Lykke skrev:Jeg tænker sådan her omkring mad/vægt/sundhed i forhold til mit/vores barn:
Jeg kan ikke styre omgivelserne, så jeg må give mit barn nogle grundlæggende redskaber til at navigere i en verden fuld af fristelser. Herhjemme kan man få et glas sukkerfrit saft, det er små is i fryseren, små slikposer, små slikkepinde som ikke bare er muligt altid, men nærmest altid.
Når hun så har fået en is, ja så kan man få frugt / knækbrød - med en snak om, at maven har brug for mange forskellige ting, og ikke kun kan fungere på is/en pose slik osv.
Vi prøver meget det her med at mærke efter. Hvis vi får kage til eftermiddag, så istedet for at nej du må ikke få mere, så spørger vi hende, kan maven virkelig mere? Nogle gange opfordrer vi til at hun lige drikker lidt, for at mærke efter. Uden at have noget stort fokus på det.
Når vi er til fest fx så må man smage det hele, det eneste krav er, at man mærker efter i maven. Da det ikke er sjovt at få ondt i maven. Og i morgen kan man også få en slikkepind igen.
Så når svigermor siger, nej to småkager er nok, så fortæller jeg hende, at vi prøver at være afslappede omkring det, og vi ønsker ikke regler omkring mad. Og hvis hun ønsker at det skal være et max på antal, ja så må hun portionsanrette så der kun er to småkager til hver.
Jeg er selv opdraget med forbud omkring sukkerholdig mad - hvilket resulterede, og stadig gør, i totale overspisninger når slik/kage var tilgængeligt.
Alt er lettere sagt end gjort, og vi skal også hanke op i os selv nogle gange. Og få sat gulerødder/æbler/pære på bordet om eftermiddagen. Når hun ser os forældre spise af det, ja så spiser hun det også selv.
Og også hele elementet med hygge - ja det kan man godt uden snacks. Det er faktisk meget federe at kunne sidde og holde om hinanden mens man ser en film, så hun også forbinder sådan noget, med noget - socialt eller hvad man kan sige. Det er noget vi gør sammen, griner sammen, og noget vi kan snakke om sammen bagefter.
Mine forældre går også fuldstændig overload hvad angår snacks. Men min mor er altid sådan undrende - ej så spiser hun kun 10 pomfritter og en halv is på burger King. Ja, fordi hun mærker efter og ikke forbinder det med, at man skal skamme sig over den slags mad. Så det kan man også “altid” gøre en anden god gang.
Jeg synes din tilgang lyder god, og vi gør noget af det samme, omend slik, kage, is og saft ikke er noget, der er tilgængeligt i hverdagen.
Men hvis jeg skal være lidt kritisk, så kunne du jo sagtens have haft et andet barn, hvor du valgte den samme tilgang, og hvor barnet spiste alle pomfritterne og hele burgeren? Ligesom det godt kunne være at du var blevet overspisende, selvom der ikke havde været forbud i din barndom? Dybest set ved man jo ikke, hvor meget af det man gør som forældre, der virker - fordi man ikke har to af det samme barn, som man kan prøve to forskellige strategier af på.
Min store datter kan ikke altid spise hele sin is, hvorimod jeg aldrig har set den lille levne. Jeg tror simpelthen bare, at de er forskellige, og derfor er der nok også behov for forskellige tilgange. Det der virker på den ene, virker måske ikke på den anden. Jeg tror, at der er rigtig meget forskel på både børns appetit og på, hvor nemt de tager på. Og det må man så prøve at indrette sig efter.