Hvad synes du at samfundet forventer?

Brugeravatar
Confucius
Indlæg: 2217
Tilmeldt: 4. maj 2018, 18:33
Kort karma: 219
Likede indlæg: 4067

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Confucius » 8. okt 2018, 14:46

FormerlyKnownAs skrev:Og hvad eller hvem er samfundet som forventer noget?


Normalt er afsenderen udmærket klar over præcis hvilke personer eller hvilken snæver gruppering, der er tale om. Når man så er for konfliktsky til at mande sig op og sætte navn på, så kan man jo bare gemme sig bag det anonyme "Samfundet siger/kræver/forventer..." og så få afløb fra sin galde, uden at blive sagt imod eller skulle stå til regnskab for nogen.
5
Alle mennesker er lige - uanset om de er sorte, brune, gule, røde eller normale.
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 264
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4739

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Mistermor » 8. okt 2018, 14:58

Bergen skrev:
Skolegang i dag er meget anderledes end tidligere generationers. Så jeg tænker, at der indflydelse på fx paratviden.
Jeg oplever forældre aktivt interesse sig for skolegangen mere end i min egen skoletid. Det, tror jeg, at man skal have i mente. Skolen er helt anderledes i 2018 end for blot 25 år siden.

Pudsigt nok sagde alle set samme til mig og mine jævnaldrende, da jeg var 18 år. At vi havde været forkælet med ikke at tage nok del i huslige/praktiske opgaver og vores kundskaber ikke var overbevisende Nogle ting ændrer sig vist bare ikke.


Jeg argumenterer jo så for det modsatte. Jeg mener ikke, at det er at være forkælet.

Jeg synes, det er synd for et barn, at det ikke deltager i fælles aktiviteter i hjemmet. Jeg tænker, at man får familiefølelse af at rydde op i fællesskab eller male et værelse. Barnet kan byde ind alt efter udviklingstrin, men det er del af familien, som hjælper hinanden.

Der er en kæmpe forskel på at mene, at børn skal lære at gøre rent, så de kan få pligter og lære at gøre et stykke arbejde, og at mene, at børn skal være med til at gøre rent, fordi de så ved, hvordan man gør rent og kan trække på den viden, når de skal klare sig selv, - og at de lærer, at det er dejligt at hjælpes ad. Jeg tilhører den sidste kategori.
2
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 790
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 44
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 721

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Anlewi » 8. okt 2018, 15:06

Jeg er ligeglad med hvad samfundet forventer, men jeg er overrasket over hvor lidt forældre er parate til at give afkald på.

Jeg har igennem mange år som pædagog oplevet forældre ikke forstå vigtigheden af at have tre ugers ferie i sommerferien, for hvornår skal de selv lade op, være voksne sammen osv.

Jeg oplever i min omgangskreds at børn skal deltage i alt fra voksenfester til festivaller (man kan jo alt med børn, også selvom barnet ikke har nogen gavn af det)

Mødregrupper skal være på cafe, i biograf osv. For eller er det jo kedeligt at gå hjemme....

Jeg undres over disse valg. Da min mand og jeg fik børn vidste vi at det ville være en periode i vores liv hvor vi måtte sætte visse projekter, aktiviter m.m på hold, men for os var det ikke et problem for vi har nydt hvert et minut med vores børn. Nu hvor de er store kan vi igen gå i biffen, tage ud og spise, nyde en weekend kun os to (og savne drengene) vi elsker stadigvæk at være sammen med vores børn som er blevet unge mænd der er kommet rigtig godt igang med livet.
2
:love: lige børn leger godt - skæve børn har det sjovere :love:
Akehurst2
Indlæg: 5737
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:17
Kort karma: 587
Likede indlæg: 12682

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Akehurst2 » 8. okt 2018, 15:11

Mistermor skrev:Jeg synes, det er menneskers forventning om levestandard, der præger, hvordan de indretter sig. - Det, og så hvor meget de prioriterer deres arbejdsliv/at have en karriere.
Jeg tænker ikke, at det er samfundet, der forventer noget.

Den eneste forventning er vel, at barnet skal være skoleparat ved skolestart.


Der er vel også en forventning om forældreengagement, der har udviklet sig noget de seneste år, som det ses i den her tråd: viewtopic.php?f=35&t=12620

Og det er vel 'samfundet' der fx har fundet på det med Forældreintra, der pludselig gør forældrene ansvarlige for at holde øje med lektierne.
1
Bergen
Indlæg: 659
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 13
Likede indlæg: 708

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Bergen » 8. okt 2018, 15:32

Mistermor skrev:
Bergen skrev:
Skolegang i dag er meget anderledes end tidligere generationers. Så jeg tænker, at der indflydelse på fx paratviden.
Jeg oplever forældre aktivt interesse sig for skolegangen mere end i min egen skoletid. Det, tror jeg, at man skal have i mente. Skolen er helt anderledes i 2018 end for blot 25 år siden.

Pudsigt nok sagde alle set samme til mig og mine jævnaldrende, da jeg var 18 år. At vi havde været forkælet med ikke at tage nok del i huslige/praktiske opgaver og vores kundskaber ikke var overbevisende Nogle ting ændrer sig vist bare ikke.


Jeg argumenterer jo så for det modsatte. Jeg mener ikke, at det er at være forkælet.

Jeg synes, det er synd for et barn, at det ikke deltager i fælles aktiviteter i hjemmet. Jeg tænker, at man får familiefølelse af at rydde op i fællesskab eller male et værelse. Barnet kan byde ind alt efter udviklingstrin, men det er del af familien, som hjælper hinanden.

Der er en kæmpe forskel på at mene, at børn skal lære at gøre rent, så de kan få pligter og lære at gøre et stykke arbejde, og at mene, at børn skal være med til at gøre rent, fordi de så ved, hvordan man gør rent og kan trække på den viden, når de skal klare sig selv, - og at de lærer, at det er dejligt at hjælpes ad. Jeg tilhører den sidste kategori.



Det gjorde 'man' også, da jeg var 18 år.... mente, at det var en fordømmelse af vores viden og måde at agere på.

Alligevel gik det jo for os alle sammen. Men nej, vi deltog ikke på samme måde som i mine forældre generation og før dem.

At føre hus og hjælpe fx på gården har jo ændret sig markant på få generationer. Det er færre opgaver at hjælpe med for børnene. Min far fortæller lystigt om, hvordan han hjælp i faderens landbrug og min faster om at føre hus på gården. Vi har (heldigvis) ikke en gård.

Hvor mange børn i % er ikke med til at gøre rent, rydde op, lave mad i hjemme i et omgang, der gør at de ikke kan klare sig selv? Det går da udemærket, når man ser på det generelle billede af ungdommen.

Mit indtryk er, at langt de fleste børn hjælper til hjemme efter alder og kunnen. Ikke at det er gået af mode.
2
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 11747
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1289
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 21520

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf LadyFox » 8. okt 2018, 15:52

FormerlyKnownAs skrev:
LadyFox skrev:
Zinde skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(

Det er langt hen ad vejen et spørgsmål om prioritering. Størsedelen af de hjemmegående, jeg kender, har fx fravalgt at eje ejendom, fordi det så ikke kunne løbe rundt økonomisk.

Faktisk hører jeg oftere “det ville jeg ikke kunne holde ud” fremfor “det har vi ikke råd til” som begrundelse for ikke at hjemmepasse sine børn.


De par jeg kender hvor den ene går frivilligt hjemme med børn, der har den arbejdene part et job der giver en ganske okay løn, altså ikke fordi den arbejdene part tjener styrtende. Som jeg ser det spiller lønnen en rolle i om det overhovedet er en mulighed at den ene går hjemme.


Der er klart at der skal være indkomst, der jo altid regninger. Men at man skal være rig er misforstået. Det ved ejg godt at du ikke har skrevet LadyFox, men som alt andet er det jo hvordan man prioriterer og indretter sig.

Hvis man har råd handler det jo selvfølgelig om, om man prioriterer det, og man indretter sig efter det.
Jeg mener bare at hvis det er et til-/fra-valg så er det jo også et mere interessant emne at snakke om, end hvis man ikke har råd og det så mere er et vilkår end et valg. Derfor tænker jeg at det egentlig giver meget god mening hvis det mest er dem der ikke har lyst der kommentere fremfor dem der egentlig godt ville men ikke har muligheden.

Derudover forstår jeg godt at flere år som hjemmegående husmor ikke tiltaler alle. Men jeg forstår bare også godt hvis dem der gerne vil, men ikke kan, ikke synes det er den fedeste samtale at gå ind i med en der har muligheden og også griber den.
0
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
Myresluger
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 25. dec 2015, 22:04
Kort karma: 27
Likede indlæg: 1224

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf Myresluger » 8. okt 2018, 15:57

Zinde skrev:
Myresluger skrev:Det er sjovt. At i opfatter det sådan, jeg har haft 6 måneders barsel og er den i familen der gør karriere. Jeg har oplevet rigtig meget blaming, fra folk der gør mere som jer.

For det er ikke godt nok at far går hjemme. Mine børn gik hjemme med far indtil de var 3 1/2, de har haft deltidsplads i børnehaven. Jeg har skullet stå model til rigtig mange stikpiller om hvordan vi kunne få det hele til at hænge sammen når jeg rejste SÅ MEGET. Jeg rejste ikke før ungerne var 3-4 år og havde i deres skoletid 20-40 rejsedage om året. De familier hvor far rejste 100-150 dage årligt var der ingen der løftede et øjenbryn over. I hele amme debatten er der også rigtig meget blaming. Jeg ammede 4 måneder (det var minimum anbefalingen dengang) og det var hæsligt, smertefuldt og med blødende bryster. Skulle jeg gøre det igen ville jeg opgive, meget hurtigt. Det kan ikke være rigtigt at man skal side grædende med dybe blødende revner i brysterne, men jo det skulle jeg ifølge sundhedsplejersken. Jeg tør slet ikke tænke på hvad hun ville have sagt hvis jeg var stoppet før.

Så samfundet har meninger om alt. Og som jeg læser de forudgående beskrivelser oplever man dem om man skiller sig ud i den ene eller anden retning. Muligvis fordi jeg har de oplevelser med i bagagen læser jeg også rigtig megen blaming her inde.

Med samfundet mener jeg ikke enkeltpersoner eller ammegale sundhedsplejersker. Jeg taler om den etablerede norm, der fordrer en skadelig adskillelseskultur.

Men hvor mange enkeltpersoner skal der til for at det er den etablerede norm? Jeg har oplevet at der blandt kvinder generelt er en forventning om at det er mor der tager barsel og mor der er uundværlig også for større børn. Jeg synes det er vigtigt at fædre også får lov at komme på banen - men det er da bestemt ikke det flertallet af kvinder mener.
3
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 3274
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 442
Likede indlæg: 8195

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf HappyPaww » 8. okt 2018, 15:58

FormerlyKnownAs skrev:
Bergen skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.


Jeg havde fuldstændig misset At der var en reference direkte til mig. Hvor har du fra at min mand/vi er rige Paw?? Det er altså ikke tilfældet. I de 2,5 år vi lige har været i Dk har vi ikke haft vanvittigt meget at gøre godt med, det var temmelig stramt til tider. Min mand har abejdet fuldtid og bygget hus i weekenden, jeg har studeret og abejdet ved siden af. Jeg var også nødt til at have en indtægt så det kunne løbe rundt. Som du selv skriver.

Vi prioriterede at have lave udgifter og bo i sommerhus som ikke er egnet til helårsbolig- endnu, så vi kunne frigøre tid og økonomi og bygge videre på huset. Vi rejste 1 gang. Droppede julegaver os imellem, tøjindkøb osv. Det er ikke fordi at vi vælter os i penge når vi er i Dk og arbejder under almindelige forhold. Vi prioriterer at leve billigt indenfor de rammer vi sætter for os selv. Jeg vil hellere bo ude på landet i et billigt sommerhus, end dyrt midt i byen. Vi spiste sjældent ude, vi rejste 1 gang i de år på en afbudsrejse. Det er jo bare sådan vi prioriterer. Tid frem for andre goder.

Var vi i Dk og kun levede af min mands løn ville vi ikke have råd til at købe hus som det er nu.

Fordi vi er i udlandet lige nu gør det os heller ikke rige. Tværtimod. Der skal en lille ændring til for at det ikke kan betale sig for os at være her og vi ville dermed have det samme eller mere hvis vi var i Dk.

Jeg siger ikke at vi er fattige, det ved jeg godt at vi ikke er. Men der jo ingen der kender vores økonomi end os. Og rige er vi altså ikke. Langt fra.

Man behøver ikke være rig for prioritere tid. Der er en masse andre faktorer der spiller ind. Jeg læser for tiden mest om folk der bryder ud af normerne og lever skrabet for at have tiden,
og ikke arbejde mere og tjene mere for at have tid.

Selvfølgelig kender jeg ikke til jeres privatøkonomi andet end at jeg går ud fra, at når I bor i et u-land og med din mands nok pæne løn (det har man i hvert fald oftest som udstationeret), er leveomkostningerne dermed utroligt lave sammenlignet med hvis I boede i DK. Derfor kan jeres situation ikke rigtig sammenlignes med en gennemsnitsfamilie i DK, når I er derude.

Når I er i DK er det jo netop noget andet for her er leveomkostningerne jo rigtig høje, selvfølgelig med regionale forskelle i boligpriser.

Jeg synes bare der er en tendens til at nogen pointerer så meget at det handler om prioritering. Det gør det til en vis grad ja, men selv hvis vi var villige til at flytte på landet ville det stadig være nødvendigt for os begge at arbejde. Og så ville deltid absolut være nødvendigt pga transporttid som skal lægges oveni - og der er virkelig ikke mange deltidsjob i særlig mange brancher.

Jeg har endnu til gode at se 25-32 timers stillinger som passer til min profil. Søger jeg udenfor mit felt får jeg at vide at jeg er overkvalificeret og vil komme til at kede mig = de er bange for at ansætte mig på trods af at jeg intet har imod mindre spændende opgaver og lønnedgang i en periode.
1
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2431
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 452
Likede indlæg: 3322

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 16:11

HappyPaww skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Bergen skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.


Jeg havde fuldstændig misset At der var en reference direkte til mig. Hvor har du fra at min mand/vi er rige Paw?? Det er altså ikke tilfældet. I de 2,5 år vi lige har været i Dk har vi ikke haft vanvittigt meget at gøre godt med, det var temmelig stramt til tider. Min mand har abejdet fuldtid og bygget hus i weekenden, jeg har studeret og abejdet ved siden af. Jeg var også nødt til at have en indtægt så det kunne løbe rundt. Som du selv skriver.

Vi prioriterede at have lave udgifter og bo i sommerhus som ikke er egnet til helårsbolig- endnu, så vi kunne frigøre tid og økonomi og bygge videre på huset. Vi rejste 1 gang. Droppede julegaver os imellem, tøjindkøb osv. Det er ikke fordi at vi vælter os i penge når vi er i Dk og arbejder under almindelige forhold. Vi prioriterer at leve billigt indenfor de rammer vi sætter for os selv. Jeg vil hellere bo ude på landet i et billigt sommerhus, end dyrt midt i byen. Vi spiste sjældent ude, vi rejste 1 gang i de år på en afbudsrejse. Det er jo bare sådan vi prioriterer. Tid frem for andre goder.

Var vi i Dk og kun levede af min mands løn ville vi ikke have råd til at købe hus som det er nu.

Fordi vi er i udlandet lige nu gør det os heller ikke rige. Tværtimod. Der skal en lille ændring til for at det ikke kan betale sig for os at være her og vi ville dermed have det samme eller mere hvis vi var i Dk.

Jeg siger ikke at vi er fattige, det ved jeg godt at vi ikke er. Men der jo ingen der kender vores økonomi end os. Og rige er vi altså ikke. Langt fra.

Man behøver ikke være rig for prioritere tid. Der er en masse andre faktorer der spiller ind. Jeg læser for tiden mest om folk der bryder ud af normerne og lever skrabet for at have tiden,
og ikke arbejde mere og tjene mere for at have tid.

Selvfølgelig kender jeg ikke til jeres privatøkonomi andet end at jeg går ud fra, at når I bor i et u-land og med din mands nok pæne løn (det har man i hvert fald oftest som udstationeret), er leveomkostningerne dermed utroligt lave sammenlignet med hvis I boede i DK. Derfor kan jeres situation ikke rigtig sammenlignes med en gennemsnitsfamilie i DK, når I er derude.

Når I er i DK er det jo netop noget andet for her er leveomkostningerne jo rigtig høje, selvfølgelig med regionale forskelle i boligpriser.

Jeg synes bare der er en tendens til at nogen pointerer så meget at det handler om prioritering. Det gør det til en vis grad ja, men selv hvis vi var villige til at flytte på landet ville det stadig være nødvendigt for os begge at arbejde. Og så ville deltid absolut være nødvendigt pga transporttid som skal lægges oveni - og der er virkelig ikke mange deltidsjob i særlig mange brancher.

Jeg har endnu til gode at se 25-32 timers stillinger som passer til min profil. Søger jeg udenfor mit felt får jeg at vide at jeg er overkvalificeret og vil komme til at kede mig = de er bange for at ansætte mig på trods af at jeg intet har imod mindre spændende opgaver og lønnedgang i en periode.


Sorry, men du tager altså helt fejl for vores vedkommende.

Leveomkostningerne her er markant dyrere end i Dk. Med mindre at vi vil leve af ris og fisk og hjemmeskole vores søn og bi i et blikskur. Boligpriserne er absurd høje. Vi bruger dobbelt så meget på leveomkostninger her end i Dk.

Man får ikke en høj løn på udviklingsprojekter. Man får en kompensation for at være i et u-land. Det vi kan spare op her er ikke mere end vi kan i Dk hvis vi var under samme forhold som de foregående år hvor han arbejder fuldtid og jeg deltid.

Det er temmelig misforstået hvis man tror at alle expats lever fedt og tjener kassen.
1
/Dullen
SurSødSovs
Indlæg: 502
Tilmeldt: 1. aug 2018, 22:23
Kort karma: 120
Likede indlæg: 829

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf SurSødSovs » 8. okt 2018, 16:16

FormerlyKnownAs skrev:
HappyPaww skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Bergen skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.


Jeg havde fuldstændig misset At der var en reference direkte til mig. Hvor har du fra at min mand/vi er rige Paw?? Det er altså ikke tilfældet. I de 2,5 år vi lige har været i Dk har vi ikke haft vanvittigt meget at gøre godt med, det var temmelig stramt til tider. Min mand har abejdet fuldtid og bygget hus i weekenden, jeg har studeret og abejdet ved siden af. Jeg var også nødt til at have en indtægt så det kunne løbe rundt. Som du selv skriver.

Vi prioriterede at have lave udgifter og bo i sommerhus som ikke er egnet til helårsbolig- endnu, så vi kunne frigøre tid og økonomi og bygge videre på huset. Vi rejste 1 gang. Droppede julegaver os imellem, tøjindkøb osv. Det er ikke fordi at vi vælter os i penge når vi er i Dk og arbejder under almindelige forhold. Vi prioriterer at leve billigt indenfor de rammer vi sætter for os selv. Jeg vil hellere bo ude på landet i et billigt sommerhus, end dyrt midt i byen. Vi spiste sjældent ude, vi rejste 1 gang i de år på en afbudsrejse. Det er jo bare sådan vi prioriterer. Tid frem for andre goder.

Var vi i Dk og kun levede af min mands løn ville vi ikke have råd til at købe hus som det er nu.

Fordi vi er i udlandet lige nu gør det os heller ikke rige. Tværtimod. Der skal en lille ændring til for at det ikke kan betale sig for os at være her og vi ville dermed have det samme eller mere hvis vi var i Dk.

Jeg siger ikke at vi er fattige, det ved jeg godt at vi ikke er. Men der jo ingen der kender vores økonomi end os. Og rige er vi altså ikke. Langt fra.

Man behøver ikke være rig for prioritere tid. Der er en masse andre faktorer der spiller ind. Jeg læser for tiden mest om folk der bryder ud af normerne og lever skrabet for at have tiden,
og ikke arbejde mere og tjene mere for at have tid.

Selvfølgelig kender jeg ikke til jeres privatøkonomi andet end at jeg går ud fra, at når I bor i et u-land og med din mands nok pæne løn (det har man i hvert fald oftest som udstationeret), er leveomkostningerne dermed utroligt lave sammenlignet med hvis I boede i DK. Derfor kan jeres situation ikke rigtig sammenlignes med en gennemsnitsfamilie i DK, når I er derude.

Når I er i DK er det jo netop noget andet for her er leveomkostningerne jo rigtig høje, selvfølgelig med regionale forskelle i boligpriser.

Jeg synes bare der er en tendens til at nogen pointerer så meget at det handler om prioritering. Det gør det til en vis grad ja, men selv hvis vi var villige til at flytte på landet ville det stadig være nødvendigt for os begge at arbejde. Og så ville deltid absolut være nødvendigt pga transporttid som skal lægges oveni - og der er virkelig ikke mange deltidsjob i særlig mange brancher.

Jeg har endnu til gode at se 25-32 timers stillinger som passer til min profil. Søger jeg udenfor mit felt får jeg at vide at jeg er overkvalificeret og vil komme til at kede mig = de er bange for at ansætte mig på trods af at jeg intet har imod mindre spændende opgaver og lønnedgang i en periode.


Sorry, men du tager altså helt fejl for vores vedkommende.

Leveomkostningerne her er markant dyrere end i Dk. Med mindre at vi vil leve af ris og fisk og hjemmeskole vores søn og bi i et blikskur. Boligpriserne er absurd høje. Vi bruger dobbelt så meget på leveomkostninger her end i Dk.

Man får ikke en høj løn på udviklingsprojekter. Man får en kompensation for at være i et u-land. Det vi kan spare op her er ikke mere end vi kan i Dk hvis vi var under samme forhold som de foregående år hvor han arbejder fuldtid og jeg deltid.

Det er temmelig misforstået hvis man tror at alle expats lever fedt og tjener kassen.


Det er vist en normal misforståelse. Jeg ville også selv have flere penge til rådighed/opsparing ved at flytte retur til Danmark.

Mit barn har nu aldrig været et projekt eller forsømt, fordi jeg lever efter nogle andre værdier, end jeg ville gøre, hvis jeg havde valgt at være hjemmegående husmor.
2
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 3274
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 442
Likede indlæg: 8195

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf HappyPaww » 8. okt 2018, 16:25

FormerlyKnownAs skrev:
HappyPaww skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Bergen skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.


Jeg havde fuldstændig misset At der var en reference direkte til mig. Hvor har du fra at min mand/vi er rige Paw?? Det er altså ikke tilfældet. I de 2,5 år vi lige har været i Dk har vi ikke haft vanvittigt meget at gøre godt med, det var temmelig stramt til tider. Min mand har abejdet fuldtid og bygget hus i weekenden, jeg har studeret og abejdet ved siden af. Jeg var også nødt til at have en indtægt så det kunne løbe rundt. Som du selv skriver.

Vi prioriterede at have lave udgifter og bo i sommerhus som ikke er egnet til helårsbolig- endnu, så vi kunne frigøre tid og økonomi og bygge videre på huset. Vi rejste 1 gang. Droppede julegaver os imellem, tøjindkøb osv. Det er ikke fordi at vi vælter os i penge når vi er i Dk og arbejder under almindelige forhold. Vi prioriterer at leve billigt indenfor de rammer vi sætter for os selv. Jeg vil hellere bo ude på landet i et billigt sommerhus, end dyrt midt i byen. Vi spiste sjældent ude, vi rejste 1 gang i de år på en afbudsrejse. Det er jo bare sådan vi prioriterer. Tid frem for andre goder.

Var vi i Dk og kun levede af min mands løn ville vi ikke have råd til at købe hus som det er nu.

Fordi vi er i udlandet lige nu gør det os heller ikke rige. Tværtimod. Der skal en lille ændring til for at det ikke kan betale sig for os at være her og vi ville dermed have det samme eller mere hvis vi var i Dk.

Jeg siger ikke at vi er fattige, det ved jeg godt at vi ikke er. Men der jo ingen der kender vores økonomi end os. Og rige er vi altså ikke. Langt fra.

Man behøver ikke være rig for prioritere tid. Der er en masse andre faktorer der spiller ind. Jeg læser for tiden mest om folk der bryder ud af normerne og lever skrabet for at have tiden,
og ikke arbejde mere og tjene mere for at have tid.

Selvfølgelig kender jeg ikke til jeres privatøkonomi andet end at jeg går ud fra, at når I bor i et u-land og med din mands nok pæne løn (det har man i hvert fald oftest som udstationeret), er leveomkostningerne dermed utroligt lave sammenlignet med hvis I boede i DK. Derfor kan jeres situation ikke rigtig sammenlignes med en gennemsnitsfamilie i DK, når I er derude.

Når I er i DK er det jo netop noget andet for her er leveomkostningerne jo rigtig høje, selvfølgelig med regionale forskelle i boligpriser.

Jeg synes bare der er en tendens til at nogen pointerer så meget at det handler om prioritering. Det gør det til en vis grad ja, men selv hvis vi var villige til at flytte på landet ville det stadig være nødvendigt for os begge at arbejde. Og så ville deltid absolut være nødvendigt pga transporttid som skal lægges oveni - og der er virkelig ikke mange deltidsjob i særlig mange brancher.

Jeg har endnu til gode at se 25-32 timers stillinger som passer til min profil. Søger jeg udenfor mit felt får jeg at vide at jeg er overkvalificeret og vil komme til at kede mig = de er bange for at ansætte mig på trods af at jeg intet har imod mindre spændende opgaver og lønnedgang i en periode.


Sorry, men du tager altså helt fejl for vores vedkommende.

Leveomkostningerne her er markant dyrere end i Dk. Med mindre at vi vil leve af ris og fisk og hjemmeskole vores søn og bi i et blikskur. Boligpriserne er absurd høje. Vi bruger dobbelt så meget på leveomkostninger her end i Dk.

Man får ikke en høj løn på udviklingsprojekter. Man får en kompensation for at være i et u-land. Det vi kan spare op her er ikke mere end vi kan i Dk hvis vi var under samme forhold som de foregående år hvor han arbejder fuldtid og jeg deltid.

Det er temmelig misforstået hvis man tror at alle expats lever fedt og tjener kassen.

Okay, det beklager jeg så - jeg kender nok mest til andre expat forhold hvor det absolut ikke kan sammenlignes ned DK.

Men det ændrer ikke på mit synspunkt om, at det altså er meget svært for mange at prioritere sig ud af hele problemet med institutionalisering af børn osv - for mulighederne er der simpelthen ikke.
0
FormerlyKnownAs
Indlæg: 2431
Tilmeldt: 6. sep 2017, 07:02
Kort karma: 452
Likede indlæg: 3322

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf FormerlyKnownAs » 8. okt 2018, 16:28

SurSødSovs skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
HappyPaww skrev:
FormerlyKnownAs skrev:
Bergen skrev:
HappyPaww skrev:Med al respekt, så har i jo en helt anden økonomisk mulighed for at du kan gå hjemme, FKA Dulle :) Hvis din mand arbejdede som tømrer til 35.000 om måneden ville I jo ikke have de samme levevilkår og du ville formentlig være nødt til at arbejde som størstedelen af de danske familier gør.

Dem der har mulighed for at arbejde fx deltid eller slet ikke har jo oftest en partner der arbejder meget og tjener en meget høj løn (og så kan man diskutere at barnet i perioder fx mangler sin far i hverdagen).
Ellers bor man i områder, hvor bolig og øvrige leveomkostninger er lave - men her er man jo så afhængig af at der er jobs at få inden for nogenlunde overskuelig transporttid (eller igen at den ene arbejder røven ud af bukserne og barnet dermed ikke ser sin far i de vågne timer).

Vi lever bestemt ikke over evne og er ikke nogle af dem der har meget. Vi bor almennyttigt, godt nok i København, men har ingen bil eller større udgifter end andre. Godt nok har børnenes far været studerende/ledig en stor del af deres levetid, men nu arbejder han fuld tid, og jeg kommer også til at skulle tilbage på fuld tid, med mindre jeg kan finde et af de maaange deltidsjobs der findes inden for mit felt (ironi anvendt....!). Vi tjener gange almindelige lønninger, men for at vi har råd til fx at købe vores eget en dag (og få den bil det nok bil kræve at flytte ud hvor vi har råd til at bo), kræver det jo at vi begge fortsætter.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan folk skal have mulighed for drosle ned, med mindre igen man er heldig at gafle sig en rig mand...?

Og i stedet for at kritisere forældrene som nogen der ikke vil give slip på karriereræs for at tage sig af deres børn, er det jo samfundets muligheder til forældre det skal ændres. Men det kommer jo sandsynligvis ikke til at ske :(


Det kan man godt uden en rig mand. Drosle ned, mens man har børn.

Men det koster. Både i løn og af og til spændende arbejdsopgaver

Det må hver enkelt jo vurdere, hvordan man kan/vil håndtere. Kort sagt hvad man vil undvære eller priotere i hverdagen.


Jeg havde fuldstændig misset At der var en reference direkte til mig. Hvor har du fra at min mand/vi er rige Paw?? Det er altså ikke tilfældet. I de 2,5 år vi lige har været i Dk har vi ikke haft vanvittigt meget at gøre godt med, det var temmelig stramt til tider. Min mand har abejdet fuldtid og bygget hus i weekenden, jeg har studeret og abejdet ved siden af. Jeg var også nødt til at have en indtægt så det kunne løbe rundt. Som du selv skriver.

Vi prioriterede at have lave udgifter og bo i sommerhus som ikke er egnet til helårsbolig- endnu, så vi kunne frigøre tid og økonomi og bygge videre på huset. Vi rejste 1 gang. Droppede julegaver os imellem, tøjindkøb osv. Det er ikke fordi at vi vælter os i penge når vi er i Dk og arbejder under almindelige forhold. Vi prioriterer at leve billigt indenfor de rammer vi sætter for os selv. Jeg vil hellere bo ude på landet i et billigt sommerhus, end dyrt midt i byen. Vi spiste sjældent ude, vi rejste 1 gang i de år på en afbudsrejse. Det er jo bare sådan vi prioriterer. Tid frem for andre goder.

Var vi i Dk og kun levede af min mands løn ville vi ikke have råd til at købe hus som det er nu.

Fordi vi er i udlandet lige nu gør det os heller ikke rige. Tværtimod. Der skal en lille ændring til for at det ikke kan betale sig for os at være her og vi ville dermed have det samme eller mere hvis vi var i Dk.

Jeg siger ikke at vi er fattige, det ved jeg godt at vi ikke er. Men der jo ingen der kender vores økonomi end os. Og rige er vi altså ikke. Langt fra.

Man behøver ikke være rig for prioritere tid. Der er en masse andre faktorer der spiller ind. Jeg læser for tiden mest om folk der bryder ud af normerne og lever skrabet for at have tiden,
og ikke arbejde mere og tjene mere for at have tid.

Selvfølgelig kender jeg ikke til jeres privatøkonomi andet end at jeg går ud fra, at når I bor i et u-land og med din mands nok pæne løn (det har man i hvert fald oftest som udstationeret), er leveomkostningerne dermed utroligt lave sammenlignet med hvis I boede i DK. Derfor kan jeres situation ikke rigtig sammenlignes med en gennemsnitsfamilie i DK, når I er derude.

Når I er i DK er det jo netop noget andet for her er leveomkostningerne jo rigtig høje, selvfølgelig med regionale forskelle i boligpriser.

Jeg synes bare der er en tendens til at nogen pointerer så meget at det handler om prioritering. Det gør det til en vis grad ja, men selv hvis vi var villige til at flytte på landet ville det stadig være nødvendigt for os begge at arbejde. Og så ville deltid absolut være nødvendigt pga transporttid som skal lægges oveni - og der er virkelig ikke mange deltidsjob i særlig mange brancher.

Jeg har endnu til gode at se 25-32 timers stillinger som passer til min profil. Søger jeg udenfor mit felt får jeg at vide at jeg er overkvalificeret og vil komme til at kede mig = de er bange for at ansætte mig på trods af at jeg intet har imod mindre spændende opgaver og lønnedgang i en periode.


Sorry, men du tager altså helt fejl for vores vedkommende.

Leveomkostningerne her er markant dyrere end i Dk. Med mindre at vi vil leve af ris og fisk og hjemmeskole vores søn og bi i et blikskur. Boligpriserne er absurd høje. Vi bruger dobbelt så meget på leveomkostninger her end i Dk.

Man får ikke en høj løn på udviklingsprojekter. Man får en kompensation for at være i et u-land. Det vi kan spare op her er ikke mere end vi kan i Dk hvis vi var under samme forhold som de foregående år hvor han arbejder fuldtid og jeg deltid.

Det er temmelig misforstået hvis man tror at alle expats lever fedt og tjener kassen.


Det er vist en normal misforståelse. Jeg ville også selv have flere penge til rådighed/opsparing ved at flytte retur til Danmark.

Mit barn har nu aldrig været et projekt eller forsømt, fordi jeg lever efter nogle andre værdier, end jeg ville gøre, hvis jeg havde valgt at være hjemmegående husmor.


Præcis. Vi bor ude fordi vi kan lide det liv, ikke fordi vi tjener på det. Det ville være meget billigere og mere komfortabelt at være i Dk. Men vi har udlængsel så derfor gør vi det.

Netop af økonomiske årsager bliver det her også sidste gang regner vi med. Vi har ikke råd til det med to børn i skole/Day care. Firmaerne har ikke råd. Færre og færre kommer ud på familiekontrakter fordi det er så dyrt.
1
/Dullen
JoyNips
Indlæg: 4436
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 594
Likede indlæg: 9429

Re: Hvad synes du samfundet forventer?

Indlægaf JoyNips » 8. okt 2018, 19:36

Bergen skrev:Men skal det ligefrem være svært at gå på arbejde?

Hvis man ikke kan lide tilbuddet, så kan man jo vælge det fra. Det koster, men sådan er det jo hele livet med de valg, man tager.


Hvis det er den pointe, du får ud af mine indlæg, så tror jeg ikke, du har forstået særlig meget af det, jeg skriver. :)
0
1234
Indlæg: 1556
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 75
Likede indlæg: 2008

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf 1234 » 9. okt 2018, 04:42

Jeg synes det naivt at tro samfundet ikke har forventninger. Vi har bygget vores samfund på en to-indkomst model, som kræver at vores børn er i institution. Vi har verdens højest andel af børn i i institution og en af verdens højest erhvervsfrekvenser for kvinder. I EU-rapport kan man læse om, hvordan EU forsøger at få alle lande til at gå den vej og medierne problematisere ofte den høje andel kvinder på deltid. Det samme sker i EU regi her er Holland bare værre end os. Der er forventninger for vores samfund kan simpelthen ikke bære hvis halvdelen af forældrene gik hjemme. Og slet ikke hvis det var kvinderne der i dag er bedst uddannet.
2
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 2415
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 264
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 4739

Re: Hvad synes du at samfundet forventer?

Indlægaf Mistermor » 9. okt 2018, 09:46

Man behøver jo ikke at gå hjemme alle årene, barnet er hjemmeboende.
F.eks. kunne man vælge, at barnet ikke skulle passes ude inden børnehavealderen, eller at man ville give barnet et år i børnehave for at forberede sig på skolelivet.
Jeg synes, der er forskel på, at samfundet er bygget op på nogle forudsætninger, og at der direkte forventes, at vi allesammen opfører os på en bestemt måde.

Da mine børn var små, kunne man ikke få sine børn i børnehave, hvis man ikke havde et job. Dvs. jeg var nødt til at blive dagplejer, hvis jeg skulle kunne passe min søn selv og få min datter i børnehave, og der var endda tale om en halvdagsgruppe. Det synes jeg, var et pres og en klar indikation på, at du ikke har ret til nogle ydelser, hvis du ikke selv yder. - Så vi er da kommet længere og har fået mere frihed til at vælge.
0

Tilbage til "Forældre"