Jeg skal flytte tilbage til DK

[Skralde]

Og som en tidligere har nævnt, så er det ofte meget lettere at få en bolig, hvis man først har et job i kommunen, pga. "fleksibel udlejning / grøn anvisning" som de kalder det.

[No_Link]

Personligt ville jeg forsøge mig med at finde noget leje (gerne midlertidigt til en start) for at finde ud af, om det også var det område, jeg ville blive boende i. Jeg ville føle mig meget låst, hvis mine forældre købte mig en lejlighed, ikke mindst i forhold til at skulle stå til en eller anden form for regnskab. I hvert fald, hvis jeg havde sådanne diskussioner med mine forældre, som du har beskrevet TS! Hvad nu hvis, det viser sig, at der er bedre pasningsmuligheder i forhold til dit kommende arbejde et andet sted, end der, hvor de har købt lejligheden. Kan der så opstå problemer i forholdet til dine forældre, hvis du vælger at flytte p.g.a. dit barn?

[canoodle]

Personligt ville jeg forsøge mig med at finde noget leje (gerne midlertidigt til en start) for at finde ud af, om det også var det område, jeg ville blive boende i. Jeg ville føle mig meget låst, hvis mine forældre købte mig en lejlighed, ikke mindst i forhold til at skulle stå til en eller anden form for regnskab. I hvert fald, hvis jeg havde sådanne diskussioner med mine forældre, som du har beskrevet TS! Hvad nu hvis, det viser sig, at der er bedre pasningsmuligheder i forhold til dit kommende arbejde et andet sted, end der, hvor de har købt lejligheden. Kan der så opstå problemer i forholdet til dine forældre, hvis du vælger at flytte p.g.a. dit barn?

Der er bare ikke noget leje, ikke engang midlertidigt, nogen steder. Det er heller ikke en holdbar løsning ift. til at skulle have et barn der skal starte i institution, og der er pasningsgaranti i den kommune, hvor mine forældre bor. Jeg ser det at de køber som en håndsudrækning, og tænker, at selvom jeg ikke nødvendigvis kan regne med dem som aflastning, så er min søster i hvert fald tæt på, vi ville have tag over hovedet og mini kunne blive i den samme institution.

Når det så er sagt, så sætter jeg pris på din bekymring, men tænker, at det nok ikke er så dumt, at det ikke ville gå, selvom de ikke ville passe mit barn, hvis det var. De ville aldrig sætte mig på gaden, eller lign.

[canoodle]

Nå, men eij, for at det ikke skal være løgn, så har jeg fandeme fået stjålet min pung. Med penge og alle mine kort. Er der ikke nogen der lige sender noget god karma min vej, snart?

[Panton]

Nå, men eij, for at det ikke skal være løgn, så har jeg fandeme fået stjålet min pung. Med penge og alle mine kort. Er der ikke nogen der lige sender noget god karma min vej, snart?

Ej men for helvede, det er sgu strengt Jeg sender tonsvis af god karma mod Berlin canoodle, jeg håber virkelig du klarer den og holder hovedet koldt selvom du nu møder så meget modgang.

[Skralde]

Hvor er du dog uheldig! Jeg sender også spandevis af karma din vej

[No_Link]

Men hvad hvis du får job i Køge... Eller Sorø.... eller i Odense!.... Er det så okay med dine forældre, at du fraflytter lejligheden hurtigt, og så står de så med en lejlighed, de skal til at have solgt igen?

Jeg tænker, at det ville være en god ide, at I snakkede sammen om, at du MÅSKE kan komme i en situation, hvor du hurtigt at nødt til at fraflytte deres indkøbte lejlighed igen. Og at der så ingen sure miner er.

Scenariet er ikke specielt sandsynligt - men jeg ville vende det med dem alligevel. Så er man på den sikre side.

[No_Link]

Og god karma til dig!

P.S.... jeg har så til gengæld drømt om at flytte ned til din by i nogle år.... det lader sig bare ikke gøre med en 18-årig og en 9-årig der har gode netværk her... Men gud hvor ville jeg dog gerne bo i Berlin! Med al den grimhed og skønhed på samme tid.

[canoodle]

Men hvad hvis du får job i Køge... Eller Sorø.... eller i Odense!.... Er det så okay med dine forældre, at du fraflytter lejligheden hurtigt, og så står de så med en lejlighed, de skal til at have solgt igen?

Jeg tænker, at det ville være en god ide, at I snakkede sammen om, at du MÅSKE kan komme i en situation, hvor du hurtigt at nødt til at fraflytte deres indkøbte lejlighed igen. Og at der så ingen sure miner er.

Scenariet er ikke specielt sandsynligt - men jeg ville vende det med dem alligevel. Så er man på den sikre side.

Altså, jobmulighederne er jo bedst i København ift. mit felt, det er også der mit netværk er. Planen er jo netop at slå rødder der, så det er ikke bliver noget med at rykke rundt igen og igen. Jeg tror at det ift. mit behov for netværk, at have pasningsgaranti og være tæt på det hele ift. til at få hverdagen til at løbe rundt, er en ret smart beslutning.

[canoodle]

I øvrigt er det igen en lidt dum dag i dag. Jeg har stadig problemer med mine skuldre og med stress, så nu er jeg blevet langtidssygemeldt af min læge. Jeg ved, at det er det rigtige, for jeg har det rigtig skidt, men jeg kan ikke lade være med at føle mig som en taber.

Min ex og jeg havde et møde om deleordning og penge osv. Han vil ikke se mini mere end hver 3. weekend, så det ser ud til at jeg heller ikke får særlig meget aflastning, selvom jeg flytter hjem. For mine forældre kan ikke bare tage ham. Så jeg bliver nok også ret isoleret i DK. Det er udover min fattevne, at man ikke vil se sit barn mere end det, især når han er så lille. Udover det, så ved han, at jeg jo flytter for at få mere ro og lidt tid til at komme mig, men det bliver det så kun til hver 3. fucking weekend. Jeg er så vred og ked af det og kan nærmest ikke se enden på alt det møg der er ramlet ned over mig i de seneste to år. Det er som om at jeg bare hele tiden bliver presset til at køre på pumperne hele tiden.

Det er ikke fordi jeg ikke vil være sammen med mini. Men jeg er kørt så langt ned fysisk og psykisk, at jeg finder det svært at skulle være en god, opmærksom og ressourcestærk mor, når det nærmest er mig der skal tage alle konflikterne med mini, være den der tager alle de nætter med afbrudt søvn, manglende tid til at se andre voksne og manglende tid til mig selv, fordi jeg skal klare alt i hjemmet og være primær forsørger. Han ved, at jeg er kronisk syg og at har jo været på sidelinjen til den lange krise vi har været igennem med mine psykiske og fysiske problemer efter fødslen.

Hvad skal jeg gøre? Hvordan finder man kræfterne til at gøre det her? Jeg har det som om jeg er i helvede og aldrig kommer ud af det...

[Madam Pomfrey]

Kan godt forstå det hele er en stor mundfuld for dig lige nu og her - og at det er svært at overskue.
Mine tanker om din situation.

Du ved du har aflastning fra/af far hver 3. weekend.
Du ved dine forældre umiddelbart ikke står til rådighed med aflastning, - hvad med din søster? Lød til hun havde børn, en fra eller til gør ik den store forskel, og det styrker relationen ml. din søn og hende og hendes fam, det skader ihvertfald ikke at spørge om det er en mulighed.

Såfremt din søster ikke kan byde så meget ind, så søg en "med-søster", en der også står uden det store netværk - for jeg lover dig, du er ikke den eneste! Find en der bor tæt på, og som du tænker har veninde potientiale, så kan i hjælpe hinanden med at hente børn i vuggestue, spise sammen 1-2 gange ugentligt, og tilbyde hinanden at tage den andens barn en overnatning med jævne mellemrum.
Bliv hinandens familie på den måde, og gør den forskel en aktiv delefar ville gøre.

Eller søg reserve-bedste, der er rift om dem, men derfor kan du jo godt være heldig at finde et ægtepar der ønsker at være noget for et barn, men som ikke p.t. har udsigt til egne børnebørn. Det kan gøre ondt at ens egne forældre ikke ønsker at gøre den forskel for ens barn, når fremmede mennesker gør, men tilgengæld får i begge noget virkelig værdifuldt ud af det!

[Sorenspige]

Hvordan har han mini, mens du bor i Berlin?

[Bøtte]

Jeg har en bekendt der får betalt barnepige af kommunen. Om det er fordi hun er enlig eller fordi der er noget med barnet, ved jeg ikke.

Måske var det en mulighed for dig, så du kan blive aflastet.

Jeg kan godt forstå du er træt og brugt.
Jeg er alene med vores datter 2 x 14 timer hver anden weekend og det er så hårdt. Jeg har piskesmæld. Jeg hang også på afbrudt nattesøvn selv og har så mange gange været syg samtidig med S i de weekender, havde jeg ikke haft mine forældre i baghånden, var jeg blevet skør.

Jeg forstår dig så godt

[DenBlødeJyde]

Jeg er frivillig for Børns voksenvenner i Esbjerg, og jeg ved at de arbejder med et koncept, der hedder Familieveninder, hvor kvinder med mindre børn med et spinkelt netværk bliver matchet med oftest lidt mere modne kvinder. Det er frivilligt. Jeg ville prøve at undersøge om der findes noget lignende i det område du flytter til..

[Thestral]

Hvad med mødrehjælpen?