Side 1 af 2

Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 15:43
af flicka
Jeg har 3 kilo af slagterens hjemmelavede medister i fryseren - pakket i portioner á ca. 250 g. Jeg er træt af den klassiske stegte medister med kogte kartofler, brun såvs og surt, så denne tråd er ment som en medister-inspirations-tråd ;)

Kom gerne med gode forslag til hvordan vi kan få spist medister på nye måder.

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 15:44
af flicka
Jeg googlede lige og faldt over denne opskrift fra Aarstiderne som ser lækker ud. Den må afprøves :savl:

https://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Opskrift/braiseret-medisterpoelse-med-urter-og-oel1

Billede

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 15:46
af Madam Pomfrey
Vi bruger det indimellem som erstatning for almindelige pølser.

En gang medister på grillen, og med frisk salat, o.l. til

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 15:46
af flicka
Kæresten havde set det her på grillguru.dk og synes at det skal afprøves før eller siden. Jeg er ikke afvisende - det kunne faktisk være ret syndigt med kartoffelbåde og coleslaw :slem:

Baconindsvøbt medister penslet med BBQ-sauce:
Billede

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 15:49
af Madam Pomfrey
Farsen i medister gør sig altså også glimrende kogt som kødboller til boller i karry, eller stegt på panden, som frikadeller.
Og forskellen er jo ikke ligefrem stor, med eller uden skind, men det gør nu alligevel en forskel.
Og hvis man nu stod der og havde lyst til frikadeller, eller boller i karry, så er det jo nemt klaret :)

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 15:53
af gossip
Jeg bruger nogle gange medisterfars som kødboller til boller i karry, når jeg er lidt doven. Så slipper man også for at forme bollerne - de former sig selv, når man trækker den ud af tarmen :wink3:

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 15:54
af gossip
DD_81 skrev:Farsen i medister gør sig altså også glimrende kogt som kødboller til boller i karry, eller stegt på panden, som frikadeller.
Og forskellen er jo ikke ligefrem stor, med eller uden skind, men det gør nu alligevel en forskel.
Og hvis man nu stod der og havde lyst til frikadeller, eller boller i karry, så er det jo nemt klaret :)



hov, der var du hurtigere end mig!

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 15:57
af Marichen12
DD_81 skrev:Farsen i medister gør sig altså også glimrende kogt som kødboller til boller i karry, eller stegt på panden, som frikadeller.
Og forskellen er jo ikke ligefrem stor, med eller uden skind, men det gør nu alligevel en forskel.
Og hvis man nu stod der og havde lyst til frikadeller, eller boller i karry, så er det jo nemt klaret :)


Den løsning bruger jeg også ind i mellem :gogo: Giver ganske gode boller i karry!

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 15:57
af flicka
Er der ikke også et eller andet med at man spiser (krydrede) pølser i Asien?

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 16:06
af Daphne
En mindre variation er medister med stuvet spinat og brunede kartofler/evt. hvide.

Ellers kan vi finde på at bruge dem til brunch, svensk pølseret, biksemad og pølsemix. Eller som grill-pølse med salatbar til og hvad man nu ellers har lyst til af grill-tilbehør (bagekartofler, hvidløgsflutes osv.).

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 16:22
af SofieP
Vi plejer at tage et lidt højt ildfast fad, lægge syrlige æbler i både i bunden, drysse med lidt brun farin, lægge medisteren ovenpå, bacon henover og så ind i ovnen i ca. 45 min. Serveres med kartofler og broccoli :savl:

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 16:25
af Wizzze
Du kan godt lave Cassoulet med medister, eller en gumbo hvor medisteren erstatter den traditionelle pølse.

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 16:31
af flicka
Wizzze skrev:Du kan godt lave Cassoulet med medister, eller en gumbo hvor medisteren erstatter den traditionelle pølse.


Orh. Det lyder ret godt. Tak for inspiration :savl:

Jeg overvejer også lidt om man kunne forme boller ud af medisterfarsen og pensle dem med et eller andet og bruge dem i Banh Mi :gruble:

Re: Medister på 100 måder?

: 28. mar 2016, 17:05
af Pjeps
Jeg kan finde på at stege sådan en fætter og skære den ud i mundrette stykker, smide den i en god hjemmelavet grov tomatsovs og servere den med pasta til.

Re: Medister på 100 måder?

: 8. apr 2016, 21:14
af Lumin
Rul mindre stykker i stærk sennep eller dijon og så rasp og i ovnen. server med en god salat :)