Dublin-mudslide skrev:ajnaM skrev:I øvrigt skal jeg ikke have flere børn. Da vi fik lillebror, fik jeg konstateret PTSD pga. en ubehandlet fødselsreaktion fra da vi fik den store, og jeg har stadig mén efter det. Det vil jeg nok altid have. Og eftersom de mén blandt andet betyder, at jeg har meget svært ved at håndtere babyer, der græder og ikke sover, er det nok bedst ikke at få flere.
Det forstår jeg godt. Jeg er heller ikke god til det, men formår det på en eller anden måde. Men rart er det ikke.
Må jeg spørge til hvordan du havde det, dengang du havde en fødselsreaktion?
Ja, selvfølgelig. Jeg havde det ret skidt.
Ej, min dreng sov helt vanvittigt dårligt, og jeg havde meget svært ved at være i det - prøvede at få hjælp, blandt andet af min sundhedsplejerske, men der var jo bare ikke rigtig noget at gøre ved det. Det var også det, jeg fik at vide. "Der er jo ikke nogen, der kan komme og tage ham for dig." Så jeg bed det i mig, også selvom jeg havde virkelig svært ved at hænge sammen. Jeg kunne ikke 'føle mig selv' - lyder måske sært, men hvis jeg mærkede efter, hvad
jeg egentlig havde lyst til eller følte, kunne jeg ikke mærke det. Samtidig fik jeg en kortere lunte, især i nogle situationer - kunne både blive meget vred, meget ked af det og meget opgivende - , og havde sværere ved at overskue sociale sammenhænge, selvom jeg plejer at være et meget socialt menneske.
Jeg vidste jo godt, jeg ikke havde det helt fantastisk i den periode, men tænkte bare, at det var sådan, det var at have et barn, der vågnede 40+ gange hver nat i flere år. Det var først, da vi fik nummer 2, og jeg gik fuldstændig i panik, når han begyndte at vågne om natten, at jeg kunne mærke, der var noget helt galt. Jeg græd og græd, fik hjertebanken og blev svimmel, når han skreg, og jeg ikke kunne finde ud af hvorfor. Det var ret syret - har aldrig oplevet noget så 'fysisk' før, det var som om kroppen tog fuldstændig over.
Heldigvis var min (nye) sundhedsplejerske heldigvis hurtig denne gang og fik mig videre i systemet. Tror ikke, der gik mere end et par dage, før en psykolog kom på besøg hos mig første gang, og i samme periode holdet sundhedsplejersken et ekstra øje på mig. Gik til psykolog en periode, og det var helt genialt.
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…