Kræsenhed - let's discuss!

Vi elsker alle kage, men man kan også spise andet. Hvis du kigger herind, kan du måske få inspiration til aftensmaden eller lære glæden ved cognac.
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2814
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 609
Likede indlæg: 8562

Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Moxy-lady » 4. sep 2017, 21:57

Jeg husker at der har været en tråd før, men den har vist været død længe, så nu kommer der en ny!

I "Det må jeg ikke sige..." tråden blev det til en heftig debat, med en masse grimme antagelser, stråmænd og fordomme, fuldstændig som i den gamle. Åh, disse minder :lun:

Så, for ikke at afspore evighedstråden yderligere, og for at give en fast plads hvor vi kan sige grimme ting om hinanden og hvad vi putter i munden ( :slem: ) så tillad mig hermed at præsentere: Kræsenhedstråden!

Er kræsne forkælede og barnlige?
Er det provokerende at sortere fra hvad man ikke kan lide?
Er kræsenhed bare en sær idé?
Kan man tillade sig at mene at kræsne er barnlige, når man ikke selv er det?
Er der nogle ting der er mere tilladte end andre at være kræsen over?

Livet er sjovere i børnehaven alligevel. Der måtte man gerne være kræsen. Og ikke kunne lide uhyggelige film. Og så kunne man sætte bussemænner på bluserne af dem man ikke kunne lide. Med mindre man spiste dem. Er man egentlig kræsen hvis man ikke kan lide bussemænd? Er det også bare en sær idé fordi man er vant til at det ikke er tilladt?
3
:dåne: baby Z 12.10.18 :dåne:
Brugeravatar
icelady
Moderator
Indlæg: 9305
Tilmeldt: 12. aug 2015, 06:56
Kort karma: 789
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 17167

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf icelady » 4. sep 2017, 22:17

Som udgangspunkt synes jeg man skal lade være at dømme andre.

Alle jeg kender har noget, de ikke kan lide. Og skulle de skubbe det ud på kanten af tallerkenen, jamen så er det jo sådan det er.

Gu er det da træls, at de skubber det væk, men når jeg ved at de ikke lige kan lide det, er det fint med mig.


Kender en nu voksen mand, der som barn var megakræsen. Alt han ville spise var kartofler (lavet i alle afskygninger) og rugbrød med smør.


Så vidt jeg har han udvidet sine spisevaner, men det er ekstremt begrænset stadigvæk, hvad han spiser. Om det er indbildt, en reel "skavank" eller bare kræsenhed, aner jeg ikke.

Men manden er sund, har kone, børn og er tilfreds med sit liv. Når de skal til fester og sammenkomster tager han selv med. Og er de inviteret ud, har han det fint med, at det er yderst begrænset, hvad han kan spise.
3
....

“I do not see why man should not be as cruel as nature” -A. Hitler
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10228
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14765

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Juki » 4. sep 2017, 22:26

Det kommer an på hvordan man takler sin kræsenhed. Og om gør opmærksom på det så det lige pludselig bliver et problem, ikke kun for en selv, men også alle omkring en.

Som jeg skrev i den anden tråd, så synes jeg det er latterligt når folk omtaler frugt og grønt som "kaninføde" og derfor ikke spiser det. Sådan nogle overbevisninger/principper kan jeg ikke tage seriøst. For mig handler kræsenhed i den grad om at man ikke er åben og villig overfor nye smage og indtryk.

Jeg synes det er sært at folk fx ikke spiser nogen slags fisk, uanset hvad og hvordan det er lavet og tilberedt, fordi de har smagt en friturestegt fiskefilet engang for 10 år siden de ikke kunne lide. Prøv dog i det mindste at udvid dine smagsløgs oplevelser.

Jeg er ikke selv kræsen, synes jeg ikke, og jeg forventer ikke at alle kan lide alt, det vil være urealistisk. Og selvom jeg ikke selv er kræsen så er der da ting jeg ikke kan lide eller har lyst til at smage. Det handler om dets lugt, udseende, konsistens og kulturelle forskelle.

Jeg har desuden heller ikke behov for at kunne lide al slags mad i hele verden.
6
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2814
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 609
Likede indlæg: 8562

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Moxy-lady » 4. sep 2017, 22:29

Rableoplæg aside.

Jeg er selv kræsen, og er fuldt klar over at det i nogen tilfælde er en fiks idé som jeg ikke kan sætte mig udover.

Noget jeg dog synes at mange ikke-kræsne glemmer er at det faktisk er ret pinligt og akavet. Det føles lidt som at have tisset i bukserne, alle ser det og bemærker det. Folk dømmer en og kommenterer det. Jeg er flov over min kræsenhed, for jeg synes at det er ubehageligt at sætte andre i en situation hvor at jeg ikke har lyst til at spise noget de har lavet (eller betalt for.)

For eksempel kan jeg simpelthen ikke lide fisk (og skaldyr.) Der er en grundliggende hav-smag i alt spiseligt der kommer fra havet som jeg ikke bryder mig om. Og det er altså ikke særlig fedt, når det er forret til næsten alle større middage. Jeg er i princippet ligeglad med at jeg ikke kan spise det, jeg spiser bare et stykke brød eller noget, men jeg synes at det er så pinligt netop fordi folk føler behov for at kommentere på det.

Der var en i den anden tråd der sagde at det var ubehøvlet at skubbe ting til siden som man ikke kunne lide, fordi det er tydeligt at det er det de gør. Well, jeg synes at det er lige præcis så tydeligt og fylder så meget som man vil have det til. Jeg beder ikke folk tage særlige hensyn, jeg spiser det jeg kan, og hvis jeg ikke kan lide så meget, så finder jeg noget på vejen hjem. Jeg går meget stile med dørene, både for at tage hensyn til værten men også fordi jeg selv synes at det er brandærgerligt at jeg ikke bare kan spise det sk*de fisk. Og når det er tilberedt på en måde så det ikke lugter så meget af fisk, så prøver jeg det også af i en lille bid. Det har endnu ikke virket. Og når folk så ikke kan lade være med at kmmentere det, så ma bliver nødt til at sidde og snakke om det, forsvare det og please værten så vedkommende ikke føler at det er en kritik af dem, så kommer det altså til at fylde en del mere, end det ville gøre hvis dem der rydede bordet bare tog min tomme tallerken. Jeg er med på at det er brandærgerligt at stå og lave noget og folk så ikke ka lide det, men jeg kan garantere jer at det er mere akavet, pinligt og ubehageligt for den person der er kræsen. For udover at blive sat "on the spot", så er det ALTID den kræsne der går ud af den situation som taberen, da det bliver betragtet af de fleste som pinligt og umodent at være kræsen. Igen, ligesom at tisse i bukserne til en middag. Derudover kan man så sige at værten måske synes at det er ærgerligt, irriterende eller bliver ked af det. Men næste gang h*n har folk til middag er chancen for at folk spiser hvad der bliver serveret, noget større. Altså, de negative følelser bliver hurtigere ændret af en succesoplevelse. Når du er kræsen, og ikke kan lide noget så populært som fisk og skaldyr (eller ost ;) ) så står du i den samme situation 9/10 gange. Med samme nederen oplevelse. Du véd bare at der vil være nogen der påtaler det, så du igenigen skal forsvare o forklare dig.

En anden ting som jeg ofte observerer når folk snakker om kræsne mennesker er at de mener at alle kræsne er lig med de kræsne der bare er uopdragne. Som sagt går jeg rigtig stille med min kræsenhed. Den er ikke en hemmelighed (især fordi folk kommenterer den og latterliggør dig), og jeg har ikke noget problem med at snakke om den, men jeg stiller ingen særlige krav. Jeg er kun en besvrlig gæst hvis værten ønsker at tage hensyn. Jeg kunne aldrig drømme om at nedgøre maden der blev serveret, heller ikke selvom det var lever (som lugter virkelig afskyeligt!) eller ristede fårekyllinger som, trods alt, ikke er så almindelige (endnu) på de danske middagsborde. Jeg synes at det er fedt når folk kan spise det meste, jeg bliver misundelig, og i de tilfælde hvor jeg synes at noget e ulækkert, så holder jeg pænt min mund. Jeg kan godt sige, når man sidder og snakker om ting at jeg synes noget er ulækkert, men det er kun på direkte forespørgsel (eller hvis tingene er åbenlyst specielle og niche-agtige, den der ost der spises så rådden at den næsten er flydende, for eksempel!) Jeg ville ALDRIG aldrig nogensinde kræve at andre efterlevede mine særheder, og jeg sætter stor pris på det når folk har forsøgt at imødekomme mine kræsne smagsløg. Og ellers spiser jeg bare tilbehør. No big deal. Jeg har så denne her studieveninde, og hun er langt mere kræsen end mig - men hun er også sådan som nogle af jer snakker om. Hun siger højlydt hvis hun ikke kan lide noget folk har lavet, hun er meget snæver i de ting hun kan lide, og smager ALDRIG på tingene. Hun kan godt kommentere hvis hun synes at ting er ulækre (i hendes verden), og ved I hvad? Jeg synes at hun er røvirriterende og umoden. Men det er hendes måde at håndtere sin kræsenhed på, ikke det at hun er kræsen i sig selv. - og jeg ville blive meget ked af at blive sammenlignet med hende.

Kræsenhed er mange ting, udover smag (og/eller lugt), kan det være konsistensen af ting. Min kæreste kan ikke udstå tilberedte grøntsager sådan helt generelt, fordi det bliver blødt og... ja, sådan som kogte/stegte grøntsager bliver. Det betyder for eksempel at når vi får wok så har grøntsagerne været på panden i ca. ½ minut. Det er fair nok, jeg kan bedst lide grøntsager med bid, og selvom jeg synes at der er langt imellem et udkogt stykke broccoli og et der er stegt på panden i et par minutter, så kan jeg godt smage at der kommer en mellem-konsistens som både har dele af det stegte og det helt bløde. Det er så det han ikke kan lide. Jeg bryder mig virkelig ikke om indmad. Udover smagen der er ret karakteristisk, så er konsistensen af kødet også "forkert", og jeg har meget svært ved at tygge det uden at få det dårligt. Der er så mange ting ved den paraply der hedder "kræsenhed" og det er smadderærgerligt at forsimple problematikken, bare fordi man ikke selv har samme problem. Jeg har aldrig prøvet at få et knæ i bollerne, så jeg aner ikke hvordan det føles, men jeg kan sagtens anerkende at folk der har prøvet det, og fortæller om hor ubehageligt det er, ved hvad de snakker om, og ikke bare er nogle sarte snefnug.

Jeg kan garantere for at hvis jeg havde et valg, så ville jeg ikke være kræsen.
9
:dåne: baby Z 12.10.18 :dåne:
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10228
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14765

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Juki » 4. sep 2017, 22:34

Moxy-lady skrev:Rableoplæg aside.

Jeg er selv kræsen, og er fuldt klar over at det i nogen tilfælde er en fiks idé som jeg ikke kan sætte mig udover.

Noget jeg dog synes at mange ikke-kræsne glemmer er at det faktisk er ret pinligt og akavet. Det føles lidt som at have tisset i bukserne, alle ser det og bemærker det. Folk dømmer en og kommenterer det. Jeg er flov over min kræsenhed, for jeg synes at det er ubehageligt at sætte andre i en situation hvor at jeg ikke har lyst til at spise noget de har lavet (eller betalt for.)

For eksempel kan jeg simpelthen ikke lide fisk (og skaldyr.) Der er en grundliggende hav-smag i alt spiseligt der kommer fra havet som jeg ikke bryder mig om. Og det er altså ikke særlig fedt, når det er forret til næsten alle større middage. Jeg er i princippet ligeglad med at jeg ikke kan spise det, jeg spiser bare et stykke brød eller noget, men jeg synes at det er så pinligt netop fordi folk føler behov for at kommentere på det.

Nå ja, det glemte jeg lige, men ovenstående går begge veje.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange der er blevet rynket på næsen af at jeg elsker fisk, kan lide leverpostej/pate, spinat og ja, jeg ved ikke hvad. Det er åbenbart ligeså unormalt, i visse kredse, at kunne lide en masse ting :D
1
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2814
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 609
Likede indlæg: 8562

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Moxy-lady » 4. sep 2017, 22:47

Juki skrev:
Moxy-lady skrev:Rableoplæg aside.

Jeg er selv kræsen, og er fuldt klar over at det i nogen tilfælde er en fiks idé som jeg ikke kan sætte mig udover.

Noget jeg dog synes at mange ikke-kræsne glemmer er at det faktisk er ret pinligt og akavet. Det føles lidt som at have tisset i bukserne, alle ser det og bemærker det. Folk dømmer en og kommenterer det. Jeg er flov over min kræsenhed, for jeg synes at det er ubehageligt at sætte andre i en situation hvor at jeg ikke har lyst til at spise noget de har lavet (eller betalt for.)

For eksempel kan jeg simpelthen ikke lide fisk (og skaldyr.) Der er en grundliggende hav-smag i alt spiseligt der kommer fra havet som jeg ikke bryder mig om. Og det er altså ikke særlig fedt, når det er forret til næsten alle større middage. Jeg er i princippet ligeglad med at jeg ikke kan spise det, jeg spiser bare et stykke brød eller noget, men jeg synes at det er så pinligt netop fordi folk føler behov for at kommentere på det.

Nå ja, det glemte jeg lige, men ovenstående går begge veje.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange der er blevet rynket på næsen af at jeg elsker fisk, kan lide leverpostej/pate, spinat og ja, jeg ved ikke hvad. Det er åbenbart ligeså unormalt, i visse kredse, at kunne lide en masse ting :D


Selvfølgelig! Som sagt så synes jeg bare at det er mere et spørgsmål om dårlig opdragelse (og umodenhed), uanset hvilken side af gangen man sidder på. Hvorfor ikke bare lade folk spise det de har lyst til (eller lade være)? Vi kan da godt tage en teoretisk diskussion om hvad man kan lide og hvad man ikke kan og hvorfor, ligesom nu. Men hvorfor ikke bare lade folk have deres små særheder, om det så består af at spise tang (som jeg virkelig synes er en underlig spise, og man finder ikke noget der lugter mere af hav!) eller om det består af ikke at spise fisk fordi man synes at lige præcis dén der havsmag er (i min mund) nasty. Jeg har intet imod små sjove kommentarer som "du ved ikke hvad du går glip af" eller "hvor er det synd for dig at du ikke spiser fisk, jeg eeeeelsker fisk!" - for ja, jeg går sikkert glip af en hel masse ting der, for den rigtige gane, er helt fantastisk. Og som sagt er jeg selv ærgerlig over det. Jeg har bare rigeligt opmærksomhed på det selv, og behøver ikke folks dømmende kommentarer og latterliggørelse.

Det er jo i princippet det samme med diskussionen mellem ikke veganere og vegetarer/veganere. Jeg elsker kød. Elsker elsker elsker kød. Jeg forstår ikke at folk har lyst til at undvære kød i deres kost. Men jeg respekterer deres valg (der i langt højere grad er et aktivt fravalg). Der går da ingen skår af mig ved at de ikke kan lide bacon, selvom jeg selv elsker det? Det vil da ikke påvirke deres valg (ulyst) om ikke at spise kød at jeg giver udtryk for at de er tossede/hysteriske/frelste. Og jeg forventer at de udviser samme høflighed overfor mig. Igen, vi kan sagtens snakke om det, hvorfor vi spiser det vi gør/ikke gør. Det synes jeg er fint, men jeg kan også godt respektere at de har truffet nogle andre valg end mig, uden at der går skår af mig.
0
:dåne: baby Z 12.10.18 :dåne:
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11747
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1289
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21520

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf LadyFox » 4. sep 2017, 22:49

Jeg synes jeg har fået sagt hvad jeg vil, men et kort resumé:

Jeg bestemmer selv hvad jeg spiser, og jeg har bestemt jeg ikke spiser mad jeg virkelig ikke kan lide. Jeg har intet imod at sortere i maden, og folk må hjertens gerne lade være med at inviterer mig til middag hvis det er et problem.

Jeg er i øvrigt rimelig ligeglad med hvad andre spiser, eller ikke spiser.
2
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2881
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 777
Likede indlæg: 10386

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf vibbsen » 4. sep 2017, 22:55

Jeg kan ikke fordrage skaldyr. Og jeg bryder mig kun om varmrøget fisk, fiskefrikadeller og fiskefileter.

Nu ved jeg godt at man ikke må lyve. Men når det gælder skaldyr. Så trækker jeg ganske simpelt "Det kan jeg ikke tåle" kortet. Og det virker. Hver gang. For hvor jeg godt kan spise en enkelt mundfuld fisk eller to. Så kan jeg ganske enkelt ikke få skaldyr ned. Faktisk så kan jeg ikke engang holde lugten ud... F.eks. synes jeg at hummer - uanset kvalitet, tilberedelse og variation - smager SÅ afskyeligt...Og - præcis som dig - så ville jeg ønske at det ikke var sådan. Hvem ville da for pokker ikke ønske at de kunne smæske sig i en af de dyreste og mest luksuriøse spiser der findes. Men jeg kan ikke. Og det er ikke fordi jeg ikke prøver.

Min datter ELSKER rejer. Som i virkelig ELSKER. Hun smæsker sig i dem. Jeg derimod. Jeg er ved at brække mig bare af lugten. Ikke desto mindre så lader jeg fra tid til anden barnet få rejer. Så sidder hun der og æder 200 gram luksus rejer og synes at hun er det heldigste barn på denne jord. Mens jeg var ved at brække mig over den ene mundfuld hummer jeg fik sidste nytår. Ene og alene fordi jeg VILLE prøve at se om jeg kunne lide det. Det kunne jeg IKKE kan jeg så hilse og sige. Det smagte så afskyeligt...

Jeg kan heller ikke lide vildt. Det vokser, vokser og vokser munden på mig. Føj med føj på. Og sovsen. Sovsen som alle priser så høj. Gå nu væk med den.

Og så er der lam. Og ged. Og får. Lad dem nu for fanden gå på marken. De smager jo virkelig afskyeligt. Ja-ja...Det er både moderne og in. Men jeg kan simpelthen ikke have det. Den der søde smag går lige i min brækrefleks...Og det er ikke et spørgsmål om tilberedning. Jeg kan bare ikke have det.
For et par år siden var vi til bryllup hos noget familie...Til forret var der Rimmet Fisk med Hummer Bisque....Jeg kunne lige spise det rimmede fisk. For det er i bund og grund bare saltet fisk. Hummer Bisquen kunne man springe over. Til hovedret var der får, lam og ged. Der var jeg sgu udfordret. Jeg prøvede. Men det smagte simpelthen så GRIMT. Og da jeg på et tidspunkt var på toilet kunne jeg lugte Rib Eye fra stedet ala carte restaurant....Og var tæt ved at gå til....Jeg overlevede den fest på at der var pølsebord til natmad. Og var pisse-fuld da klokken var 10 fordi jeg ikke havde spist særligt meget...

Og sådan er det bare SÅ mange gange. Jeg elsker mad. Men jeg er samtidig også mega kræsen. Jeg er enormt god til at lave mad. Som i virkelig god. Men samtidig så er jeg også ret begrænset af at der er mange ting jeg ikke kan lide. Og som jeg ville ønske jeg kunne lide. For hold da op hvor ville jeg kunne blive en god kok. Men man kan altså ikke være kok hvis man er kræsen.
2
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10228
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14765

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Juki » 4. sep 2017, 23:00

Moxy-lady skrev:
Juki skrev:
Moxy-lady skrev:Rableoplæg aside.

Jeg er selv kræsen, og er fuldt klar over at det i nogen tilfælde er en fiks idé som jeg ikke kan sætte mig udover.

Noget jeg dog synes at mange ikke-kræsne glemmer er at det faktisk er ret pinligt og akavet. Det føles lidt som at have tisset i bukserne, alle ser det og bemærker det. Folk dømmer en og kommenterer det. Jeg er flov over min kræsenhed, for jeg synes at det er ubehageligt at sætte andre i en situation hvor at jeg ikke har lyst til at spise noget de har lavet (eller betalt for.)

For eksempel kan jeg simpelthen ikke lide fisk (og skaldyr.) Der er en grundliggende hav-smag i alt spiseligt der kommer fra havet som jeg ikke bryder mig om. Og det er altså ikke særlig fedt, når det er forret til næsten alle større middage. Jeg er i princippet ligeglad med at jeg ikke kan spise det, jeg spiser bare et stykke brød eller noget, men jeg synes at det er så pinligt netop fordi folk føler behov for at kommentere på det.

Nå ja, det glemte jeg lige, men ovenstående går begge veje.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange der er blevet rynket på næsen af at jeg elsker fisk, kan lide leverpostej/pate, spinat og ja, jeg ved ikke hvad. Det er åbenbart ligeså unormalt, i visse kredse, at kunne lide en masse ting :D


Selvfølgelig! Som sagt så synes jeg bare at det er mere et spørgsmål om dårlig opdragelse (og umodenhed), uanset hvilken side af gangen man sidder på. Hvorfor ikke bare lade folk spise det de har lyst til (eller lade være)? Vi kan da godt tage en teoretisk diskussion om hvad man kan lide og hvad man ikke kan og hvorfor, ligesom nu. Men hvorfor ikke bare lade folk have deres små særheder, om det så består af at spise tang (som jeg virkelig synes er en underlig spise, og man finder ikke noget der lugter mere af hav!) eller om det består af ikke at spise fisk fordi man synes at lige præcis dén der havsmag er (i min mund) nasty. Jeg har intet imod små sjove kommentarer som "du ved ikke hvad du går glip af" eller "hvor er det synd for dig at du ikke spiser fisk, jeg eeeeelsker fisk!" - for ja, jeg går sikkert glip af en hel masse ting der, for den rigtige gane, er helt fantastisk. Og som sagt er jeg selv ærgerlig over det. Jeg har bare rigeligt opmærksomhed på det selv, og behøver ikke folks dømmende kommentarer og latterliggørelse.

Det er jo i princippet det samme med diskussionen mellem ikke veganere og vegetarer/veganere. Jeg elsker kød. Elsker elsker elsker kød. Jeg forstår ikke at folk har lyst til at undvære kød i deres kost. Men jeg respekterer deres valg (der i langt højere grad er et aktivt fravalg). Der går da ingen skår af mig ved at de ikke kan lide bacon, selvom jeg selv elsker det? Det vil da ikke påvirke deres valg (ulyst) om ikke at spise kød at jeg giver udtryk for at de er tossede/hysteriske/frelste. Og jeg forventer at de udviser samme høflighed overfor mig. Igen, vi kan sagtens snakke om det, hvorfor vi spiser det vi gør/ikke gør. Det synes jeg er fint, men jeg kan også godt respektere at de har truffet nogle andre valg end mig, uden at der går skår af mig.

Jamen jeg er ikke uenig :D

Som jeg også skrev i den anden tråd handler det om respekt, og det går begge veje.
1
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
Moxy-lady
Indlæg: 2814
Tilmeldt: 11. aug 2015, 10:18
Kort karma: 609
Likede indlæg: 8562

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Moxy-lady » 4. sep 2017, 23:00

Synes egentlig at det er et generelt problem i mange debatter i dag, både her og andre steder. I stedet for at gå ud fra at folk er sådan rimeligt normale og ordentligt opdragede indtil de modbeviser det, så diskuterer vi (også mig, på andre emner) udfra de ekstreme tilfælde. Dem hvor opførslen går udover hvad man kan og bør forvente af voksne mennesker der er ordentligt opdraget og til en vis grad har et normalt antal af fungerende hjerneceller og uden diverse traumatiske oplevelser i bagagen der får dem til at reagere mere ekstremt end hvad der betragtes som normalt.

Hvorfor kan vi ikke diskutere kræsenhed, uden at bruge den hysteriske særling der kun spiser chokolade og drikker energidrikke og som højlydt siger ad til alt der ikke er syntetisk produceret?
Hvorfor kan vi ikke diskutere fedme uden at snakke om "my 700 pound life" eller pro-ana typer.
Hvorfor kan vi ikke snakke feminisme uden at gå ud fra at alle feminister hader mænd
Hvorfor kan vi ikke diskutere politik uden at tro at alle der stemmer DF er dumme, alle der stemmer LA er enige med JBO og alle der stemmer enhedslisten vil have en militær revolution hvor man ikke må eje så meget som sin egen tandbørste?

Hvorfor diskuterer vi ekstremerne som om det er dem der udgør størstedelen af et segment? Ubehøvlethed og dårlig opdragelse er personlighedsaspekter i sig selv, ikke noget der hører sammen med andre ting, nødvendigvis. Det er noget alle almindelige mennesker synes er træls, ikke kun dem på den ene side af et hvilket som helst hegn.
4
:dåne: baby Z 12.10.18 :dåne:
Brugeravatar
Myresluger
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 25. dec 2015, 22:04
Kort karma: 27
Likede indlæg: 1224

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Myresluger » 5. sep 2017, 00:05

Der er altså videnskabelig evidens for st vores smagsløg er forskellige. Jeg kan ikke lide noget der er bittert ikke øl, ikke kaffe, ikke grapefrugt osv. Jeg har prøvet rigtig meget at lære det - jeg kan ikke. Så var det jeg læste en artiklel der - ja beskrev mig - og at nogen har flere bitterstof teceptorer og at de derfor ikke kan lide bittert. Derefter er jeg holdt op med at prøve!
4
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 14720
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 824
Likede indlæg: 11751

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf dgd2007 » 5. sep 2017, 00:13

Mine børn byttede: Den der var kræsen som lille, blev altædende som voksen, og den der var altædende som lille, blev (moderat) kræsen som voksen :-D

Jeg har vist ikke som sådan nogen gevaldige meninger om, hvad det betyder eller er tegn på at være kræsen. Men jeg synes selvfølgelig, man skal være frisk på at prøve noget nyt, for eksempel.

Disclaimer: gælder dog ikke insekter og larver, selv om de er værdsat i visse kulturer. :fløjt:
0
fisken80
Indlæg: 4339
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 279
Likede indlæg: 9679

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf fisken80 » 5. sep 2017, 05:34

Jamen jeg har nok også sagt det meste i den anden tråd. Jeg er kræsen, rigtig kræsen. Men det er ikke noget jeg gør et nummer ud af, og jeg ville virkelig også ønske, at det ikke var sådan en ting det altid er okay at kommentere på. Men det er det. Og det gør det svært at være diskret med sin kræsenhed, for alle har en mening om det og den skal FANME ytres da...

Jeg kunne ikke drømme om at kalde mad for ulækker eller at rynke på næsen over noget andre spiser, jeg forlanger heller ikke særbehandling når jeg spiser hos andre. Alligevel skal jeg høre på folks meninger om mine spisevaner.
1
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 2708
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 295
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 5321

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Purple Haze » 5. sep 2017, 05:47

Mener at der er forskel på at være kræsen og så ikke spise nogle 'få' bestemte ting.

Vil tro at stort set alle har nogle ting de ikke vil (kan) spise.
Og så er der dem der har nogle få ting som er det eneste de vil (kan) spise, og det er dem jeg ser som kræsende, og det synes jeg oftest er latterligt.

Smagsløgene udvikler sig gennem livet, og så skal (kan) de motioneres. Så hvis man har en eller enden latterlig ide om at man kun kan lide kartoffelmos og det er det eneste man spiser, så har man sikkert ret - fordi man har fastlåst sig selv i den situation - og det synes jeg er for dumt.
Altså det må man da selv om, men man skal opfører sig ordentligt omkring det, og det gør de der kræsende personer sjældent.
Ved ikke om det er fordi de prøver at retfærdiggøre det over for dem selv, men oplever at de altid uopfordret skal retfærdiggøre at de altså ikke spiser 'den slags', nej tak er ligesom ikke nok.
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Code71
Indlæg: 1535
Tilmeldt: 12. aug 2015, 16:55
Kort karma: 304
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 3358

Re: Kræsenhed - let's discuss!

Indlægaf Code71 » 5. sep 2017, 05:59

Det er jo det samme som med mange andre ting. Der sidder en masse kloge og frelste mennesker, som mener at vide alting bedre end alle andre. Lige nu er det bare de kræsne der kommer under kærlig behandling

Jeg er ikke som udgangspunkt kræsen og kan spise det meste. Dog er mad meget mere end blot smagen for mig. Det er en helhedsoplevelse og jeg synes feks at fisk lugter helt forfærdeligt. Så det ønsker jeg ikke at putte i munden. Med få undtagelser. Rejer er jeg glad for og en sildemad til julefrokosten hører til, synes jeg. Men derudover så afskrækker lugten mig fra at spise det

Eller frikadeller. Jeg ved godt at jeg nu faktisk mere eller mindre underskriver min egen dødsdom som daaaaaansker. Men jeg synes konsistensen er SÅ klam, at jeg ikke gider spise det. Det er absolut ikke fordi jeg ikke kan li det

Derudover har jeg så inden for det sidste år fundet ud af, at jeg absolut ikke kan klare stærk mad. Eller bare moderat stærk. Svedeture og ubehag er faste følgesvende. Endda blot ved at spise en karry ret. Det gider jeg så heller ikke gøre mod mig selv
0
Nå jeg hænger jo nok lidt ved. Så "lurer lidt" er suspenderet lige foreløbigt

Tilbage til "Mad og drikke"