Mit barn er en sove-skovl -tråden.

[Moxy-lady]

Det er så sikkert som amen i kirken at alle små børn er igennem perioder hvor deres forældre er klar til at bytte dem for en halv pakke smør. Især sove- og putte frustrationer opstår med jævne mellemrum og fylder en del i de forskellige tråde. Tænkte at det måske ville være smart at samle alle guldkornene ét sted, for det er trods alt sjældent at man læser langt tilbage i mødregruppe-tråden f.eks, når man selv starter op i den.

Jeg tænker at det er en tråd hvor vi lufter vores søvn-/putte problemer og giver råd. Dem der har fundet gode rutiner kan skrive hvad de gør helt konkret. Så kan nye forældre løbende finde både tips og tricks men også finde støtte i at andre har gennemgået det samme.

Jeg synes at det ville være en stor hjælp at alder på barnet når man spørger/giver råd.

[Frandsen]

Jeg har tre børn, 4, 9 og 11, så jeg har en vis erfaring

Og her kommer det vigtigste, jeg har erfaret: Less is more. Altså jo mindre vi 'gør ud af det', jo bedre har de sovet.

Det er faktisk ret simpelt. For os! Vigtigt at pointere. Jeg aner intet om, hvordan det ville fungere på andres børn.

Ja, børn er forskellige. Også vores. Men vores piger har sovet igennem ret tidligt og har alle været sådan nogle, der bare skulle lægges, og så faldt de selv i søvn. Jeg ved ikke, om de bare er født sådan, men jeg tænker, at det i hvert fald også har haft en indvirkning, at vi aldrig har gjort andet. Altså ingen lange godnatseancer med sang, historie, vuggen osv osv ...

Kan huske, at den mellemste havde en kort periode, hvor hun ikke ville sove, men vi holdt kærligt fast i, at der blev gjort kort proces og ikke skulle bruges krudt på det. Og det hjalp relativt hurtigt.

Okay, jeg ved ikke, om det overhovedet er nogen hjælp Og igen: Det har virket på vores. Aner ikke, om det ville virke på andres. Men igen: Succesraten har været 100 %

[Sangius]

Honestly Frandsen, som mor til to børn, hvoraf den ene har været ekstrem soveskovl, der vil jeg påstå at du "bare" har været heldig.

[Frandsen]

Honestly Frandsen, som mor til to børn, hvoraf den ene har været ekstrem soveskovl, der vil jeg påstå at du "bare" har været heldig.

Helt sikkert. De ER nok bare 'sådan nogle', der er gode til at sove.

Men jeg bliver (blev) ofte spurgt ind til vores 'tricks' - og det er vitterligt bare det, jeg har skrevet ovenfor, vi har gjort. Altså intet.

Jeg har ind i mellem følt mig lidt som en bad mom, fordi vi ikke har nogle godnatrutiner som godnathistorie. Men det har omvendt også været dejligt nemt bare at kunne sige 'godnat' og så trække døren til.

[Sangius]

Honestly Frandsen, som mor til to børn, hvoraf den ene har været ekstrem soveskovl, der vil jeg påstå at du "bare" har været heldig.

Helt sikkert. De ER nok bare 'sådan nogle', der er gode til at sove.

Men jeg bliver (blev) ofte spurgt ind til vores 'tricks' - og det er vitterligt bare det, jeg har skrevet ovenfor, vi har gjort. Altså intet.

Jeg har ind i mellem følt mig lidt som en bad mom, fordi vi ikke har nogle godnatrutiner som godnathistorie. Men det har omvendt også været dejligt nemt bare at kunne sige 'godnat' og så trække døren til.

Det er jo heller ikke helt uvæsentligt hvad man gør - det kan vi sagtens blive enige om. Jeg har aldrig spurgt folk om råd, men har fået dem i hobetal alligevel. Fra mor, svigermor, kolleger og venner. Man får lynhurtig fornemmelsen for, at folk i bund og grund mener, at man bare ikke evner at "gøre det ordentligt", og hvis man bare gjorde som de gjorde med deres barn, ville man ikke opleve de problemer.

Ikke at jeg på nogen måde siger, at det er hvad du gør nu altså.

Vi har været igennem årevis med ekstreme forhold med søvn og putning, og min datter har haft psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut og talepædagogsforløb.

Hun er nu 3 år, og vi har nu kun talepædagogen aktivt på, mens psykologen ved sidste besøg erklærede at hun ikke så noget at sætte fingeren på mere.

Det er muligt vi kunne have gjort det bedre, det ved jeg ikke. Men søvnproblemerne var der fra day one, og fortsatte ind til børnehavestart. Samtlige forsøg på at afhjælpe det, affødte endnu dårligere søvn og utallige timer med gråd fra alle involverede.

Jeg tror måske, at hvis man har fået 3 børn som alle har responderet godt på samme teknik, at man kan blive lidt blind overfor HVOR forskellige børn faktisk er.

Min søn har også været en soveskovl, men det er fordi han er ørebarn. Når drænene virker er han nem at putte og sover fint. Når drænene ikke virker, eller når han har mellemørebetændelse er det det rene vanvid. Men det er jo til at tage og føle på, og man ved hvad der foregår.

Nå, det var vist lidt en kæphest for mig, selvom du jo ikke har hverken påduttet eller påstået noget

[Loopyloop]

Jeg er mor til en soveskovl. Hun sov fantastisk de første 3-4 måneder af sit liv. Faktisk sov hun hele natten så godt, at vi ofte frygtede, ar hun var død. Vi gjorde intet for det, det var rent held...
Da hun var ca. 4 mdr., begyndte A at vågne konstant, og har sovet dårligt lige siden. Nu er hun lidt over halvandet år, og selv om hun har fået lagt dræn, så vågner hun stadig mange gange om natten, og det tager tid at få hende til at sove.

Jeg er udmattet, og skal for alt i verden aldrig have flere børn.

[Lys]

Honestly Frandsen, som mor til to børn, hvoraf den ene har været ekstrem soveskovl, der vil jeg påstå at du "bare" har været heldig.

Helt sikkert. De ER nok bare 'sådan nogle', der er gode til at sove.

Men jeg bliver (blev) ofte spurgt ind til vores 'tricks' - og det er vitterligt bare det, jeg har skrevet ovenfor, vi har gjort. Altså intet.

Jeg har ind i mellem følt mig lidt som en bad mom, fordi vi ikke har nogle godnatrutiner som godnathistorie. Men det har omvendt også været dejligt nemt bare at kunne sige 'godnat' og så trække døren til.

Jeg tror, at mange godnatrutiner opstår, fordi barnet ikke bare lægger sig til at sove (og ikke omvendt). Sådan har det i hvert fald været her.

[Frandsen]

Honestly Frandsen, som mor til to børn, hvoraf den ene har været ekstrem soveskovl, der vil jeg påstå at du "bare" har været heldig.

Helt sikkert. De ER nok bare 'sådan nogle', der er gode til at sove.

Men jeg bliver (blev) ofte spurgt ind til vores 'tricks' - og det er vitterligt bare det, jeg har skrevet ovenfor, vi har gjort. Altså intet.

Jeg har ind i mellem følt mig lidt som en bad mom, fordi vi ikke har nogle godnatrutiner som godnathistorie. Men det har omvendt også været dejligt nemt bare at kunne sige 'godnat' og så trække døren til.

Det er jo heller ikke helt uvæsentligt hvad man gør - det kan vi sagtens blive enige om. Jeg har aldrig spurgt folk om råd, men har fået dem i hobetal alligevel. Fra mor, svigermor, kolleger og venner. Man får lynhurtig fornemmelsen for, at folk i bund og grund mener, at man bare ikke evner at "gøre det ordentligt", og hvis man bare gjorde som de gjorde med deres barn, ville man ikke opleve de problemer.

Ikke at jeg på nogen måde siger, at det er hvad du gør nu altså.

Vi har været igennem årevis med ekstreme forhold med søvn og putning, og min datter har haft psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut og talepædagogsforløb.

Hun er nu 3 år, og vi har nu kun talepædagogen aktivt på, mens psykologen ved sidste besøg erklærede at hun ikke så noget at sætte fingeren på mere.

Det er muligt vi kunne have gjort det bedre, det ved jeg ikke. Men søvnproblemerne var der fra day one, og fortsatte ind til børnehavestart. Samtlige forsøg på at afhjælpe det, affødte endnu dårligere søvn og utallige timer med gråd fra alle involverede.

Jeg tror måske, at hvis man har fået 3 børn som alle har responderet godt på samme teknik, at man kan blive lidt blind overfor HVOR forskellige børn faktisk er.

Min søn har også været en soveskovl, men det er fordi han er ørebarn. Når drænene virker er han nem at putte og sover fint. Når drænene ikke virker, eller når han har mellemørebetændelse er det det rene vanvid. Men det er jo til at tage og føle på, og man ved hvad der foregår.

Nå, det var vist lidt en kæphest for mig, selvom du jo ikke har hverken påduttet eller påstået noget

Åh ja, de gode råd, man ikke beder om Dem har vi også fået mange af - blandt andet da vores børn har været meget sene til at gå (de har alle været mellem 18 og 20 måneder). Her fik vi blandt andet at vide, at det nok var fordi vi bar dem for meget. Underforstået: Det var vores egen skyld Den er bare lækker at få smidt i hovedet.

Nå, det var lidt et sidespring :-P

Jeg har også derfor været varsom med at komme med 'råd', medmindre jeg er blevet spurgt direkte.

Og mit indlæg er blot for at fortælle, at for os har det i hvert fald virket ikke at gøre noget. For jeg tror, der er mange, der mener/tror, at man 'skal' have godnatrutiner/-seancer.

[Sustentaculum]

Jeg har en 3 årig der stadig vågner 4-6 gange om natten, som regel fordi han " savner mig" og tilsidst kommer han ind til os. Hvis han sover der vågner han ikke, så jeg tror egentlig han har ret når han siger det. Jeg ved bare ikke hvordan vi skal få ham til "ikke at savne mig" om natten. Vi kæmper i forvejen med at han er vanvittig morsyg om dagen. Umiddelbart er vores taktik bare at tage ham ind til os når han vågner, men jeg sover helt ekstremt let, og vågner konstant når han ligger hos os. Jeg er så trææææææt

[AgentPixie]

Det første år af min søns liv, sov han ekstremt dårligt om dagen. Samtlige lure var på 15-30 minutter. Det var simpelhen så nederen og folks råd gjorde kun frustrationen værre.
Fx hvis min mor havde gået en laaaaang tur med ham, så sagde hun altid “så A, nu sover du i tre timer så mor kan få noget ro”. Det gjorde mig så sur, for det gjorde han jo netop ikke.
Hans lure blev bedre da han startede i dagpleje. Nu sover han 2-3 timer til middag.

Min datter på 8 mdr sover heller ikke så godt om dagen, men hun kan godt svinge sig op på en time til halvanden.
De har begge altid sovet om natten og sovet videre efter amning/flaske.

Det der har holdt mig fra at hoppe ud fra rådhustårnet, har været at acceptere det, så jeg ikke blev sur og frustreret hver gang jeg i babyalarmen kunne høre en frisk og glad baby
Og så det faktum, at det er normalen at børn ikke sover længe eller igennem. Dem der sover godt nat og dag er unormale

[Mi55y]

Sofie er 1,5 år nu og har generelt altid haft et godt sovehjerte om natten. Det er meget sjældent, at hun vågner efter at være blevet puttet, hvor hun så gerne sover 10-11 timer. Indtil hun var omkring et år, var putningen heller ikke noget, der trak tænder ud. Vi kunne lægge hende, gå ud og så pludrede hun sig selv i søvn på 10-15 minutter. Vi havde lige en periode, da hun lærte at rejse sig, hvor man skulle lægge hende ned igen og igen, men det gik over igen. Da hun så blev et års tid, så begyndte putningerne at trække ud, og vi måtte ikke forlade rummet, ellers græd hun. Vi nåede ret hurtigt frem til, at det var nemmest for alle parter bare at acceptere det. Så vi sidder helt kedelige ved siden af sengen uden at sige noget, til hun falder i søvn. Hun er ikke ked af det, men ligger bare og tumler rundt, synger, plaprer løs, bytter rundt på sutter osv. Hun må jo have brug for trygheden i at vi er der, så den har vi valgt at give hende. Det tager alt fra 15 til 60 minutter. Oftest kortere, når det er far. Og han har også ofte held med at forlade rummet, inden hun sover, og uden at hun bliver ked af det.

Dagslure derimod... Dem havde vi store problemer med, da hun var spæd! Hun ville ikke sove andre steder end på mor. Og "hun skal jo lære at sove selv". Nogle dage fik hun kun sin nattesøvn og lå derfor på ca. 8 timers søvn i døgnet. Hun faldt ofte i søvn under amning men vågnede efter max 10 min, hvis jeg lagde hende fra mig. Hun hadede barnevognen og skreg altid, når hun kom over i den. Det samme med bæresele. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet ude i havestuen med overtøjet på både hende og mig og givet bryst for at kunne smide hende i barnevognen, så snart hun blev døsig.

Jeg holdte fast i, at barnevognen var noget, hun skulle lære. Ellers kunne jeg jo ikke komme nogen steder med hende. I starten tog det ca. 45 min. gåtur, før hun faldt i søvn. Det første kvarters tid var gerne med skrigende baby. Hvis jeg stillede barnevognen, når hun var faldet i søvn, vågnede hun. Så jeg fik gået omkring 10 km. om dagen i en periode. For så fik hun da lidt søvn.
Jeg overgav mig også til, at så måtte hun bare sove på mig, hvor hun oftest sov en time - nogle gange to.
På denne måde kom vi op på over 10 timers søvn i døgnet.

Så var hun pludselig ikke længere ked af barnevognen, og hun kunne trilles i søvn på 5-10 min. Hun vågnede dog altid på klokkeslæt efter 30 min. Og det var uanset hvad jeg forsøgte, som f.eks. at begynde at rokke barnevognen efter 25 minutter for at hjælpe hende videre i søvnen. Så vi havde en periode, hvor hun fik 4-5 lure om dagen. Inklusiv som regel en lur på mig, som så blev de der 1-2 timer. Så var vi oppe på over 12 timers søvn i døgnet!

Da hun var 8 måneder vendte det, og hun begyndte at sove ret fast i barnevognen 2 timer formiddag og 2 timer eftermiddag. Det var selvfølgelig her, far overtog barslen.

Noget af det sværeste var, at der ikke var mange, der kunne forstå, hvor hårdt det var. For hun sov jo godt om natten. Og jeg kunne jo bare se netflix, når hun sov på mig. Men hele min dag kredsede om den skide lur! Og op til flere gange i døgnet var jeg fastlåst til sofaen i op til flere timer ad gangen. Og resten af tiden var hun vågen og krævede opmærksomhed. Så jeg havde absolut ingen tid til overs under det meste af min barsel. De 30 min. hun sov i barnevognen blev jo brugt på at gå på toilet, et hurtigt bad eller at kaste mad i hovedet. Da jeg fortalte SP, at hun kun sov lange lure på mig, så jeg derfor tit lod hende sove der, sagde hun, at det lød rigtig hårdt og spurgte, om jeg var OK med det. Jeg var lige ved at begynde at græde, for det var første gang, at der var nogen, der forstod, at det ikke bare var ren svir at sidde på sin flade.

Nå, men konklusionen på denne lange smøre er, at for mig har det virket bedst at acceptere tingenes tilstand og gøre det, der virker, så længe man kan være i det.

[Moxy-lady]

Arggggh. Zoe sover - endelig! Hun sov alt for lidt i nat/I går aftes, og min kæreste kom først hjem fra tur med hende kl 13 (vi havde håber hun ville falde i søvn i klapvognen). Nu har hun sovet siden kl 13.20, og jeg vil virkelig virkelig gerne undgå 3 timers putning igen i aften. Ville I vække hende, eller lade hende sove til hun vågner selv? Jeg har aldrig prøvet at vække hende for alle siger at det er no-go, men det er jo ikke til at vide hvornår hun vågner så. På den anden side sov hun til normal tid lur i går, og det tog alligevel 3 timer at putte hende.

What would you do?

[Mi55y]

Arggggh. Zoe sover - endelig! Hun sov alt for lidt i nat/I går aftes, og min kæreste kom først hjem fra tur med hende kl 13 (vi havde håber hun ville falde i søvn i klapvognen). Nu har hun sovet siden kl 13.20, og jeg vil virkelig virkelig gerne undgå 3 timers putning igen i aften. Ville I vække hende, eller lade hende sove til hun vågner selv? Jeg har aldrig prøvet at vække hende for alle siger at det er no-go, men det er jo ikke til at vide hvornår hun vågner så. På den anden side sov hun til normal tid lur i går, og det tog alligevel 3 timer at putte hende.

What would you do?

Vi har generelt en regel om, at vi vækker senest kl. 15. Hun sover normalt lur fra 11:30 til 14:30. Men, vi har så heller ikke i særlig stor udstrækning oplevet flere problemer med at putte, selvom hun har sovet længere end normalt til middag, så hvis vi vurderer, at hun har behov for søvnen, så kan vi godt finde på at give hende en halv time ekstra.

[Moxy-lady]

Arggggh. Zoe sover - endelig! Hun sov alt for lidt i nat/I går aftes, og min kæreste kom først hjem fra tur med hende kl 13 (vi havde håber hun ville falde i søvn i klapvognen). Nu har hun sovet siden kl 13.20, og jeg vil virkelig virkelig gerne undgå 3 timers putning igen i aften. Ville I vække hende, eller lade hende sove til hun vågner selv? Jeg har aldrig prøvet at vække hende for alle siger at det er no-go, men det er jo ikke til at vide hvornår hun vågner så. På den anden side sov hun til normal tid lur i går, og det tog alligevel 3 timer at putte hende.

What would you do?

Vi har generelt en regel om, at vi vækker senest kl. 15. Hun sover normalt lur fra 11:30 til 14:30. Men, vi har så heller ikke i særlig stor udstrækning oplevet flere problemer med at putte, selvom hun har sovet længere end normalt til middag, så hvis vi vurderer, at hun har behov for søvnen, så kan vi godt finde på at give hende en halv time ekstra.

Problemet løste sig selv, hun vågnede 15.08 nu sidder hun bare og hænger. Tror godt hun kunne have sovet længere, hvis jeg havde puttet med hende. Men nu er der da en chance for at hun er træt ved 20 tiden. (plejer at putte kl 19, men det er jeg ikke sikker på at jeg gider)

[Musenmor]

Jeg har haft et kolik barn, ørebarn, mavetarm barn sååååååå jeg har haft en soveskovl. Jeg var så træt, så jeg faldt i søvn over køledisken i føtex Jeg har vrælende trøstet mit barn i bussen Det var fanme hårdt......

Men en af de tricks, der virkede da min søn kom over kolikken og var i 3 års alderen var. “ Mor kommer ind og kysser dig godnat igen, når du sover”. Det var sjovt, for når jeg havde puttet ham, læst historie og hørt om hele dagen, så vidste han at det sidste godnatkys først kom, når han sov. Sjov nok virkede det.

Et andet trick er spion tricket, hvis man har et barn, der vågner hurtigt. Sørg for at døren til stuen ikke knirker, men kun er halvt åben, sid på hug og læs historie for barnet. Når barnet sover, kravler man på alle fire meget stille ud af rummet, rutcher ned af gelænderet til stuen, fordi trapperne knirker, sniger sig igennem døren, stille lukker døren og sidder musestille i lænestolen med en bog