Hvem ligner dit barn?

[Cbas]

Kan du se, hvem dig barn ligner og kan du genkende dig selv i dit barn?

Min ældste søn ligner mig meget. Både af udseende og i personlighed. Dog har han fået faderens mørke farver til hår og øjenvipper (men mit hår af struktur/tykkelse og meget lange øjenvipper som mig). Jeg kan også godt se, at når han brokker sig over små detaljer så har han det ogdå fra mig (desværre).
Ham og jeg har også også et rigtig tæt bånd og han er virkelig min dreng.
Han har dog også træk, som er så meget hans far (meget teknisk anlagt, meget praktisk, og meget visuel).

Den lille ligner sin far uden det dog er så meget, som den store ligner mig. Jeg kan umiddelbart ikke se, at han ligner mig. Jo, han er super til matematik, som jeg også altid har været.
Han er mest sin egen - har ikke rigtig nogle personlighedstræk, som jeg umiddelbart kan genkende i mig eller hans far.

[Moxy-lady]

Fysisk ligner hun rigtig meget sin far i samme alder, men der er noget ved øjnene der er fra mig. Personligheden har hun fra mig. Hun er meget udadvendt og smilende, det var jeg også i den alder. Temperamentet og stædigheden har hun fra os begge - der er meget af det!

Interesser er vist mest farens gener, hun er glad for at være ude og klatrer rundt på alt, jeg var en stueplante der læste bøger, tegnede og sådan nogle ting. Madmæssigt tager hun dog primært efter mig - sovs og kartofler er det bedste, men hun er meget mindre kræsen end jeg var (og er)

[Sangius]

Begge mine børn ligner deres far ekstremt meget. Nok til at fremmede mennesker ofte har kommenteret på det, når de sidder sammen f.eks., for det er virkelig ret slående.

De ligner overhovedet ikke mig. Jeg har bare født dem.

[Slettet bruger]

Ja, og det er lidt sjovt hvor udtalt det er at min datter ligner mig, og min søn ligner sin mor. Der er børnebilleder af min søns mor i 4-års-alderen som man fint kunne have bildt mig ind var min søn, de har helt samme blik, ansigtstræk og måde at lægge hovedet lidt på skrå når de kigger imod kameraet. Omvendt ligner min datter mig fysisk, og derudover føler jeg nogle gange nærmest jeg kan læse hendes tanker, hun har de samme styrker, svagheder og handlemønstre som mig da jeg var barn. Det virker lidt som om vi hver har fået en klon af det modsatte køn, ikke så meget gen-blanderi.

[JoyNips]

Ingen tvivl om afstamningen her. Han er snydt ud af næsen på sin far.

[Bøtte]

Den store ligner sin far, men har mine farver (hud, hår og øjenvipper).
Den lille ligner mig, men har fars farver.

Den store ligner sin far og sin moster af sind. Den lille er en tro kopi af mig.

[DannyZuko]

Søn ligner mor, datter ligner far.
Desværre ligner min søn mig også af sind, så han er godt nok besværlig at håndtere ind imellem.

På forunderlig vis har vi to soveglade B-menneske-forældre fået to børn, der synes at søvn er stærkt overvurderet.

[Lurende Peber]

De har begge træk fra både moren og mig.
Den ældste ligner mest mig i kropsbygning og dele af personlighed.
Den yngste er nærmest 70% moren og 30% mig. På alle parametre.

[Bøtte]

Den store ligner sin far, men har mine farver (hud, hår og øjenvipper).
Den lille ligner mig, men har fars farver.

Den store ligner sin far og sin moster af sind. Den lille er en tro kopi af mig.

Nå ja, de hsr begge arvet mine sans for musik. Desværre. Den er nemlig ikke eksisterende. Jeg kan, på trods af, jeg er fuldstændig tonedøv høre at det er de også begge to.
Deres far derimod har det vildeste gehør. Det er sgu synd for dem, de ikke fik det

[Panton]

Min søn ligner sin far, sportsmæssig og den atletiske krop. Men mig i skole og tankemæssigt. Han er mild og sød men går til en sport der kræver en kriger og så er han det.

[Zonta]

Alle siger han ligner sin far. Tror det er fordi de begge har lyst hår og virkelig fine, blå øjne. Ingen af os forældre kan se samme lighed. Han har arvet hudfarve fra os begge - vi er temmelig blege (minus gange minus gav ikke plus i denne her setting)

Interessemæssigt er det lidt svært, for han er kun to år. Men han er meget glad for dyr - det er både jeg og hans far også.

Personlighedsmæssigt har han lidt fra os begge. Han er ret kvik og kan regne mange ting ud. Fra mig har han det at have brug for at have overblik og ikke gå glip af noget. Han skal lige have fingeren på pulsen med hvad der sker over det hele f.eks. på stuen i vuggestuen og han bliver nemt påvirket hvis stemningen ændrer sig (en der slår sig eller skriger eller noget andet). Nysgerrigheden er vist fra mig
Fra os begge har han et roligt gemyt. Han kan godt blive sur, bevares. Men han er sådan lidt undersøgende og afventende, men varmer hurtigt op til nye mennesker og situationer.

[girl_beat]

Nå ja, de hsr begge arvet mine sans for musik. Desværre. Den er nemlig ikke eksisterende. Jeg kan, på trods af, jeg er fuldstændig tonedøv høre at det er de også begge to.
Deres far derimod har det vildeste gehør. Det er sgu synd for dem, de ikke fik det

Undskyld, men det var altså ret sjovt beskrevet

Vores søn er kun snart 2 og vist ret meget 50/50 af mor og far i sit udseende. Men mande-generne i min mands familie er meget stærke, så han kommer med stor sandsynlighed til at ligne sin far mest

[Bergen]

Jeg kan se min humor og min intelligens i mit barn.
Jeg kan også se min families udseende afspejler i hende, men ikke meget af mit eget. Hun ligner meget fætre og kusiner. De kunne være søskende.

Jeg hører ofte, at "hun da i den grad er mit barn" om væremåde - og det da heldigt nok, da hun er donorbarn og jeg reelt ikke kender noget til, hvad hun må have erhvervet fra donors side.

Hun er adopteret som toårig og spejler sig selvfølgelig i min mand, som hun har kendt siden hun var 6 måneder.
Vi kan (endnu) ikke rigtig se, hvad hun har erhvervet fra donor. Jeg ved det ikke. Det er interessant ting at observere.

[TinaW]

Til min mors begravelse, nævnte et par af hendes veninder, at min søn ligner min mand - som altså ikke er biologisk far til ham
Og det vidste de godt.
Nej, han ligner vist mest sin far fysisk. Selv om sind og temperament mere ligner mit.

[Lulu]

Hvis vi kun snakker sind, så ligner den store dreng mig ret meget. Han har en anelse mere temperament end jeg havde som barn og er knap så genert som jeg var.

Den lille ligner både min mand og jeg af sind ret meget. Det kommer specielt til udtryk ved at han har arvet sin fars temperament og sin mors stædighed, det er en virlelg awesome kombination til en 3årig