Slik og søde sager versus selvkontrol

[Wizzze]

Jeg har ikke problemer med at vi har slik eller chips i huset, det har vi mere eller mindre altid. Men blive en pose åbnet, så er automat hånden der med det samme og den er totalt udenfor min kontrol
Jeg forstår det virkelig ikke, for man når jo knap at nyde det stykke slik og dens smag, før man er videre til det næste stykke. Hjernen må sgu da efterhånden også vide, her efter mere end 40års aktivitet, at der nok skal komme mere sukker, så hvorfor opfører den sig som om at den slikpose eller chokolade er det sidste man nogensinde vil få?

[MOGA]

Jeg kender ikke til mådehold eller selvkontrol, når det kommer til slik, chokolade og kage. Chips, derimod, kan jeg have liggende så længe, at de bliver for gamle.

[Annione]

Jeg ejer ikke skyggen af selvkontrol. Derfor har jeg aldrig noget lækkert i huset. Jeg skal helst ikke engang have honning eller sirup - selv det ryger ned i en krisesituation. Især når jeg er præ - så er det vanvid

[JoyNips]

Vi kan som regel godt have slik liggende, men åbner vi først posen lister jeg ud i køkkenet maaaaange gange og ender med at spise det hele. Jeg kan ikke få de søde sager ud af hovedet hvis vi først har åbnet dem.
Nu har vi indført at vi ikke spiser søde sager eller drikker cola i hverdagene.
Vi har heller ikke pålægschokolade eller nutella.

[Lurende Peber]

Det er et af de få punkter, hvor jeg har lidt selvkontrol. Nok mest fordi jeg bare skal regulere med endnu stærkere piller, hvis jeg hæmningsløst kører ind. Men holde mig helt fra slik vil jeg ikke.
Jo større lager jo mere æder jeg dog.
Så en pose slik eller en plade chokolade kan holde 1-2 uger. 1 kg MatadorMix vel 4-6 uger

[Ekliptika]

Heller ingen selvkontrol her. Med mindre jeg tager mig sammen og helt udelader at spise noget sødt i 2-3 uger. Det er megahårdt de første 2 uger, men så er det som om, at trangen til det søde forsvinder. Så kan jeg som regel holde mig fra søde ting i flere måneder, og hvis jeg spiser det, bliver jeg ret overrasket over, hvor lidt jeg kan spise, i forhold til de perioder, hvor jeg spiser meget. Det er som om, jeg trapper det op til at kunne spise uhyrlige mængder.
Hvad der der imod ikke forsvinder, er trangen til at stoppe noget i munden. Jeg har engang læst, at tyggebevægelsen skærper vores kognitive evner, såsom koncentration og opmærksomhed. Man har feks. vist i undersøgelser, at børn, som har svært ved at sidde stille og være opmærksomme, kan koncentrere sig længere, hvis de får lov til at tygge tyggegummi. Så jeg har opdaget, at det sådan set er lige meget, om jeg kører chokolade og lakrids rosiner, nødder, frugt eller gulerødder ind. Det er bare nemmere at åbne en pose slik fremfor at skrælle en mængde gulerødder eller skære frugt i stykker.

[Evapeva]

Jeg kan slet - som i SLET ikke - styre den slags. Det er ganske forfærdeligt. Og man nyder det nemlig ikke, når armen bare kører ned i skålen og ind i flaben.

Af samme årsager har vi ikke noget sliklager herhjemme.

Det her er mig - basically:

61fbda85a55682ec73af43ff052699e2--potato-chips-corn-chips.jpg

[kidkomb]

Jeg kan ikke styre noget som helst, sådan basically.
Det er derfor jeg ikke er slank.

[IrmaPigen]

Jeg har heller ingen selvkontrol når først jeg har en pose slik liggende.

Min selvkontrol består i jeg ikke køber den slags, for hvis jeg ikke har det inden for rækkevidde, så æder jeg det heller ikke.

[Evapeva]

Jeg har heller ingen selvkontrol når først jeg har en pose slik liggende.

Min selvkontrol består i jeg ikke køber den slags, for hvis jeg ikke har det inden for rækkevidde, så æder jeg det heller ikke.

Jeg troede, du altid havde den slags inden for rækkevidde (jf. brugernavn, høhø!).

[billiebean]

Generelt lærer vi ikke at spise når vi sultne. Vi spiser fordi nu er der aftensmad og kl er 18.
Det der med at være intuitiv spiser er en svær kunst.

Hvis ens forældre har lært en at spise op, er nogle endnu dårligere stillet i forhold til at smage maden og mærke efter.

Men hvorfor skulle chokoladen nødvendigvis 'holde' hele eftermiddagen?

Men forklaringen ligger nok i hjernen. Hvor vi stadig spiser når der er mad, fordi man ikke ved hvornår der er mere mad. Men i vores verden/land er der næsten altid mad. Så forskellige strategier kan være nødvendige. Fx at beslutte sig for en mængde chokolade, og så ikke mere end det.

Men.. hvis vi spiste, når vi var sultne, så ville mange vel komme til at spise 24/7 og non stop..?

Jeg tror ikke helt, jeg forstår princippet. Jeg kan i hvert fald sige, at hvis jeg ikke udviste daglig viljestyrke og kun spiste 3-4 måltider, så ville jeg spise hele tiden og blive pænt tyk

[LadyFox]

Findes der en dårlig vane, så er det helt sikkert at jeg har den, eller har haft den periodisk. Jeg er dronning af dårlige vaner, og jeg har rygrad som en regnorm.

Søde sager er nok der min selvkontrol er værst. Jeg æder slik, is og kage hvis jeg kan komme til det. Jeg kunne snacke søde sager fra jeg står op til jeg går i seng.
Jeg bliver også smålig omkring det, og synes det er surt hvis det ikke er mig der får det største stykke. Spiser jeg slik med andre så har jeg det bedst hvis det er indelt i portioner, og dit og mit. Det er virkelig ude på at sidespor, jeg arbejder med det, og jeg kan godt dele, men der sidder et 5 årigt barn oppe i mit hoved i mens.

Jeg burde snakke med nogen om det, tror jeg.

[Evapeva]

Generelt lærer vi ikke at spise når vi sultne. Vi spiser fordi nu er der aftensmad og kl er 18.
Det der med at være intuitiv spiser er en svær kunst.

Hvis ens forældre har lært en at spise op, er nogle endnu dårligere stillet i forhold til at smage maden og mærke efter.

Men hvorfor skulle chokoladen nødvendigvis 'holde' hele eftermiddagen?

Men forklaringen ligger nok i hjernen. Hvor vi stadig spiser når der er mad, fordi man ikke ved hvornår der er mere mad. Men i vores verden/land er der næsten altid mad. Så forskellige strategier kan være nødvendige. Fx at beslutte sig for en mængde chokolade, og så ikke mere end det.

Men.. hvis vi spiste, når vi var sultne, så ville mange vel komme til at spise 24/7 og non stop..?

Jeg tror ikke helt, jeg forstår princippet. Jeg kan i hvert fald sige, at hvis jeg ikke udviste daglig viljestyrke og kun spiste 3-4 måltider, så ville jeg spise hele tiden og blive pænt tyk

Føler du dig sulten hele tiden?

[billiebean]

Generelt lærer vi ikke at spise når vi sultne. Vi spiser fordi nu er der aftensmad og kl er 18.
Det der med at være intuitiv spiser er en svær kunst.

Hvis ens forældre har lært en at spise op, er nogle endnu dårligere stillet i forhold til at smage maden og mærke efter.

Men hvorfor skulle chokoladen nødvendigvis 'holde' hele eftermiddagen?

Men forklaringen ligger nok i hjernen. Hvor vi stadig spiser når der er mad, fordi man ikke ved hvornår der er mere mad. Men i vores verden/land er der næsten altid mad. Så forskellige strategier kan være nødvendige. Fx at beslutte sig for en mængde chokolade, og så ikke mere end det.

Men.. hvis vi spiste, når vi var sultne, så ville mange vel komme til at spise 24/7 og non stop..?

Jeg tror ikke helt, jeg forstår princippet. Jeg kan i hvert fald sige, at hvis jeg ikke udviste daglig viljestyrke og kun spiste 3-4 måltider, så ville jeg spise hele tiden og blive pænt tyk

Føler du dig sulten hele tiden?

Selvfølgelig ikke hele tiden. Men jeg ville da spise langt oftere, hvis jeg bare gav los.

[Evapeva]

Selvfølgelig ikke hele tiden. Men jeg ville da spise langt oftere, hvis jeg bare gav los.

Sådan har jeg det også i perioder - og faktisk er jeg mest slank i de perioder, frem for dem, hvor jeg kun spiser (tungt) 3 gange om dagen. Måske du faktisk har fat i den lange ende med småspiseriet?