Måske en 3´er?

Brugeravatar
Dublin-mudslide
Indlæg: 146
Tilmeldt: 2. sep 2015, 11:30
Kort karma: 11
Likede indlæg: 81

Måske en 3´er?

Indlægaf Dublin-mudslide » 5. aug 2018, 19:31

Emnet har været oppe før, men jeg kunne godt tænke mig at høre jer med 3 børn om, hvordan det hele er - hvordan er livet, hvorledes med det praktiske/logistiske - ja det hele med 3 børn ift med blot 2 børn. Fordele og ulemper, hvis man overhovedet kan gøre det op?

Jeg er selv blevet mor for 2. gang for knap 7 uger siden og jeg sidder allerede nu og bliver ked af at det hele måske er sidste gang, det sker. Også selvom jeg synes den første tid er svær, kroppen virkelig udfordrende og nætterne med alt for lidt søvn dræbende. Det er jo blot en kort periode.

Jeg har altid svoret, jeg kun skulle have 2.. så jeg har en masse tanker allerede :gruble:
Måske også fordi jeg havde en helt fantastisk fødsel, jeg ved det ikke...

Må jeg høre om der er andre, der havde det som jeg og derfor sprang ud i en 3´er?

Det skal nævnes, at hvis det overhovedet skal være, så bliver det først om små 3 år. Til den tid vil jeg være 38 år ( :s ) - det er jo ret sent og så alligevel ikke for sent.
1
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf Bøtte » 5. aug 2018, 20:43

Jeg er virkelig i tvivl om en 3’er.

Vi har solgt alt baby-grejet og jeg synes ikke heg orker baby-møllen igen. Har haft to besværlige graviditeter, der begge har givet mig kroniske sygdomme (eller den sidste gav graviditetsbetinget diabetes og jeg har nu 75 % risiko (inkl den risikosi jeg havde allerede inden graviditeten) for at udvikle type to diabetes) og begge graviditer har forværret min allergi.
Jeg er dårlig til at føde og efter sidste fødsel, tør jeg simpelthen ikke føde almindeligt igen, jeg trives ikke rigtigt med at være på barsel, jeg har endelig fået fast job og min mand har ikke den store trangt til flere.
Alligevel, så har jeg lidt lyst til at få et barn mere. At give mine piger en søskende mere. Men tror det ender med at fornuften vinder.
2
Brugeravatar
missme
Indlæg: 303
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:00
Kort karma: 20
Likede indlæg: 391

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf missme » 5. aug 2018, 22:20

Jeg har tre børn, nemme store unger, som vi er stolte af og glæder os over hver eneste dag. Men det er da også pisse hårdt, og der mener jeg egentlig ikke så meget når børnene er helt små. Der havde vi vel i virkeligheden ikke super travlt. Men der er lige nogle år, hvor jeg syntes at vi rendte til arrangementer i børnehae/skole/fritidsklub hele tiden, og vi skulle også helst ligge noget frivilligt arbejde i tre forskellige idrætsklubber. Så tag det arbejde du har nu, og læg det halve oveni. Hvis i magter det, så er 3 børn noget for jer :) Min erfaring er at nr 3 både er nemmere, fordi man simpelthen ikke har tid til at være så meget på og have en holdning til slikindtag og restriktioner om pc-tid, og nr 3 må ligesom finde ind i rytmen og indordne sig, men også hård for mig fordi jeg godt kunne mærke at jeg var blevet ældre og ikke orkede det samme mere (eller også var jeg bare blevet doven). Samtidig er der stor forskel på 2 og 3, for nu kan man ikke længere være en voksen på et barn, selvfølgelig alt efter hvor stor alderforskel der er.
Så spring ud i det, hvis i er klar til at bruge den ekstra tid og ressourcer. Og lad være, hvis i gerne vil have det lidt nemmere.
Min mand mener, at jo flere børn vi har, jo flere kommer og besøger os når vi bliver gamle ;) Og det er da også fantastisk med alt den liv i huset. Desuden er vores børn blevet meget selvstændige, for der har bare ikke været den fornødne tid til at curle særligt meget.
2
godtnavn
Indlæg: 11110
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1096
Likede indlæg: 12857

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf godtnavn » 5. aug 2018, 22:51

Jeg har ikke prøvet det, men har altid ville have 3 børn. Egentlig tog jeg gerne 5 men vores alder og økonomi sætter lidt en stopper ved 3 :) Jeg har 4 søskende (3 ældre og 1 yngre) manden 5 (4 ældre og 1 yngre) så vi er begge af store flokke og elsker det. Jeg håber også vores børn får glæde af det, hvis vi er så heldige at få 3 børn :) Jeg hører ofte at skiftet fra 1 til 2 er større end skiftet fra 2 til 3, om det er rigtigt aner jeg af gode grunde ikke, men har hørt det ofte så der er nok noget om det :)
1
primle
Indlæg: 1172
Tilmeldt: 16. aug 2015, 13:51
Kort karma: 141
Likede indlæg: 2235

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf primle » 6. aug 2018, 07:23

Jeg vil ligesom dig blive 38 hvis det nogensinde skal være med en 3’er hos os. Det fylder i mit hoved og jeg gad godt at jeg var fem år yngre lige nu. Skal i gang med ny uddannelse og jeg vil ikke afbryde den, så det er sådan det er.

Jeg er ikke specielt god til at være på barsel og min krop er ikke sig selv efter to MA og en fødsel der også endte med efterfølgende udskrabning. Så jeg har mine tvivl om det overhovedet kan lade sig gøre at blive gravid igen. Uden hjælp i hvert fald. Og det skal vi ikke.

Men ønsket sidder i mig. Jeg har altid drømt om tre børn. At mine egne børn skulle have mere end én søskende. Nogle dage synes jeg det ville være verdens bedste ide at få én til. Andre dage tænker jeg ‘no way’.

Min mand tænker at vi har nok i to. Men vi tager den op igen, hvis det stadig rumsterer i hovedet om et års tid. Så må vi tage den derfra.

Jeg ville elske at der var én mere om bordet om 10 år - det er en tanke der er svær at give slip på :blush:
1
ajnaM
Indlæg: 9929
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1051
Likede indlæg: 27062

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf ajnaM » 6. aug 2018, 07:28

Jeg kan huske, diskussionen var oppe på den gamle debat engang. Der handlede det netop om den der følelse af ikke at "være færdig". At det føles forkert aldrig at skulle være gravid igen, føde igen, at det skulle være sidste baby osv.

Men der var flere, der sagde, at de havde oplevet, at den følelse blev ved med at være der - også efter barn nummer 3, barn nummer 4 osv. Derfor tænkte jeg dengang, og det tænker jeg stadig, at man måske ikke skal få flere børn på grund af dét. Altså, man skal få de børn, man har lyst til, fordi man gerne vil have 3 børn - ikke bare babyer, men børn. Og ikke fordi man selv har det svært med ikke at opleve at blive mor igen. Hvis det giver mening. :genert:
6
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
ajnaM
Indlæg: 9929
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1051
Likede indlæg: 27062

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf ajnaM » 6. aug 2018, 07:30

I øvrigt skal jeg ikke have flere børn. Da vi fik lillebror, fik jeg konstateret PTSD pga. en ubehandlet fødselsreaktion fra da vi fik den store, og jeg har stadig mén efter det. Det vil jeg nok altid have. Og eftersom de mén blandt andet betyder, at jeg har meget svært ved at håndtere babyer, der græder og ikke sover, er det nok bedst ikke at få flere. :genert:
0
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
primle
Indlæg: 1172
Tilmeldt: 16. aug 2015, 13:51
Kort karma: 141
Likede indlæg: 2235

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf primle » 6. aug 2018, 08:13

ajnaM skrev:Jeg kan huske, diskussionen var oppe på den gamle debat engang. Der handlede det netop om den der følelse af ikke at "være færdig". At det føles forkert aldrig at skulle være gravid igen, føde igen, at det skulle være sidste baby osv.

Men der var flere, der sagde, at de havde oplevet, at den følelse blev ved med at være der - også efter barn nummer 3, barn nummer 4 osv. Derfor tænkte jeg dengang, og det tænker jeg stadig, at man måske ikke skal få flere børn på grund af dét. Altså, man skal få de børn, man har lyst til, fordi man gerne vil have 3 børn - ikke bare babyer, men børn. Og ikke fordi man selv har det svært med ikke at opleve at blive mor igen. Hvis det giver mening. :genert:


Det tror jeg er meget rigtigt. Det skal ikke være pga babyen og babytiden. Men fordi man gerne vil tilføje et menneske mere til familien.

De babyer jeg får skriger i 3-4 mdr. Putning om aftenen er et helvede i hvad der føles som 100 år. For mig vil det slet ikke handle om babytiden, nærmest tværtimod.
0
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 5109
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 1219
Likede indlæg: 20819

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf Zombie » 6. aug 2018, 08:18

Jeg skal have 1-2 børn og der bliver praktikken, der afgør antallet. Jeg har en klar holdning om, at jeg hellere vil være nok for de børn jeg har, end at de skal tækkes med whatever, fordi deres mor ikke har meget overskud til den enkelte, når det skal deles med deres far også.

Ovenstående får den disclaimer, at jeg skriver fra mit eget udgangspunkt, som er at jeg har en kronisk sindslidelse; så jeg kan ikke forvente samme overskud som almindelige mennesker måske har. Så min pointe er ikke, at børn med flere søskende automatisk nøjes, men at mine børn ville, hvis de havde flere søskende end max 1.

Og så er jeg vuggestuepædagog; jeg har lige pga ferie osv. været alene på stuen med 4 børn, hvor den ene var under et år.
Jeg et pisse sej til flere børn, men ikke hele tiden. 1-2 børn kan jeg "sagtens" magte som mor, det har jeg fuld tiltro til. Men over, det ville som forælder bare ikke blive rigtig godt for de børn, jeg allerede havde.
0
aka Forbies

:gammel:
Brugeravatar
Frandsen
Indlæg: 1276
Tilmeldt: 14. aug 2015, 08:49
Kort karma: 197
Likede indlæg: 2717

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf Frandsen » 6. aug 2018, 11:16

Jeg har tre børn på 9, 7 og 2.
Og helt seriøst: For mit vedkommende er det lige så hårdt med tre børn, som det er med to. Ja, rent faktisk var babytiden med den yngste faktisk nemmere, end den var med nummer to (fordi de to første kom hurtigt efter hindanden).

Det er ikke nogen hemmelighed, at nummer tre var en 'ups'er', men ikke desto mindre har der på intet tidspunkt været tvivl om, at det var en ønskebaby.

Og sådan har vi det stadig.

Fordi vi ved, at vi ikke kan få flere, og det derfor er endegyldigt slut med babyer, så nyder vi hende fuldt ud. Selv hendes hysteriske anfald og mærkelige påfund ELSKER vi, fordi vi ved, at det er allersidste gang, vi kommer til at opleve det.

Selvfølgelig er der nogle praktiske ting som værelser, bilstørrelse, dyrere ferier osv., men min oplevelse er, at det finder man ud af hen ad vejen. Så længe hjertet er med, så er der altid plads til en til.

Vi har ingen bedsteforældre eller anden familie i nærheden, så vi står med det hele selv. Men det gør det på en måde bare endnu bedre, fordi vi kun er os. Altså at vi fem er 'familien'.

Og nå ja, så er det fantastisk at opleve søskendekærligheden <3
3
Brugeravatar
Bøtte
Indlæg: 5917
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:04
Kort karma: 1206
Likede indlæg: 10937

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf Bøtte » 6. aug 2018, 12:02

For mig handler det faktisk ikke om ikke ‘at være færdig’ med graviditet og babyer. Slet ikke. Graviditet er for mig et ‘nødvendigt onde’ for at få et barn. Jeg ville egentlig gerne bare have at mine børn har nogle søskende, så de har hinanden (for det håber og tror jeg at de vil have). Jeg nyder selv godt af at have to søstre og dermed to mostre til mine børn. Der i øvrigt også har tre fastre. Og det er fanatisk. Og jeg kan godt blive ærgerlig over at vi nok ikle får flere.
2
Brugeravatar
Dublin-mudslide
Indlæg: 146
Tilmeldt: 2. sep 2015, 11:30
Kort karma: 11
Likede indlæg: 81

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf Dublin-mudslide » 6. aug 2018, 18:20

Lathyrus skrev:Da jeg havde fået barn nr 2 var jeg bare SÅ klar på en mere. Fødslen havde været perfekt og baby var nem - modsat første barn, hvor fødslen var frygtelig, min krop smadret og barnet aldrig sov. Så jeg havde vild lyst til at opleve det igen.

Men så skete der en masse i privatlivet, som gjorde at vi udskød 3’eren og faktisk endte med at fravalge det. Vi nåede dertil, at vi ikke havde mere overskud at give af når job, to børn og praktikken var klaret. For os er det hårdere at gå på job og have to børn med fritidsinteresser, legeaftaler og forældremøder, end det var at have en 3 årig og en baby og være på barsel. Så vi solgte alle babytingene og besluttede at det var nok med 2.

Nu er de 4 og 7 og måske har jeg lidt fortrudt :ninja: Det er stadig meget krævende at få hverdagen til at hænge sammen, men jeg gad godt have en baby igen. Problemet er bare om overskuddet er der når baby bliver til barn og arbejdet kalder efter barslen??

Nå, men det her blev du nok ikk ret klogere af :lol: Pointen er vist bare at man skal tænke længere end til baby og barsel - de bliver jo større og kræver noget af en på en anden måde end en baby gør.


Det er godt at høre alle input, så lidt klogere bliver man :)
0
Brugeravatar
Dublin-mudslide
Indlæg: 146
Tilmeldt: 2. sep 2015, 11:30
Kort karma: 11
Likede indlæg: 81

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf Dublin-mudslide » 6. aug 2018, 18:23

Bøtte skrev:Jeg er virkelig i tvivl om en 3’er.

Vi har solgt alt baby-grejet og jeg synes ikke heg orker baby-møllen igen. Har haft to besværlige graviditeter, der begge har givet mig kroniske sygdomme (eller den sidste gav graviditetsbetinget diabetes og jeg har nu 75 % risiko (inkl den risikosi jeg havde allerede inden graviditeten) for at udvikle type to diabetes) og begge graviditer har forværret min allergi.
Jeg er dårlig til at føde og efter sidste fødsel, tør jeg simpelthen ikke føde almindeligt igen, jeg trives ikke rigtigt med at være på barsel, jeg har endelig fået fast job og min mand har ikke den store trangt til flere.
Alligevel, så har jeg lidt lyst til at få et barn mere. At give mine piger en søskende mere. Men tror det ender med at fornuften vinder.


Så kan jeg godt forstå, at du synes det er lidt op ad bakke.
Mine graviditeter har været problemfrie på trods af at de har været som dag og nat - den sidste var ret hård. Jeg havde kvalme 24/7 de første 4 måneder, men resten var bare almen besvær såsom stor mave og smerter i hofterne om natten - dog forbigående.
0
Brugeravatar
Dublin-mudslide
Indlæg: 146
Tilmeldt: 2. sep 2015, 11:30
Kort karma: 11
Likede indlæg: 81

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf Dublin-mudslide » 6. aug 2018, 18:25

missme skrev:Jeg har tre børn, nemme store unger, som vi er stolte af og glæder os over hver eneste dag. Men det er da også pisse hårdt, og der mener jeg egentlig ikke så meget når børnene er helt små. Der havde vi vel i virkeligheden ikke super travlt. Men der er lige nogle år, hvor jeg syntes at vi rendte til arrangementer i børnehae/skole/fritidsklub hele tiden, og vi skulle også helst ligge noget frivilligt arbejde i tre forskellige idrætsklubber. Så tag det arbejde du har nu, og læg det halve oveni. Hvis i magter det, så er 3 børn noget for jer :) Min erfaring er at nr 3 både er nemmere, fordi man simpelthen ikke har tid til at være så meget på og have en holdning til slikindtag og restriktioner om pc-tid, og nr 3 må ligesom finde ind i rytmen og indordne sig, men også hård for mig fordi jeg godt kunne mærke at jeg var blevet ældre og ikke orkede det samme mere (eller også var jeg bare blevet doven). Samtidig er der stor forskel på 2 og 3, for nu kan man ikke længere være en voksen på et barn, selvfølgelig alt efter hvor stor alderforskel der er.
Så spring ud i det, hvis i er klar til at bruge den ekstra tid og ressourcer. Og lad være, hvis i gerne vil have det lidt nemmere.
Min mand mener, at jo flere børn vi har, jo flere kommer og besøger os når vi bliver gamle ;) Og det er da også fantastisk med alt den liv i huset. Desuden er vores børn blevet meget selvstændige, for der har bare ikke været den fornødne tid til at curle særligt meget.


Det har du ret i - jeg har faktisk prøvet at sige det samme (flere besøg når man bliver gammel) til min mand, men han grinede bare. Han er ikke så tændt på en 3´er.
0
Brugeravatar
Dublin-mudslide
Indlæg: 146
Tilmeldt: 2. sep 2015, 11:30
Kort karma: 11
Likede indlæg: 81

Re: Måske en 3´er?

Indlægaf Dublin-mudslide » 6. aug 2018, 18:28

ajnaM skrev:Jeg kan huske, diskussionen var oppe på den gamle debat engang. Der handlede det netop om den der følelse af ikke at "være færdig". At det føles forkert aldrig at skulle være gravid igen, føde igen, at det skulle være sidste baby osv.

Men der var flere, der sagde, at de havde oplevet, at den følelse blev ved med at være der - også efter barn nummer 3, barn nummer 4 osv. Derfor tænkte jeg dengang, og det tænker jeg stadig, at man måske ikke skal få flere børn på grund af dét. Altså, man skal få de børn, man har lyst til, fordi man gerne vil have 3 børn - ikke bare babyer, men børn. Og ikke fordi man selv har det svært med ikke at opleve at blive mor igen. Hvis det giver mening. :genert:


Det giver rigtig meget mening. Og misforstå mig ikke - jeg har slet ikke nær så meget lyst til baby-delen, som jeg har til det lidt ældre barn. Det er klart meget mere mig og noget jeg mere har mod på. Jeg synes det er super svært at have sådan en lille baby. Ingen nattesøvn, gråd (min 2´er er meget mere hidsig og græder mere end sin bror) og amninger, der har været super svære og gået i vasken. Det er ikke baby-delen jeg hungrer efter. Slet ikke. :)
0

Tilbage til "Forældre"