Hvornår har dit barn sidst været en nar?

[Little_Woman]

“Mor, det er egentlig ikke så tit du er så pæn… måske hvis du havde langt, lyst hår og var mere tynd og havde mere kjoler på?”

Tak, afkom. Jeg ved godt du elsker flotte damer og piger, men really?

Godt han er gavmild med kærlighed og andet og at jeg tidligere i dag blev udnævnt til den sjoveste mor han og en veninde kendte. Det må jeg lune mig med, her i min gamle, grimme, tykke morkrop.

[Galoldriel]

Nar er måske så meget sagt, men hold nu kæft, hvor har min datter plapret som en galning i dag. Jeg DØR!

[ajnaM]

Min snart-12-årige har fået et wildcard til Tivoli og fik lov at blive, da far og lillebror tog hjem i eftermiddag.
Jeg ringede til ham 17.30 og bad ham gå hjem, så han var hjemme til aftensmad kl 18.

Klip til, at hans telefon er slukket kl 18 - og at han først er hjemme 20.30.



Hold nu k*ft, hvor har jeg været nervøs! Han havde så mødt en pige fra klassen og overhovedet ikke tænkt over tiden. Tankeløse dreng.

Nå, men nu tror jeg til gengæld ikke, han kommer for sent hjem foreløbig. Tror den fes ind, da vi alle havde været vildt nervøse herhjemme.

[pinkmoon]

Først stak han fingeren så hårdt op i min næse at det begyndte at bløde, og mens jeg hentede papir havde han tisset på gulvet og var igang med at tørre op med vores nyvaskede håndklæder.

… Have kids they said

[LaMariposa]

Brugte 30 minutter på at putte til lur. Aftenputning har taget 50 minutter indtil videre og hun sover stadig ikke I øvrigt slår og kradser hun mig ofte under putning, hvilket er ret svært for mig. Synes det er så svært at få hende til at holde op igen.

[Danseprinsesse]

Vi har været på tur i dag; spist ude, været i biografen, fået is, tilfældigvis set udrykningskøretøjer, hvor barnet f.eks. prøvede at sidde på førersædet i en brandbil, været i et par butikker for at købe noget, han ønskede sig, etc.

Han har glædet sig og da også hygget sig. Men der har også bare været så meget småbrok undervejs, at det faktisk har lagt en dæmper på hyggen for mig.

Jeg var selv et over-høfligt barn, der næsten ikke kunne holde ud at tage imod, selv ikke fra mine forældre. Det er bestemt ikke mit ønske, at mit eget barn skal have det på samme måde, eller at han skal hoppe på tungen af taknemmelighed. Men den der teenageagtige tværhed gjorde mig lidt ked af det.

[Sorenspige]

Vi har været på tur i dag; spist ude, været i biografen, fået is, tilfældigvis set udrykningskøretøjer, hvor barnet f.eks. prøvede at sidde på førersædet i en brandbil, været i et par butikker for at købe noget, han ønskede sig, etc.

Han har glædet sig og da også hygget sig. Men der har også bare været så meget småbrok undervejs, at det faktisk har lagt en dæmper på hyggen for mig.

Jeg var selv et over-høfligt barn, der næsten ikke kunne holde ud at tage imod, selv ikke fra mine forældre. Det er bestemt ikke mit ønske, at mit eget barn skal have det på samme måde, eller at han skal hoppe på tungen af taknemmelighed. Men den der teenageagtige tværhed gjorde mig lidt ked af det.

Sådan noget småbrok påvirker også mig, fordi det føles som utaknemmelighed, og at det bliver taget for givet.
Jeg har også selv været et overhøfligt barn, som altid tilpassede sig og sagde det, som de voksne ville høre. Derfor tricker det også noget i mig, som er svært at forklare.

[Danseprinsesse]

Vi har været på tur i dag; spist ude, været i biografen, fået is, tilfældigvis set udrykningskøretøjer, hvor barnet f.eks. prøvede at sidde på førersædet i en brandbil, været i et par butikker for at købe noget, han ønskede sig, etc.

Han har glædet sig og da også hygget sig. Men der har også bare været så meget småbrok undervejs, at det faktisk har lagt en dæmper på hyggen for mig.

Jeg var selv et over-høfligt barn, der næsten ikke kunne holde ud at tage imod, selv ikke fra mine forældre. Det er bestemt ikke mit ønske, at mit eget barn skal have det på samme måde, eller at han skal hoppe på tungen af taknemmelighed. Men den der teenageagtige tværhed gjorde mig lidt ked af det.

Sådan noget småbrok påvirker også mig, fordi det føles som utaknemmelighed, og at det bliver taget for givet.
Jeg har også selv været et overhøfligt barn, som altid tilpassede sig og sagde det, som de voksne ville høre. Derfor tricker det også noget i mig, som er svært at forklare.

Ja, det trigger også noget i mig - hvor jeg får lyst til at ruske ham (i overført betydning) og kan høre en indvendig stemme fra min barndom, som virkelig gerne vil ud. Men det har en virkelig træls skam-vinkel, så jeg gør det meget bevidst ikke.

Men vi talte kort om det her til aften. Jeg tror, han forstod, hvad jeg blev ærgerlig over. Og jeg forstår, at det ikke er utaknemmelighed, men nok nærmere en kombination af både træthed og en masse forventningens glæde i en 7-årig.

[pinkmoon]

Han hev proppen ud af sit baby badekar så vandet fossede ud over hele badeværelset.

Mens jeg prøvede at få proppen i igen og havde begge hænder nede i badekaret gav han sig til at plaske hårdt ned i vandet med begge hænder så det sprøjtede direkte op i hovedet på mig. Så trådte han ud af badekaret og mens jeg fumlede med at få det skubbet over til afløbet, løb han direkte over og tømte hele toiletrullen ud over det våde gulv.

[Madam Pomfrey]

Til aften
Jeg havde lavet hans yndlings pasta salat, og han har spist godt.
Vi ryddede af bordet, storebror siger at han vil lave madpakke af det sidste hvis det er ok, og jeg svarer der er fint.

Her kl. 20.15 kommer den yngste så i tanke om at han da gerne vil ha pastasalat med i madpakken. Og han blev virkelig sur over at der ikke var mere, råbte og skældte ud, kastede med sine badetøfler, trampede hårdt fra den ene ende af huset til den anden og råbte jeg har en fucking lort


Jamen tak tak da...
Han har lige et par dårlige dage, og det rummer vi, men det der var bare sådan grundlæggende nar agtigt synes jeg.

[Ata]

Vi har været på tur i dag; spist ude, været i biografen, fået is, tilfældigvis set udrykningskøretøjer, hvor barnet f.eks. prøvede at sidde på førersædet i en brandbil, været i et par butikker for at købe noget, han ønskede sig, etc.

Han har glædet sig og da også hygget sig. Men der har også bare været så meget småbrok undervejs, at det faktisk har lagt en dæmper på hyggen for mig.

Jeg var selv et over-høfligt barn, der næsten ikke kunne holde ud at tage imod, selv ikke fra mine forældre. Det er bestemt ikke mit ønske, at mit eget barn skal have det på samme måde, eller at han skal hoppe på tungen af taknemmelighed. Men den der teenageagtige tværhed gjorde mig lidt ked af det.

Det kan jeg godt forstå! Jeg er gået over til at dosere forkælelse i mindre portioner, da min erfaring er, at børn alligevel ikke formår at værdsætte et kæmpe treat. Og så ender man med at blive skuffet som forælder!

[Luffegås]

Jeg var nær ved at puttte denne i praletråden, men hun var lidt en nar over for farmor.
De spillede Candy-land. Et spil hvor man trækker kort og så skal placere sig på den farve kortet viser. Der er nogle loopholes og kort der får en enten frem eller langt tilbage.
Min datter A på 6 år var ved at tabe til farmor. Kortbunken skulle blandes forfra. A tilbyder at vende bunken og blande. Farmor kigger tilfældigvis væk.
A ligger nu bunken og siger "DU starter". Farmor prøver "Nejnej det er din tur, du skal endelig bare starte". Den går lidt frem og tilbage og A insistere venligt og smilende at farmor skal have det første kort. Farmor tager kortet, det er en valnød, og det betyder hun ryger nærmest helt tilbage til start, og A nu fører. Farmor helt chorkeret.
"Snyder du?".. A:"nej "
Farmor lidt tavs, prøver at fatte det.
"Ej A, Du har altså snydt".
A slår en latter op "okeeeey jeg snydt dig!!"" Wow,