Hvornår man klar til at være nogens forældre?

1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 21. feb 2018, 11:25

JoyNips skrev:Nå men jeg blev gravid første gang jeg havde sex med min kæreste uden beskyttelse og den graviditet gik fint og er nu 13 mdr gammel, så ud fra min erfaring er det nemt.

De fleste bliver nu engang gravide indenfor et år når de går igang. Der er ingen grund til at tro andet end at man fungerer fuldstændig gennemsnitligt før andet er tilfældet.

Tak også til jer andre. Og så forstår jeg vitterligt ikke hvorfor min tætte familie skulle lyve om den slags de har trods alt fået 2-4 børn ved samme antal graviditeter.
0
Xnaiv
Indlæg: 138
Tilmeldt: 9. okt 2015, 18:54
Kort karma: 13
Likede indlæg: 166

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Xnaiv » 21. feb 2018, 18:59

1234 skrev:Tak også til jer andre. Og så forstår jeg vitterligt ikke hvorfor min tætte familie skulle lyve om den slags de har trods alt fået 2-4 børn ved samme antal graviditeter.


Jeg vil blot lige give et input - jeg kender også en del hvor det er lykkedes enten i første cyklus eller ret hurtigt. Så det sker altså.

Og så tror jeg altså på at man ikke skal bekymre sig om sin fertilitet, hvis der ikke er nogle omstændigheder der skulle gøre at man komme i problemer

Et barn forudsætter nu engang bare i første omgang, at man har sex uden prævention - så den allerbedste løsning må da være at knalde en masse i en periode inden man bekymrer sig over om man fejler noget.

EDIT (tror jeg quotede forkert): det er ikke henvendt til dig, men mod en holdning her i tråden om at man nærmest skal bekymre sig inden man overvejer børnene.
1
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 22. feb 2018, 12:52

For at få tråden lidt tilbage på sporet og få svaret lidt på nogle af dem jeg har glemt.

avdotja skrev:Så længe man har nogle basale ting på plads - såsom egnet psyke/fysik og lidt økonomisk råderum - er man klar; alt andet kan man tage som det kommer - mennesket, som art, er fantastisk tilpasningsdygtigt :) Hvis man altså har LYST! Men har svært ved at komme i tanke om noget dummere, hvis lysten reelt ikke er til stede, men snarere er et udtryk for at man “skylder” sin partner det.

Man kan stort set alt med et barn, men det ændrer ikke på at det at få et barn er en kæmpe livsændrende faktor på flere områder. Det vil påvirke din frihed, økonomi - ja selv din krop (i en kortere eller længere periode) - i mange, mange år ud i fremtiden.

Hvis man erstattede “få et barn” med noget som var bare tilnærmelsesvisende så livsomvæltende (ikke at jeg komme i tanke om hvad det skulle være. Binde sig til en uopsigelig kontrakt på 10 år, på den anden side af jordkloden måske?) er det klart for enhver at det er fuldstændig vanvittig at begive sig ud i hvis man ikke har lyst. Men lige med børn er det åbenbart (af - for mig - uforståelige årsager) helt legalt at sige “Kast dig bare ud i det, du skal nok blive klar når du står med det i armene” :forvirret2:


Jeg er lidt nysgerrig hvad du mener med fysik? Altså om man fysisk kan holde til at gennemføre en graviditet eller?

Jeg er enig med det sidste. Det er lidt sjovt. Det virker nærmest som en universel sandhed, at man ikke bliver klar, men at man nok skal blive det når det sker. Det synes jeg virker lidt crazy. Der er jo heller ikke nogle der gifter sig uden at føle sig klar og det trods alt en del mindre bindende kontrakt.

Tanten skrev:Man er klar, når lysten til at få børn overstiger bekymringerne over følgerne.

Ethvert valg rummer et fravalg, og det er benhårdt at være forældre de første par år - man vokser med opgaven og tilpasser sig omstændighederne.


Jeg kunne ikke lade være med at tænke efter jeg havde læst dit indlæg om der så ikke noget i vejen med den måde samfundet er struktureret på, hvis det er en universel sandhed at det er benhård at have børn de første år? Jeg synes det er det jeg høre fra alle der fået børn inden for de sidste 15 år, mens jeg ikke har opfattelsen af det er det samme i mine forældres generation. Altså mine forældre har 4 børn og det lyder nærmest på dem som det har været vand ved siden af de eksempelvis har været selvstændige.

Lykke skrev:Et par jeg kender som også lige har fået barn, spurgte manden i forholdet mig ofte om hvor tit man kunne gå i byen efter at ha fået barn. Måske han bare var nervøs for omstillingen, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at så er man måske ikke rigtig klar.
Jo jeg kan da også blive ærgerlig hvis ikke vi kan få barnet passet til et eller andet fedt arrangement. Men så kan enten manden eller jeg tage afsted. Og der kommer altid en fest mere.

Svarede jeg overhovedet på spørgsmålet? Haha. Jeg tror ikke rigtigt der er et svar.


Jeg forstår godt hvad du mener, men havde du tænkt det samme om ham, hvis han havde spurgt i forhold til noget der anses som mere vigtigt?
Altså om han havde spurgt om I synes det var svært at passe jeres arbejde?
For det vel et elelr andet sted okay at have nogle ting man prioriterer og derfor undersøger, hvor vanskeligt det er at gøre/have med børn.
Jeg er da den første til at indrømme, at jeg bekymret mig en del om, hvor meget børn ville begrænse ens rejsemuligheder, fordi det er min største hobby og last.
1
Brugeravatar
Charly
Indlæg: 1003
Tilmeldt: 24. sep 2015, 19:14
Kort karma: 120
Likede indlæg: 2151

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Charly » 22. feb 2018, 13:11

Men det er jo enormt svært at svare på, hvad der skal til før at man er klar. For det er umuligt helt forklare hvad det er, man kaster sig ud i - på godt og ondt. For ja, der er da ting, der bliver anderledes, og der er ting, man kan være nødt til at opgive eller drosle ned på. Men ens prioteter ændrer sig også, og selvom man f.eks. ikke kan ses med sine venner på samme måde eller så tit, som før man fik børn, behøver det ikke at føles som et offer. For man vil jo gerne være sammen med det her barn, man vil gerne have mere end en halv time lige inde puttetid, og pludselig føles det helt naturligt at melde fra til en drukfest, fordi man egentlig gerne vil være frisk dagen efter til at være sammen med sit barn - og så en gang i mellem siger man så ja til fest og opdager dagen efter hvor meget ude af træning man er :-D

Mht at rejse, igen det er svært at spå om. Mange børn vil man kunne slæbe jorden rundt og de vil elske det. Nogle børn kan ikke holde til det. Jeg elsker at rejse, men jeg rejser ikke helt på samme måde som før jeg fik barn. For han har brug for pauser, han har brug for en dag ved swimmingpoolen, hvor jeg derimod elsker at trave rundt i en storby hele dagen. Men så finder man jo en måde, der tilgodeser ens barn samtidig med at man stadig oplever nogle af de ting, man selv gerne vil.
1
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2034
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1622

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Bimmerdyret » 22. feb 2018, 15:33

avdotja skrev:Det er en debat og der skal være plads til uenigheder og forskellige erfaringer/meninger



:kys: og den lader jeg lige stå!
0
avdotja
Indlæg: 1511
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 187
Likede indlæg: 3401

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf avdotja » 22. feb 2018, 19:08

1234 skrev:For at få tråden lidt tilbage på sporet og få svaret lidt på nogle af dem jeg har glemt.

avdotja skrev:Så længe man har nogle basale ting på plads - såsom egnet psyke/fysik og lidt økonomisk råderum - er man klar; alt andet kan man tage som det kommer - mennesket, som art, er fantastisk tilpasningsdygtigt :) Hvis man altså har LYST! Men har svært ved at komme i tanke om noget dummere, hvis lysten reelt ikke er til stede, men snarere er et udtryk for at man “skylder” sin partner det.

Man kan stort set alt med et barn, men det ændrer ikke på at det at få et barn er en kæmpe livsændrende faktor på flere områder. Det vil påvirke din frihed, økonomi - ja selv din krop (i en kortere eller længere periode) - i mange, mange år ud i fremtiden.

Hvis man erstattede “få et barn” med noget som var bare tilnærmelsesvisende så livsomvæltende (ikke at jeg komme i tanke om hvad det skulle være. Binde sig til en uopsigelig kontrakt på 10 år, på den anden side af jordkloden måske?) er det klart for enhver at det er fuldstændig vanvittig at begive sig ud i hvis man ikke har lyst. Men lige med børn er det åbenbart (af - for mig - uforståelige årsager) helt legalt at sige “Kast dig bare ud i det, du skal nok blive klar når du står med det i armene” :forvirret2:


Jeg er lidt nysgerrig hvad du mener med fysik? Altså om man fysisk kan holde til at gennemføre en graviditet eller?

...

Hovedsaligt ja: at man kan holde til en graviditet, fødsel og et liv med børn uden nævneværdige men. Jeg mener dog også, i ekstreme tilfælde, at man bør overveje om det er hensigtsmæssigt at give ens gener videre.
0
ajnaM
Indlæg: 2089
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 227
Likede indlæg: 4666

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf ajnaM » 22. feb 2018, 20:48

Man er klar, når man har lyst. (Eller når fordele-bunken bliver større eller vigtigere end ulemper-bunken...)

Alt det andet kommer oveni. Man ved alligevel ikke, hvordan det kommer til at være.
0
ajnaM
Indlæg: 2089
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 227
Likede indlæg: 4666

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf ajnaM » 22. feb 2018, 20:51

Vi er i øvrigt helt klart nogle af de der stressede forældre på arbejdspladsen. Sådan er det, det har vi affundet os med. Vi arbejder begge omkring 40 timer ugentligt, alt sammen i normal kontortid, og har to små børn i vuggestue og børnehave, der lukker kl. 17. Og så har vi seriøst trukket nitten i søvn-baby-lotteriet - 2 gange endda. Det ER sådan noget med at stresse rundt og føle, at man går lidt på kompromis alle steder. Og ofte på bad og morgenmad.

Men det er en periode.

Og så kommer alt det gode jo oveni. Jeg havde i hvert fald ikke lavet det om, selvom jeg flere gange har ønsket mit mor-liv langt væk. Hver gang jeg har været helt tyndstrakt, har det trøstet mig at tænke på, HVOR skruk jeg egentlig var dengang. Hvor meget lyst jeg havde, sådan helt ned i maven, til at få et barn. Det minder mig om, at jeg selv har valgt det, og at jeg aldrig ville gå tilbage til et liv uden børn.
2

Tilbage til "Forældre"