Fordi jeg siger det!

[Sangius]

Er man så kedelig hvis man spiser kedelig mad?

[Animi]

Jeg forstår bare ikke sondringen mellem at noget mad er virkelig klamt, men ikke klamt at spise?

Jeg skrev ikke at jeg ikke synes maden kunne være klam at spise - jeg skrev at jeg ikke syntes det gør folk klam, fordi de spiser noget jeg synes er klamt.
Jeg synes heller ikke at folk bliver kedelig af at spise en kedelig leverpostejsmad. Eller tør af at spise en tør kiks. Eller spændende og eksotiske, af at spise en spændende og eksotisk ret.

[Fuck.exe]

Jeg lærer mine børn at man ikke må kalde mad for ækel, klam, fæl, ulækker osv osv. Det pjat vil jeg simpelthen ikke høre på, for det sender nogle signaler som jeg tolker meget negativt. Det er jeg selv blevet opdraget med, og det ligger meget dybt i mig. Men at andre voksne ikke har samme holdning, irriterer mig ikke. Jeg kommer bare aldrig til at forstå det. Og fred være med det.

[Lys]

Jeg forstår bare ikke sondringen mellem at noget mad er virkelig klamt, men ikke klamt at spise?

Jeg skrev ikke at jeg ikke synes maden kunne være klam at spise - jeg skrev at jeg ikke syntes det gør folk klam, fordi de spiser noget jeg synes er klamt.
Jeg synes heller ikke at folk bliver kedelig af at spise en kedelig leverpostejsmad. Eller tør af at spise en tør kiks. Eller spændende og eksotiske, af at spise en spændende og eksotisk ret.

I min optik er der bare væsentlig forskel på, om andre synes man er kedelig eller ulækker/gør noget kedeligt/ulækkert. Jeg kan fint leve med at være kedelig (det får næppe nogen til at væmmes), men jeg synes da, at det er mere træls hvis andre synes, jeg gør noget klamt.

Men altså; vi har forskellige værdier, og sådan er det, men jeg kommer aldrig til at forstå den her insisteren på at have lov til at kalde mad for klamt.

[Animi]

Jeg forstår bare ikke sondringen mellem at noget mad er virkelig klamt, men ikke klamt at spise?

Jeg skrev ikke at jeg ikke synes maden kunne være klam at spise - jeg skrev at jeg ikke syntes det gør folk klam, fordi de spiser noget jeg synes er klamt.
Jeg synes heller ikke at folk bliver kedelig af at spise en kedelig leverpostejsmad. Eller tør af at spise en tør kiks. Eller spændende og eksotiske, af at spise en spændende og eksotisk ret.

I min optik er der bare væsentlig forskel på, om andre synes man er kedelig eller ulækker/gør noget kedeligt/ulækkert. Jeg kan fint leve med at være kedelig (det får næppe nogen til at væmmes), men jeg synes da, at det er mere træls hvis andre synes, jeg gør noget klamt.

Men altså; vi har forskellige værdier, og sådan er det, men jeg kommer aldrig til at forstå den her insisteren på at have lov til at kalde mad for klamt.

Tjah, man kommer næppe igennem hele livet uden at nogen på et eller andet tidspunkt synes at man gør noget ulækkert. Så det tager jeg helt roligt

Spørgsmålet er igen bare - hvor går grænsen? Man bør ikke tale grimt om mad, fordi man risikerer at støde nogen. Men bør man så overhovedet tale negativt om noget som helst i verden, fordi alt kan risikere at støde nogen?
Bør man overhovedet tale negativt om andres handlinger - uanset om det er at kalde det at spise noget bestemt for ulækkert, eller at kalde andres handlinger for barnligt? Som du selv skriver har alle forskellige værdier, og nogen tager det måske meget tungt at blive kaldt for barnlig.

[LadyFox]

Hm, jeg kan ikke rigtig se problemet, så længe man ikke taler grimt om mad man får serveret, fordi dét er uhøfligt!
Men altså... nogen steder i verden er abehjerner, edderkopper og hunde mad. (For lige at sætte det på spidsen ) Det synes jeg altså er ækelt Jeg havde selvfølgelig ikke sagt det, hvis jeg i Kina havde fået serveret hund, men jeg havde nok sagt pænt nej tak

Måske taler man grimt om mad, som samtalepartneren fik dagen før eller som man ville servere næste gang - og det er da træls at få at vide, at man spiser ækel/klam mad - for så er man vel også selv ækel/klam? Eller i hvert fald gør man noget klamt. Det er i hvert fald den følelse, jeg får, når andre udtrykker sig på den måde om mad, jeg spiser med glæde.

Jeg må indrømme, at jeg synes det er barnlig opførsel at tale sådan om mad - uanset om det bliver serveret i situationen eller ej. Og jeg forstår heller ikke behovet - der er jo masser af måder, man kan give udtryk for, at en eller anden ret ikke lige er sagen for en.

Jeg synes i øvrigt ikke dine eksempler er klamme, selvom jeg ikke ville have lyst til at spise det.

Jeg synes man er ret fintfølende hvis man føler sig ramt af at nogen på en debatside synes at noget mad man spiser er klamt.
Og gælder det kun omkring mad? Må man godt ytre at man synes tisse-bæ-sex er klamt? Eller er det helt okay, fordi der er en rimelig stor enighed om at afføring ikke er særlig charmerende?

For at snakke om mad - jeg synes Casu Marzu er fucking klamt, sådan seriøst. Om folk er så høflige at de ikke kalder mad klamt, så tror jeg inderst inde at der er rimelig bred enighed om at det ikke er en specielt lækker delikatesse. Altså selvom det er ulovligt i EU, fordi det kan have alvorlige helbredsmæssige problemer at spise, så er det jo stadig mad.

[Fru Sunshine]

Blodpølse er lækkert.

[LadyFox]

Blodpølse er lækkert.

Nej, rosinerne (eller hvad det nu er) ødelægger det. Uden rosiner ville det være mums.

[Ado]

Frølår er en bizar spise. Ja, jeg vil faktisk gå så vidt og kalde det ulækkert. Men det hænger også sammen med min totale frø-fobi. Jeg er så bange for dem, at det kan sammenlignes med at ville sætte tænderne i en indbagt højgravid slange.

"Men det smager godt. Det smager som kylling!"


Så spis noget kylling.

[Persnikedy]

Blod og/eller rosiner høre ikke til i mad


Jeg gumler altid mindst en rå kartoffel når jeg skræller sådan en gryde fuld. Det knaser så dejligt

[Daine]

Blodpølse er lækkert.

Enig, det smager fantastisk Især med sirup på! Det tror jeg faktisk, jeg vil have i aften

[dgd2007]

Blodpølse er lækkert.

Nu provokerer du vist

[Lys]

Jeg forstår bare ikke sondringen mellem at noget mad er virkelig klamt, men ikke klamt at spise?

Jeg skrev ikke at jeg ikke synes maden kunne være klam at spise - jeg skrev at jeg ikke syntes det gør folk klam, fordi de spiser noget jeg synes er klamt.
Jeg synes heller ikke at folk bliver kedelig af at spise en kedelig leverpostejsmad. Eller tør af at spise en tør kiks. Eller spændende og eksotiske, af at spise en spændende og eksotisk ret.

I min optik er der bare væsentlig forskel på, om andre synes man er kedelig eller ulækker/gør noget kedeligt/ulækkert. Jeg kan fint leve med at være kedelig (det får næppe nogen til at væmmes), men jeg synes da, at det er mere træls hvis andre synes, jeg gør noget klamt.

Men altså; vi har forskellige værdier, og sådan er det, men jeg kommer aldrig til at forstå den her insisteren på at have lov til at kalde mad for klamt.

Tjah, man kommer næppe igennem hele livet uden at nogen på et eller andet tidspunkt synes at man gør noget ulækkert. Så det tager jeg helt roligt

Spørgsmålet er igen bare - hvor går grænsen? Man bør ikke tale grimt om mad, fordi man risikerer at støde nogen. Men bør man så overhovedet tale negativt om noget som helst i verden, fordi alt kan risikere at støde nogen?
Bør man overhovedet tale negativt om andres handlinger - uanset om det er at kalde det at spise noget bestemt for ulækkert, eller at kalde andres handlinger for barnligt? Som du selv skriver har alle forskellige værdier, og nogen tager det måske meget tungt at blive kaldt for barnlig.

Jeg tillader mig at have en holdning til hvordan jeg synes, man bør omtale mad - også uden nødvendigvis at have taget stilling til, hvordan jeg synes man bør tale om alt muligt andet. Jeg mener i øvrigt ikke, at jeg har kaldt nogen barnlig - jeg har talt om barnlig opførsel, ligesom jeg har sondret mellem om man som person er klam eller gør noget klamt ved at spise mad, nogen betegner "klam".

[Animi]

Jeg tillader mig at have en holdning til hvordan jeg synes, man bør omtale mad - også uden nødvendigvis at have taget stilling til, hvordan jeg synes man bør tale om alt muligt andet. Jeg mener i øvrigt ikke, at jeg har kaldt nogen barnlig - jeg har talt om barnlig opførsel, ligesom jeg har sondret mellem om man som person er klam eller gør noget klamt ved at spise mad, nogen betegner "klam".

Pointen var at ligesom du kan føle at folk synes du er klam, fordi du spiser noget - i deres øjne - klamt, at andre vel også få følelsen af at de bliver kaldt for barnlig, fordi du kalder deres handling barnlig. Og jeg kan ikke se hvorfor det ene er værre end det andet

Jeg bliver ikke selv stødt, og synes det er fint du tillader dig at have den holdning. Ligesom jeg tillader mig at have mine holdninger om bestemt mad Jeg forstår bare ikke hvorfor man skal høre for sine holdninger - i en tråd beregnet til at sige sin mening om mad - fordi nogen bliver stødt over det.

[Lys]

Jeg tillader mig at have en holdning til hvordan jeg synes, man bør omtale mad - også uden nødvendigvis at have taget stilling til, hvordan jeg synes man bør tale om alt muligt andet. Jeg mener i øvrigt ikke, at jeg har kaldt nogen barnlig - jeg har talt om barnlig opførsel, ligesom jeg har sondret mellem om man som person er klam eller gør noget klamt ved at spise mad, nogen betegner "klam".

Pointen var at ligesom du kan føle at folk synes du er klam, fordi du spiser noget - i deres øjne - klamt, at andre vel også få følelsen af at de bliver kaldt for barnlig, fordi du kalder deres handling barnlig. Og jeg kan ikke se hvorfor det ene er værre end det andet

Jeg bliver ikke selv stødt, og synes det er fint du tillader dig at have den holdning. Ligesom jeg tillader mig at have mine holdninger om bestemt mad Jeg forstår bare ikke hvorfor man skal høre for sine holdninger - i en tråd beregnet til at sige sin mening om mad - fordi nogen bliver stødt over det.

Jeg skrev faktisk således fra begyndelsen "og det er da træls at få at vide, at man spiser ækel/klam mad - for så er man vel også selv ækel/klam? Eller i hvert fald gør man noget klamt."

Jeg har således ikke forudsat at man nødvendigvis anså mig for klam, men evt at jeg gjorde noget klamt.

Man er vel altid i risiko for at få udfordret sine holdninger på et debatforum