien) nok en af mine alltime favoritter, fordi den er så alsidig, kan både drikkes sommer og vinter, til mad og alene. Stram og ren men også sød og blød.
Soave (vinregion ikke drue) er nabo til den røde berømte/berygtede Amarone, og kan godt minde lidt om den, idet den er sød og kraftig og fyldig. Meget blomstret og kan dufte meget ala kamilleblomst og lidt sød rose, igen en af mine personlige favoritter, men nok mere vinter end sommer.
Chardonnay, ingen lister over hvidvine uden Chardonnay :lol: men ikke hvilken som helst, er man til sødlige versioner så kig efter lagret californisk Chardonnay. Amerikanerne er glade for egetønder, og lang tid på eg, har det med at udvikle kraftige vaniljetoner som igen giver en sødme i munden, uden der egentlig er ret meget sukker i vinen. Typisk nogle fuldfede bæster med toner af smør og god fylde, man kan blive mæt af et glas Chardonnay :D

Re: Debattens yndlingshvidvine

: 22. dec 2015, 07:14
af lulu-p
Jeg er også meget glad for hvidvin og foretrækker oftest hvid over rød.

Favoritten er Sauvignon blanc fra New Zealand. Du kan købe dem i næsten alle prislejer fra ca 60 og op.

Re: Debattens yndlingshvidvine

: 22. dec 2015, 07:27
af HappyPaww
Elsker Grüner Veltliner :)

Re: Debattens yndlingshvidvine

: 22. dec 2015, 12:53
af didas
Obsession, der bl.a. kan fås i Føtex er virkelig god. Jeg er ikke den store vindrikker og foretrækker også de søde vine og den her kan jeg sagtens hyggedrikke uden noget til.

Re: Debattens yndlingshvidvine

: 22. dec 2015, 12:57
af Hunkat
Jeg hopper også på Alsace vognen, deres vine er virkelig lækre. Eller det sydlige Tyskland er jeg også glad for faktisk, det er en lidt overset region.

Kvickly kan man få en som hedder... Vounchy tror jeg nok (havde ikke fransk i skolen), den er virkelig god. 60 kr. plejer den at koste, fra Alsace og med en hestevogn på etiketten så vidt jeg husker.

Re: Debattens yndlingshvidvine

: 22. dec 2015, 13:13
af DetSorteCirkus
Jeg kan desværre ikke lige huske nogen navne på stående fod, men østrigerne er også gode til hvidvine.
Og klassikeren; hvidvin fra Tokai-området i Ungarn :savl:

Re: Debattens yndlingshvidvine

: 22. dec 2015, 13:42
af computermus
Fakta har en hvidvin som jeg synes er rigtig god. Den hedder "Mariellas( choice ?). Jeg kan faktisk ikke huske om det er en alsace vin.
En anden vin som også er god er "Santa Christina". Af dem kan man tit få tre flasker til rundt regnet 125-150.

Re: Debattens yndlingshvidvine

: 22. dec 2015, 13:46
af Panton
Jeg elsker også hvidvin og det er året rundt. Der er noget alsace vin der er godt og andet er sprøjt. Noget hvidvin som jeg aldrig går forkert af, uanset hvad den lige hedder er Chablis. Det er altid godt synes og så er der en blå riesling der også er vildt god. Den er dog lidt sød i det, men lækker. Meny er et godt sted at handle vin synes jeg, og champagne (hvilket jeg også elsker)