Tråden for teenageforældre

[Urtekussen]

Jamen det er nok til dels også rigtig, at jeg har en anstrengt indstilling efterhånden. Jeg synes virkelig vi har prøvet længe, hvor det er blevet modarbejdet af moren.
Det er ikke datteren, men moren (og min mand) som jeg er irriteret på. Det er jo fejl i opdragelsen der gør, at pigen allerede nu har været alt for meget igennem.
Min opdragelse af mine børn er langt "strengere" (ja, de er yngre, så de skulle selvfølgelig gerne få mere selvbestemmelse med tiden), så derfor stikker jeg en føler ud her, for at høre om det er for strengt at man gerne vil vide, hvornår husstandens medlemmer er hjemme.
Det var mit oprindelige indlæg.

Jeg synes Sofakartoflen rammer hovedet på sømmet ret præcist. Det er jo faktisk en fremmed, som er flyttet ind her. Vi har aldrig haft hende boende mere end 2-3 dage før i tiden, så vi skal jo alle sammen finde os til rette i den nye familiekonstellation.

Jeg vil nemlig for alt i verden ikke være "den onde stedmor", men jeg vil heller ikke behandle hende som et råddent æg. Jeg har tænkt mig at liste en række opgaver (en til de store og en til de små) og så får de alle sammen ansvaret for den opgave, når de ellers er her.
Så må jeg se, om det fungerer, eller om jeg skal finde en anden løsning, så alle hjælper lidt mere til.

[TinaW]

Jeg har af en bekendt fået at vide, at jeg pålægger min 15 årige søn for meget arbejde/pligter/ansvar, særligt når min mand ikke er hjemme.
Fordi jeg forventer at han hjælper med at lufte hunde og af og til lige hjælper ovre ved hestene.
Han arbejde efter skole, to gange om ugen og træner 2-3 gange også.
Så fordi han lige skal hjælpe 1/2 time med hundene om dagen, mener jeg ikke jeg forlanger meget af ham.
Hendes børn, havde åbenbart ingen pligter som teenagere, fordi deres sociale liv kom før alt andet.
Min mening er, at man hjælpes ad om tingene i en familie. Og selv om det ikke er min søns valg at vi har masser af dyr, så betyder det ikke, at han ikke kan hjælpe med de pligter, det medfører.
Det skal så lige siges at han ikke selv mener, han har ret mange pligter.
Når han bliver lidt ældre forventer jeg også at vide, om han er hjemme til aftensmad og at vide, ca hvor han er.

[LaMariposa]

Jeg har af en bekendt fået at vide, at jeg pålægger min 15 årige søn for meget arbejde/pligter/ansvar, særligt når min mand ikke er hjemme.
Fordi jeg forventer at han hjælper med at lufte hunde og af og til lige hjælper ovre ved hestene.
Han arbejde efter skole, to gange om ugen og træner 2-3 gange også.
Så fordi han lige skal hjælpe 1/2 time med hundene om dagen, mener jeg ikke jeg forlanger meget af ham.
Hendes børn, havde åbenbart ingen pligter som teenagere, fordi deres sociale liv kom før alt andet.
Min mening er, at man hjælpes ad om tingene i en familie. Og selv om det ikke er min søns valg at vi har masser af dyr, så betyder det ikke, at han ikke kan hjælpe med de pligter, det medfører.
Det skal så lige siges at han ikke selv mener, han har ret mange pligter.
Når han bliver lidt ældre forventer jeg også at vide, om han er hjemme til aftensmad og at vide, ca hvor han er.

Personligt synes jeg ikke, at du pålægger ham for meget. Og jeg mener også, at man gør sine børn en bjørnetjeneste, hvis man ikke opdrager dem til at tage del i fællesskabet i familien og de opgaver, der hører med til at være med i det fællesskab.

[Sofakartoflen]

Jeg kan godt se jeg er kommet i bad standing nu. Og ja, jeg blev bombastisk, men jeg synes selv at pågældende person viste en ret bombastisk og uempatisk tilgang til bonusdatter. Jeg reagerer nok lidt på, at jeg synes bonusdatter generelt er omtalt negativt og uempatisk i flere tråde. Og nu så dette. Og ja, jeg reagerer helt sikkert ud fra, at jeg hver dag arbejder med mennesker som er præget af netop dette. Bonusforældre som behandler dem uempatisk. Forældre som havde for travlt til at tage sig af deres børn. Forældre der ikke ser, hvad deres ansvar er. Børn som bliver overset eller får for meget ansvar. Forældre der absolut ikke ser det. Det har jeg måske for lav tolerance for efter at have arbejdet med det i 11 år. Jeg trækker mig fra tråden nu. Jeg er ked af hvis jeg fik formuleret mig for firkantet og uempatisk, men står grundlæggende på mål for budskabet…

Har du overvejet, om du er påvirket af din egen baggrund?

[Ata]

Jeg kan godt se jeg er kommet i bad standing nu. Og ja, jeg blev bombastisk, men jeg synes selv at pågældende person viste en ret bombastisk og uempatisk tilgang til bonusdatter. Jeg reagerer nok lidt på, at jeg synes bonusdatter generelt er omtalt negativt og uempatisk i flere tråde. Og nu så dette. Og ja, jeg reagerer helt sikkert ud fra, at jeg hver dag arbejder med mennesker som er præget af netop dette. Bonusforældre som behandler dem uempatisk. Forældre som havde for travlt til at tage sig af deres børn. Forældre der ikke ser, hvad deres ansvar er. Børn som bliver overset eller får for meget ansvar. Forældre der absolut ikke ser det. Det har jeg måske for lav tolerance for efter at have arbejdet med det i 11 år. Jeg trækker mig fra tråden nu. Jeg er ked af hvis jeg fik formuleret mig for firkantet og uempatisk, men står grundlæggende på mål for budskabet…

Har du overvejet, om du er påvirket af din egen baggrund?

Vi er alle påvirket af vores egen baggrund og ja, selvfølgelig reagerer man mere på inkompetent forældreskab, når man selv ved, hvordan det kan sætte sig i en. Hvis det diskvalificerede folk til at mene noget eller arbejde med emnet, så er min vurdering, at 50-80 % af alle psykologer og socialrådgivere måtte forlade feltet.

Når det så er sagt, har jeg ingen bonusmor, men til gengæld både masser af teoretisk og klinisk erfaring med, hvordan det at være bonusbarn er sårbart. Og denne tråd er ikke første gang, hvor jeg har fået ondt i maven over, hvad den her pige står i. Det er jo et klassisk tema ikke at være super velkommen i fars nye familie og også at der forventes noget af en, som ikke ville blive forventet af de andre børn i familien.

Jeg ved godt, at jeg til tider argumenterer hårdt, men det synes jeg også man må kunne rumme i en debat. Jeg har selv fået 7000 hårde svar, som man også sagtens kunne kalde lede (fra dig blandt andet, Sofakartoflen), og det har jeg taget med som en del af pakken ved at lægge sit liv til debat. Hvis debatten bare skal være en rygklapperklub, så er det ikke et sted, jeg får noget ud af. Hverken som den der får svar eller giver svar. Jeg synes det er fedest, når vi kan diskutere sagen, fremfor straks at blive forurettede og give os til at pege fingre ad hinandens måde at svare på. Men måske er dette sted et andet rum end det plejede at være, og det skal jeg måske bare til at fatte.

[MOGA]

Jeg kan godt se jeg er kommet i bad standing nu. Og ja, jeg blev bombastisk, men jeg synes selv at pågældende person viste en ret bombastisk og uempatisk tilgang til bonusdatter. Jeg reagerer nok lidt på, at jeg synes bonusdatter generelt er omtalt negativt og uempatisk i flere tråde. Og nu så dette. Og ja, jeg reagerer helt sikkert ud fra, at jeg hver dag arbejder med mennesker som er præget af netop dette. Bonusforældre som behandler dem uempatisk. Forældre som havde for travlt til at tage sig af deres børn. Forældre der ikke ser, hvad deres ansvar er. Børn som bliver overset eller får for meget ansvar. Forældre der absolut ikke ser det. Det har jeg måske for lav tolerance for efter at have arbejdet med det i 11 år. Jeg trækker mig fra tråden nu. Jeg er ked af hvis jeg fik formuleret mig for firkantet og uempatisk, men står grundlæggende på mål for budskabet…

Har du overvejet, om du er påvirket af din egen baggrund?

Vi er alle påvirket af vores egen baggrund og ja, selvfølgelig reagerer man mere på inkompetent forældreskab, når man selv ved, hvordan det kan sætte sig i en. Hvis det diskvalificerede folk til at mene noget eller arbejde med emnet, så er min vurdering, at 50-80 % af alle psykologer og socialrådgivere måtte forlade feltet.

Når det så er sagt, har jeg ingen bonusmor, men til gengæld både masser af teoretisk og klinisk erfaring med, hvordan det at være bonusbarn er sårbart. Og denne tråd er ikke første gang, hvor jeg har fået ondt i maven over, hvad den her pige står i. Det er jo et klassisk tema ikke at være super velkommen i fars nye familie og også at der forventes noget af en, som ikke ville blive forventet af de andre børn i familien.

Jeg ved godt, at jeg til tider argumenterer hårdt, men det synes jeg også man må kunne rumme i en debat. Jeg har selv fået 7000 hårde svar, som man også sagtens kunne kalde lede (fra dig blandt andet, Sofakartoflen), og det har jeg taget med som en del af pakken ved at lægge sit liv til debat. Hvis debatten bare skal være en rygklapperklub, så er det ikke et sted, jeg får noget ud af. Hverken som den der får svar eller giver svar. Jeg synes det er fedest, når vi kan diskutere sagen, fremfor straks at blive forurettede og give os til at pege fingre ad hinandens måde at svare på. Men måske er dette sted et andet rum end det plejede at være, og det skal jeg måske bare til at fatte.

Selvfølgelig skal vi kunne debattere, men i en ordentlig debat går man efter bolden, ikke manden. Hvis man går efter manden, er det ikke en ordentlig debat, og man må forvente at få en reaktion.

[TinaW]

Jeg kan godt se jeg er kommet i bad standing nu. Og ja, jeg blev bombastisk, men jeg synes selv at pågældende person viste en ret bombastisk og uempatisk tilgang til bonusdatter. Jeg reagerer nok lidt på, at jeg synes bonusdatter generelt er omtalt negativt og uempatisk i flere tråde. Og nu så dette. Og ja, jeg reagerer helt sikkert ud fra, at jeg hver dag arbejder med mennesker som er præget af netop dette. Bonusforældre som behandler dem uempatisk. Forældre som havde for travlt til at tage sig af deres børn. Forældre der ikke ser, hvad deres ansvar er. Børn som bliver overset eller får for meget ansvar. Forældre der absolut ikke ser det. Det har jeg måske for lav tolerance for efter at have arbejdet med det i 11 år. Jeg trækker mig fra tråden nu. Jeg er ked af hvis jeg fik formuleret mig for firkantet og uempatisk, men står grundlæggende på mål for budskabet…

Har du overvejet, om du er påvirket af din egen baggrund?

Vi er alle påvirket af vores egen baggrund og ja, selvfølgelig reagerer man mere på inkompetent forældreskab, når man selv ved, hvordan det kan sætte sig i en. Hvis det diskvalificerede folk til at mene noget eller arbejde med emnet, så er min vurdering, at 50-80 % af alle psykologer og socialrådgivere måtte forlade feltet.

Når det så er sagt, har jeg ingen bonusmor, men til gengæld både masser af teoretisk og klinisk erfaring med, hvordan det at være bonusbarn er sårbart. Og denne tråd er ikke første gang, hvor jeg har fået ondt i maven over, hvad den her pige står i. Det er jo et klassisk tema ikke at være super velkommen i fars nye familie og også at der forventes noget af en, som ikke ville blive forventet af de andre børn i familien.

Jeg ved godt, at jeg til tider argumenterer hårdt, men det synes jeg også man må kunne rumme i en debat. Jeg har selv fået 7000 hårde svar, som man også sagtens kunne kalde lede (fra dig blandt andet, Sofakartoflen), og det har jeg taget med som en del af pakken ved at lægge sit liv til debat. Hvis debatten bare skal være en rygklapperklub, så er det ikke et sted, jeg får noget ud af. Hverken som den der får svar eller giver svar. Jeg synes det er fedest, når vi kan diskutere sagen, fremfor straks at blive forurettede og give os til at pege fingre ad hinandens måde at svare på. Men måske er dette sted et andet rum end det plejede at være, og det skal jeg måske bare til at fatte.

Jeg læser ingen steder at der forventes noget af Urtes bonusdatter, som hun ikke ville forvente af egne børn.
Hun er 19. Det ældste af de andre børn er hvad, 12 eller 13?
Selvfølgelig kan man stille andre krav til en på 19, end man kan til mindre børn.

[Mani]

Jeg kan godt se jeg er kommet i bad standing nu. Og ja, jeg blev bombastisk, men jeg synes selv at pågældende person viste en ret bombastisk og uempatisk tilgang til bonusdatter. Jeg reagerer nok lidt på, at jeg synes bonusdatter generelt er omtalt negativt og uempatisk i flere tråde. Og nu så dette. Og ja, jeg reagerer helt sikkert ud fra, at jeg hver dag arbejder med mennesker som er præget af netop dette. Bonusforældre som behandler dem uempatisk. Forældre som havde for travlt til at tage sig af deres børn. Forældre der ikke ser, hvad deres ansvar er. Børn som bliver overset eller får for meget ansvar. Forældre der absolut ikke ser det. Det har jeg måske for lav tolerance for efter at have arbejdet med det i 11 år. Jeg trækker mig fra tråden nu. Jeg er ked af hvis jeg fik formuleret mig for firkantet og uempatisk, men står grundlæggende på mål for budskabet…

Har du overvejet, om du er påvirket af din egen baggrund?

Vi er alle påvirket af vores egen baggrund og ja, selvfølgelig reagerer man mere på inkompetent forældreskab, når man selv ved, hvordan det kan sætte sig i en. Hvis det diskvalificerede folk til at mene noget eller arbejde med emnet, så er min vurdering, at 50-80 % af alle psykologer og socialrådgivere måtte forlade feltet.

Når det så er sagt, har jeg ingen bonusmor, men til gengæld både masser af teoretisk og klinisk erfaring med, hvordan det at være bonusbarn er sårbart. Og denne tråd er ikke første gang, hvor jeg har fået ondt i maven over, hvad den her pige står i. Det er jo et klassisk tema ikke at være super velkommen i fars nye familie og også at der forventes noget af en, som ikke ville blive forventet af de andre børn i familien.

Jeg ved godt, at jeg til tider argumenterer hårdt, men det synes jeg også man må kunne rumme i en debat. Jeg har selv fået 7000 hårde svar, som man også sagtens kunne kalde lede (fra dig blandt andet, Sofakartoflen), og det har jeg taget med som en del af pakken ved at lægge sit liv til debat. Hvis debatten bare skal være en rygklapperklub, så er det ikke et sted, jeg får noget ud af. Hverken som den der får svar eller giver svar. Jeg synes det er fedest, når vi kan diskutere sagen, fremfor straks at blive forurettede og give os til at pege fingre ad hinandens måde at svare på. Men måske er dette sted et andet rum end det plejede at være, og det skal jeg måske bare til at fatte.

Selvfølgelig skal vi kunne debattere, men i en ordentlig debat går man efter bolden, ikke manden. Hvis man går efter manden, er det ikke en ordentlig debat, og man må forvente at få en reaktion.

Er det at gå efter manden at sige, at man skal kunne overskue ulvetimen selv, hvis man vælger at få fem børn? For det synes jeg faktisk ikke, at det er. Jeg synes, det holder sig ret strikt til emnet.

Men Urte skal klare ulvetimen og varetage ekstra opgaver fordi bonus datter er flyttet ind i huset.
Og ja, det kan være pissehårdt at være bonusbarn - been there done that - jeg er dog ikke det mindste i tvivl om at det formodentlig er mindst lige så svært at være bonusmor. I virkeligheden har jeg lyst til at ruske i Urtes mand og få ham til at tage mere ansvar for situationen. Det kan jeg ikke, men jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg ikke synes Urtes ønsker er urimelige.

[LadyFox]

Der er forskel på at have en hård debatstil og være modbydelig. Synes jeg.
Og jeg synes tonen i denne tråd er tættere på det sidste end bare hård.

Ata, helt ærligt. Ville du selv synes dine svar var rimelig hvis det var dig der var modtager, når du selv deler noget af din egen familiestruktur?

[Ata]

Der er forskel på at have en hård debatstil og være modbydelig. Synes jeg.
Og jeg synes tonen i denne tråd er tættere på det sidste end bare hård.

Ata, helt ærligt. Ville du selv synes dine svar var rimelig hvis det var dig der var modtager, når du selv deler noget af din egen familiestruktur?

Helt ærligt, så har jeg modtaget svar som var 100 gange mere personlige og modbydelige fra de selvsamme personer, som nu spiller hellige. Og jeg synes ikke, at det er modbydeligt at sige, at man kun skal få det antal børn man selv kan overskue. Det står jeg på mål for herfra og til dommedag.

[Ata]

Jeg kan godt se jeg er kommet i bad standing nu. Og ja, jeg blev bombastisk, men jeg synes selv at pågældende person viste en ret bombastisk og uempatisk tilgang til bonusdatter. Jeg reagerer nok lidt på, at jeg synes bonusdatter generelt er omtalt negativt og uempatisk i flere tråde. Og nu så dette. Og ja, jeg reagerer helt sikkert ud fra, at jeg hver dag arbejder med mennesker som er præget af netop dette. Bonusforældre som behandler dem uempatisk. Forældre som havde for travlt til at tage sig af deres børn. Forældre der ikke ser, hvad deres ansvar er. Børn som bliver overset eller får for meget ansvar. Forældre der absolut ikke ser det. Det har jeg måske for lav tolerance for efter at have arbejdet med det i 11 år. Jeg trækker mig fra tråden nu. Jeg er ked af hvis jeg fik formuleret mig for firkantet og uempatisk, men står grundlæggende på mål for budskabet…

Har du overvejet, om du er påvirket af din egen baggrund?

Vi er alle påvirket af vores egen baggrund og ja, selvfølgelig reagerer man mere på inkompetent forældreskab, når man selv ved, hvordan det kan sætte sig i en. Hvis det diskvalificerede folk til at mene noget eller arbejde med emnet, så er min vurdering, at 50-80 % af alle psykologer og socialrådgivere måtte forlade feltet.

Når det så er sagt, har jeg ingen bonusmor, men til gengæld både masser af teoretisk og klinisk erfaring med, hvordan det at være bonusbarn er sårbart. Og denne tråd er ikke første gang, hvor jeg har fået ondt i maven over, hvad den her pige står i. Det er jo et klassisk tema ikke at være super velkommen i fars nye familie og også at der forventes noget af en, som ikke ville blive forventet af de andre børn i familien.

Jeg ved godt, at jeg til tider argumenterer hårdt, men det synes jeg også man må kunne rumme i en debat. Jeg har selv fået 7000 hårde svar, som man også sagtens kunne kalde lede (fra dig blandt andet, Sofakartoflen), og det har jeg taget med som en del af pakken ved at lægge sit liv til debat. Hvis debatten bare skal være en rygklapperklub, så er det ikke et sted, jeg får noget ud af. Hverken som den der får svar eller giver svar. Jeg synes det er fedest, når vi kan diskutere sagen, fremfor straks at blive forurettede og give os til at pege fingre ad hinandens måde at svare på. Men måske er dette sted et andet rum end det plejede at være, og det skal jeg måske bare til at fatte.

Selvfølgelig skal vi kunne debattere, men i en ordentlig debat går man efter bolden, ikke manden. Hvis man går efter manden, er det ikke en ordentlig debat, og man må forvente at få en reaktion.

Er det at gå efter manden at sige, at man skal kunne overskue ulvetimen selv, hvis man vælger at få fem børn? For det synes jeg faktisk ikke, at det er. Jeg synes, det holder sig ret strikt til emnet.

Men Urte skal klare ulvetimen og varetage ekstra opgaver fordi bonus datter er flyttet ind i huset.
Og ja, det kan være pissehårdt at være bonusbarn - been there done that - jeg er dog ikke det mindste i tvivl om at det formodentlig er mindst lige så svært at være bonusmor. I virkeligheden har jeg lyst til at ruske i Urtes mand og få ham til at tage mere ansvar for situationen. Det kan jeg ikke, men jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg ikke synes Urtes ønsker er urimelige.

Den ting er vi enige om. Men den eneste her der kan ruske i ham er Urte. Og hun retter i stedet frustrationen og kravene mod bonusdatter.

[Polaris]

Jeg kan godt se jeg er kommet i bad standing nu. Og ja, jeg blev bombastisk, men jeg synes selv at pågældende person viste en ret bombastisk og uempatisk tilgang til bonusdatter. Jeg reagerer nok lidt på, at jeg synes bonusdatter generelt er omtalt negativt og uempatisk i flere tråde. Og nu så dette. Og ja, jeg reagerer helt sikkert ud fra, at jeg hver dag arbejder med mennesker som er præget af netop dette. Bonusforældre som behandler dem uempatisk. Forældre som havde for travlt til at tage sig af deres børn. Forældre der ikke ser, hvad deres ansvar er. Børn som bliver overset eller får for meget ansvar. Forældre der absolut ikke ser det. Det har jeg måske for lav tolerance for efter at have arbejdet med det i 11 år. Jeg trækker mig fra tråden nu. Jeg er ked af hvis jeg fik formuleret mig for firkantet og uempatisk, men står grundlæggende på mål for budskabet…

Har du overvejet, om du er påvirket af din egen baggrund?

Vi er alle påvirket af vores egen baggrund og ja, selvfølgelig reagerer man mere på inkompetent forældreskab, når man selv ved, hvordan det kan sætte sig i en. Hvis det diskvalificerede folk til at mene noget eller arbejde med emnet, så er min vurdering, at 50-80 % af alle psykologer og socialrådgivere måtte forlade feltet.

Når det så er sagt, har jeg ingen bonusmor, men til gengæld både masser af teoretisk og klinisk erfaring med, hvordan det at være bonusbarn er sårbart. Og denne tråd er ikke første gang, hvor jeg har fået ondt i maven over, hvad den her pige står i. Det er jo et klassisk tema ikke at være super velkommen i fars nye familie og også at der forventes noget af en, som ikke ville blive forventet af de andre børn i familien.

Jeg ved godt, at jeg til tider argumenterer hårdt, men det synes jeg også man må kunne rumme i en debat. Jeg har selv fået 7000 hårde svar, som man også sagtens kunne kalde lede (fra dig blandt andet, Sofakartoflen), og det har jeg taget med som en del af pakken ved at lægge sit liv til debat.Hvis debatten bare skal være en rygklapperklub, så er det ikke et sted, jeg får noget ud af. Hverken som den der får svar eller giver svar. Jeg synes det er fedest, når vi kan diskutere sagen, fremfor straks at blive forurettede og give os til at pege fingre ad hinandens måde at svare på. Men måske er dette sted et andet rum end det plejede at være, og det skal jeg måske bare til at fatte.

Men er der nogensinde nogen, der har skrevet til dig at du skulle have ladet være med at få børn eller have nøjedes med et? Det gjorde helt ondt på mig at læse dit indlæg og det var ikke engang til mig. Hvorfor skal Urte have sådan en sviner? Det er jo ikke debat.

[LadyFox]

Der er forskel på at have en hård debatstil og være modbydelig. Synes jeg.
Og jeg synes tonen i denne tråd er tættere på det sidste end bare hård.

Ata, helt ærligt. Ville du selv synes dine svar var rimelig hvis det var dig der var modtager, når du selv deler noget af din egen familiestruktur?

Helt ærligt, så har jeg modtaget svar som var 100 gange mere personlige og modbydelige fra de selvsamme personer, som nu spiller hellige. Og jeg synes ikke, at det er modbydeligt at sige, at man kun skal få det antal børn man selv kan overskue. Det står jeg på mål for herfra og til dommedag.

Jeg er da enig i at man kun skal få de børn man kan overskue. Men har Urte flere børn end hun kan overskue? For du målretter jo netop din holdning til Urte - og i mine øjne baseret på at de i deres familie har en anden struktur/værdigrundlag end din familie eller tolkninger fremfor hvad hun egentlig siger.

Jeg ved ikke hvad du har fået i tiden - men helt tilfældigt åbnede jeg den lukkede partråd som jeg ikke har åbnet i lang tid. Der hvor jeg landede var en mange sider lang tråd om din familie - og jeg så mange sider konstruktiv debat, fyldt med råd og omsorg også fra dem der var kritisk.
Set fra mit værdigrundlag, kunne man ellers godt finde noget at slå hårdere på, hvis man ville.

Jeg må indrømme at jeg fortrækker den måde at debattere på som du der mødte end den du bidrager til her.

Men altså, selv hvis du skulle have ret i at Urte ikke magter sine børn og ikke burde havde fået dem (hvilket jeg lige vil påpege ikke er min opfattelse) hvad jeg hjælper det så at påpege det herfra og til juleaften? Nu er de der jo.

Jeg har i øvrigt svært at at komme i tanke om noget man kan sige der er 100 gange mere modbydeligt end det der præsteret her. Men måske mangler jeg fantasi.

[Ata]

Jeg kan godt se jeg er kommet i bad standing nu. Og ja, jeg blev bombastisk, men jeg synes selv at pågældende person viste en ret bombastisk og uempatisk tilgang til bonusdatter. Jeg reagerer nok lidt på, at jeg synes bonusdatter generelt er omtalt negativt og uempatisk i flere tråde. Og nu så dette. Og ja, jeg reagerer helt sikkert ud fra, at jeg hver dag arbejder med mennesker som er præget af netop dette. Bonusforældre som behandler dem uempatisk. Forældre som havde for travlt til at tage sig af deres børn. Forældre der ikke ser, hvad deres ansvar er. Børn som bliver overset eller får for meget ansvar. Forældre der absolut ikke ser det. Det har jeg måske for lav tolerance for efter at have arbejdet med det i 11 år. Jeg trækker mig fra tråden nu. Jeg er ked af hvis jeg fik formuleret mig for firkantet og uempatisk, men står grundlæggende på mål for budskabet…

Har du overvejet, om du er påvirket af din egen baggrund?

Vi er alle påvirket af vores egen baggrund og ja, selvfølgelig reagerer man mere på inkompetent forældreskab, når man selv ved, hvordan det kan sætte sig i en. Hvis det diskvalificerede folk til at mene noget eller arbejde med emnet, så er min vurdering, at 50-80 % af alle psykologer og socialrådgivere måtte forlade feltet.

Når det så er sagt, har jeg ingen bonusmor, men til gengæld både masser af teoretisk og klinisk erfaring med, hvordan det at være bonusbarn er sårbart. Og denne tråd er ikke første gang, hvor jeg har fået ondt i maven over, hvad den her pige står i. Det er jo et klassisk tema ikke at være super velkommen i fars nye familie og også at der forventes noget af en, som ikke ville blive forventet af de andre børn i familien.

Jeg ved godt, at jeg til tider argumenterer hårdt, men det synes jeg også man må kunne rumme i en debat. Jeg har selv fået 7000 hårde svar, som man også sagtens kunne kalde lede (fra dig blandt andet, Sofakartoflen), og det har jeg taget med som en del af pakken ved at lægge sit liv til debat.Hvis debatten bare skal være en rygklapperklub, så er det ikke et sted, jeg får noget ud af. Hverken som den der får svar eller giver svar. Jeg synes det er fedest, når vi kan diskutere sagen, fremfor straks at blive forurettede og give os til at pege fingre ad hinandens måde at svare på. Men måske er dette sted et andet rum end det plejede at være, og det skal jeg måske bare til at fatte.

Men er der nogensinde nogen, der har skrevet til dig at du skulle have ladet være med at få børn eller have nøjedes med et? Det gjorde helt ondt på mig at læse dit indlæg og det var ikke engang til mig. Hvorfor skal Urte have sådan en sviner? Det er jo ikke debat.

Det har jeg heller ikke skrevet. Jeg har skrevet at hvis man ikke er parat til at tage ansvaret, skal man lade være med at få børn. Hvis man er parat til at tage ansvaret (og kan løfte det), må man få 25 børn for min skyld.

[Polaris]

Jeg kan godt se jeg er kommet i bad standing nu. Og ja, jeg blev bombastisk, men jeg synes selv at pågældende person viste en ret bombastisk og uempatisk tilgang til bonusdatter. Jeg reagerer nok lidt på, at jeg synes bonusdatter generelt er omtalt negativt og uempatisk i flere tråde. Og nu så dette. Og ja, jeg reagerer helt sikkert ud fra, at jeg hver dag arbejder med mennesker som er præget af netop dette. Bonusforældre som behandler dem uempatisk. Forældre som havde for travlt til at tage sig af deres børn. Forældre der ikke ser, hvad deres ansvar er. Børn som bliver overset eller får for meget ansvar. Forældre der absolut ikke ser det. Det har jeg måske for lav tolerance for efter at have arbejdet med det i 11 år. Jeg trækker mig fra tråden nu. Jeg er ked af hvis jeg fik formuleret mig for firkantet og uempatisk, men står grundlæggende på mål for budskabet…

Har du overvejet, om du er påvirket af din egen baggrund?

Vi er alle påvirket af vores egen baggrund og ja, selvfølgelig reagerer man mere på inkompetent forældreskab, når man selv ved, hvordan det kan sætte sig i en. Hvis det diskvalificerede folk til at mene noget eller arbejde med emnet, så er min vurdering, at 50-80 % af alle psykologer og socialrådgivere måtte forlade feltet.

Når det så er sagt, har jeg ingen bonusmor, men til gengæld både masser af teoretisk og klinisk erfaring med, hvordan det at være bonusbarn er sårbart. Og denne tråd er ikke første gang, hvor jeg har fået ondt i maven over, hvad den her pige står i. Det er jo et klassisk tema ikke at være super velkommen i fars nye familie og også at der forventes noget af en, som ikke ville blive forventet af de andre børn i familien.

Jeg ved godt, at jeg til tider argumenterer hårdt, men det synes jeg også man må kunne rumme i en debat. Jeg har selv fået 7000 hårde svar, som man også sagtens kunne kalde lede (fra dig blandt andet, Sofakartoflen), og det har jeg taget med som en del af pakken ved at lægge sit liv til debat.Hvis debatten bare skal være en rygklapperklub, så er det ikke et sted, jeg får noget ud af. Hverken som den der får svar eller giver svar. Jeg synes det er fedest, når vi kan diskutere sagen, fremfor straks at blive forurettede og give os til at pege fingre ad hinandens måde at svare på. Men måske er dette sted et andet rum end det plejede at være, og det skal jeg måske bare til at fatte.

Men er der nogensinde nogen, der har skrevet til dig at du skulle have ladet være med at få børn eller have nøjedes med et? Det gjorde helt ondt på mig at læse dit indlæg og det var ikke engang til mig. Hvorfor skal Urte have sådan en sviner? Det er jo ikke debat.

Det har jeg heller ikke skrevet. Jeg har skrevet at hvis man ikke er parat til at tage ansvaret, skal man lade være med at få børn. Hvis man er parat til at tage ansvaret (og kan løfte det), må man få 25 børn for min skyld.

Jo du gjorde. Det kan du ikke sno dig ud af.