Hvad kan du bedst huske fra fødegangen?

[HerErJeg]

Vi var på barselsvisit i går, og selv om der er gået 11 år, så er det stadig en slags dejavu at komme sådan et sted igen.
Nogle ting er helt væk og andre er lysende klart. Det den ene kan huske har den anden glemt, så der er ikke meget fælles hukommelse tilbage.
Kun den lille oplevelse hvor vores søn sked ned af den bedrevidende sygeplejerske.
Midt om natten, han ville ikke sove, ikke spise, bleen var tom, og han var bare ulykkelig - og vi vidste ikke hvad vi skulle stille op. Så vi ringede efter hjælp.
Ind kommer denne ældre meeejet erfarne sygeplejerske, som ikke lignede en som gad bruge tid på håbløse forældre. Nå, men hun skulle i kælderen, så kunne han køre med i vognen, og så skulle vi bare se hvordan det hele ville løse sig.
Men han havde skreget som en tosset, så til sidst måtte hun overgive sig og tage ham op. Og så kom forløsningen....ud over det hele og ned af hendes kittel.
Hun kom tilbage med en sovende dreng og smurt ind i lort...
Vi sad pænt og ventede til døren lukkede, og så skreg vi af grin med tårerne trillende ned. Midt i al trætheden og ubrugeligheden var det et fantastisk pusterum.

[Ado]

Vi lå tre på stuen. Mig, en pige på min alder og en afrikansk kvinde. Den afrikanske kvinde dagdrømte jeg om at småmyrde. Ifølge hendes kultur, skulle barnet klare sig selv de første par dage, hvilket resulterede i, at ingen af os andre fik søvn, fordi hendes barn skreg og skreg hele natten, mens hun troligt lå på siden og sov. Kun afbrudt af sygeplejerskernes forsøg på at få hende vækket.
Derudover havde hun sengebordet proppet med tupperware med stærkt lugtende mad. Karry og lign. Det var så ækelt. Når hun fik besøg var det af 10-12 gæster ad gangen, som råbte virkelig højt.
Patienttelefonen var desuden også optaget non-stop af hendes og familien. Jeg havde næsten en følelse af had.

Men okay, det var i 1996. Dengang hvor rygning var tilladt i dagligstuen.

[Zonta]

Nu er det jo kun knap 3 måneder siden jeg har født, men det der står klarest er klart varmen. Hold. Nu. Kæft.

Vi havde (heldigvis) enestue, men i et meget lille rum, som normalt blev brugt til hvis gravide kom ind til observation. Solen bagte ind ad vinduerne og vi kunne knap lave gennemtræk. Desuden havde vi en af de første stuer på gangen, så ALLE gik jo forbi vores. Det er ikke der man har lyst til at sidde for åben dør med brysterne flagrende rundt. Og så havde vi vinduer ud til Fødegangen. Så vi hørte tit de der dyriske brøl i løbet af dagen og aftenen. På én gang fascinerende og skræmmende.

[billiebean]

Som Zonta også knap 4 måneder siden jeg fødte. Jeg kan derfor også huske varmen og hospitalsvattæpper der klistrede til min svedige, bløde(nde) krop. Så kan jeg også stadig (beklager) huske lugten af barselsflåd. Og sidst men ikke mindst de massecis af gange blodprøvedamerne kom marcherende ind på stuen, dag og nat, for at skære vores lille minimennekse i foden og presse blod ud mens hun skreg. Det kommer til at tage år før det traume lægger sig! Kan heldigvis også huske engle-sygeplejersken, Sisse, som bare sagde og gjorde alle de rigtige ting for os.

[Bergen]

Den frygtelige 4 sengs stue, hvor 3 unger skreg i døgndrift og 3 mødre af anden etnisk herkomst hellere ville hygge med deres familier i besøgstiden (som havde ekstrem elastik end tage sig af børnene). Om natten sov de. Det gjorde ingen andre. En gik hjem og hamsterede samtlige bind med, så der desværre ikke var flere til os andre. Ingen afskærmning mellem sengene. Personalet gav op og jeg udskrev mig mod deres råd. Der måtte ikke være fædre/anden indlagt og der var ingen hjælp eller vejledning fra personalet efter et aks. Overhovedet. Det var virkeligt det glade vanvid. 6 år siden.

[Bøtte]

At jeg vågnede under den efterfølgende operation og ikke blev anerkendt i det. Og at jeg efterfølgende mødte den dårligeste sygeplejerske nogensinde. Hun spurgte mig hvorfor jeg græd. Jeg havde lige født, så jeg havde da ikke noget at græde for

At jeg 3 dage efter fødslen kom i tanke om at verden udenfor gik videre. Vi var indlagt, havde ikke tv på stuen og internettet var dårligt, jeg anede ikke om verden stod endnu - og jeg var næsten ligeglad.

[JoyNips]

at jeg fik en baby.

[Misantropen]

Som Zonta også knap 4 måneder siden jeg fødte. Jeg kan derfor også huske varmen og hospitalsvattæpper der klistrede til min svedige, bløde(nde) krop. Så kan jeg også stadig (beklager) huske lugten af barselsflåd. Og sidst men ikke mindst de massecis af gange blodprøvedamerne kom marcherende ind på stuen, dag og nat, for at skære vores lille minimennekse i foden og presse blod ud mens hun skreg. Det kommer til at tage år før det traume lægger sig! Kan heldigvis også huske engle-sygeplejersken, Sisse, som bare sagde og gjorde alle de rigtige ting for os.

Må man spørge hvorfor? Det lyder voldsomt

[twinkle]

- En pisse irriterende (men velmenende jordemoderstuderende), der blev ved med at bede mig om at trække vejret midt i min vestorm, mens jeg stod foroverbøjet over fødelejet og følte mine ben var ved at ekse under mig.
- Den søde laborant der tog blodprøver på mig, mens jeg midt i en voldsom ve råbte “HVORFOR GØR FOLK DET HER MERE END ÉN GANG?!!!?” og hun svarede mig omsorgsfuldt at det vidste hun ikke, men hun havde født tre gange
- Hvor klam jeg følte mig efter at have født og så gå fire dage uden bad. De første to dage havde jeg kateter, de to sidste kunne jeg kun overkomme at gå ud på toilettet og sætte mig inden jeg blev vanttigt svimmel pga. blodtab. Ingen af personalet tilbød mig hjælp til bad, eller spurgte om jeg havde fået et bad. Da jeg endelig kom i bad, følte jeg mig som et nyt menneske.
- Presset personale, der forsøgte at være så omsorgsfulde som muligt
- Lettelsen over at blive udskrevet og komme hjem

[billiebean]

Som Zonta også knap 4 måneder siden jeg fødte. Jeg kan derfor også huske varmen og hospitalsvattæpper der klistrede til min svedige, bløde(nde) krop. Så kan jeg også stadig (beklager) huske lugten af barselsflåd. Og sidst men ikke mindst de massecis af gange blodprøvedamerne kom marcherende ind på stuen, dag og nat, for at skære vores lille minimennekse i foden og presse blod ud mens hun skreg. Det kommer til at tage år før det traume lægger sig! Kan heldigvis også huske engle-sygeplejersken, Sisse, som bare sagde og gjorde alle de rigtige ting for os.

Må man spørge hvorfor? Det lyder voldsomt

Det er sådan man tager blodprøver på nyfødte. Ud af hælen. Jeg havde gået med sivende vandafgang i mere end 24 timer og der var grønt fostervand og så er det standard at indlægge barnet og løbende tjekke infektionstal. Det steg så lidt men faldt heldigvis igen.

[Bøtte]

Som Zonta også knap 4 måneder siden jeg fødte. Jeg kan derfor også huske varmen og hospitalsvattæpper der klistrede til min svedige, bløde(nde) krop. Så kan jeg også stadig (beklager) huske lugten af barselsflåd. Og sidst men ikke mindst de massecis af gange blodprøvedamerne kom marcherende ind på stuen, dag og nat, for at skære vores lille minimennekse i foden og presse blod ud mens hun skreg. Det kommer til at tage år før det traume lægger sig! Kan heldigvis også huske engle-sygeplejersken, Sisse, som bare sagde og gjorde alle de rigtige ting for os.

Må man spørge hvorfor? Det lyder voldsomt

Det er sådan man tager blodprøver på nyfødte. Ud af hælen. Jeg havde gået med sivende vandafgang i mere end 24 timer og der var grønt fostervand og så er det standard at indlægge barnet og løbende tjekke infektionstal. Det steg så lidt men faldt heldigvis igen.

Vores datter fik tage mt blodprøver for gulsot i armen.

Men jeg var heller ikke imponeret af blodprøve-damerne.
Vi fik at vide at de kom NU. Min mand piskede afsted efter sukkervand, men det kunne de sandelig ikke vente på, så i det sekund de stak nålen i armen, kom min mand retur med sukkervand. Men der var det for sent.

[Nuttegris]

Ved min datter husker jeg ret tydeligt øjeblikket efter det semi akutte kejsersnit (min datter er født 36+6 - 1700 g) hvor hun blev lagt i kuvøsen med det samme og kørt på neonatal......en af sygeplejerskerne bad de andre om lige at stoppe da de kørte forbi mig, som stadig var ved at blive lukket sammen, så jeg kunne se hende. Og der lå den yndigste lille lille bitte pige med øjne så store som thekopper vendt over mod mig
Jeg husker øjeblikket som om de kørte i slow motion forbi mig men i virkeligheden drejede det sig om måske 3-4 sekunder. Og væk var hun og jeg blev hønesyg og der gik derfor 17 timer inden jeg så hende igen.

Ved min søn som jeg fødte til tiden gjorde det SÅ ondt......jeg åbnede mig 10 cm på ca 65 minutter....og jeg skreg!!! Så meget at jordemoderen sagde “ Så er du nok lige nødt til at tie stille lidt - jeg har ligesom allerede fået tinitus af det her arbejde”

[twinkle]

Ved min datter husker jeg ret tydeligt øjeblikket efter det semi akutte kejsersnit (min datter er født 36+6 - 1700 g) hvor hun blev lagt i kuvøsen med det samme og kørt på neonatal......en af sygeplejerskerne bad de andre om lige at stoppe da de kørte forbi mig, som stadig var ved at blive lukket sammen, så jeg kunne se hende. Og der lå den yndigste lille lille bitte pige med øjne så store som thekopper vendt over mod mig
Jeg husker øjeblikket som om de kørte i slow motion forbi mig men i virkeligheden drejede det sig om måske 3-4 sekunder. Og væk var hun og jeg blev hønesyg og der gik derfor 17 timer inden jeg så hende igen.

Ved min søn som jeg fødte til tiden gjorde det SÅ ondt......jeg åbnede mig 10 cm på ca 65 minutter....og jeg skreg!!! Så meget at jordemoderen sagde “ Så er du nok lige nødt til at tie stille lidt - jeg har ligesom allerede fået tinitus af det her arbejde”

Kom lige i tanke om, at ham der lagde min epidural sagde “ja, jeg var ikke i tvivl om, hvilken fødestue jeg skulle ind på”
Jeg føler mig helt flov over al den skrigeri jeg leverede, men det var ikke lige noget jeg bare kunne trække vejret igennem.

[Zonta]

Som Zonta også knap 4 måneder siden jeg fødte. Jeg kan derfor også huske varmen og hospitalsvattæpper der klistrede til min svedige, bløde(nde) krop. Så kan jeg også stadig (beklager) huske lugten af barselsflåd. Og sidst men ikke mindst de massecis af gange blodprøvedamerne kom marcherende ind på stuen, dag og nat, for at skære vores lille minimennekse i foden og presse blod ud mens hun skreg. Det kommer til at tage år før det traume lægger sig! Kan heldigvis også huske engle-sygeplejersken, Sisse, som bare sagde og gjorde alle de rigtige ting for os.

Må man spørge hvorfor? Det lyder voldsomt

Det er sådan man tager blodprøver på nyfødte. Ud af hælen. Jeg havde gået med sivende vandafgang i mere end 24 timer og der var grønt fostervand og så er det standard at indlægge barnet og løbende tjekke infektionstal. Det steg så lidt men faldt heldigvis igen.

Vores datter fik tage mt blodprøver for gulsot i armen.

Men jeg var heller ikke imponeret af blodprøve-damerne.
Vi fik at vide at de kom NU. Min mand piskede afsted efter sukkervand, men det kunne de sandelig ikke vente på, så i det sekund de stak nålen i armen, kom min mand retur med sukkervand. Men der var det for sent.

Ej hvor mærkeligt. Hver gang Johan fik taget blodprøver (han fik nok taget 15 gange i hans første uge) havde de altid sukkervand med i en engangssprøjte, når de tog blodprøver.

[Misantropen]

Som Zonta også knap 4 måneder siden jeg fødte. Jeg kan derfor også huske varmen og hospitalsvattæpper der klistrede til min svedige, bløde(nde) krop. Så kan jeg også stadig (beklager) huske lugten af barselsflåd. Og sidst men ikke mindst de massecis af gange blodprøvedamerne kom marcherende ind på stuen, dag og nat, for at skære vores lille minimennekse i foden og presse blod ud mens hun skreg. Det kommer til at tage år før det traume lægger sig! Kan heldigvis også huske engle-sygeplejersken, Sisse, som bare sagde og gjorde alle de rigtige ting for os.

Må man spørge hvorfor? Det lyder voldsomt

Det er sådan man tager blodprøver på nyfødte. Ud af hælen. Jeg havde gået med sivende vandafgang i mere end 24 timer og der var grønt fostervand og så er det standard at indlægge barnet og løbende tjekke infektionstal. Det steg så lidt men faldt heldigvis igen.

Jeg ved godt det ikke er unormalt. Det var mere beskrivelsen af forløbet og det med at hun blev skåret i foden der lød voldsomt