Hvad synes du at samfundet forventer?

1234
Indlæg: 1552
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 75
Likede indlæg: 2007

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf 1234 » 8. okt 2018, 11:12

Allmost_Famous skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Allmost_Famous skrev:Jeg oplever, at samfundet forventer, at man får sig en flok børn, køber en familiebil, og låner en masse penge til et hus, så man kan betale nogle renter, og signalere, at her har man styr på sagerne.

Hvis man som kvinde ikke ønsker børn, eller kun ønsker et enkelt barn, så er der åbenbart noget galt. Man kan nærmest blive helt umyndiggjort, og folk kan blive helt skeptiske, og betvivle ens realitetssans, hvis man tillader sig ikke at ville have flere børn.


Igen, hvad er det for et samfund der forventer det? Eller er der andre menneksers mening om hvordan man bør og skal?

(Jeg ved jo godt hvad du mener, men det er det der “samfund” jeg gerne vil have sat ord på)

Du kan jo spørge socialrådgivere, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, og alle andre om hvordan en ressourcestærk familie ser ud. Det er sjældent forældrene i den almene bolig, der nævnes. Det er dem, der signalerer velstand.


Jeg har siddet og lavet socioøkonomiske for børnehaverne i min kommune og der er bolig nu ikke en del af beregningen. Det er uddannelse, om forældrene er gift, deres nationalitet, om de er på overførselsindkomst, morens alder og indkomst, som tæller.
4
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 1073
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 120
Likede indlæg: 1786

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf TinaW » 8. okt 2018, 11:20

Hvor mange af jer er vokset op med en hjemmegående mor/far?
Nu hvor det beskrives at mange børn tager skade af, at blive adskilt fra deres primære omsorgsperson inden 2 års alderen?
Så burde de fleste af os vel, rende rundt med store ar på sjælen?
Min mor havde i hvert fald kun 3 måneders barsel med mig, og indtil min far blev selvstændig, da jeg var 8, der blev jeg og min lillebror passet fuldtid/efter skole.
Da han havde sit firma i kælderen i vores hus, så var min mor hjemme, så vi ikke behøvede at komme i fritidshjem osv. derefter.
Jeg siger ikke, at man ikke er blevet klogere og jeg siger heller ikke, at det er forkert at nogle børn kan tage varig skade, men vi skal vel flere generationer tilbage, før det var normen at kvinden var hjemmegående, end vores forældre?
Senest rettet af TinaW 8. okt 2018, 11:36, rettet i alt 1 gang.
7
JoyNips
Indlæg: 4435
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 594
Likede indlæg: 9428

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf JoyNips » 8. okt 2018, 11:24

0
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 2705
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 295
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 5315

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Purple Haze » 8. okt 2018, 12:31

FormerlyKnownAs skrev:
Purple Haze skrev:Det forventes i hvert fald stadigt at man fåt nogle børn.
Selvom det bliver mere og mere almindeligt ikke at gøre det.


Hvordan mener du? Og hvem forventer det, er det ift folks spørgsmål om hvornår man skal have børn, "du ændrer nok mening" osv., politikere etc? For mig er det interessante hvem det der samfund er specificeret som.

Fødselstallet er iøvrigt stigende :D


Det er ikke så lang tid siden der kørte en stats financierer kampagne der gik på at vi burde lave flere børn tidligere.
Det synes jeg i høj grad representere samfundet.

Derudover der der så “folk”, som når der er tilstrækkelig mange af dem også (på en måde) kan representere samfundet. Selvom det nemt er en “skæv” repræsentation. Og jeg oplever i hvert fald at flertallet mener normen er at man laver børn.
3
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
LaScrooge
Indlæg: 3186
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 858
Likede indlæg: 8518

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf LaScrooge » 8. okt 2018, 12:31

JoyNips skrev:
LaScrooge skrev:
JoyNips skrev:
LaScrooge skrev:Jeg tror at ens oplevelse af hvad "samfundet" forventer i høj grad er defineret af de ømme tæer man aktuelt selv er plaget af. Noget, man selv er uafklaret om og derfor mere nærtagende i forhold til. Det opleves som kritik og forventningsfuld fra omverdenen.

I mine øjne kan "samfundet" forstås som hhv befolkningen og som de institutioner, der sætter rammerne om vores liv. De faciliterer at bestemte retninger er nemmere at tage og giver derved et praj om hvilke værdier for det gode liv der gennemsyrer dette land. I Danmark er det fx gjort nemt at tage en uddannelse, og nemt at arbejde og have børn samtidig, sammenlignet med andre lande. Det er oprindeligt med udgangspunkt i idealer om chancelighed og substantiel lighed.


*nemt for forældre. Der er ikke tænkt så meget i barnets behov.


Det er jeg lodret uenig i.


Ok. Der er en del eksperter, der plæderer for at børn under 2 ikke bør komme i institution, men være sammen med deres forældre, og som mener at der er en sammenhæng mellem den tidlige institutionalisering og de problemer, mange af børnene oplever senerehen.

Fx Gideon Zlotnik:
Siger du, at mange af de urolige drenge, vi ser i dag, ser vi, fordi de har været i institution tidligt?

»Ja. Man er jo nødt til at spørge sig selv om, hvorfor vi har så mange urolige børn, når de kommer i skole. Og hvorfor så mange skal have medicin. Jeg mener, at man ikke kun skal søge kilden i skolen – ofte forværrer den det bare – men man skal søge forklaringen i de første leveår, hvor børn lever i en stressfuld verden hjemme og ude.


Eller Dion Sommer, udviklingspsykolog: https://www.information.dk/indland/2009 ... ngen-grund

Det er nemt for forældre at arbejde og have børn. Men det er ikke det optimale for barnet at komme i institution så tidligt og så meget, som vi gør her til lands.


Du skriver, at der ikke er tænkt på børnenes behov. Den påstand står i skærende kontrast til vores levende forskningsmiljøer, uddannelseskrav hvis man vil have med børn at gøre, de mange sikkerhedsforanstaltninger der er til for at beskytte børn, til vores foreningsliv. Vores samfund er yderst godt rustet til at sikre børn en tryg barndom, uanset om forældrene arbejder eller ej. At disse muligheder slagtes af elendige normeringer skyldes dels at normeringer og normative udmeldinger historisk set følger konjukturerne (når der er nedgangstider er det pludselig bedre for børn at blive passet af deres forældre, fx, mens opgangstider med deres større krav på arbejdskraft gerne taler for at børnene kan tåle institutionalisering) og af de herskende politiske ideologier. Pt har vi fx en regering og dominant politisk diskurs som er lodret imod enhver form for anerkendelse af strukturer, og gerne ser en så lille offentlig sektor og så lille en økonomisk omfordeling som overhovedet muligt.
At vi på nuværende tidspunkt har et speltsegment skyldes alene det, at vi er et overflodssamfund, hvor nogle har økonomisk overskud til at træffe andre valg, og at vi lever i en tidsalder, hvor vi til overflod kan påvirke hinanden med vores dårlige ideer.

Der er ikke enighed forskningsmæssigt om at det er skadeligt for børn at være i institution. Udviklingspyskologisk er den udslagsgivende faktor om barnet har en tryg eller en utryg tilknytning til forælderen/-rene og en tryg tilknytning smadres ikke af, at barnet er i institution.

Som et hensyn derudover, som man kan vælge at synes er irrelevant eller ej, er at langt de fleste mennesker rent faktisk er nødt til at have et arbejde. Med mindre man kan forsørge sig selv via en formue, så SKAL man arbejde. Og heldigvis for landets kvinder og vores sociale og økonomiske uafhængighed, så har vi velfungerende, egnede institutioner og skoler som kan bistå mere kvalificeret til barnets opvækst, udvikling og uddannelse end mange af os ville kunne på egen hånd.

Som en sidste kommentar, så synes jeg det er absurd at se i hvilken grad det voksne menneskes liv og tilværelse i denne forståelse 100% bliver et instrument til barnets trivsel defineret så utroligt snævert: ikke komme i institution før arbitrært sat alder (det varierer jo fra barn til barn hvornår det vil kunne trives i institution, inkl hvornår det e rklar til at starte i skolen), aldrig at flytte skole/by/ landsdel, helst intet opbrud i familien. Børn skal passes på men de bliver ikke skadet fundamentalt af forandringer og svære perioder. Og det tror jeg faktisk, at vi alle har anekdotisk bevis for, hvilket måske kan supplere det overvældende bevis herfor der kan aflæses af det nuværende civilisationsstade. Vi har aldrig haft det bedre og vi er født af mennesker, der er vokset op under nogle ganske andre vilkår. Og de er født af mennesker, der fik tæsk i skolen.
Senest rettet af LaScrooge 8. okt 2018, 13:38, rettet i alt 2 gange.
10
Allmost_Famous
Indlæg: 2263
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 400
Likede indlæg: 8159

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Allmost_Famous » 8. okt 2018, 12:34

1234 skrev:
Allmost_Famous skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Allmost_Famous skrev:Jeg oplever, at samfundet forventer, at man får sig en flok børn, køber en familiebil, og låner en masse penge til et hus, så man kan betale nogle renter, og signalere, at her har man styr på sagerne.

Hvis man som kvinde ikke ønsker børn, eller kun ønsker et enkelt barn, så er der åbenbart noget galt. Man kan nærmest blive helt umyndiggjort, og folk kan blive helt skeptiske, og betvivle ens realitetssans, hvis man tillader sig ikke at ville have flere børn.


Igen, hvad er det for et samfund der forventer det? Eller er der andre menneksers mening om hvordan man bør og skal?

(Jeg ved jo godt hvad du mener, men det er det der “samfund” jeg gerne vil have sat ord på)

Du kan jo spørge socialrådgivere, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, og alle andre om hvordan en ressourcestærk familie ser ud. Det er sjældent forældrene i den almene bolig, der nævnes. Det er dem, der signalerer velstand.


Jeg har siddet og lavet socioøkonomiske for børnehaverne i min kommune og der er bolig nu ikke en del af beregningen. Det er uddannelse, om forældrene er gift, deres nationalitet, om de er på overførselsindkomst, morens alder og indkomst, som tæller.

Der er mange tilgange til det, og du har helt ret i, at nogle også ser på de ting, du nævner. Jeg ved bare, at for andre, er det sandelig ikke sådan, det foregår.
0
I've said it before and I'll say it again...

:lol:
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2413
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 451
Likede indlæg: 3314

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 12:43

Purple Haze skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Purple Haze skrev:Det forventes i hvert fald stadigt at man fåt nogle børn.
Selvom det bliver mere og mere almindeligt ikke at gøre det.


Hvordan mener du? Og hvem forventer det, er det ift folks spørgsmål om hvornår man skal have børn, "du ændrer nok mening" osv., politikere etc? For mig er det interessante hvem det der samfund er specificeret som.

Fødselstallet er iøvrigt stigende :D


Det er ikke så lang tid siden der kørte en stats financierer kampagne der gik på at vi burde lave flere børn tidligere.
Det synes jeg i høj grad representere samfundet.

Derudover der der så “folk”, som når der er tilstrækkelig mange af dem også (på en måde) kan representere samfundet. Selvom det nemt er en “skæv” repræsentation. Og jeg oplever i hvert fald at flertallet mener normen er at man laver børn.


Men normen er vel også at få børn :genert: Der er flere der får end der ikke får. At nogle mennesker så mener at de skal have og særligt ytre deres holdning om og til dem ikke får er noget andet. Det er ligeså enerverende som dem der skal alt skal ytre deres mening om alt muligt andet ift hvordan folk indretter deres liv. Man bliver så træt. Vi har jo alle meninger, men dem der at man har pligt til at ytre den :nej:

Måske virkede den der kampagne, fødselstallet jo i hvert fald stigende. Om forældrene bliver yngre ved jeg ikke. Personligt trækker vi aldersstatistikken ned.
1
/Dullen
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2295
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 433
Likede indlæg: 5188

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Zinde » 8. okt 2018, 13:11

Sangius skrev:
Zinde skrev:Derudover synes jeg egentlig, jeg udtrykker mit synspunkt sagligt, afdæmpet og på et overordnet plan, så jeg ville sætte pris på, at vi kunne skrue lidt ned for beskyldningerne om at “hyle omsorgssvigt” og “shame/se ned på” familier, der gør som de fleste.


Jeg føler bare slet ikke, at du svarer på mine spørgsmål :gruble:

Anser man sine børn for projekter, hvis man glæder sig til at komme på arbejde?

Anser man sine børn for projekter, hvis man får dem passet i kort tid (tidligt?)?

Jeg er enig i, at samfundet ikke er bygget op om barnets behov. Jeg er bare i tvivl om, hvor du vil hen med den pointering :gruble:

Mange mennesker betragter det at blive forældre som et projekt på den måde, at de afsætter X antal måneder til barsel, hvorefter barnet sendes i en institution med en i bedste fald tvivlsom normering, så forældrene kan komme tilbage til deres rigtige liv på arbejdsmarkedet. Barnet bliver et fritidsprojekt på linie med en (omfattende) hobby. Børn og forældre bliver fremmedgjorte for hinanden i en grad, så forældrene føler sig pressede ved tanken om 3 ugers ferie med barnet, og hvor de sender barnet i institution på ikke-arbejdsdage, så de kan male hus/handle/bage i fred.

Jeg synes, jeg har forklaret, hvad jeg mener flere gange, men her er endnu et forsøg :)
3
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2295
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 433
Likede indlæg: 5188

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Zinde » 8. okt 2018, 13:15

HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(

Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om prioritering. Størsedelen af de hjemmegående, jeg kender, har fx fravalgt at eje ejendom, fordi det så ikke kunne løbe rundt økonomisk.

Faktisk hører jeg oftere “det ville jeg ikke kunne holde ud” fremfor “det har vi ikke råd til” som begrundelse for ikke at hjemmepasse sine børn.
3
Mann tracht und Gott lacht
Bergen
Indlæg: 657
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 13
Likede indlæg: 701

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 13:27

HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.
4
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2413
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 264
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4733

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Mistermor » 8. okt 2018, 13:30

Jeg synes, det er menneskers forventning om levestandard, der præger, hvordan de indretter sig. - Det, og så hvor meget de prioriterer deres arbejdsliv/at have en karriere.
Jeg tænker ikke, at det er samfundet, der forventer noget.

Den eneste forventning er vel, at barnet skal være skoleparat ved skolestart.
1
Bergen
Indlæg: 657
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 13
Likede indlæg: 701

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 13:30

Allmost_Famous skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Allmost_Famous skrev:Jeg oplever, at samfundet forventer, at man får sig en flok børn, køber en familiebil, og låner en masse penge til et hus, så man kan betale nogle renter, og signalere, at her har man styr på sagerne.

Hvis man som kvinde ikke ønsker børn, eller kun ønsker et enkelt barn, så er der åbenbart noget galt. Man kan nærmest blive helt umyndiggjort, og folk kan blive helt skeptiske, og betvivle ens realitetssans, hvis man tillader sig ikke at ville have flere børn.


Igen, hvad er det for et samfund der forventer det? Eller er der andre menneksers mening om hvordan man bør og skal?

(Jeg ved jo godt hvad du mener, men det er det der “samfund” jeg gerne vil have sat ord på)

Du kan jo spørge socialrådgivere, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, og alle andre om hvordan en ressourcestærk familie ser ud. Det er sjældent forældrene i den almene bolig, der nævnes. Det er dem, der signalerer velstand.



Signalerer velstand?

Jeg oplever Ikke, at alle de her faggrupper kategoriserer børn og familier ud fra bopælstype.

Er det normalt at opleve?
2
Allmost_Famous
Indlæg: 2263
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 400
Likede indlæg: 8159

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Allmost_Famous » 8. okt 2018, 13:35

Bergen skrev:Signalerer velstand?

Jeg oplever Ikke, at alle de her faggrupper kategoriserer børn og familier ud fra bopælstype.

Er det normalt at opleve?

Jeg aner da ikke hvad der er normalt for andre at opleve. Jeg kan bare konstatere, at jeg oplever det.
0
I've said it before and I'll say it again...

:lol:
Bergen
Indlæg: 657
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 13
Likede indlæg: 701

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 13:37

Zinde skrev:
Sangius skrev:
Zinde skrev:Derudover synes jeg egentlig, jeg udtrykker mit synspunkt sagligt, afdæmpet og på et overordnet plan, så jeg ville sætte pris på, at vi kunne skrue lidt ned for beskyldningerne om at “hyle omsorgssvigt” og “shame/se ned på” familier, der gør som de fleste.


Jeg føler bare slet ikke, at du svarer på mine spørgsmål :gruble:

Anser man sine børn for projekter, hvis man glæder sig til at komme på arbejde?

Anser man sine børn for projekter, hvis man får dem passet i kort tid (tidligt?)?

Jeg er enig i, at samfundet ikke er bygget op om barnets behov. Jeg er bare i tvivl om, hvor du vil hen med den pointering :gruble:

Mange mennesker betragter det at blive forældre som et projekt på den måde, at de afsætter X antal måneder til barsel, hvorefter barnet sendes i en institution med en i bedste fald tvivlsom normering, så forældrene kan komme tilbage til deres rigtige liv på arbejdsmarkedet. Barnet bliver et fritidsprojekt på linie med en (omfattende) hobby. Børn og forældre bliver fremmedgjorte for hinanden i en grad, så forældrene føler sig pressede ved tanken om 3 ugers ferie med barnet, og hvor de sender barnet i institution på ikke-arbejdsdage, så de kan male hus/handle/bage i fred.

Jeg synes, jeg har forklaret, hvad jeg mener flere gange, men her er endnu et forsøg :)


Hvor møder man de mange mennesker? Jeg møder dem ikke rigtigt. Jeg møder forældre, der træffer andre valg og end os, men ikke mange hvor børnene ligefrem har de vilkår, som her beskrives.

Måske er det bare ikke sort/hvidt. Jeg kunne nemlig godt finde på at aflevere i børnehave, da det var den tid på en fri- eller feriedag. Uden dårlig samvittighed. Og uden at bruge over 10-20 timer i snit dernede om ugen.
3
Bergen
Indlæg: 657
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 13
Likede indlæg: 701

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 13:38

Allmost_Famous skrev:
Bergen skrev:Signalerer velstand?

Jeg oplever Ikke, at alle de her faggrupper kategoriserer børn og familier ud fra bopælstype.

Er det normalt at opleve?

Jeg aner da ikke hvad der er normalt for andre at opleve. Jeg kan bare konstatere, at jeg oplever det.


Okay jeg er bare ikke enig i at det er en gængs målestok i samfundet for ressourcesvag/stærke familier.
1

Tilbage til "Forældre"