Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 5168
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 290
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 6781

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf decibell » 18. feb 2018, 18:16

1234 skrev:
JoyNips skrev:
Sangius skrev:
Det jeg mener er, at jeg endnu har til gode at møde en mor eller far, som ikke har måtte æde nogle af de ord de har sagt før de fik børn. Så generelt planlæg alt det I vil, og ytr dig om alt det du vil - men regn ikke med, at du ikke æder halvdelen af dine ord om nogle år :-p


Ak, hvem der blot var barnløs og skråsikker igen... :lol: Manner, jeg havde styr på alt det der med børn. Lige indtil jeg fik et selv...


Jeg synes egentlig din kommentar er lidt flabet.
Jeg er overhoved ikke skråsikker eller føler jeg har styr på det hele.
Jeg har to ting jeg har en holdning til, men regner som udgangspunkt med at se hvilken slags baby, der kommer.
Det synes jeg godt nok er langt fra den kasse du forsøger at proppe mig ned i.



Jeg er ret overbevist om, at Joynips mener, at HUN var skråsikker, da hun endnu var barnløs. Jeg tror ikke, det er møntet på dig overhovedet. :)

Og jeg forstår, hvor hun vil hen. Jeg har slugt hele kameler med hud og hår gennem min datters opvækst. Men gudskelov da, for det kan kun være positivt at lære og udvikle sig undervejs. Og for the record, jeg synes ikke, du virker skråsikker eller noget. Ellers ville du jo heller ikke skrive denne tråd, vel? :kys:
5
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

"Don't cry about it, girl, learn from it."
Brugeravatar
twinkle
Indlæg: 1209
Tilmeldt: 14. aug 2015, 06:53
Kort karma: 89
Likede indlæg: 1511

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf twinkle » 18. feb 2018, 18:22

Vi har en dreng på 4 uger, og jeg føler mig egentlig stadig ikke fuldt ud rustet/klar til at være forældre. Jeg giver ham selvfølgelig alt det han har brug for, både af fysisk omsorg og mentalt, men jeg sætter da tit spørgsmålstegn ved om vi nu gør det godt nok?

Det tog mig to år at blive gravid, fra vi tog beslutningen og jeg stoppede på p-piller. Jeg føler ikke det gjorde mig mere klar, at der gik to år.
Men jeg fortryder det ikke et sekund! Jeg har giver vores søn den smukkeste gave, livet, og jeg var så heldig at få lov at bære ham i 9 mdr. Det er noget helt, ganske særligt. At føde ham var virkelig hverken smukt eller sjovt, men når jeg sidder her i kigger på ham snorkboble hos min mand, er det det hele værd.

Jeg ville dog ønske, at nogen havde fortalt mig om de dårlige dage. Hvor ungen skriger, er utrøstelig, ikke vil sove og hvor al kaffe i verden ikke er nok. Hvor man selv græder fordi baby græder, og man ikke kan finde ud af hvad er er galt. Hvor tingene kokser oven i hovedet på en pga en blanding af søvnmangel og hormoncirkus.
0
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 18:25

Raenil skrev:
1234 skrev:
Raenil skrev:Jeg blev klar i det øjeblik jeg stod med vores første i favnen. Indtil da var jeg noget bekymret for hvad vil havde rodet os ud i.

Det er jeg i øvrigt stadig i ny og næ...


Men hvordan tog du så overhoved skridtet til at nå dertil?
Det er det jeg har lidt svært ved at forholde mig til.
Tror aldrig jeg i mit liv har gjort noget jeg ikke følt mig klar til.


Altså , jeg ville såmænd gerne have børn. Det var nok mest min kone, men jeg var spændt og glad og sådan.
Men klar - nej, jeg jeg havde ingen idé om hvad jeg gik ind til. :lun:

Vi improviserer stadig, den ældste er lige startet i børnehaveklasse. Hun er prøveklud.

Det er nok en rejse, som de siger...



Jeg synes bare selve skridtet er enormt grænseoverskridende.
Jeg tænker det måske er nemmere hvis det ikke er en selv, der holder op med at bruge præventionen.
Jeg har taget p-piller stortset hver dag i 10 år og har nok glemt dem højst 10 gange, så det en ret bevidst beslutning at holde op.
0
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 18:29

decibell skrev:
1234 skrev:
JoyNips skrev:
Sangius skrev:
Det jeg mener er, at jeg endnu har til gode at møde en mor eller far, som ikke har måtte æde nogle af de ord de har sagt før de fik børn. Så generelt planlæg alt det I vil, og ytr dig om alt det du vil - men regn ikke med, at du ikke æder halvdelen af dine ord om nogle år :-p


Ak, hvem der blot var barnløs og skråsikker igen... :lol: Manner, jeg havde styr på alt det der med børn. Lige indtil jeg fik et selv...


Jeg synes egentlig din kommentar er lidt flabet.
Jeg er overhoved ikke skråsikker eller føler jeg har styr på det hele.
Jeg har to ting jeg har en holdning til, men regner som udgangspunkt med at se hvilken slags baby, der kommer.
Det synes jeg godt nok er langt fra den kasse du forsøger at proppe mig ned i.



Jeg er ret overbevist om, at Joynips mener, at HUN var skråsikker, da hun endnu var barnløs. Jeg tror ikke, det er møntet på dig overhovedet. :)

Og jeg forstår, hvor hun vil hen. Jeg har slugt hele kameler med hud og hår gennem min datters opvækst. Men gudskelov da, for det kan kun være positivt at lære og udvikle sig undervejs. Og for the record, jeg synes ikke, du virker skråsikker eller noget. Ellers ville du jo heller ikke skrive denne tråd, vel? :kys:


Du har måske ret. Jeg følt det bare sådan, når jeg nu er den barnløse i tråden :lol:

Det er nok fordi jeg ikke rigtig har så mange holdninger udover de nævnte, at jeg har lidt svært ved at relatere til det.
For det er slet ikke det der bekymrer mig. Jeg er på mange måder meget flexible og skifter nemt holdning :p
Jeg er trods alt radikal ;)
Det der fylder for mig er mere alt det følelsesmæssig.
Det synes jeg er svært at håndtere :)
0
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1257
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 227
Likede indlæg: 2403

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf milisa » 18. feb 2018, 18:36

Jeg kan ikke fordrage at være gravid og endnu mindre at være på barsel. Men nu er jeg gravid igen, fordi når det første år er overstået, så er det sgu ganske fantastisk.

Jeg var aldrig rigtig klar - og er det stadig ikke. Min krop tog simpelthen over. Jeg har altid troet, at det biologiske ur var noget ukonkret, uhåndgribeligt, man talte om i overført betydning. Men for mig var det en fysisk, ganske voldsom reaktion, som jeg slet ikke var i stand til at ignorere - selvom jeg egentlig faktisk slet ikke ville have børn.... Så for mig er svaret på dit spørgsmål i trådtitlen: Man bliver aldrig klar.... Men selv det, er jo mega individuelt.

Den absolut eneste grund til, at jeg tog ½ års barsel var fordi, jeg fik amningen til at køre, og at jeg mener, at hvis man magter det, så bør man amme sit barn i et halvt år. Med nummer to vil jeg kæmpe med næb og kløer igen for at få amningen til at køre, hvis det bliver nødvendigt igen - selvom jeg faktisk også hader at amme..... Men skulle det ikke lykkes, så har jeg ikke tænkt mig at tage en særlig lang barsel. Det er slet ikke mig. Og hvis der ikke "er brug for mig" (ifa amning), så kan min kæreste jo være lige så god, og han har intet imod barsel.

Lad være med at bekymre dig om at være klar. Det bliver du i mine øjne, som sagt, alligevel ikke! Til gengæld, hvis du allerede nu skider grønne snemænd over ikke at opfylde forventninger og/eller krav til dig som mor og kvinde og gravid, så har du et problem. For uanset HVAD du gør, så fejler du på den front. Følger du sundhedsstyrelsens råd til punkt og prikke, så er du hysterisk. Følger du dem ikke, er du uansvarlig. Tager du armene op over hovedet, får din unge navlesnoren om halsen. Men hvis du ikke lige synes, du har lyst til at ride galopløb som højgravid, skal du jo huske på, at graviditet dælme ikke er en sygdom, og at du skal lade være med at bruge den som dårlig undskyldning. Du må for guds skyld ikke drikke alkohol, men helt ærligt, du er altså alt for stringent, hvis du siger nej til en kop kaffe, fordi du ikke vil have for meget koffein - og kvinder drak altså spandevise af kaffe, da du selv var et foster. Nu skal du i øvrigt ikke tage mere på, men spis da lige et stykke kage til, for du skal jo spise for to. Og am for sevan dit barn, det er egoistisk at give flaske. Men am ikke for længe, for det er jo også kun dit eget behov, du dækker. Osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv. Så hvis du virkelig vil arbejde med noget, så arbejd med din usikkerhed over for ikke at opfylde forventninger. For tro mig, hvad end du gør, så møder du nogen, der synes, du gør det HELT forkert.......


PS. Jeg kan jo ikke vide det, men jeg tror ikke, Joynips talte om dig som sådan i hendes seneste indlæg. Jeg tror, hun mente sig selv og mere generelt. Hun ramte i hvert fald hovedet på sømmet ved mig. FÅRK, hvor var jeg klog ift graviditet, barsel, børneopdragelse og "JEG kunne TIVÆRTIFALD på INGEN MÅDE finde på at............"-udgydelser, før jeg så rent faktisk selv stod i det. Jøsses, jeg har måtte æde guderne må vide hvor meget. Pointen i dette er ikke på nogen måde at klandre dig for noget som helst, men blot som et eksempel på, at når alt kommer til alt, så er det eneste endegyldige faktum i alt det her, at du i bund og grund ikke kan forberede dig på noget som helst. Dermed ikke sagt, at man ikke må have forestillinger, ideer, standpunkter, sågar holdninger. For mig (jeg kan jo ikke tale for Joynips, men jeg kunne have skrevet hendes indlæg, så derfor tillader jeg mig at "svare") handler det udelukkende om at berolige dig med, at selvom du ikke føler, du har planlagt noget som helst, så hakuna matata, for det kan du altså heller ikke uanset.
3
Tally-ho
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 18:50

milisa skrev:Jeg kan ikke fordrage at være gravid og endnu mindre at være på barsel. Men nu er jeg gravid igen, fordi når det første år er overstået, så er det sgu ganske fantastisk.

Jeg var aldrig rigtig klar - og er det stadig ikke. Min krop tog simpelthen over. Jeg har altid troet, at det biologiske ur var noget ukonkret, uhåndgribeligt, man talte om i overført betydning. Men for mig var det en fysisk, ganske voldsom reaktion, som jeg slet ikke var i stand til at ignorere - selvom jeg egentlig faktisk slet ikke ville have børn.... Så for mig er svaret på dit spørgsmål i trådtitlen: Man bliver aldrig klar.... Men selv det, er jo mega individuelt.

Den absolut eneste grund til, at jeg tog ½ års barsel var fordi, jeg fik amningen til at køre, og at jeg mener, at hvis man magter det, så bør man amme sit barn i et halvt år. Med nummer to vil jeg kæmpe med næb og kløer igen for at få amningen til at køre, hvis det bliver nødvendigt igen - selvom jeg faktisk også hader at amme..... Men skulle det ikke lykkes, så har jeg ikke tænkt mig at tage en særlig lang barsel. Det er slet ikke mig. Og hvis der ikke "er brug for mig" (ifa amning), så kan min kæreste jo være lige så god, og han har intet imod barsel.

Lad være med at bekymre dig om at være klar. Det bliver du i mine øjne, som sagt, alligevel ikke! Til gengæld, hvis du allerede nu skider grønne snemænd over ikke at opfylde forventninger og/eller krav til dig som mor og kvinde og gravid, så har du et problem. For uanset HVAD du gør, så fejler du på den front. Følger du sundhedsstyrelsens råd til punkt og prikke, så er du hysterisk. Følger du dem ikke, er du uansvarlig. Tager du armene op over hovedet, får din unge navlesnoren om halsen. Men hvis du ikke lige synes, du har lyst til at ride galopløb som højgravid, skal du jo huske på, at graviditet dælme ikke er en sygdom, og at du skal lade være med at bruge den som dårlig undskyldning. Du må for guds skyld ikke drikke alkohol, men helt ærligt, du er altså alt for stringent, hvis du siger nej til en kop kaffe, fordi du ikke vil have for meget koffein - og kvinder drak altså spandevise af kaffe, da du selv var et foster. Nu skal du i øvrigt ikke tage mere på, men spis da lige et stykke kage til, for du skal jo spise for to. Og am for sevan dit barn, det er egoistisk at give flaske. Men am ikke for længe, for det er jo også kun dit eget behov, du dækker. Osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv osv. Så hvis du virkelig vil arbejde med noget, så arbejd med din usikkerhed over for ikke at opfylde forventninger. For tro mig, hvad end du gør, så møder du nogen, der synes, du gør det HELT forkert.......


PS. Jeg kan jo ikke vide det, men jeg tror ikke, Joynips talte om dig som sådan i hendes seneste indlæg. Jeg tror, hun mente sig selv og mere generelt. Hun ramte i hvert fald hovedet på sømmet ved mig. FÅRK, hvor var jeg klog ift graviditet, barsel, børneopdragelse og "JEG kunne TIVÆRTIFALD på INGEN MÅDE finde på at............"-udgydelser, før jeg så rent faktisk selv stod i det. Jøsses, jeg har måtte æde guderne må vide hvor meget. Pointen i dette er ikke på nogen måde at klandre dig for noget som helst, men blot som et eksempel på, at når alt kommer til alt, så er det eneste endegyldige faktum i alt det her, at du i bund og grund ikke kan forberede dig på noget som helst. Dermed ikke sagt, at man ikke må have forestillinger, ideer, standpunkter, sågar holdninger. For mig (jeg kan jo ikke tale for Joynips, men jeg kunne have skrevet hendes indlæg, så derfor tillader jeg mig at "svare") handler det udelukkende om at berolige dig med, at selvom du ikke føler, du har planlagt noget som helst, så hakuna matata, for det kan du altså heller ikke uanset.


Tak for et langt og konstruktivt indlæg!
Det var sådan nogen som dem, der var hele årsagen til jeg oprettede mig på debatten igen.
Det sgu rart at høre fra nogle andre end veninder og familie.

Problemet der er nok lidt, at min kæreste meget gerne vil have børn tidligt og i hvert fald det første inden han bliver 30.
Selvfølgelig skal jeg ikke få børn på et bestemt tidspunkt, fordi min kæreste gerne vil, men siden man er to om det er det jo meget god stil at lytte til hinanden. Jeg tror bare ikke mit biologisk ur begynder at bippe lige forløbigt.
Faktisk har det, at det er blevet så konkret faktisk gjort det modsatte.
Førhen kunne jeg godt mærke, hvad skrukhed var, når jeg holdt mine søskendes børn.
Den er stortset forsvundet i dag, fordi jeg begynder at køre alle ulemperne igennem mit hoved :lol:
Det er sådan en mental blokade, men samtidig gider jeg ikke have børn sent.
Det er der efter min mening alt for mange ulemper ved.

Jeg skider ikke nogen grønne grise :lol: Jeg orker det bare ikke helt altså forventningerne.
Vi lever i forvejen et liv meget forskelligt fra vores familier, så jeg er vant til det.
Jeg bliver bare lidt træt ved tanken. Det er ikke, fordi jeg som sådan tror det vil påvirke vores valg i stor skala.
Der er sikkert nogle små ting en gang imellem, der vil påvirke hvis det fra nær venner og familie, men det tænker jeg der er fra alle.
I forhold til alt det man ikke må under graviditeten er jeg tilgengæld heldig.
Jeg drikker og spiser i forvejen ikke rigtig noget af det man ikke må alkohol, rødt kød, kaffe og smøger, så der bliver ikke nogle diskussion der :lol:
0
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 1507
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 147
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 2730

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Mistermor » 18. feb 2018, 19:28

Jeg har aldrig følt mig klar. Jeg var slet ikke sikker på, at jeg skulle have børn. Men da jeg var 27, talte vi om, at det måske skulle til at være. På grund af mine uregelmæssige menstruationer, mente lægen, at det kunne blive mere end svært, og min eksmand og jeg aftalte, at nu prøvede vi et år, og hvis ikke det var lykkedes, ville vi videre/uddanne os og tage ud som u-landsfrivillige...... 3 måneder efter var jeg gravid.
Den første uge efter hjemkomst fra hospitalet gik jeg ud og græd ude i haven hver aften, fordi jeg syntes, det var så skræmmende et ansvar, jeg havde taget på mig.

Jeg endte med at stoppe med at arbejde, da min barselsorlov var slut. Og vi levede af en indtægt. Fordi vi fandt ud af, at vi ikke ville lade andre passe vores barn i så vigtig en periode at hendes liv.

Det var ikke noget offer overhovedet. Det er en fantastisk tid at se tilbage på. (min datter er 28 nu) Vi har aldrig fortrudt, at vi gav afkald på en hel del, som penge kan købe. For vi havde tid og samvær mens børnene behøvede det allermest. Men jeg havde aldrig drømt om, at mine børn ville komme til at have den altafgørende indflydelse på mit liv, som de fik.

Men man behøver jo ikke få børn! Der er mennesker nok i verden. Der er masser af andre måder at leve sit liv på, - også et lykkeligt liv.
0
Brugeravatar
Raenil
Indlæg: 422
Tilmeldt: 27. nov 2016, 10:50
Kort karma: 25
Geografisk sted: Silkeborg
Likede indlæg: 1097

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Raenil » 18. feb 2018, 20:04

1234 skrev:
Raenil skrev:
1234 skrev:
Raenil skrev:Jeg blev klar i det øjeblik jeg stod med vores første i favnen. Indtil da var jeg noget bekymret for hvad vil havde rodet os ud i.

Det er jeg i øvrigt stadig i ny og næ...


Men hvordan tog du så overhoved skridtet til at nå dertil?
Det er det jeg har lidt svært ved at forholde mig til.
Tror aldrig jeg i mit liv har gjort noget jeg ikke følt mig klar til.


Altså , jeg ville såmænd gerne have børn. Det var nok mest min kone, men jeg var spændt og glad og sådan.
Men klar - nej, jeg jeg havde ingen idé om hvad jeg gik ind til. :lun:

Vi improviserer stadig, den ældste er lige startet i børnehaveklasse. Hun er prøveklud.

Det er nok en rejse, som de siger...



Jeg synes bare selve skridtet er enormt grænseoverskridende.
Jeg tænker det måske er nemmere hvis det ikke er en selv, der holder op med at bruge præventionen.
Jeg har taget p-piller stortset hver dag i 10 år og har nok glemt dem højst 10 gange, så det en ret bevidst beslutning at holde op.


Due har nok ret i at det er nemmere for en mand bare at følge med. Og desuden havde mine venner og store søskende børn, så vi var nogen af de sidste. På den måde komm det naturligt. Og jeg har aldrig været i tvivl om at vi skulle have børn. Engang.
0
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 20:04

Mistermor skrev:Men man behøver jo ikke få børn! Der er mennesker nok i verden. Der er masser af andre måder at leve sit liv på, - også et lykkeligt liv.



Det har du helt rart i, at man ikke behøver.
Så skulle man bare have valgt en anden kæreste kommende mand end mig.
For et farvel til børn er et farvel til ham.
Og så har jeg sgu lidt travlt for har inviteret 70 gæster til bryllup om lidt :lol:
0
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 1507
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 147
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 2730

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Mistermor » 18. feb 2018, 20:30

1234 skrev:
Det har du helt rart i, at man ikke behøver.
Så skulle man bare have valgt en anden kæreste kommende mand end mig.
For et farvel til børn er et farvel til ham.
Og så har jeg sgu lidt travlt for har inviteret 70 gæster til bryllup om lidt :lol:


Men så er han vel også parat til at trække en stor del af læsset? Eksempelvis gå ned i tid, så i ikke behøver at stresse, som du er bekymret for.

Det er ikke så populært at sige (medmindre man er Svend Brinkmann og lever af det) men man kan jo ikke få og nå alting. Så det vigtige er, at får afklaret inden, hvordan i vil prioritere i jeres liv.

Lave faste udgifter giver både ro og valgfrihed på mange områder.
2
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 20:40

Mistermor skrev:
1234 skrev:
Det har du helt rart i, at man ikke behøver.
Så skulle man bare have valgt en anden kæreste kommende mand end mig.
For et farvel til børn er et farvel til ham.
Og så har jeg sgu lidt travlt for har inviteret 70 gæster til bryllup om lidt :lol:


Men så er han vel også parat til at trække en stor del af læsset? Eksempelvis gå ned i tid, så i ikke behøver at stresse, som du er bekymret for.

Det er ikke så populært at sige (medmindre man er Svend Brinkmann og lever af det) men man kan jo ikke få og nå alting. Så det vigtige er, at får afklaret inden, hvordan i vil prioritere i jeres liv.

Lave faste udgifter giver både ro og valgfrihed på mange områder.


Jo helt klart. Han arbejder allerede nu kun 32 timer, fordi han er pædagog, hvor den slags stillinger er mest normalt.
Plus han er SFO pædagog og møder derfor ofte sent, hvorfor de stressede morgener bliver nok minimale for os.
Samtidig vil jeg kunne hente før 16 den dag jeg får kortere transporttid.
Men det kan nok ikke reddes hvis vi får en soveskovl, hvilket er min absolut største frygt!
Jeg duer bare ikke i vinterhalvåret uden søvn. Om sommeren kan jeg nemt med nøjes ingen søvn tilgengæld.
Senest rettet af 1234 18. feb 2018, 20:55, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1257
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 227
Likede indlæg: 2403

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf milisa » 18. feb 2018, 20:54

1234 skrev:
Mistermor skrev:
1234 skrev:
Det har du helt rart i, at man ikke behøver.
Så skulle man bare have valgt en anden kæreste kommende mand end mig.
For et farvel til børn er et farvel til ham.
Og så har jeg sgu lidt travlt for har inviteret 70 gæster til bryllup om lidt :lol:


Men så er han vel også parat til at trække en stor del af læsset? Eksempelvis gå ned i tid, så i ikke behøver at stresse, som du er bekymret for.

Det er ikke så populært at sige (medmindre man er Svend Brinkmann og lever af det) men man kan jo ikke få og nå alting. Så det vigtige er, at får afklaret inden, hvordan i vil prioritere i jeres liv.

Lave faste udgifter giver både ro og valgfrihed på mange områder.


Jo helt klart. Han arbejder allerede nu kun 32 timer, fordi han er pædagog, hvor den slags stillinger er mest normalt.
Plus han er SFO pædagog og møder derfor ofte sent, hvorfor de stressede morgener bliver nok minimale for os.
Samtidig vil jeg kunne hente før 16 den dag jeg får kortere transporttid.
Men det kan nok ikke reddes hvis vi får en soveskovl, hvilket er min absolut største frygt!
Jeg duer bare ikke i vinterhalvåret uden søvn. Om sommeren kan jeg nemt nøjes ingen søvn tilgengæld.


Det er så meget mig det der. Både frygten og søvnkrav. Vi lavede to aftaler: 1) Skilsmisse er bare ikke en mulighed de første 2 år!! 2) Alt, der bliver sagt mellem 22 og 6 gælder ikke og kan derfor ikke bruges imod en bagefter............................................................ Det virkede!
1
Tally-ho
1234
Indlæg: 814
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 30
Likede indlæg: 859

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf 1234 » 18. feb 2018, 20:56

milisa skrev:
1234 skrev:
Mistermor skrev:
1234 skrev:
Det har du helt rart i, at man ikke behøver.
Så skulle man bare have valgt en anden kæreste kommende mand end mig.
For et farvel til børn er et farvel til ham.
Og så har jeg sgu lidt travlt for har inviteret 70 gæster til bryllup om lidt :lol:


Men så er han vel også parat til at trække en stor del af læsset? Eksempelvis gå ned i tid, så i ikke behøver at stresse, som du er bekymret for.

Det er ikke så populært at sige (medmindre man er Svend Brinkmann og lever af det) men man kan jo ikke få og nå alting. Så det vigtige er, at får afklaret inden, hvordan i vil prioritere i jeres liv.

Lave faste udgifter giver både ro og valgfrihed på mange områder.


Jo helt klart. Han arbejder allerede nu kun 32 timer, fordi han er pædagog, hvor den slags stillinger er mest normalt.
Plus han er SFO pædagog og møder derfor ofte sent, hvorfor de stressede morgener bliver nok minimale for os.
Samtidig vil jeg kunne hente før 16 den dag jeg får kortere transporttid.
Men det kan nok ikke reddes hvis vi får en soveskovl, hvilket er min absolut største frygt!
Jeg duer bare ikke i vinterhalvåret uden søvn. Om sommeren kan jeg nemt nøjes ingen søvn tilgengæld.


Det er så meget mig det der. Både frygten og søvnkrav. Vi lavede to aftaler: 1) Skilsmisse er bare ikke en mulighed de første 2 år!! 2) Alt, der bliver sagt mellem 22 og 6 gælder ikke og kan derfor ikke bruges imod en bagefter............................................................ Det virkede!


Hehe gode regler :lol:
Min kæreste er b-menneske, så jeg synes 22 er lidt tidligt han kan slippe uden ansvar.
0
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 970
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 289
Likede indlæg: 2120

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf Vixen » 18. feb 2018, 21:48

Jeg blev mor for snart tre måneder siden, og jeg vil tilslutte mig, at det er overordentligt hyggeligt at være mor. Og jeg glæder mig til fremtiden -måske fordi I ain’t seen nothing yet, men stadig. Jeg var bestemt heller ikke crazy-skruk-redebygger og er det stadig ikke. Derfor kan mam godt alligevel føle en enorm omsorg og kærlighed for det lille væsen.

Det var ikke kæmpestort og poetisk for mig at være gravid og skabe et menneske. Det var irriterende. Jeg bar det totalt flot, men savnede min flade mave. Jeg havde ondt og var rastløs. Men fødslen var den vildeste oplevelse, og det er fedt at være forælder. Gør det. :)
2
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
bluetof1
Indlæg: 937
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:32
Kort karma: 522
Likede indlæg: 3635

Re: Hvornår man klar til at være nogens forældre?

Indlægaf bluetof1 » 19. feb 2018, 08:46

Jeg har hver gang været suuuuuper skruk lige indtil jeg havde to streger på testen og SÅ panikkede jeg. Jeg har brugt 7-9 måneder på at tænke at det var verdens dårligste ide at få børn når jeg først var gravid og har tænkt alvorligt over abort alle tre gange.
Det er dog endt med at jeg har bidt tænderne sammen og tænkt at det sikkert blev helt okay og når først de er kommet ud har jeg heller ikke set mig tilbage.
Hvad søvn angår så sov to af mine igennem før de blev en måned og de sidste to sover stadig ikke igennem. Jeg har dog aldrig været totalt zombietræt eller så drænet af livet som småbørnsforælder at jeg ikke har kunnet fungere. Vi gør også de samme ting med børn som vi gjorde uden. Rejser, rider, kører mc osv. osv. Det kræver lidt mere planlægning, men så er det heller ikke værre.
0
Har lige barberet ben for første gang i meget, meget lang tid. Min bodyoil kunne ikke længere fugte min hud. Til gengæld havde jeg virkelig blank pels.

Tilbage til "Forældre"