Hvornår man klar til at være nogens forældre?

1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 17:34

JoyNips skrev:
1234 skrev:Ja måske har du ret. Min chef har kun holdt 4 måneders barsel og glæder sig bare til at komme tilbage, så det jo ikke alle kvinder, der ændre mening. Ligegyldigt hvad får jeg aldrig det hele. Både fordi vi synes min kæreste har ligeså meget ret til tid sammen med sine børn og to fordi jeg tjener mest, så økonomisk giver det også bedst mening for os. Men egentlig synes jeg så markant ændring af en personlighed som du nævner er noget af det mest skræmmende ved at få børn. Jeg har sgu ikke lyst til ændre mig så drastisk på så kort tid. Ikke fordi jeg lyst til at stå stille eller være helt Svend Brinkmann agtig, men fordi jeg egentlig har nogle principper jeg helst ikke vil ændre på og udover barsel, at mænd skal være en meget aktiv del af barnets liv og rejser har jeg sgu ikke andet :lol: Ikke en hel liste som jeg oplever andre har fx i forhold til indretning, børnetøj osv.

Alle andre omkring mig er bare super parat :P
Så jeg er sådan lidt alene om at være tvivleren.


Man behøver heldigvis ikke at ændre personlighed, selvom man ændrer holdning til nogle ting, når man får mere viden om dem. :)


Det synes jeg kommer an på baggrund. Hvis det bare var, fordi jeg troede jeg ville komme til at kede mig på barsel, så har du helt ret! Det er der alt for mange ukendte faktorer til jeg kan vide noget om. For mig handler det dog grundlæggende om mit syn på ligestilling og at barnet for mig har lige meget ret til sin mor og sin far. Jeg synesdet ville være en ret markant ændring af min personlighed hvis jeg ændrede så voldsomt værdisyn.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2034
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1622

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Bimmerdyret » 18. feb 2018, 17:35

1234 skrev:Jeg vil egentlig bare gerne høre jeres tanker om det at få børn.
Både jer der har fået dem og jer de snart skal have børn.


Ok, her kommer det "lidt old-style"

Med "oldstyle" mener jeg, at min mand og jeg nu er forældre till en "snart voksen" på 18 og en teen på snart 15.

Min mand og jeg fandt hinanden på studiet, vi blev gift i en alder af 23 år, og før det boede vi sammen og havde snakket om "det med børn og fremtiden",
Vi var derfor ret enige, og havde de samme "forventninger" om det der ville forandre vores liv på daværende tidspunkt.

Og ja, det tog 6 gange gavidteter for at få 2 børn, hvilket nok bragte os mere sammen, men der har på intet tidspunkt været afvigelser fra hvad vi startede ud med.
Holdninger er de sanmme, også i forhold til opdragelse.

Vi var "unge" i forhold til det at blive gift (iflg mange), men vi var sikre på at det skulle være os.
vi har nu været gift i 20 år, og ja...tror ikke at vores udgangspunkt er anderledes end det andre i dag fanger hinanden på.


;) og så lige den rigtig seriøste...been there done that...
Børn kommer ikke fordi man vil have dem...de kommer når de vil komme..
0
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 17:42

Sangius skrev:Det er umuligt at planlægge sin barsel fuldstændig før man står med barnet.
Eller altså, det skal man jo, men man kan ikke regne med, at ens planer holder.
Det er bare umuligt at vide, hvad der sker med sådan en lille størrelse.

Jeg kunne f.eks. aldrig have holdt mindre end de 9 måneder jeg gjorde. Min datter nægtede flaske fuldstændig (og sut), og blev derfor udelukkende ammet. I følge sundhedsstyrelsen skal man starte på mad når de er 6 måneder, og i starten er det ikke unormalt at de næsten intet spiser. Så hvis jeg havde startet job da hun var 6 måneder, havde det været noget rod for far - flaske og madnægtende baby, og mors babser er på job.

Men jeg forstår din indgangsvinkel med fars barsel - det var også vigtigt for os. Min mand tog de sidste 3 måneder af barslen, og det var helt sikkert godt for alle :)

Du kan ikke forberede dig på at blive mor. Hvis du har lyst, så gør det.


Du har selvfølgelig ret i at man aldrig ved med babyer. De kommer i alle mulige former, men altså sandsynligheden for jeg få en baby, der er sådan som din er jo mindre end, at amningen slet ikke virker og jeg får et flaskebarn.

Så jeg synes egentlig ikke der nogle grund til ikke at planlægge og så tage den derfra hvis planen ikke duer.
Det er jo sådan det er med alt planlægning i livet, men derfor holder vi jo heller ikke op med at planlægge huskøb, karrierer osv.
Samtidig har alle mennesker jeg kender holdt den barsel de havde planlagt uden problemer, så jeg tror nu ikke det er så normalt at lave så drastisk om på lige den plan, men jeg har selvfølgelig ikke noget statistisk på det kun anekdote viden.
Senest rettet af 1234 18. feb 2018, 17:45, rettet i alt 1 gang.
0
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 17:44

Bimmerdyret skrev:
1234 skrev:Jeg vil egentlig bare gerne høre jeres tanker om det at få børn.
Både jer der har fået dem og jer de snart skal have børn.


Ok, her kommer det "lidt old-style"

Med "oldstyle" mener jeg, at min mand og jeg nu er forældre till en "snart voksen" på 18 og en teen på snart 15.

Min mand og jeg fandt hinanden på studiet, vi blev gift i en alder af 23 år, og før det boede vi sammen og havde snakket om "det med børn og fremtiden",
Vi var derfor ret enige, og havde de samme "forventninger" om det der ville forandre vores liv på daværende tidspunkt.

Og ja, det tog 6 gange gavidteter for at få 2 børn, hvilket nok bragte os mere sammen, men der har på intet tidspunkt været afvigelser fra hvad vi startede ud med.
Holdninger er de sanmme, også i forhold til opdragelse.

Vi var "unge" i forhold til det at blive gift (iflg mange), men vi var sikre på at det skulle være os.
vi har nu været gift i 20 år, og ja...tror ikke at vores udgangspunkt er anderledes end det andre i dag fanger hinanden på.


;) og så lige den rigtig seriøste...been there done that...
Børn kommer ikke fordi man vil have dem...de kommer når de vil komme..


Du har selvfølgelig ret i det sidste.
Det er bare lidt svært at huske, når alle I ens familie bliver gravide i første forsøg :lol:
Selv min søster der bekymrede sig i flere år før hun overhoved begyndte at prøve og som minimum skal man jo også smide præventionen for de har en chance for at komme. Jeg tænker i hvert fald sandsynligheden for blive gravid på p-piller er meget lille, når man ikke er blevet det efter 10 år.
0
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 5168
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 290
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 6781

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf decibell » 18. feb 2018, 17:47

1234 skrev:
decibell skrev:Kærlighed kan give vinger og ekstra kræfter og udholdenhed, du ikke anede, du havde. Når du står med dit eget barn, vil du være så forelsket i det (og så hormonalt styret :D ), at du (sandsynligvis) ikke vil føle det som en belastning på samme måde. Og du vil få helt andre prioriteringer, som du måske nu synes, er for stor en forandring, men sådan føles det bare ikke, når du står i det. Det er jo det med at forestille sig noget, at det gør vi ud fra, hvordan vi føler nu, og med den erfaring vi har nu. Lige som du aldrig vil kunne forestille dig dit lille barn gå i byen som 15-årig og drikke sig fuld, så kan du heller ikke forestille dig, hvordan det vil være at stå med barnet i armene. Det ved du simpelthen først, når du står i det.

Det kan så godt være, at du efter seks måneder higer efter at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men det gør dig jo ikke til en dårligere forælder eller til en, der ikke er klar. Jeg havde også kun seks måneders barsel (for det var normalen dengang), og jeg glædede mig sindssygt til at blive set som andet end mor igen. Men efter snart 23 år med min datter vil jeg da påstå, at jeg hverken var en dårligere eller mindre hengiven mor end de mødre, der drømte om at gå hjemme i et par år. Der er mange måder at være mor og far på, og jeg er ret sikker på, at dit barn vil nyde godt af BÅDE det halve år med dig og med "far". Det vil give din kæreste mulighed for at få barnet helt tæt ind på livet på en måde, som de kan nyde godt resten af tiden.

Du får det lidt til at lyde som en trylledrik :lol:
Jeg synes nu nærmest det er nemmere at forestille sig at have en teenager end en baby, men jeg har så også arbejdet med den målgruppe.


Det er kærlighed også lidt. :D Bare tænk på, at du elsker din kæreste og vil derfor gøre meget for ham, som du ikke ville gøre for andre mænd. Sådan er det også med børn.

Og det med at kende til dem. Jeg lærte, mens jeg oplevede. Og for hver aldersgruppe blev jeg mere hjemmevant. Men når jeg så havde vænnet mig til at have en 5-årig, så skulle jeg vænne mig til en 7-årig, en 10-årig osv. Og selv om jeg så pludselig kendte til børn, gjorde det mig jo ikke til ekspert på andre af samme alder. Det gav mig bare en idé om, hvordan jeg skulle tackle dem. Men til sidst tænker man ikke så meget over det. Du bliver ekspert, i dit eget barn, så at sige. :lun:
0
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
Raenil
Indlæg: 422
Tilmeldt: 27. nov 2016, 10:50
Kort karma: 25
Geografisk sted: Silkeborg
Likede indlæg: 1097

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Raenil » 18. feb 2018, 17:50

Jeg blev klar i det øjeblik jeg stod med vores første i favnen. Indtil da var jeg noget bekymret for hvad vil havde rodet os ud i.

Det er jeg i øvrigt stadig i ny og næ...
0
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 17:52

decibell skrev:
1234 skrev:
decibell skrev:Kærlighed kan give vinger og ekstra kræfter og udholdenhed, du ikke anede, du havde. Når du står med dit eget barn, vil du være så forelsket i det (og så hormonalt styret :D ), at du (sandsynligvis) ikke vil føle det som en belastning på samme måde. Og du vil få helt andre prioriteringer, som du måske nu synes, er for stor en forandring, men sådan føles det bare ikke, når du står i det. Det er jo det med at forestille sig noget, at det gør vi ud fra, hvordan vi føler nu, og med den erfaring vi har nu. Lige som du aldrig vil kunne forestille dig dit lille barn gå i byen som 15-årig og drikke sig fuld, så kan du heller ikke forestille dig, hvordan det vil være at stå med barnet i armene. Det ved du simpelthen først, når du står i det.

Det kan så godt være, at du efter seks måneder higer efter at komme tilbage til arbejdsmarkedet, men det gør dig jo ikke til en dårligere forælder eller til en, der ikke er klar. Jeg havde også kun seks måneders barsel (for det var normalen dengang), og jeg glædede mig sindssygt til at blive set som andet end mor igen. Men efter snart 23 år med min datter vil jeg da påstå, at jeg hverken var en dårligere eller mindre hengiven mor end de mødre, der drømte om at gå hjemme i et par år. Der er mange måder at være mor og far på, og jeg er ret sikker på, at dit barn vil nyde godt af BÅDE det halve år med dig og med "far". Det vil give din kæreste mulighed for at få barnet helt tæt ind på livet på en måde, som de kan nyde godt resten af tiden.

Du får det lidt til at lyde som en trylledrik :lol:
Jeg synes nu nærmest det er nemmere at forestille sig at have en teenager end en baby, men jeg har så også arbejdet med den målgruppe.


Det er kærlighed også lidt. :D Bare tænk på, at du elsker din kæreste og vil derfor gøre meget for ham, som du ikke ville gøre for andre mænd. Sådan er det også med børn.

Og det med at kende til dem. Jeg lærte, mens jeg oplevede. Og for hver aldersgruppe blev jeg mere hjemmevant. Men når jeg så havde vænnet mig til at have en 5-årig, så skulle jeg vænne mig til en 7-årig, en 10-årig osv. Og selv om jeg så pludselig kendte til børn, gjorde det mig jo ikke til ekspert på andre af samme alder. Det gav mig bare en idé om, hvordan jeg skulle tackle dem. Men til sidst tænker man ikke så meget over det. Du bliver ekspert, i dit eget barn, så at sige. :lun:


Jeg tror sgu ikke jeg ville være oppe hele natten for ham flere uger i træk :lol:
En enkelt nat pga. omgangssyge måske, men min kæreste mener så også jeg er verdens dårligste til at pylre ;)
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 4029
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 368
Likede indlæg: 8209

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Sangius » 18. feb 2018, 17:52

1234 skrev:
Sangius skrev:Det er umuligt at planlægge sin barsel fuldstændig før man står med barnet.
Eller altså, det skal man jo, men man kan ikke regne med, at ens planer holder.
Det er bare umuligt at vide, hvad der sker med sådan en lille størrelse.

Jeg kunne f.eks. aldrig have holdt mindre end de 9 måneder jeg gjorde. Min datter nægtede flaske fuldstændig (og sut), og blev derfor udelukkende ammet. I følge sundhedsstyrelsen skal man starte på mad når de er 6 måneder, og i starten er det ikke unormalt at de næsten intet spiser. Så hvis jeg havde startet job da hun var 6 måneder, havde det været noget rod for far - flaske og madnægtende baby, og mors babser er på job.

Men jeg forstår din indgangsvinkel med fars barsel - det var også vigtigt for os. Min mand tog de sidste 3 måneder af barslen, og det var helt sikkert godt for alle :)

Du kan ikke forberede dig på at blive mor. Hvis du har lyst, så gør det.


Du har selvfølgelig ret i at man aldrig ved med babyer. De kommer i alle mulige former, men altså sandsynligheden for jeg få en baby, der er sådan som din er jo mindre end, at amningen slet ikke virker og jeg får et flaskebarn.

Så jeg synes egentlig ikke der nogle grund til ikke at planlægge og så tage den derfra hvis planen ikke duer.
Det er jo sådan det er med alt planlægning i livet, men derfor holder vi jo heller ikke op med at planlægge huskøb, karrierer osv.
Samtidig har alle mennesker jeg kender holdt den barsel de havde planlagt uden problemer, så jeg tror nu ikke det er så normalt at lave så drastisk om på lige den plan, men jeg har selvfølgelig ikke noget statistisk på det kun anekdote viden.


Det jeg mener er, at jeg endnu har til gode at møde en mor eller far, som ikke har måtte æde nogle af de ord de har sagt før de fik børn. Så generelt planlæg alt det I vil, og ytr dig om alt det du vil - men regn ikke med, at du ikke æder halvdelen af dine ord om nogle år :-p

Når ungerne først er der, kan mam slet ikke forestille sig at de ikke er der. Så jeg ville bare kaste mig ud i det, hvis skrukheden melder sig :)
0
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 17:53

Raenil skrev:Jeg blev klar i det øjeblik jeg stod med vores første i favnen. Indtil da var jeg noget bekymret for hvad vil havde rodet os ud i.

Det er jeg i øvrigt stadig i ny og næ...


Men hvordan tog du så overhoved skridtet til at nå dertil?
Det er det jeg har lidt svært ved at forholde mig til.
Tror aldrig jeg i mit liv har gjort noget jeg ikke følt mig klar til.
0
JoyNips
Indlæg: 3769
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 523
Likede indlæg: 8003

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf JoyNips » 18. feb 2018, 17:57

Sangius skrev:
Det jeg mener er, at jeg endnu har til gode at møde en mor eller far, som ikke har måtte æde nogle af de ord de har sagt før de fik børn. Så generelt planlæg alt det I vil, og ytr dig om alt det du vil - men regn ikke med, at du ikke æder halvdelen af dine ord om nogle år :-p


Ak, hvem der blot var barnløs og skråsikker igen... :lol: Manner, jeg havde styr på alt det der med børn. Lige indtil jeg fik et selv...
6
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 17:58

Sangius skrev:
1234 skrev:
Sangius skrev:Det er umuligt at planlægge sin barsel fuldstændig før man står med barnet.
Eller altså, det skal man jo, men man kan ikke regne med, at ens planer holder.
Det er bare umuligt at vide, hvad der sker med sådan en lille størrelse.

Jeg kunne f.eks. aldrig have holdt mindre end de 9 måneder jeg gjorde. Min datter nægtede flaske fuldstændig (og sut), og blev derfor udelukkende ammet. I følge sundhedsstyrelsen skal man starte på mad når de er 6 måneder, og i starten er det ikke unormalt at de næsten intet spiser. Så hvis jeg havde startet job da hun var 6 måneder, havde det været noget rod for far - flaske og madnægtende baby, og mors babser er på job.

Men jeg forstår din indgangsvinkel med fars barsel - det var også vigtigt for os. Min mand tog de sidste 3 måneder af barslen, og det var helt sikkert godt for alle :)

Du kan ikke forberede dig på at blive mor. Hvis du har lyst, så gør det.


Du har selvfølgelig ret i at man aldrig ved med babyer. De kommer i alle mulige former, men altså sandsynligheden for jeg få en baby, der er sådan som din er jo mindre end, at amningen slet ikke virker og jeg får et flaskebarn.

Så jeg synes egentlig ikke der nogle grund til ikke at planlægge og så tage den derfra hvis planen ikke duer.
Det er jo sådan det er med alt planlægning i livet, men derfor holder vi jo heller ikke op med at planlægge huskøb, karrierer osv.
Samtidig har alle mennesker jeg kender holdt den barsel de havde planlagt uden problemer, så jeg tror nu ikke det er så normalt at lave så drastisk om på lige den plan, men jeg har selvfølgelig ikke noget statistisk på det kun anekdote viden.


Det jeg mener er, at jeg endnu har til gode at møde en mor eller far, som ikke har måtte æde nogle af de ord de har sagt før de fik børn. Så generelt planlæg alt det I vil, og ytr dig om alt det du vil - men regn ikke med, at du ikke æder halvdelen af dine ord om nogle år :-p

Når ungerne først er der, kan mam slet ikke forestille sig at de ikke er der. Så jeg ville bare kaste mig ud i det, hvis skrukheden melder sig :)


Når det har du helt sikkert ret I. Jeg har nu ikke så mange ord at æde.
Det eneste jeg har en reel holdning til er som sagt barsel og rejser.
Alt det andet folk typisk har en holdning til såsom amning, tøj, sengtid, skærmtid, mad osv. har jeg ikke rigtig nogen holdning til.

Hvis vi skal vente til jeg bliver skruk skal vi vidst vente længe :lol:
1
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 18:01

JoyNips skrev:
Sangius skrev:
Det jeg mener er, at jeg endnu har til gode at møde en mor eller far, som ikke har måtte æde nogle af de ord de har sagt før de fik børn. Så generelt planlæg alt det I vil, og ytr dig om alt det du vil - men regn ikke med, at du ikke æder halvdelen af dine ord om nogle år :-p


Ak, hvem der blot var barnløs og skråsikker igen... :lol: Manner, jeg havde styr på alt det der med børn. Lige indtil jeg fik et selv...


Jeg synes egentlig din kommentar er lidt flabet.
Jeg er overhoved ikke skråsikker eller føler jeg har styr på det hele.
Jeg har to ting jeg har en holdning til, men regner som udgangspunkt med at se hvilken slags baby, der kommer.
Det synes jeg godt nok er langt fra den kasse du forsøger at proppe mig ned i.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 2034
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1622

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Bimmerdyret » 18. feb 2018, 18:06

1234 skrev:Det er bare lidt svært at huske, når alle I ens familie bliver gravide i første forsøg :lol:



;) det gør de så heller ikke altid... :fløjt:
0
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 18:09

Bimmerdyret skrev:
1234 skrev:Det er bare lidt svært at huske, når alle I ens familie bliver gravide i første forsøg :lol:



;) det gør de så heller ikke altid... :fløjt:


Hvad mener du?
Altså jeg ved da godt, at alle mennesker ikke bliver gravide i første forsøg :)
Men det ændrer jo ikke bare at de sidste 3 babyer er lavet i første forsøg/cyklus i min familie.
Og det derfor let kommer til at påvirke ens forventning på området.
0
Brugeravatar
Raenil
Indlæg: 422
Tilmeldt: 27. nov 2016, 10:50
Kort karma: 25
Geografisk sted: Silkeborg
Likede indlæg: 1097

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Raenil » 18. feb 2018, 18:13

1234 skrev:
Raenil skrev:Jeg blev klar i det øjeblik jeg stod med vores første i favnen. Indtil da var jeg noget bekymret for hvad vil havde rodet os ud i.

Det er jeg i øvrigt stadig i ny og næ...


Men hvordan tog du så overhoved skridtet til at nå dertil?
Det er det jeg har lidt svært ved at forholde mig til.
Tror aldrig jeg i mit liv har gjort noget jeg ikke følt mig klar til.


Altså , jeg ville såmænd gerne have børn. Det var nok mest min kone, men jeg var spændt og glad og sådan.
Men klar - nej, jeg jeg havde ingen idé om hvad jeg gik ind til. :lun:

Vi improviserer stadig, den ældste er lige startet i børnehaveklasse. Hun er prøveklud.

Det er nok en rejse, som de siger...
2

Tilbage til "Forældre"