Curling vs. streng opdragelse - hvor ligger du?

[JoyNips]

det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.

Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?

[IrmaPigen]

det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.

Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?

Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.

Den står for din egen regning.

[JoyNips]

det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.

Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?

Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.

Den står for din egen regning.

Okay, men hvad så med første halvdel af mit spørgsmål? Det er meget få ord du knytter til din holdning. Men når nu vi er flere forældre, der netop har skrevet om at minimere konflikter og du så netop skriver noget i den modsatte retning, så vil jeg da opfordre dig til at uddybe din holdning.

[IrmaPigen]

det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.

Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?

Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.

Den står for din egen regning.

Okay, men hvad så med første halvdel af mit spørgsmål? Det er meget få ord du knytter til din holdning. Men når nu vi er flere forældre, der netop har skrevet om at minimere konflikter og du så netop skriver noget i den modsatte retning, så vil jeg da opfordre dig til at uddybe din holdning.

Jeg kan henvise til det klip jeg nævner.

[MOGA]

Jeg er nok en blanding mellem curling og streng. Streng fordi jeg forventer, at man tager ansvar svarende til alder og opfører sig ordentligt både ude og hjemme. Curling fordi jeg gerne slæber en gymnastiktaske (hvorfor skal barnet slæbe to tasker og jeg ingen?), lader dem sove i min seng og generelt hjælper meget - med lektier, oprydning m.m.

Hvis der er noget et barn ikke kan/vil, tager jeg det egentlig som et symptom på noget andet, eks. barnet kan ikke falde i søvn alene = find ud af hvorfor barnet er utrygt.

[Zombie]

det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.

Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?

Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.

Den står for din egen regning.

Okay, men hvad så med første halvdel af mit spørgsmål? Det er meget få ord du knytter til din holdning. Men når nu vi er flere forældre, der netop har skrevet om at minimere konflikter og du så netop skriver noget i den modsatte retning, så vil jeg da opfordre dig til at uddybe din holdning.

Jeg er måske enig med Irma. I hvert fald i den korte udtalelse om konflikter.

Jeg synes, børn skal lære at være i konflikter med andre på en god måde. At kunne snakke om tingene, ikke få sin vilje, lære at deale med sine frustrationer og alle de ting, konflikter kan medføre. Konflikter kan også lære én at mentalisere, være empatisk og prioritere hensyn over at få ret, i situationer hvor man måske er frustreret i forvejen.

Hvis man minimerer konflikter for meget, kan det være svært for barnet at lære at navigere i netop konflikter.
Samtidig er minimering ikke lig med helt at udrydde. Og viser ens barn tegn på at være okay med de her ting, så er det jo fint, hvis man kan undgå nogle konflikter, der i bund og grund er ligegyldige for alle parter.


Nogle andre nævnte det med ikke at kræve noget af sit barn, man ved det ikke kan.
Jeg er ret enig i det, men samtidig skal man også give plads til at lære barnet at takle modgang, at kunne håndtere urimelige krav på en konstruktiv måde, at kunne håndtere at fejle og når konfronteret med, at man ikke kan alt.

Alt det her er jo selvfølgelig afhængigt af børnenes alder og hvordan deres liv ellers tegner sig.


Jeg har tidligere arbejdet med de helt små børn, og nu arbejder jeg med de 12-14 årige. Det er ret tydeligt for mig, at nogle af deres største indre kampe, er følelsen af ikke at slå til. Jeg har en del ret privilegerede børn i mit arbejde og det er tydeligt for mig, at de ikke har særlig meget erfaring med fx at tabe, ikke at slå til på forskellige fronter og at begå sig i situationer, der ikke er deres top 10.

Jeg tager mig selv i at tænke, at det er hårdt for de børn, når de i forvejen er teenagere i den digitale alder, hvilket i sig selv er mega råt. Jeg kunne godt have ønsket for dem, at de allerede fra de var yngre, var blevet sat i situationer de måske ikke var 100% cool med, bare for at lære, hvordan man lige gør dét. Hvordan håndterer man det, når man bare ikke kan "vinde" og man heller ikke bare kan "melde sig ud".
Det er nok 80% af mit arbejde nu, 15% handler om udfordringer udadtil (konflikter med andre, mobning osv.) og de sidste 5% er at få dem til at stille tallerkenen i opvaskemaskinen.

[Zombie]

Eller skrevet på en anden måde, lære børnene at navigere i, at verdenen til tider er uretfærdig, nederen og urimelig, og hvordan man lige klarer sig igennem, når alt er lort og man ikke lige nu og her kan gøre noget ved det.

Det er en af de ting, jeg har overlevet på som voksen - en af de ting, mine forældre gjorde rigtigt. Som min mor sagde det, "Det er ikke alting der kan fikses, så hvad kan du gøre for at komme igennem det/overlevet det". Det er en mega god skill at have til tider.

[Zombie]

Eller skrevet på en anden måde, lære børnene at navigere i, at verdenen til tider er uretfærdig, nederen og urimelig, og hvordan man lige klarer sig igennem, når alt er lort og man ikke lige nu og her kan gøre noget ved det.

Det er en af de ting, jeg har overlevet på som voksen - en af de ting, mine forældre gjorde rigtigt. Som min mor sagde det, "Det er ikke alting der kan fikses, så hvad kan du gøre for at komme igennem det/overlevet det". Det er en mega god skill at have til tider.

Jeg føler mig fatsvag. For jeg kan slet ikke se, hvordan det skulle være muligt at komme gennem en børneopdragelse uden at lære dem det

Det gør man ved konstant at fjerne forhindringerne for barnet, vil jeg tro.

Bah. Børn, der skubber? Ikke vil lege? Sure lærere og uretfærdige karakterer. Det kan man jo ikke.

Næh, men det skal måske heller ikke forstås så bogstaveligt. Mere: Man vælger en vej som forælder. Man kan vælge at eliminere kampe for sit barn, man kan være ligeglad og lade barnet bokse med alt selv, eller man kan snuppe en middelvej og vælge nogle kampe, mens man i tillid til barnets evner lader det kæmpe selv med det, det "bør" kæmpe selv med. Jeg tror, Zombie peger på, at den første vej er uhensigtsmæssig.

Jeg har arbejdet nogle år som gymnasielærer. Der var forældre, som kontaktede mig på vegne af deres børn, hvis de var utilfredse med deres karakterer/utilfredse med gruppesammensætninger/utilfredse med studierejsedestinationen. Det er mennesker, som ikke kan finde ud af at lade deres børn tage kampen (kæmpe med dansk stil/lære at indgå i ikke-selvvalgte fællesskaber/erkende, at demokratiet har talt).

Det er det, jeg mener.

Og det er jo ikke ting man lærer, ved at prøve det nogle få gange. Så jo, man skal ikke lade barnet sejle i sin egen sø, men at lære færdigheder som dem, jeg og JumboJette nævner eksempler på, kræver øvelse. Flere ture gennem møllen. Og der tror jeg, nogle forældre kan være lidt for hurtige. Men jeg ved det ikke.

Og det er svært med referencer til "da jeg var barn", for ingen af os er vokset op i den evigt online, digitale alder. Så måske tager jeg helt fejl, vi kan ikke helt vide det, for de unge generationer og børnene nu, vokser op under helt andre vilkår end nogen andre.

[Fru Sunshine]

Jeg er glad for, jeg ikke har haft børn de steder, I andre åbenbart bor. Jeg kender seriøst ingen, hvor det afspejler virkeligheden.

Tja... Jeg har arbejdet i flere forskellige folkeskoler, og jeg kan give et eksempel: der blev indgivet en klage over mig, fordi en forælder var utilfreds med sit barns årskarakter i kristendom i 8. klasse.
Jep. Så små sko gik de i på den skole.

[JoyNips]

det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.

Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?

Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.

Den står for din egen regning.

Okay, men hvad så med første halvdel af mit spørgsmål? Det er meget få ord du knytter til din holdning. Men når nu vi er flere forældre, der netop har skrevet om at minimere konflikter og du så netop skriver noget i den modsatte retning, så vil jeg da opfordre dig til at uddybe din holdning.

Jeg er måske enig med Irma. I hvert fald i den korte udtalelse om konflikter.

Jeg synes, børn skal lære at være i konflikter med andre på en god måde. At kunne snakke om tingene, ikke få sin vilje, lære at deale med sine frustrationer og alle de ting, konflikter kan medføre. Konflikter kan også lære én at mentalisere, være empatisk og prioritere hensyn over at få ret, i situationer hvor man måske er frustreret i forvejen.

Hvis man minimerer konflikter for meget, kan det være svært for barnet at lære at navigere i netop konflikter.
Samtidig er minimering ikke lig med helt at udrydde. Og viser ens barn tegn på at være okay med de her ting, så er det jo fint, hvis man kan undgå nogle konflikter, der i bund og grund er ligegyldige for alle parter.


Nogle andre nævnte det med ikke at kræve noget af sit barn, man ved det ikke kan.
Jeg er ret enig i det, men samtidig skal man også give plads til at lære barnet at takle modgang, at kunne håndtere urimelige krav på en konstruktiv måde, at kunne håndtere at fejle og når konfronteret med, at man ikke kan alt.

Alt det her er jo selvfølgelig afhængigt af børnenes alder og hvordan deres liv ellers tegner sig.


Jeg har tidligere arbejdet med de helt små børn, og nu arbejder jeg med de 12-14 årige. Det er ret tydeligt for mig, at nogle af deres største indre kampe, er følelsen af ikke at slå til. Jeg har en del ret privilegerede børn i mit arbejde og det er tydeligt for mig, at de ikke har særlig meget erfaring med fx at tabe, ikke at slå til på forskellige fronter og at begå sig i situationer, der ikke er deres top 10.

Jeg tager mig selv i at tænke, at det er hårdt for de børn, når de i forvejen er teenagere i den digitale alder, hvilket i sig selv er mega råt. Jeg kunne godt have ønsket for dem, at de allerede fra de var yngre, var blevet sat i situationer de måske ikke var 100% cool med, bare for at lære, hvordan man lige gør dét. Hvordan håndterer man det, når man bare ikke kan "vinde" og man heller ikke bare kan "melde sig ud".
Det er nok 80% af mit arbejde nu, 15% handler om udfordringer udadtil (konflikter med andre, mobning osv.) og de sidste 5% er at få dem til at stille tallerkenen i opvaskemaskinen.

Jeg tror det havde været en fordel at læse tråden.

[Bergen]

Jeg er glad for, jeg ikke har haft børn de steder, I andre åbenbart bor. Jeg kender seriøst ingen, hvor det afspejler virkeligheden.

Tja... Jeg har arbejdet i flere forskellige folkeskoler, og jeg kan give et eksempel: der blev indgivet en klage over mig, fordi en forælder var utilfreds med sit barns årskarakter i kristendom i 8. klasse.
Jep. Så små sko gik de i på den skole.

Jeg var ude at undervise i 7 kl. Jeg bad en elev lægge mobiltelefonen væk og fik en klage fra hendes mor. Okay....

[Zombie]

det egentlig heller ikke er et godt og fornuftigt mål at stræbe efter.

Hvorfor er det ikke godt at minimere konflikter/hvorfor er det godt at søge konflikter?

Jeg har intet sted skrevet man skal søge konflikter.

Den står for din egen regning.

Okay, men hvad så med første halvdel af mit spørgsmål? Det er meget få ord du knytter til din holdning. Men når nu vi er flere forældre, der netop har skrevet om at minimere konflikter og du så netop skriver noget i den modsatte retning, så vil jeg da opfordre dig til at uddybe din holdning.

Jeg er måske enig med Irma. I hvert fald i den korte udtalelse om konflikter.

Jeg synes, børn skal lære at være i konflikter med andre på en god måde. At kunne snakke om tingene, ikke få sin vilje, lære at deale med sine frustrationer og alle de ting, konflikter kan medføre. Konflikter kan også lære én at mentalisere, være empatisk og prioritere hensyn over at få ret, i situationer hvor man måske er frustreret i forvejen.

Hvis man minimerer konflikter for meget, kan det være svært for barnet at lære at navigere i netop konflikter.
Samtidig er minimering ikke lig med helt at udrydde. Og viser ens barn tegn på at være okay med de her ting, så er det jo fint, hvis man kan undgå nogle konflikter, der i bund og grund er ligegyldige for alle parter.


Nogle andre nævnte det med ikke at kræve noget af sit barn, man ved det ikke kan.
Jeg er ret enig i det, men samtidig skal man også give plads til at lære barnet at takle modgang, at kunne håndtere urimelige krav på en konstruktiv måde, at kunne håndtere at fejle og når konfronteret med, at man ikke kan alt.

Alt det her er jo selvfølgelig afhængigt af børnenes alder og hvordan deres liv ellers tegner sig.


Jeg har tidligere arbejdet med de helt små børn, og nu arbejder jeg med de 12-14 årige. Det er ret tydeligt for mig, at nogle af deres største indre kampe, er følelsen af ikke at slå til. Jeg har en del ret privilegerede børn i mit arbejde og det er tydeligt for mig, at de ikke har særlig meget erfaring med fx at tabe, ikke at slå til på forskellige fronter og at begå sig i situationer, der ikke er deres top 10.

Jeg tager mig selv i at tænke, at det er hårdt for de børn, når de i forvejen er teenagere i den digitale alder, hvilket i sig selv er mega råt. Jeg kunne godt have ønsket for dem, at de allerede fra de var yngre, var blevet sat i situationer de måske ikke var 100% cool med, bare for at lære, hvordan man lige gør dét. Hvordan håndterer man det, når man bare ikke kan "vinde" og man heller ikke bare kan "melde sig ud".
Det er nok 80% af mit arbejde nu, 15% handler om udfordringer udadtil (konflikter med andre, mobning osv.) og de sidste 5% er at få dem til at stille tallerkenen i opvaskemaskinen.

Jeg tror det havde været en fordel at læse tråden.

Det har jeg og synes du bare affejer mig. Hvilket er fair, for mit indspark er lidt sideløbende med udgangspunktet for debatten, men hey - der er vist ikke rigtig noget, der indikerer, jeg ikke skulle have læst, så det er lidt bare et retorisk trick, mm?

[Fru Sunshine]

Jeg er glad for, jeg ikke har haft børn de steder, I andre åbenbart bor. Jeg kender seriøst ingen, hvor det afspejler virkeligheden.

Tja... Jeg har arbejdet i flere forskellige folkeskoler, og jeg kan give et eksempel: der blev indgivet en klage over mig, fordi en forælder var utilfreds med sit barns årskarakter i kristendom i 8. klasse.
Jep. Så små sko gik de i på den skole.

Men er der ikke også ret langt derfra og så til seriøst at tro på, det barn aldrig møder modgang, det selv må takle?

Jeg tror, min datter er det mest curlede barn, jeg kender. Ved. Og det er stadig så langt ude, at jeg slet ikke kan se, hvordan vi skulle have klaret det.

Lad os bare sige, at den klage bare var toppen af isbjerget i forhold til, hvad den mor gjorde for at feje alle forhindringer af vejen.
Jeg tvivler stærkt på, at din datter er specielt curlet.

[Fru Sunshine]

Jeg er forresten enig i Zombies betragtninger. At minimere konflikter i hjemmet lærer ikke barnet at håndtere konflikter alle andre steder på en god måde.

[JoyNips]

Jeg tror nu, det kommer helt an på, hvordan man minimerer konflikter. Som debattører her beskriver det, hvor de imødekommer barnets følelser osv handler det jo ikke om, at barnet altid får ret, men mere om at guide barnet gennem livet, så vidt jeg kan se.

Jeg tror ikke, at følelsen af ikke at slå til handler om, at man ikke har oplevet konflikt eller lært at løse dem endsige aldrig mødt modgang. Følelsen af at slå til handler om at føle sig noget værd i sig selv og tro på sine egne evner. Det handler om at have værdier med sig, som er opstået i samvær med forældre og andre gode voksne og ikke gennem reality tv, reklamer eller film.

Enig. Jeg kan virkelig ikke se, hvad nytte det fx skal gøre at have en konflikt om påklædning om morgenen, hvis man istedet i god ro og mag dagen før når der er mere overskud kan vælge tøjet sammen og lægge det klar. Det er efter min mening en total unødig konflikt og den slags kan man lige så godt minimere ved at forudse og forberede. Bevares, man skal da endelig tage den hvis man har den slags lyster og mener at dét lærer ens barn at håndtere verden bedre eller giver dem selvværd. Personligt vil jeg bare hellere indgyde mit barn selvværd på andre måder end ved at stoppe det ned i et outfit under skrig og skrål.