milisa skrev:Jeg kan ikke fordrage at være gravid og endnu mindre at være på barsel. Men nu er jeg gravid igen, fordi når det første år er overstået, så er det sgu ganske fantastisk.
Jeg var aldrig rigtig klar - og er det stadig ikke. Min krop tog simpelthen over. Jeg har altid troet, at det biologiske ur var noget ukonkret, uhåndgribeligt, man talte om i overført betydning. Men for mig var det en fysisk, ganske voldsom reaktion, som jeg slet ikke var i stand til at ignorere - selvom jeg egentlig faktisk slet ikke ville have børn.... Så for mig er svaret på dit spørgsmål i trådtitlen: Man bliver aldrig klar.... Men selv det, er jo mega individuelt.
Den absolut eneste grund til, at jeg tog ½ års barsel var fordi, jeg fik amningen til at køre, og at jeg mener, at hvis man magter det, så bør man amme sit barn i et halvt år. Med nummer to vil jeg kæmpe med næb og kløer igen for at få amningen til at køre, hvis det bliver nødvendigt igen - selvom jeg faktisk også hader at amme..... Men skulle det ikke lykkes, så har jeg ikke tænkt mig at tage en særlig lang barsel. Det er slet ikke mig. Og hvis der ikke "er brug for mig" (ifa amning), så kan min kæreste jo være lige så god, og han har intet imod barsel.
Lad være med at bekymre dig om at være klar. Det bliver du i mine øjne, som sagt, alligevel ikke! Til gengæld, hvis du allerede nu skider grønne snemænd over ikke at opfylde forventninger og/eller krav til dig som mor og kvinde og gravid, så har du et problem. For uanset HVAD du gør, så fejler du på den front. Følger du sundhedsstyrelsens råd til punkt og prikke, så er du hysterisk. Følger du dem ikke, er du uansvarlig. Tager du armene op over hovedet, får din unge navlesnoren om halsen. Men hvis du ikke lige synes, du har lyst til at ride galopløb som højgravid, skal du jo huske på, at graviditet dælme ikke er en sygdom, og at du skal lade være med at bruge den som dårlig undskyldning. Du må for guds skyld ikke drikke alkohol, men helt ærligt, du er altså alt for stringent, hvis du siger nej til en kop kaffe, fordi du ikke vil have for meget koffein - og kvinder drak altså spandevise af kaffe, da du selv var et foster. Nu skal du i øvrigt ikke tage mere på, men spis da lige et stykke kage til, for du skal jo spise for to. Og am for sevan dit barn, det er egoistisk at give flaske. Men am ikke for længe, for det er jo også kun dit eget behov, du dækker. Osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv. Så hvis du virkelig vil arbejde med noget, så arbejd med din usikkerhed over for ikke at opfylde forventninger. For tro mig, hvad end du gør, så møder du nogen, der synes, du gør det HELT forkert.......
PS. Jeg kan jo ikke vide det, men jeg tror ikke, Joynips talte om dig som sådan i hendes seneste indlæg. Jeg tror, hun mente sig selv og mere generelt. Hun ramte i hvert fald hovedet på sømmet ved mig. FÅRK, hvor var jeg klog ift graviditet, barsel, børneopdragelse og "JEG kunne TIVÆRTIFALD på INGEN MÅDE finde på at............"-udgydelser, før jeg så rent faktisk selv stod i det. Jøsses, jeg har måtte æde guderne må vide hvor meget. Pointen i dette er ikke på nogen måde at klandre dig for noget som helst, men blot som et eksempel på, at når alt kommer til alt, så er det eneste endegyldige faktum i alt det her, at du i bund og grund ikke kan forberede dig på noget som helst. Dermed ikke sagt, at man ikke må have forestillinger, ideer, standpunkter, sågar holdninger. For mig (jeg kan jo ikke tale for Joynips, men jeg kunne have skrevet hendes indlæg, så derfor tillader jeg mig at "svare") handler det udelukkende om at berolige dig med, at selvom du ikke føler, du har planlagt noget som helst, så hakuna matata, for det kan du altså heller ikke uanset.
Tak for et langt og konstruktivt indlæg!
Det var sådan nogen som dem, der var hele årsagen til jeg oprettede mig på debatten igen.
Det sgu rart at høre fra nogle andre end veninder og familie.
Problemet der er nok lidt, at min kæreste meget gerne vil have børn tidligt og i hvert fald det første inden han bliver 30.
Selvfølgelig skal jeg ikke få børn på et bestemt tidspunkt, fordi min kæreste gerne vil, men siden man er to om det er det jo meget god stil at lytte til hinanden. Jeg tror bare ikke mit biologisk ur begynder at bippe lige forløbigt.
Faktisk har det, at det er blevet så konkret faktisk gjort det modsatte.
Førhen kunne jeg godt mærke, hvad skrukhed var, når jeg holdt mine søskendes børn.
Den er stortset forsvundet i dag, fordi jeg begynder at køre alle ulemperne igennem mit hoved
Det er sådan en mental blokade, men samtidig gider jeg ikke have børn sent.
Det er der efter min mening alt for mange ulemper ved.
Jeg skider ikke nogen grønne grise
Jeg orker det bare ikke helt altså forventningerne.
Vi lever i forvejen et liv meget forskelligt fra vores familier, så jeg er vant til det.
Jeg bliver bare lidt træt ved tanken. Det er ikke, fordi jeg som sådan tror det vil påvirke vores valg i stor skala.
Der er sikkert nogle små ting en gang imellem, der vil påvirke hvis det fra nær venner og familie, men det tænker jeg der er fra alle.
I forhold til alt det man ikke må under graviditeten er jeg tilgengæld heldig.
Jeg drikker og spiser i forvejen ikke rigtig noget af det man ikke må alkohol, rødt kød, kaffe og smøger, så der bliver ikke nogle diskussion der