Hvad synes du at samfundet forventer?

Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 3962
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 550
Likede indlæg: 10525

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf HappyPaww » 8. okt 2018, 16:25

FormerlyKnownAs skrev:
HappyPaww skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Bergen skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.


Jeg havde fuldstændig misset At der var en reference direkte til mig. Hvor har du fra at min mand/vi er rige Paw?? Det er altså ikke tilfældet. I de 2,5 år vi lige har været i Dk har vi ikke haft vanvittigt meget at gøre godt med, det var temmelig stramt til tider. Min mand har abejdet fuldtid og bygget hus i weekenden, jeg har studeret og abejdet ved siden af. Jeg var også nødt til at have en indtægt så det kunne løbe rundt. Som du selv skriver.

Vi prioriterede at have lave udgifter og bo i sommerhus som ikke er egnet til helårsbolig- endnu, så vi kunne frigøre tid og økonomi og bygge videre på huset. Vi rejste 1 gang. Droppede julegaver os imellem, tøjindkøb osv. Det er ikke fordi at vi vælter os i penge når vi er i Dk og arbejder under almindelige forhold. Vi prioriterer at leve billigt indenfor de rammer vi sætter for os selv. Jeg vil hellere bo ude på landet i et billigt sommerhus, end dyrt midt i byen. Vi spiste sjældent ude, vi rejste 1 gang i de år på en afbudsrejse. Det er jo bare sådan vi prioriterer. Tid frem for andre goder.

Var vi i Dk og kun levede af min mands løn ville vi ikke have råd til at købe hus som det er nu.

Fordi vi er i udlandet lige nu gør det os heller ikke rige. Tværtimod. Der skal en lille ændring til for at det ikke kan betale sig for os at være her og vi ville dermed have det samme eller mere hvis vi var i Dk.

Jeg siger ikke at vi er fattige, det ved jeg godt at vi ikke er. Men der jo ingen der kender vores økonomi end os. Og rige er vi altså ikke. Langt fra.

Man behøver ikke være rig for prioritere tid. Der er en masse andre faktorer der spiller ind. Jeg læser for tiden mest om folk der bryder ud af normerne og lever skrabet for at have tiden,
og ikke arbejde mere og tjene mere for at have tid.

Selvfølgelig kender jeg ikke til jeres privatøkonomi andet end at jeg går ud fra, at når I bor i et u-land og med din mands nok pæne løn (det har man i hvert fald oftest som udstationeret), er leveomkostningerne dermed utroligt lave sammenlignet med hvis I boede i DK. Derfor kan jeres situation ikke rigtig sammenlignes med en gennemsnitsfamilie i DK, når I er derude.

Når I er i DK er det jo netop noget andet for her er leveomkostningerne jo rigtig høje, selvfølgelig med regionale forskelle i boligpriser.

Jeg synes bare der er en tendens til at nogen pointerer så meget at det handler om prioritering. Det gør det til en vis grad ja, men selv hvis vi var villige til at flytte på landet ville det stadig være nødvendigt for os begge at arbejde. Og så ville deltid absolut være nødvendigt pga transporttid som skal lægges oveni - og der er virkelig ikke mange deltidsjob i særlig mange brancher.

Jeg har endnu til gode at se 25-32 timers stillinger som passer til min profil. Søger jeg udenfor mit felt får jeg at vide at jeg er overkvalificeret og vil komme til at kede mig = de er bange for at ansætte mig på trods af at jeg intet har imod mindre spændende opgaver og lønnedgang i en periode.


Sorry, men du tager altså helt fejl for vores vedkommende.

Leveomkostningerne her er markant dyrere end i Dk. Med mindre at vi vil leve af ris og fisk og hjemmeskole vores søn og bi i et blikskur. Boligpriserne er absurd høje. Vi bruger dobbelt så meget på leveomkostninger her end i Dk.

Man får ikke en høj løn på udviklingsprojekter. Man får en kompensation for at være i et u-land. Det vi kan spare op her er ikke mere end vi kan i Dk hvis vi var under samme forhold som de foregående år hvor han arbejder fuldtid og jeg deltid.

Det er temmelig misforstået hvis man tror at alle expats lever fedt og tjener kassen.

Okay, det beklager jeg så - jeg kender nok mest til andre expat forhold hvor det absolut ikke kan sammenlignes ned DK.

Men det ændrer ikke på mit synspunkt om, at det altså er meget svært for mange at prioritere sig ud af hele problemet med institutionalisering af børn osv - for mulighederne er der simpelthen ikke.
0
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 3854
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 744
Likede indlæg: 6244

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 16:28

SurSødSovs skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
HappyPaww skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Bergen skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.


Jeg havde fuldstændig misset At der var en reference direkte til mig. Hvor har du fra at min mand/vi er rige Paw?? Det er altså ikke tilfældet. I de 2,5 år vi lige har været i Dk har vi ikke haft vanvittigt meget at gøre godt med, det var temmelig stramt til tider. Min mand har abejdet fuldtid og bygget hus i weekenden, jeg har studeret og abejdet ved siden af. Jeg var også nødt til at have en indtægt så det kunne løbe rundt. Som du selv skriver.

Vi prioriterede at have lave udgifter og bo i sommerhus som ikke er egnet til helårsbolig- endnu, så vi kunne frigøre tid og økonomi og bygge videre på huset. Vi rejste 1 gang. Droppede julegaver os imellem, tøjindkøb osv. Det er ikke fordi at vi vælter os i penge når vi er i Dk og arbejder under almindelige forhold. Vi prioriterer at leve billigt indenfor de rammer vi sætter for os selv. Jeg vil hellere bo ude på landet i et billigt sommerhus, end dyrt midt i byen. Vi spiste sjældent ude, vi rejste 1 gang i de år på en afbudsrejse. Det er jo bare sådan vi prioriterer. Tid frem for andre goder.

Var vi i Dk og kun levede af min mands løn ville vi ikke have råd til at købe hus som det er nu.

Fordi vi er i udlandet lige nu gør det os heller ikke rige. Tværtimod. Der skal en lille ændring til for at det ikke kan betale sig for os at være her og vi ville dermed have det samme eller mere hvis vi var i Dk.

Jeg siger ikke at vi er fattige, det ved jeg godt at vi ikke er. Men der jo ingen der kender vores økonomi end os. Og rige er vi altså ikke. Langt fra.

Man behøver ikke være rig for prioritere tid. Der er en masse andre faktorer der spiller ind. Jeg læser for tiden mest om folk der bryder ud af normerne og lever skrabet for at have tiden,
og ikke arbejde mere og tjene mere for at have tid.

Selvfølgelig kender jeg ikke til jeres privatøkonomi andet end at jeg går ud fra, at når I bor i et u-land og med din mands nok pæne løn (det har man i hvert fald oftest som udstationeret), er leveomkostningerne dermed utroligt lave sammenlignet med hvis I boede i DK. Derfor kan jeres situation ikke rigtig sammenlignes med en gennemsnitsfamilie i DK, når I er derude.

Når I er i DK er det jo netop noget andet for her er leveomkostningerne jo rigtig høje, selvfølgelig med regionale forskelle i boligpriser.

Jeg synes bare der er en tendens til at nogen pointerer så meget at det handler om prioritering. Det gør det til en vis grad ja, men selv hvis vi var villige til at flytte på landet ville det stadig være nødvendigt for os begge at arbejde. Og så ville deltid absolut være nødvendigt pga transporttid som skal lægges oveni - og der er virkelig ikke mange deltidsjob i særlig mange brancher.

Jeg har endnu til gode at se 25-32 timers stillinger som passer til min profil. Søger jeg udenfor mit felt får jeg at vide at jeg er overkvalificeret og vil komme til at kede mig = de er bange for at ansætte mig på trods af at jeg intet har imod mindre spændende opgaver og lønnedgang i en periode.


Sorry, men du tager altså helt fejl for vores vedkommende.

Leveomkostningerne her er markant dyrere end i Dk. Med mindre at vi vil leve af ris og fisk og hjemmeskole vores søn og bi i et blikskur. Boligpriserne er absurd høje. Vi bruger dobbelt så meget på leveomkostninger her end i Dk.

Man får ikke en høj løn på udviklingsprojekter. Man får en kompensation for at være i et u-land. Det vi kan spare op her er ikke mere end vi kan i Dk hvis vi var under samme forhold som de foregående år hvor han arbejder fuldtid og jeg deltid.

Det er temmelig misforstået hvis man tror at alle expats lever fedt og tjener kassen.


Det er vist en normal misforståelse. Jeg ville også selv have flere penge til rådighed/opsparing ved at flytte retur til Danmark.

Mit barn har nu aldrig været et projekt eller forsømt, fordi jeg lever efter nogle andre værdier, end jeg ville gøre, hvis jeg havde valgt at være hjemmegående husmor.


Præcis. Vi bor ude fordi vi kan lide det liv, ikke fordi vi tjener på det. Det ville være meget billigere og mere komfortabelt at være i Dk. Men vi har udlængsel så derfor gør vi det.

Netop af økonomiske årsager bliver det her også sidste gang regner vi med. Vi har ikke råd til det med to børn i skole/Day care. Firmaerne har ikke råd. Færre og færre kommer ud på familiekontrakter fordi det er så dyrt.
1
/Dullen
JoyNips
Indlæg: 5144
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 672
Likede indlæg: 11781

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf JoyNips » 8. okt 2018, 19:36

Bergen skrev:Men skal det ligefrem være svært at gå på arbejde?

Hvis man ikke kan lide tilbuddet, så kan man jo vælge det fra. Det koster, men sådan er det jo hele livet med de valg, man tager.


Hvis det er den pointe, du får ud af mine indlæg, så tror jeg ikke, du har forstået særlig meget af det, jeg skriver. :)
0
1234
Indlæg: 1805
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 89
Likede indlæg: 2260

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf 1234 » 9. okt 2018, 04:42

Jeg synes det naivt at tro samfundet ikke har forventninger. Vi har bygget vores samfund på en to-indkomst model, som kræver at vores børn er i institution. Vi har verdens højest andel af børn i i institution og en af verdens højest erhvervsfrekvenser for kvinder. I EU-rapport kan man læse om, hvordan EU forsøger at få alle lande til at gå den vej og medierne problematisere ofte den høje andel kvinder på deltid. Det samme sker i EU regi her er Holland bare værre end os. Der er forventninger for vores samfund kan simpelthen ikke bære hvis halvdelen af forældrene gik hjemme. Og slet ikke hvis det var kvinderne der i dag er bedst uddannet.
2
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 3126
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 368
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 6371

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Mistermor » 9. okt 2018, 09:46

Man behøver jo ikke at gå hjemme alle årene, barnet er hjemmeboende.
F.eks. kunne man vælge, at barnet ikke skulle passes ude inden børnehavealderen, eller at man ville give barnet et år i børnehave for at forberede sig på skolelivet.
Jeg synes, der er forskel på, at samfundet er bygget op på nogle forudsætninger, og at der direkte forventes, at vi allesammen opfører os på en bestemt måde.

Da mine børn var små, kunne man ikke få sine børn i børnehave, hvis man ikke havde et job. Dvs. jeg var nødt til at blive dagplejer, hvis jeg skulle kunne passe min søn selv og få min datter i børnehave, og der var endda tale om en halvdagsgruppe. Det synes jeg, var et pres og en klar indikation på, at du ikke har ret til nogle ydelser, hvis du ikke selv yder. - Så vi er da kommet længere og har fået mere frihed til at vælge.
0
Ata
Indlæg: 872
Tilmeldt: 19. sep 2018, 18:25
Kort karma: 102
Likede indlæg: 1701

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Ata » 11. nov 2018, 18:21

Jeg synes, at samfundet forventer rigtig mange modsatrettede ting af mig som forælder:

- Jeg skal være der for mine børn, men ikke glemme mig selv og blive en moragtig mor
- Jeg skal gå op i mine børns velfærd og trivsel og verden, men jeg skal stadig huske mine gamle interesser
- Jeg skal holde styr på mine børns fritidsinteresser, skema, lektier, skostørrelser og legegrupper, men jeg skal ikke blive en anal og kontrolagtig mor
- Jeg skal være en omsorgsfuld og kærlig mor, men jeg skal også sætte grænser og være en tydelig autoritet
- Jeg skal sørge for, at mine børn er sunde og aktive, men jeg skal ikke være en fanatisk speltmor, der aldrig giver plads til sjov
- Jeg skal hente mine børn senest klokken 15.45, men jeg skal ikke gå på kompromis med mine ambitioner og drømme
- Jeg skal sørge for, at mine børn oplever verden, men jeg skal for gud skyld ikke pakke deres kalender med aktiviteter
- Jeg skal lære mine børn at tage vare på sig selv, men jeg skal ikke gøre dem ængstelige
- Jeg skal prioritere mine børn og acceptere, at mit liv er ændret, men jeg skal også huske mine venner og mit parforhold og min familie og min selvpleje

Og jeg kunne fortsætte listen nærmest i det uendelige. Jeg synes forældreskabet er fyldt med mærkelige modsætninger, som man konfronteres med cirka 5 gange i timen.
7
godtnavn
Indlæg: 5694
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 502
Likede indlæg: 4487

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf godtnavn » 27. nov 2018, 22:53

Jeg synes vores måde at være forældre og familie på er den aller allerbedste :D


...altså for vores familie ;) Andre må gøre hvad der passer dem, og så kan jeg undres i mit stille sind over folks beslutninger, jeg snakker nogle gange med folk om det, men det er hvis det er ting jeg gerne vil prøve at forstå, er det ting jeg ved jeg aldrig vil kunne forstå så undgår jeg at spørge til det :lol:
Jeg har faktisk ikke fået mange kommentarer omkring vores måde at gøre tingene på, heller ikke selvom vi gør tingene meget anderledes end folk omkring os. Især i svigerfamilien skiller vi os ud, men de har måske bare indset at vi er nogle særlinge i deres øjne og opgivet at forstå os :lol: Min venindes mand der selv har en stor datter forstår dog ikke at vi ikke får passet vores datter når vi f.eks. begge er inviteret til en fødselsdag, men vi mener ikke det er i vores datters interesse, så vi skiftes til at komme til den slags. Dog skal vi til bryllup næste sommer hvor vi for første gang lader vores datter der til den tid er 2½ sove hos bedstemor, den lille nyfødte (termin 3 uger før brylluppet) kommer med til fest. Amningen har jeg indtil videre kun fået positive kommentarer om (pånær en enkel på facebook, men hun var tydeligt uinformeret, f.eks. insisterede hun på at who kun anbefalede amning til 6 måneder, og forstod slet ikke forskellen på fuldamning og så at amme ved siden af mad, og links til who prellede af, dem gad hun ikke læse).

Egentlig gør det mig ikke det store hvis folk ikke mener vores måde er rigtig, jeg ved det er det rigtige for os, så det preller lidt af hvis nogen kommenterer det :) Dog ville jeg nok vælge folk lidt fra hvis de konstant skulle kommenterer negativt på vores valg, mit liv er for kort til at bruge tid med folk der skal kritiserer det jeg gør.
1
godtnavn
Indlæg: 5694
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 502
Likede indlæg: 4487

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf godtnavn » 27. nov 2018, 23:01

HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det er cirka hvad min mand tjener lige nu, og jeg ville sagtens kunne gå hjemme rent økonomisk, det handler jo ganske enkelt bare om at prioriterer, og dit løneksempel kan man godt leve for med en enkel indtægt især når man ikke har dyrt huslån :) Men ejg giver dig ret i at man ville skulle sparer mere end FKA sikkert gør, men derfor er det jo ikke et umuligt valg.
1
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 3854
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 744
Likede indlæg: 6244

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 28. nov 2018, 02:45

godtnavn skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det er cirka hvad min mand tjener lige nu, og jeg ville sagtens kunne gå hjemme rent økonomisk, det handler jo ganske enkelt bare om at prioriterer, og dit løneksempel kan man godt leve for med en enkel indtægt især når man ikke har dyrt huslån :) Men ejg giver dig ret i at man ville skulle sparer mere end FKA sikkert gør, men derfor er det jo ikke et umuligt valg.


Den eneste grund til at vi kan spare op, er at vores søn går på en billig skole til 9000 USD og ikke de 27.000 USD som de store alm internationale skoler koster. Var det ikke en mulighed var det dyrere for os at være i udlandet, end i Dk. Man tjener ikke en formue på at være på udviklingsprojekter i 3. verdens lande.

Vi har et ret stramt budget for at kunne spare op. Vi aner ikke hvad fremtiden bringer for os, så vi er nødt til at holde stramt budget så vi kan spare op til et hus. Min mands kontrakt er lige blevet reduceret med 1-1,5 år. Det koster os omkring 200.000 og betyder at vi absolut ikke kommer ud med det planlagte og derfor er alle mulighederne vendt på hovedet for os og udsigterne til hus hvis vi ender i Dk om to år, gør vi formegentlig, er noget rod.
0
/Dullen
godtnavn
Indlæg: 5694
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 502
Likede indlæg: 4487

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf godtnavn » 28. nov 2018, 02:57

FormerlyKnownAs skrev:
godtnavn skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det er cirka hvad min mand tjener lige nu, og jeg ville sagtens kunne gå hjemme rent økonomisk, det handler jo ganske enkelt bare om at prioriterer, og dit løneksempel kan man godt leve for med en enkel indtægt især når man ikke har dyrt huslån :) Men ejg giver dig ret i at man ville skulle sparer mere end FKA sikkert gør, men derfor er det jo ikke et umuligt valg.


Den eneste grund til at vi kan spare op, er at vores søn går på en billig skole til 9000 USD og ikke de 27.000 USD som de store alm internationale skoler koster. Var det ikke en mulighed var det dyrere for os at være i udlandet, end i Dk. Man tjener ikke en formue på at være på udviklingsprojekter i 3. verdens lande.

Vi har et ret stramt budget for at kunne spare op. Vi aner ikke hvad fremtiden bringer for os, så vi er nødt til at holde stramt budget så vi kan spare op til et hus. Min mands kontrakt er lige blevet reduceret med 1-1,5 år. Det koster os omkring 200.000 og betyder at vi absolut ikke kommer ud med det planlagte og derfor er alle mulighederne vendt på hovedet for os og udsigterne til hus hvis vi ender i Dk om to år, gør vi formegentlig, er noget rod.


Vi har erkendt at hvis vi vil leve som vi elsker og gør nu så får vi aldrig råd til et hus et sted vi gerne vil bo, så vi lever fint med at skulle bo i lejlighed :) Hus ville kræve for mange timers arbejde, og min mand ville skulle skifte arbejde, han kan tjene det dobbelte, men har nu et drømmejob og elsker det så højt, og vi lever jo fint selvom vi ikke vælter os i penge.
Vi mangler jo ikke noget, vi tænker også at jeg tager ½ år uden indtægt i forlængelse af min barsel i fald jeg beslutter mig for at skifte uddannelse (ellers er det ikke en mulighed) så vores næste barn bliver det ældre før start. Så vi kommer til at leve ½ år kun med mandens indtægt på cirka 35.000 før skat, det bliver så et halvt år hvor opsparingen ikke vokser så meget som den gør nu :)

Vores datter bliver kun passet ude fordi det er et bryllup der er meget vigtigt for mig at vi deltager i, ellers havde vi valgt kun at tage afsted en af os :) Jeg er dog nervøs for om jeg kan slappe af når hun bliver passet, tror jeg skal bede om opdateringer på sms :genert: Og så tager manden hjem med det samme hvis hun bliver ked af det :) Heldigvis er min mor hendes dagplejemor, så hun kender hende meget godt og sover jo til middag hos hende i hverdagene, så håber det går fint med at skulle sove der en nat :)
1
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 3854
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 744
Likede indlæg: 6244

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 28. nov 2018, 03:08

godtnavn skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
godtnavn skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det er cirka hvad min mand tjener lige nu, og jeg ville sagtens kunne gå hjemme rent økonomisk, det handler jo ganske enkelt bare om at prioriterer, og dit løneksempel kan man godt leve for med en enkel indtægt især når man ikke har dyrt huslån :) Men ejg giver dig ret i at man ville skulle sparer mere end FKA sikkert gør, men derfor er det jo ikke et umuligt valg.


Den eneste grund til at vi kan spare op, er at vores søn går på en billig skole til 9000 USD og ikke de 27.000 USD som de store alm internationale skoler koster. Var det ikke en mulighed var det dyrere for os at være i udlandet, end i Dk. Man tjener ikke en formue på at være på udviklingsprojekter i 3. verdens lande.

Vi har et ret stramt budget for at kunne spare op. Vi aner ikke hvad fremtiden bringer for os, så vi er nødt til at holde stramt budget så vi kan spare op til et hus. Min mands kontrakt er lige blevet reduceret med 1-1,5 år. Det koster os omkring 200.000 og betyder at vi absolut ikke kommer ud med det planlagte og derfor er alle mulighederne vendt på hovedet for os og udsigterne til hus hvis vi ender i Dk om to år, gør vi formegentlig, er noget rod.


Vi har erkendt at hvis vi vil leve som vi elsker og gør nu så får vi aldrig råd til et hus et sted vi gerne vil bo, så vi lever fint med at skulle bo i lejlighed :) Hus ville kræve for mange timers arbejde, og min mand ville skulle skifte arbejde, han kan tjene det dobbelte, men har nu et drømmejob og elsker det så højt, og vi lever jo fint selvom vi ikke vælter os i penge.
Vi mangler jo ikke noget, vi tænker også at jeg tager ½ år uden indtægt i forlængelse af min barsel i fald jeg beslutter mig for at skifte uddannelse (ellers er det ikke en mulighed) så vores næste barn bliver det ældre før start. Så vi kommer til at leve ½ år kun med mandens indtægt på cirka 35.000 før skat, det bliver så et halvt år hvor opsparingen ikke vokser så meget som den gør nu :)

Vores datter bliver kun passet ude fordi det er et bryllup der er meget vigtigt for mig at vi deltager i, ellers havde vi valgt kun at tage afsted en af os :) Jeg er dog nervøs for om jeg kan slappe af når hun bliver passet, tror jeg skal bede om opdateringer på sms :genert: Og så tager manden hjem med det samme hvis hun bliver ked af det :) Heldigvis er min mor hendes dagplejemor, så hun kender hende meget godt og sover jo til middag hos hende i hverdagene, så håber det går fint med at skulle sove der en nat :)


Vi vil have en landejendom på Midtsjælland til en mill eller 1,2-3 stykker som vi kan sætte istand selv, så det er ikke liebhaveri vi er ude i. Hvis vi kun har til udbetaling kan vi bare ikke sætte den i stand. Og fordi vi ikke ved hvad vi nu kommer hjem med er sommerhusistandsættelse sat på stand-by. Jeg vil ikke bruge 150.000 på det hvis vi så står og kun kan købe en smadrekasse som vi ikke kan lave.

Min mand vil gerne ned på 30 timer når vi kommer til Dk- han skal jo bygge hus ;), og får selvsagt lavere indtægt og jeg skal max på 25 timer til den tid. Vi sætter tid fremfor økonomi og er heldigvis enige om det.

Luksus med mor som Dp også. Ja som jeg skrev i grønt er vi bil de sære der ikke får passet. Han er kun alene hos bedste eller farmor når han selv beder om det eller de spørger om det. Ikke fordi vi har behovet. De her 3 uger hvor jeg er alene er han mdd til alt. JM i går, kiropraktor i dag, tandlæge i morgen. Det tager han i stiv arm og sidder med en bog eller tegner eller et eller andet. Han er så vant til at blive slæbt med til det ene og andet :lol:
1
/Dullen
godtnavn
Indlæg: 5694
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 502
Likede indlæg: 4487

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf godtnavn » 28. nov 2018, 03:36

FormerlyKnownAs skrev:
Vi vil have en landejendom på Midtsjælland til en mill eller 1,2-3 stykker som vi kan sætte istand selv, så det er ikke liebhaveri vi er ude i. Hvis vi kun har til udbetaling kan vi bare ikke sætte den i stand. Og fordi vi ikke ved hvad vi nu kommer hjem med er sommerhusistandsættelse sat på stand-by. Jeg vil ikke bruge 150.000 på det hvis vi så står og kun kan købe en smadrekasse som vi ikke kan lave.

Min mand vil gerne ned på 30 timer når vi kommer til Dk- han skal jo bygge hus ;), og får selvsagt lavere indtægt og jeg skal max på 25 timer til den tid. Vi sætter tid fremfor økonomi og er heldigvis enige om det.

Luksus med mor som Dp også. Ja som jeg skrev i grønt er vi bil de sære der ikke får passet. Han er kun alene hos bedste eller farmor når han selv beder om det eller de spørger om det. Ikke fordi vi har behovet. De her 3 uger hvor jeg er alene er han mdd til alt. JM i går, kiropraktor i dag, tandlæge i morgen. Det tager han i stiv arm og sidder med en bog eller tegner eller et eller andet. Han er så vant til at blive slæbt med til det ene og andet :lol:


1,2 burde man da kunne låne selv uden en kæmpe indtægt, men selvfølgelig er bankerne mere betænksomme hvis huset ligger et sted hvor de kan være bange for om det kan sælges igen... Vi ville kunne låne mere og det med mig på su og manden med lav indtægt, men selvom vi kan låne 2 mio så er det jo slet ikke nok til at få noget stort nok i København, og vi vil ikke væk herfra, så lever vi med en lejelejlighed :) Min datter har også været med til tandlægen, hun synes det var en fest at sidde på min mave og kigge med på hvad tandlægen lavede :lol: Lige indtil de skulle have den der suger ind der larmede, så blev hun bange og ville ned... Tror det er nemmere at have en stor dreng med end en på 1,5 :lol:

Tid er bestemt også vigtigere end penge!
0
Brugeravatar
FormerlyKnownAs
Indlæg: 3854
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 744
Likede indlæg: 6244

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 28. nov 2018, 04:08

godtnavn skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Vi vil have en landejendom på Midtsjælland til en mill eller 1,2-3 stykker som vi kan sætte istand selv, så det er ikke liebhaveri vi er ude i. Hvis vi kun har til udbetaling kan vi bare ikke sætte den i stand. Og fordi vi ikke ved hvad vi nu kommer hjem med er sommerhusistandsættelse sat på stand-by. Jeg vil ikke bruge 150.000 på det hvis vi så står og kun kan købe en smadrekasse som vi ikke kan lave.

Min mand vil gerne ned på 30 timer når vi kommer til Dk- han skal jo bygge hus ;), og får selvsagt lavere indtægt og jeg skal max på 25 timer til den tid. Vi sætter tid fremfor økonomi og er heldigvis enige om det.

Luksus med mor som Dp også. Ja som jeg skrev i grønt er vi bil de sære der ikke får passet. Han er kun alene hos bedste eller farmor når han selv beder om det eller de spørger om det. Ikke fordi vi har behovet. De her 3 uger hvor jeg er alene er han mdd til alt. JM i går, kiropraktor i dag, tandlæge i morgen. Det tager han i stiv arm og sidder med en bog eller tegner eller et eller andet. Han er så vant til at blive slæbt med til det ene og andet :lol:


1,2 burde man da kunne låne selv uden en kæmpe indtægt, men selvfølgelig er bankerne mere betænksomme hvis huset ligger et sted hvor de kan være bange for om det kan sælges igen... Vi ville kunne låne mere og det med mig på su og manden med lav indtægt, men selvom vi kan låne 2 mio så er det jo slet ikke nok til at få noget stort nok i København, og vi vil ikke væk herfra, så lever vi med en lejelejlighed :) Min datter har også været med til tandlægen, hun synes det var en fest at sidde på min mave og kigge med på hvad tandlægen lavede :lol: Lige indtil de skulle have den der suger ind der larmede, så blev hun bange og ville ned... Tror det er nemmere at have en stor dreng med end en på 1,5 :lol:

Tid er bestemt også vigtigere end penge!


Det kan vi også sagtens. Men der skal jo noget udbetaling uanset og hvis der skal 700-1 mill at bygge om for over en årrække så skal vi også kunne spare det op. Altså ikke det hele nu, det kan vi slet ikke, men gid det var så vel :lol: Men man låner jo husets værdi og ikke hvad det kan få af værdi ved ombygning og dermed penge til ombygning. Jeg gider ikke sidde med dyr bolig og lån og bruge en masse penge på bare at bo hver måned. Så det er billig bolig og gør-det-selv. Heldigvis er min mand jo top handy og bygger også selv sommerhuset om.

Vi var ude i enten lejlighed i Kbh og sommehus eller landejendom og næppe et sommerhus.

C hader lyde ala suge, hårtørrer osv., så han er helst fri for den slags. Nogle gange er det mere bøvl end andre. I foråret måtte jeg tage ham med til fertilitetsklinik lørdag morgen kl 6.30, køre frem og tilbage på 2,5 time for 5 min scan og så aflevere hos Bedste og så selv på arbejde kl 9.30. Festligt :stoned:

Da jeg blev tilbudt job ville jeg have sagt nej fordi min mand jo var rejst ud og jeg var alene med C, men Bedste og farmor syntes at det var verdens bedste idé fordi de så kunne have ham :lol:
0
/Dullen

Tilbage til "Forældre"