Mit barn har brugt penge i mobilspil

[Ntl86]

Hej
Mit barn /bonus datter har brugt 510kr på et mobilspil. Penge som hun ikke har og jeg/vi ikke har.
Det skete søndag eftermiddag. Hendes mor og jeg talte om hvordan og hvad vi gør. Og snakken blev til at hendes mor vil tage den fra hende på ubestemt tid. Og det er jeg enig i. (Det er sket en gang før for år tilbage der var beløbet flere tusind).
Hun er 10 år i næste måned og jeg mener at hun skal kunne mærke savnet til den i noget tid. Og det er nok det eneste der virker.
Det er hendes mor enig i.
I dag onsdag formiddag. For hun så tlf tilbage. Uden jeg er indover beslutningen.
Så hun har reelt ikke haft den i 2 dage.

Spillet hun har brugt penge i, har hun stadig alle de ting hun har købt og sidder nu og spiller med min 11årige søn. Med en masse “fordele” i spillet.

Jeg har lyst til at sige pyt og lade det passere. Men det fylder indeni mig.

Jeg syntes ikke hun har fået en konsekvens for sin handling.
Og jeg tænker ikke det er fair.

Hvad tænke i? Jeg har brug for råd om jeg skal handle på det eller lade vær.

[LaScrooge]

Jeg ved ikke med konsekvenserne, men I skal fjerne tilknyttede betalingsmidler, så hun ikke kan købe uden jeres aktive godkendelse.

[Kakadu]

Hvordan kan hun bruge penge uden godkendelse fra jer? Den indstilling skal da bare ændres, så er problemet løst.

[pinkmoon]

Jeg tænker lidt, at der ligger noget forældreansvar i at sørge for at teknologien er sat op til, at der ikke kan trækkes penge uden et kodeord?

Jeg synes det er fint med en alvorssnak og lidt konsekvens, men i sidste ende har de jo ikke fuld impuls kontrol i den alder.

[Stars]

Uden overhovedet at kende pigen og omstændighederne i øvrigt:

Det er forældrenes ansvar, hvis der bruges penge på mobilen - om det er ting til spil, ringetoner, busbilletter, donationer til Røde Kors ...
Jeg er ikke sikker på, jeg synes, pigen skal straffes, men hun skal selvfølgelig have at vide, at det er forkert, og hun ikke må gøre det igen.

Inden mine børn fik udleveret en mobil, var nummeret spærret for indholdstakserede tjenester (sms-betaling), så her har det aldrig været et issue.

Nå ja - og som bonusmor er du jo reelt kun sikret indflydelse via hendes far. Det kan virke hårdt og uretfærdigt, hvis man bor sammen, men det er vilkårene - man kan kun håbe på, at forældrene giver en medindflydelse.

[lillebjoern]

Hvordan kan hun bruge penge uden godkendelse fra jer? Den indstilling skal da bare ændres, så er problemet løst.

Ja, problemet er løst fremover, men ikke den nuværende "manglende" (ifølge TS) konsekvens.

Til TS: Har du snakket med moderen om, hvorfor hun valgte at give telefonen tilbage alligevel? Og har I snakket med (bonus)datter om alvoren i at bruge så mange penge på et spil uden at spørge om lov først?

Jeg tror ikke det vil være en god idé at tage telefonen fra hende nu, hvor hun har fået den tilbage. Det overruler mors beslutning, og jeg tror ikke nødvendigvis (bonus)datter vil tage særligt konstruktiv imod det. Men prøv at tag en snak med hende om, at hjemme hos jer, der køber man ikke ting i spil, i hvert fald ikke uden forældres godkendelse - og måske også snakke om, hvorvidt hun kan se, at hun nu har en uretmæssig fordel i forhold til sin bror i spillet, og at det måske ikke bliver særligt sjovt for ham/når de spiller sammen? Måske det bedre kan illustrere for hende, hvorfor man som udgangspunkt ikke skal købe ting i online spil.

[Charly]

Ubestemt tid - så har I jo ikke aftalt noget fast. Jeg tror ikke hun lærer noget af at undvære telefonen, for i den alder kan de ikke konsekvensberegne på den måde, vi voksne kan.

Derudover er barnet 10 år. Det er simpelthen de voksnes opgave at sørge for at hun ikke kan bruge rigtige penge i et spil.

[NoLady]

Jeg mener I skal lade hende være. Det er jer som voksende, der har fucket op. Det er jeres ansvar. Hun har gjort det før, og det har i tydeligvis ikke lært noget af. I kan ikke forvente at et 10-årigt barn kan konsekvensberegne. Den hænger på jer selv.

[Misantropen]

Forstår hun overhovedet alvoren og de økonomiske konsekvenser siden det kunne ske igen?

Derudover, hvis det skal nytte noget at der er en konsekvens skal det være en hun forstår. Eks. hvis hun har lovet ikke at gøre det igen, og forstår hvad I har aftalt, så slet fordelene/hendes bruger så hun må starte forfra i spillet. Så har hendes handlinger haft konsekvenser og hun bliver ikke "belønnet" ved at beholde købene.

[Bergen]

Hun er 10år gammel.
Hun forstår ikke, hvad der er sket og det giver ringe mening at sanktionere handlingen.

Hvorfor lukkede I ikke muligheden, da det skete første gang?
Det er jeres ansvar som forældre.

[JoyNips]

Jeg synes der er mange punkter her der skal italesættes.

1) hun har gjort det før og I har ikke spærret for at kunne købe i apps? Det er også lidt på jeres egen kappe.
2) I er ikke konsekvente med straffen - I kommunikerer ikke med hinanden. I første omgang burde I have været klarere omkring tidsperiode I tog telefonen.
3) Straffen lærer hende ikke noget på længere sigt for dels får hun hurtigt telefonen tilbage, dels får hun lov at beholde det hun har købt og hun skal, som jeg læser det, ikke selv betale noget?

I min optik burde I have slettet spillet eller i hvert fald de fordele, hun havde købt sig til. Og så havde hun måtte gennemgå værelset for legetøj, der kunne sælges for at dække noget af beløbet, måske ikke krone for krone, men nok til at hun mærkede en konsekvens af sine handlinger. Jeg mener godt at en 10-årig (jeg forudsætter at hun er alderssvarende udviklet) kan forstå penge og bør vide, at man ikke køber I et spil. Uanset at I som forældre har fucket op ved at lade muligheden være der.

[BlueBunny]

Edit: jeg havde læst dit oplæg og troet du var bonusmor. Svaret er derfor baseret på at jeg troede datter havde fået sin telefon tilbage i en andens hjem. Nu læser jeg det som at du er bonusfar og i forhold med moderen. Så ville jeg tage en alvorlig snak om rammer og grænser med moren. Hvis alle bor under samme tag og I har dine og mine børn, så kunne det være fint I kunne tale sammen lidt bedre.

…


Jeg har en dreng på 10 år. Han ville da absolut godt forstå hvis han havde overtrådt den grænse.

Pigen er 10 år. Sikkert på vej i fjerde eller femte klasse?
En konsekvens er rimelig såfremt dialogen og grænsen har været kendt.

Hvad konsekvensen er vil så være forskellig af omstændigheder. To dage uden telefon/spil kan være længe for nogen i den alder, og ingenting for andre.

Jeg ville lade hende beholde telefonen nu. Er hun hos jer eller hos sin mor? Hvis hun er hos sin mor så ville jeg ikke gøre mere. Hvis hun er hos jer, så ville jeg tale med hende (datteren) om hvor heldig hun er at hendes mor har ladet hende få telefonen igen. Jeg ville tale med hende om hvordan det kan være for lillebror (din søn) at spille uden fordelene og bede hende være opmærksom på at være fair. Hun er 10 år. Jeg vil mene hun bør forstå.

Og så ville jeg ellers nyde ferien og sørge for at vise at “straffen”/konsekvensen ER betalt og nu er alle videre. (For moren har jo så valgt det er sådan det er. Og sådan er det med samarbejde i opdragelsen. Enighed overfor børn. Dog er det muligt med forskellige regler her og der, jeg ville bare ikke trække det kort i denne omgang).

Og så forstår jeg hvis du er lidt øv over at en god dialog med moren ikke også har betydet at hun lige har fulgt op og talt med dig.

[Den norske løve]

TS, du sier "jeg tænker ikke det er fair" og "syntes ikke hun har fået en konsekvens for sin handling" og så vel ektefelle, sønn (student til høsten) og jeg selv har felles oppfatning her: Du har 100 % rett mht begge deler og håndheving av tydelig varslet konsekvens til siste komma er det aller viktiste i barns oppdragelse. (Dette vet hr sønn alt verdt å vite om, dette praktiserte vi så nøye og grundig før han ble 18 at vi iblant fikk høre vi var blottet for såkalt "kjærlighet" til ham. Well, true love may hurt - deeply. Jeg opplevede selv det samme i min oppvekst og det var - når jeg ser tilbake i dag - det aller beste mine foreldre kunne gjøre for effektiv og god oppdragelse. Barn lærer nemlig også noe særdeles viktig - og sjelden på ønskelisten hos sine foresatte - presis det øyeblikk man ikke håndhever varslede konsekvenser til siste komma. Dette vet mine foreldre, dette vet åpenbart ektefelles foreldre, dette vet vi selv som foreldre og det vet i dag også vår sønn også godt.)

Du skal selvfølgelig handle i en sak som dette, ellers er felles påstand hos oss tre at du er akkurat like uansvarlig som frk bonusdatter, bare på annen måte.

Etter min ektefelles/mitt syn er det i slike tilfeller man skal gjøre kort prosess og klargjøre følgende for datterens mor (selvsagt uten datteren som tilhører): Med mindre den telefonen i mitt påsyn blir nedlåst XX uker (gjerne X måneder) og nøkkelen/alle nøkler til der den er nedlåst den tiden blir overlatt min varetekt skal abonnementet enten sies opp eller overført til et abonnement du selv er 100 % eier/betalingsansvarlig for og ikke kan vente den devaluert krone hjelp fra min sine mht å betale. Har du ikke overført til et slikt abonnement innen 24 timer fra NÅ sies dagens abonnement (med felles ansvar går jeg ut fra) omgående opp av meg, helt likegyldig hva du mener: Du har klart og tydelig demonstrert at du overhodet ikke har evne/vilje til å ta reelt ansvar her, og den saken er derfor det norske ungdommer til dels kaller "færdig snakka", altså avsluttet debattemne. Du bør også klargjøre ved delt påsyn at første gangen du/dere overhodet måtte SE telefonen hos deg/dere blir den inndratt og SIM-kort du/dere har noe som helst økonomisk ansvar for fysisk fjernet.

Som andre påpeker: Datterens mor og du har begge ansvar mht uklar tale og uklar kommunikasjon dere mellom som har gjort denne bruken fysisk mulig og derfor må dere selv ta ansvar her og finne ut skyldfordeling av/økonomisk ansvar for dette. I forhold til veien frem etter "misbruket" er det derimot viktig å først varsle klare og tydelige konsekvenser, deretter håndheve dem øyeblikkelig ved brudd - og disse konsekvensene har også du rett til ha en mening om så lenge du skal ha noe som helst økonomisk ansvar videre for mulig regning. Samme gjelder inndragelse "på ubestemt tid" til dere BEGGE har diskutert hvor lang tid dette skal være. Når dere har snakket om "noget tid" taler dette ytterligere til din fordel, de færreste med ansvarsevne/-vilje vil mene at to dager er "noget tid" i en slik sammenheng.

Ellers ville vi selv gjort det klart for etter inndragelsestiden at ved kjøp av EN "fordel" til uten at begge foreldre var spurt og hadde gitt sin godkjennelse ble samtlige fordeler innehatt pga kjøp slettet pr omgående, hele spillet (og abonnementet) om nødvendig for å iverksette slik sletting. Godt mulig ville vi også gjort det klart at et eneste kjøpsmisbruk til - om så fem kroner - ville øyeblikkelig bety dagens SIM-kort (med felles økonomisk ansvar) fysisk fjernet

[Delfin]

Nu har kommunikationen været uklar, og datter har fået telefonen tilbage. Det mener jeg vil være forkert at ændre på i denne omgang. Det sender bare signaler om, at de voksne ikke er enige, men med en straf følger naturligvis samtale, så barnet forstår problemet og konsekvenserne, dog uden at tvære rundt i det i dagevis. Når det er sket hos mor, må det være mors bord.
Tidsubestemt er en mudret straf. Det kan være 5 dage og 5 år. Det er i mine øjne ikke til at arbejde med for en 10årig, eller for nogen overhovedet for den sags skyld. Man kan selvfølgelig ikke direkte sammenligne fængsel og inddragelse af telefon, men for at sætte det ubestemte tidsrum lidt i relief hører tidsubestemt til i ligaen af lovens strengeste straffe.

[Madam Pomfrey]

Jeg synes i den grad du er nødt til at sige pyt...
Faktisk synes jeg i skylder barnet en undskyldning, - for det er jeres skyld, det er jer der har koblet betalingskort op på hendes/jeres appstore/playbutik, og uden at sikre det med kode, i gav hende en mulighed for at komme til at bruge penge, som i SÅ nemt kunne ha lukket ned for, - i burde jo i den grad ha lært det efter det skete første gang.

Selvom en 10 årig kan læse, og har nogen læseforståelse, så er det her altså alt for komplekst for et barn at tage ansvar for, og til at kunne gemmenskue. Hun har i et spil fået et tilbud eller flere hun har trykket "ja tak" til - hun har formodentligt ikke vidst at det kostede rigtige penge, og har hun alligevel haft en fornemmelse, har hun ikke haft en jordisk chanse til at vide hvor meget det samlet løb op i, i kroner og øre, og de her spil er designet til at man får de her tilbud præsenteret jævnligt, at friste kunden, at man bare skal trykke "køb" - det er så nemt, ligetil og hurtigt.

Mit yngste barn er 10 år, - han er velbevandret ud i IT, både pc, mobil og tablet, - og han er ret dygtig til at gennemskue om noget er legit, eller om vi er ude i scam/spam. Men der er dælme også mange ting hvor han kommer til kort, fordi han kun er 10 år.
Han har ikke, og får aldrig, mulighed for at kunne bruge penge på sin telefon, uden at der skal en mere konkret og aktiv handling til, såsom rent praktisk at taste betalingsoplysninger ind, eller at skulle godkende med en kode.
Han får lov at købe spil online, købe in-game penge indimellem, - men det er mig der gennemfører betalingen.

Hans storebrødre har fra ca. 12 års alderen haft forståelse og ansvarlighed nok til at jeg har kunne lade dem anvende mit betalingskort eller min paypal konto, - jeg har mødt mange der har måbet over at de fik lov til dette, men ikke en af dem har brudt min tillid hvad online køb angår, de har sikret sig, at de havde penge nok til at jeg kunne få dem kontant eller overføre dem fra deres konto til min.
Men igen, så har jeg været inde over, vi har haft en dialog omkring det, der har skulle aktive fysiske handlinger til, som indtastning af mailadresse, kodeord, - og ikke bare tryk på en "ja tak" knap og en "godkend transaktion"

Jeg syntes ikke hun har fået en konsekvens for sin handling.
Og jeg tænker ikke det er fair.

Hvad tænke i? Jeg har brug for råd om jeg skal handle på det eller lade vær.

At efterlade et barn med en så nem og ligetil mulighed for at købe opgraderinger m.v. i et app-spil, det er og bliver ris til egen røv.
Og er virkelig ikke noget barnet burde straffes for.
Den eneste du kan og skal være vred på, er dig selv, eller barnets mor, - hvem af jer der nu end har kørt kortoplysningerne ind i hendes telefon.