Hvad synes du at samfundet forventer?

Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 3233
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 364
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 6424

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Purple Haze » 8. okt 2018, 12:31

FormerlyKnownAs skrev:
Purple Haze skrev:Det forventes i hvert fald stadigt at man fåt nogle børn.
Selvom det bliver mere og mere almindeligt ikke at gøre det.


Hvordan mener du? Og hvem forventer det, er det ift folks spørgsmål om hvornår man skal have børn, "du ændrer nok mening" osv., politikere etc? For mig er det interessante hvem det der samfund er specificeret som.

Fødselstallet er iøvrigt stigende :D


Det er ikke så lang tid siden der kørte en stats financierer kampagne der gik på at vi burde lave flere børn tidligere.
Det synes jeg i høj grad representere samfundet.

Derudover der der så “folk”, som når der er tilstrækkelig mange af dem også (på en måde) kan representere samfundet. Selvom det nemt er en “skæv” repræsentation. Og jeg oplever i hvert fald at flertallet mener normen er at man laver børn.
3
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
LaScrooge
Indlæg: 3932
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 986
Likede indlæg: 11112

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf LaScrooge » 8. okt 2018, 12:31

JoyNips skrev:
LaScrooge skrev:
JoyNips skrev:
LaScrooge skrev:Jeg tror at ens oplevelse af hvad "samfundet" forventer i høj grad er defineret af de ømme tæer man aktuelt selv er plaget af. Noget, man selv er uafklaret om og derfor mere nærtagende i forhold til. Det opleves som kritik og forventningsfuld fra omverdenen.

I mine øjne kan "samfundet" forstås som hhv befolkningen og som de institutioner, der sætter rammerne om vores liv. De faciliterer at bestemte retninger er nemmere at tage og giver derved et praj om hvilke værdier for det gode liv der gennemsyrer dette land. I Danmark er det fx gjort nemt at tage en uddannelse, og nemt at arbejde og have børn samtidig, sammenlignet med andre lande. Det er oprindeligt med udgangspunkt i idealer om chancelighed og substantiel lighed.


*nemt for forældre. Der er ikke tænkt så meget i barnets behov.


Det er jeg lodret uenig i.


Ok. Der er en del eksperter, der plæderer for at børn under 2 ikke bør komme i institution, men være sammen med deres forældre, og som mener at der er en sammenhæng mellem den tidlige institutionalisering og de problemer, mange af børnene oplever senerehen.

Fx Gideon Zlotnik:
Siger du, at mange af de urolige drenge, vi ser i dag, ser vi, fordi de har været i institution tidligt?

»Ja. Man er jo nødt til at spørge sig selv om, hvorfor vi har så mange urolige børn, når de kommer i skole. Og hvorfor så mange skal have medicin. Jeg mener, at man ikke kun skal søge kilden i skolen – ofte forværrer den det bare – men man skal søge forklaringen i de første leveår, hvor børn lever i en stressfuld verden hjemme og ude.


Eller Dion Sommer, udviklingspsykolog: https://www.information.dk/indland/2009 ... ngen-grund

Det er nemt for forældre at arbejde og have børn. Men det er ikke det optimale for barnet at komme i institution så tidligt og så meget, som vi gør her til lands.


Du skriver, at der ikke er tænkt på børnenes behov. Den påstand står i skærende kontrast til vores levende forskningsmiljøer, uddannelseskrav hvis man vil have med børn at gøre, de mange sikkerhedsforanstaltninger der er til for at beskytte børn, til vores foreningsliv. Vores samfund er yderst godt rustet til at sikre børn en tryg barndom, uanset om forældrene arbejder eller ej. At disse muligheder slagtes af elendige normeringer skyldes dels at normeringer og normative udmeldinger historisk set følger konjukturerne (når der er nedgangstider er det pludselig bedre for børn at blive passet af deres forældre, fx, mens opgangstider med deres større krav på arbejdskraft gerne taler for at børnene kan tåle institutionalisering) og af de herskende politiske ideologier. Pt har vi fx en regering og dominant politisk diskurs som er lodret imod enhver form for anerkendelse af strukturer, og gerne ser en så lille offentlig sektor og så lille en økonomisk omfordeling som overhovedet muligt.
At vi på nuværende tidspunkt har et speltsegment skyldes alene det, at vi er et overflodssamfund, hvor nogle har økonomisk overskud til at træffe andre valg, og at vi lever i en tidsalder, hvor vi til overflod kan påvirke hinanden med vores dårlige ideer.

Der er ikke enighed forskningsmæssigt om at det er skadeligt for børn at være i institution. Udviklingspyskologisk er den udslagsgivende faktor om barnet har en tryg eller en utryg tilknytning til forælderen/-rene og en tryg tilknytning smadres ikke af, at barnet er i institution.

Som et hensyn derudover, som man kan vælge at synes er irrelevant eller ej, er at langt de fleste mennesker rent faktisk er nødt til at have et arbejde. Med mindre man kan forsørge sig selv via en formue, så SKAL man arbejde. Og heldigvis for landets kvinder og vores sociale og økonomiske uafhængighed, så har vi velfungerende, egnede institutioner og skoler som kan bistå mere kvalificeret til barnets opvækst, udvikling og uddannelse end mange af os ville kunne på egen hånd.

Som en sidste kommentar, så synes jeg det er absurd at se i hvilken grad det voksne menneskes liv og tilværelse i denne forståelse 100% bliver et instrument til barnets trivsel defineret så utroligt snævert: ikke komme i institution før arbitrært sat alder (det varierer jo fra barn til barn hvornår det vil kunne trives i institution, inkl hvornår det e rklar til at starte i skolen), aldrig at flytte skole/by/ landsdel, helst intet opbrud i familien. Børn skal passes på men de bliver ikke skadet fundamentalt af forandringer og svære perioder. Og det tror jeg faktisk, at vi alle har anekdotisk bevis for, hvilket måske kan supplere det overvældende bevis herfor der kan aflæses af det nuværende civilisationsstade. Vi har aldrig haft det bedre og vi er født af mennesker, der er vokset op under nogle ganske andre vilkår. Og de er født af mennesker, der fik tæsk i skolen.
Senest rettet af LaScrooge 8. okt 2018, 13:38, rettet i alt 2 gange.
11
Allmost_Famous
Indlæg: 2297
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 410
Likede indlæg: 8273

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Allmost_Famous » 8. okt 2018, 12:34

1234 skrev:
Allmost_Famous skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Allmost_Famous skrev:Jeg oplever, at samfundet forventer, at man får sig en flok børn, køber en familiebil, og låner en masse penge til et hus, så man kan betale nogle renter, og signalere, at her har man styr på sagerne.

Hvis man som kvinde ikke ønsker børn, eller kun ønsker et enkelt barn, så er der åbenbart noget galt. Man kan nærmest blive helt umyndiggjort, og folk kan blive helt skeptiske, og betvivle ens realitetssans, hvis man tillader sig ikke at ville have flere børn.


Igen, hvad er det for et samfund der forventer det? Eller er der andre menneksers mening om hvordan man bør og skal?

(Jeg ved jo godt hvad du mener, men det er det der “samfund” jeg gerne vil have sat ord på)

Du kan jo spørge socialrådgivere, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, og alle andre om hvordan en ressourcestærk familie ser ud. Det er sjældent forældrene i den almene bolig, der nævnes. Det er dem, der signalerer velstand.


Jeg har siddet og lavet socioøkonomiske for børnehaverne i min kommune og der er bolig nu ikke en del af beregningen. Det er uddannelse, om forældrene er gift, deres nationalitet, om de er på overførselsindkomst, morens alder og indkomst, som tæller.

Der er mange tilgange til det, og du har helt ret i, at nogle også ser på de ting, du nævner. Jeg ved bare, at for andre, er det sandelig ikke sådan, det foregår.
0
I've said it before and I'll say it again...

:lol:
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 3862
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 744
Likede indlæg: 6254

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 12:43

Purple Haze skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Purple Haze skrev:Det forventes i hvert fald stadigt at man fåt nogle børn.
Selvom det bliver mere og mere almindeligt ikke at gøre det.


Hvordan mener du? Og hvem forventer det, er det ift folks spørgsmål om hvornår man skal have børn, "du ændrer nok mening" osv., politikere etc? For mig er det interessante hvem det der samfund er specificeret som.

Fødselstallet er iøvrigt stigende :D


Det er ikke så lang tid siden der kørte en stats financierer kampagne der gik på at vi burde lave flere børn tidligere.
Det synes jeg i høj grad representere samfundet.

Derudover der der så “folk”, som når der er tilstrækkelig mange af dem også (på en måde) kan representere samfundet. Selvom det nemt er en “skæv” repræsentation. Og jeg oplever i hvert fald at flertallet mener normen er at man laver børn.


Men normen er vel også at få børn :genert: Der er flere der får end der ikke får. At nogle mennesker så mener at de skal have og særligt ytre deres holdning om og til dem ikke får er noget andet. Det er ligeså enerverende som dem der skal alt skal ytre deres mening om alt muligt andet ift hvordan folk indretter deres liv. Man bliver så træt. Vi har jo alle meninger, men dem der at man har pligt til at ytre den :nej:

Måske virkede den der kampagne, fødselstallet jo i hvert fald stigende. Om forældrene bliver yngre ved jeg ikke. Personligt trækker vi aldersstatistikken ned.
1
/Dullen
Bergen
Indlæg: 1138
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 27
Likede indlæg: 1472

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 13:27

HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.
2
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 3136
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 369
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 6387

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Mistermor » 8. okt 2018, 13:30

Jeg synes, det er menneskers forventning om levestandard, der præger, hvordan de indretter sig. - Det, og så hvor meget de prioriterer deres arbejdsliv/at have en karriere.
Jeg tænker ikke, at det er samfundet, der forventer noget.

Den eneste forventning er vel, at barnet skal være skoleparat ved skolestart.
1
Bergen
Indlæg: 1138
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 27
Likede indlæg: 1472

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 13:30

Allmost_Famous skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Allmost_Famous skrev:Jeg oplever, at samfundet forventer, at man får sig en flok børn, køber en familiebil, og låner en masse penge til et hus, så man kan betale nogle renter, og signalere, at her har man styr på sagerne.

Hvis man som kvinde ikke ønsker børn, eller kun ønsker et enkelt barn, så er der åbenbart noget galt. Man kan nærmest blive helt umyndiggjort, og folk kan blive helt skeptiske, og betvivle ens realitetssans, hvis man tillader sig ikke at ville have flere børn.


Igen, hvad er det for et samfund der forventer det? Eller er der andre menneksers mening om hvordan man bør og skal?

(Jeg ved jo godt hvad du mener, men det er det der “samfund” jeg gerne vil have sat ord på)

Du kan jo spørge socialrådgivere, sagsbehandlere, pædagoger, lærere, og alle andre om hvordan en ressourcestærk familie ser ud. Det er sjældent forældrene i den almene bolig, der nævnes. Det er dem, der signalerer velstand.



Signalerer velstand?

Jeg oplever Ikke, at alle de her faggrupper kategoriserer børn og familier ud fra bopælstype.

Er det normalt at opleve?
2
Allmost_Famous
Indlæg: 2297
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 410
Likede indlæg: 8273

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Allmost_Famous » 8. okt 2018, 13:35

Bergen skrev:Signalerer velstand?

Jeg oplever Ikke, at alle de her faggrupper kategoriserer børn og familier ud fra bopælstype.

Er det normalt at opleve?

Jeg aner da ikke hvad der er normalt for andre at opleve. Jeg kan bare konstatere, at jeg oplever det.
0
I've said it before and I'll say it again...

:lol:
Bergen
Indlæg: 1138
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 27
Likede indlæg: 1472

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 13:37

Zinde skrev:
Sangius skrev:
Zinde skrev:Derudover synes jeg egentlig, jeg udtrykker mit synspunkt sagligt, afdæmpet og på et overordnet plan, så jeg ville sætte pris på, at vi kunne skrue lidt ned for beskyldningerne om at “hyle omsorgssvigt” og “shame/se ned på” familier, der gør som de fleste.


Jeg føler bare slet ikke, at du svarer på mine spørgsmål :gruble:

Anser man sine børn for projekter, hvis man glæder sig til at komme på arbejde?

Anser man sine børn for projekter, hvis man får dem passet i kort tid (tidligt?)?

Jeg er enig i, at samfundet ikke er bygget op om barnets behov. Jeg er bare i tvivl om, hvor du vil hen med den pointering :gruble:

Mange mennesker betragter det at blive forældre som et projekt på den måde, at de afsætter X antal måneder til barsel, hvorefter barnet sendes i en institution med en i bedste fald tvivlsom normering, så forældrene kan komme tilbage til deres rigtige liv på arbejdsmarkedet. Barnet bliver et fritidsprojekt på linie med en (omfattende) hobby. Børn og forældre bliver fremmedgjorte for hinanden i en grad, så forældrene føler sig pressede ved tanken om 3 ugers ferie med barnet, og hvor de sender barnet i institution på ikke-arbejdsdage, så de kan male hus/handle/bage i fred.

Jeg synes, jeg har forklaret, hvad jeg mener flere gange, men her er endnu et forsøg :)


Hvor møder man de mange mennesker? Jeg møder dem ikke rigtigt. Jeg møder forældre, der træffer andre valg og end os, men ikke mange hvor børnene ligefrem har de vilkår, som her beskrives.

Måske er det bare ikke sort/hvidt. Jeg kunne nemlig godt finde på at aflevere i børnehave, da det var den tid på en fri- eller feriedag. Uden dårlig samvittighed. Og uden at bruge over 10-20 timer i snit dernede om ugen.
3
Bergen
Indlæg: 1138
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 27
Likede indlæg: 1472

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 13:38

Allmost_Famous skrev:
Bergen skrev:Signalerer velstand?

Jeg oplever Ikke, at alle de her faggrupper kategoriserer børn og familier ud fra bopælstype.

Er det normalt at opleve?

Jeg aner da ikke hvad der er normalt for andre at opleve. Jeg kan bare konstatere, at jeg oplever det.


Okay jeg er bare ikke enig i at det er en gængs målestok i samfundet for ressourcesvag/stærke familier.
1
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 3862
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 744
Likede indlæg: 6254

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 13:44

Bergen skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.


Jeg havde fuldstændig misset At der var en reference direkte til mig. Hvor har du fra at min mand/vi er rige Paw?? Det er altså ikke tilfældet. I de 2,5 år vi lige har været i Dk har vi ikke haft vanvittigt meget at gøre godt med, det var temmelig stramt til tider. Min mand har abejdet fuldtid og bygget hus i weekenden, jeg har studeret og abejdet ved siden af. Jeg var også nødt til at have en indtægt så det kunne løbe rundt. Som du selv skriver.

Vi prioriterede at have lave udgifter og bo i sommerhus som ikke er egnet til helårsbolig- endnu, så vi kunne frigøre tid og økonomi og bygge videre på huset. Vi rejste 1 gang. Droppede julegaver os imellem, tøjindkøb osv. Det er ikke fordi at vi vælter os i penge når vi er i Dk og arbejder under almindelige forhold. Vi prioriterer at leve billigt indenfor de rammer vi sætter for os selv. Jeg vil hellere bo ude på landet i et billigt sommerhus, end dyrt midt i byen. Vi spiste sjældent ude, vi rejste 1 gang i de år på en afbudsrejse. Det er jo bare sådan vi prioriterer. Tid frem for andre goder.

Var vi i Dk og kun levede af min mands løn ville vi ikke have råd til at købe hus som det er nu.

Fordi vi er i udlandet lige nu gør det os heller ikke rige. Tværtimod. Der skal en lille ændring til for at det ikke kan betale sig for os at være her og vi ville dermed have det samme eller mere hvis vi var i Dk.

Jeg siger ikke at vi er fattige, det ved jeg godt at vi ikke er. Men der jo ingen der kender vores økonomi end os. Og rige er vi altså ikke. Langt fra.

Man behøver ikke være rig for prioritere tid. Der er en masse andre faktorer der spiller ind. Jeg læser for tiden mest om folk der bryder ud af normerne og lever skrabet for at have tiden,
og ikke arbejde mere og tjene mere for at have tid.
Senest rettet af FormerlyKnownAs 8. okt 2018, 14:20, rettet i alt 3 gange.
1
/Dullen
LaScrooge
Indlæg: 3932
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 986
Likede indlæg: 11112

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf LaScrooge » 8. okt 2018, 13:45

Grundlæggende er det bare det nemmeste i verden at udtale sig om hvad andre kan eller burde gøre. Der er absurd meget skyld og skam smurt ud over det hele. Det virker lidt som om vi har et børnepoliti der står klar med domme om egoisme og vanrygt, ud fra en meget snæver forståelse af, hvad der skaber en god opvækst og hvad der animerer dem, der ikke deler den holdning eller de prioriteringer. Det er snæversynet.
15
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 6270
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 673
Likede indlæg: 14423

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Sangius » 8. okt 2018, 13:57

Zinde skrev:
Sangius skrev:
Zinde skrev:Derudover synes jeg egentlig, jeg udtrykker mit synspunkt sagligt, afdæmpet og på et overordnet plan, så jeg ville sætte pris på, at vi kunne skrue lidt ned for beskyldningerne om at “hyle omsorgssvigt” og “shame/se ned på” familier, der gør som de fleste.


Jeg føler bare slet ikke, at du svarer på mine spørgsmål :gruble:

Anser man sine børn for projekter, hvis man glæder sig til at komme på arbejde?

Anser man sine børn for projekter, hvis man får dem passet i kort tid (tidligt?)?

Jeg er enig i, at samfundet ikke er bygget op om barnets behov. Jeg er bare i tvivl om, hvor du vil hen med den pointering :gruble:

Mange mennesker betragter det at blive forældre som et projekt på den måde, at de afsætter X antal måneder til barsel, hvorefter barnet sendes i en institution med en i bedste fald tvivlsom normering, så forældrene kan komme tilbage til deres rigtige liv på arbejdsmarkedet. Barnet bliver et fritidsprojekt på linie med en (omfattende) hobby. Børn og forældre bliver fremmedgjorte for hinanden i en grad, så forældrene føler sig pressede ved tanken om 3 ugers ferie med barnet, og hvor de sender barnet i institution på ikke-arbejdsdage, så de kan male hus/handle/bage i fred.

Jeg synes, jeg har forklaret, hvad jeg mener flere gange, men her er endnu et forsøg :)


Jeg synes så aldrig du besvarer mine spørgsmål, som jeg har stillet flere gange. Jeg læser, at du tror du kan vurdere en forælder ud fra nogle enkeltstående situationer/sætninger, hvilket jeg finder absurd.

Skal man blive hjemmegående, før ens børn kan trives?
2
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 3136
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 369
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 6387

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Mistermor » 8. okt 2018, 13:57

LaScrooge skrev:
Som en sidste kommentar, så synes jeg det er absurd at se i hvilken grad det voksne menneskes liv og tilværelse i denne forståelse 100% bliver et instrument til barnets trivsel defineret så utroligt snævert: ikke komme i institution før arbitrært sat alder (det varierer jo fra barn til barn hvornår det vil kunne trives i institution, inkl hvornår det e rklar til at starte i skolen), aldrig at flytte skole/by/ landsdel, helst intet opbrud i familien. Børn skal passes på men de bliver ikke skadet fundamentalt af forandringer og svære perioder. Og det tror jeg faktisk, at vi alle har anekdotisk bevis for, hvilket måske kan supplere det overvældende bevis herfor der kan aflæses af det nuværende civilisationsstade. Vi har aldrig haft det bedre og vi er født af mennesker, der er vokset op under nogle ganske andre vilkår. Og de er født af mennesker, der fik tæsk i skolen.


Jeg er uenig.

Det er klart, at udviklingen i sig selv dvs. mere viden, bedre levestandard, flere opfindelser osv gør, at vi har det bedre end vore forældre eller bedsteforældre havde. Det giver bare ingen mening at "måle bagud". Så vil alting jo være godt nok.

Jeg synes, det er en skam, at vi i stedet for at anerkende, at der ER ting, der er bedre end andre, bortforklarer fordi vi ikke vil rammes af, at vi selv har gjort ting, der har præget vores børn negativt. Og jeg synes ikke, vi bør nøjes med at tale om, hvad der skader børn fundamentalt, - vi kan også godt tale om, hvad der bare kommer til at påvirke børnene i negativ retning meget eller længe.

Det er anerkendt blandt psykologer osv, at små børn ikke har behov for at komme ud og blive passet. De har brug for tilknytning, omsorg og kærlighed. At der er et spænd i, hvordan børn udvikler sig, ændrer ikke på, at vi sender børn i vuggestue for "samfundets" skyld.

Børn har brug for begge forældre, og en skilsmisse rammer dem meget hårdt. - At der også er forhold, hvor vold eller andet gør, at skilsmisse er bedre, ændrer ikke på, at det optimale for børn er, at de har adgang til begge forældre, hvis de har prøvet at have begge to.

Det er også det optimale, at børn hver dag får nærvær, kærlighed og omsorg fra deres forældre. Det er børns behov.

Somme tider bliver vi nødt til at blive skilt for ikke at blive sindssyge, eller vi må arbejde, fordi der skal penge ind til husleje, men lad os dog kalde en spade en spade. Vi skader vores børn ved at blive skilt. Jeg forstår ikke, vi skal lade som om, vi ikke gør. Jeg kan stadig huske, hvordan mine børn reagerede, da jeg fortalte dem, at vi skulle skilles.


Og jeg synes jo, at mange unge mennesker mangler så mange kompetencer - ikke mindst praktiske. Det er tydeligt, at mange af dem aldrig har taget del i praktiske gøremål i hjemmet (jævnfør Zindes indlæg om, at børnene bliver sendt i institution, når der skal males eller gøres rent) Ligesom deres paratviden er meget mindre end min generations.
1
Bergen
Indlæg: 1138
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 27
Likede indlæg: 1472

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 13:59

Zinde skrev:
Bergen skrev:
Zinde skrev:
Sangius skrev:
Zinde skrev:Derudover synes jeg egentlig, jeg udtrykker mit synspunkt sagligt, afdæmpet og på et overordnet plan, så jeg ville sætte pris på, at vi kunne skrue lidt ned for beskyldningerne om at “hyle omsorgssvigt” og “shame/se ned på” familier, der gør som de fleste.


Jeg føler bare slet ikke, at du svarer på mine spørgsmål :gruble:

Anser man sine børn for projekter, hvis man glæder sig til at komme på arbejde?

Anser man sine børn for projekter, hvis man får dem passet i kort tid (tidligt?)?

Jeg er enig i, at samfundet ikke er bygget op om barnets behov. Jeg er bare i tvivl om, hvor du vil hen med den pointering :gruble:

Mange mennesker betragter det at blive forældre som et projekt på den måde, at de afsætter X antal måneder til barsel, hvorefter barnet sendes i en institution med en i bedste fald tvivlsom normering, så forældrene kan komme tilbage til deres rigtige liv på arbejdsmarkedet. Barnet bliver et fritidsprojekt på linie med en (omfattende) hobby. Børn og forældre bliver fremmedgjorte for hinanden i en grad, så forældrene føler sig pressede ved tanken om 3 ugers ferie med barnet, og hvor de sender barnet i institution på ikke-arbejdsdage, så de kan male hus/handle/bage i fred.

Jeg synes, jeg har forklaret, hvad jeg mener flere gange, men her er endnu et forsøg :)


Hvor møder man de mange mennesker? Jeg møder dem ikke rigtigt. Jeg møder forældre, der træffer andre valg og end os, men ikke mange hvor børnene ligefrem har de vilkår, som her beskrives.

Måske er det bare ikke sort/hvidt. Jeg kunne nemlig godt finde på at aflevere i børnehave, da det var den tid på en fri- eller feriedag. Uden dårlig samvittighed. Og uden at bruge over 10-20 timer i snit dernede om ugen.

Det er da dejligt, at du ikke møder dem. Her er der mange af dem.


Fair nok.
0

Tilbage til "Forældre"