ajnaM skrev:Men hvad tror du, det bunder i?
Jeg tænker, rigtig meget handler om roller og tillid. Jeg ser en forældregruppe - især mødre - der er blevet stillet større og større forventninger til. At blive mor i dag er fanme noget med at skulle sætte sig ind i alt mellem himmel og jord, og der er løftede pegefingre overalt, du skal navigere i.
Det gør, at nogle forældre - igen især mødre - er vant til at detailstyre alt i børnenes liv. Og når børnene så når skolealderen, så er forældrene blevet det, jeg kalder ‘overengagerede’. De smører madpakken, de bærer tasken ind, de tjekker Aula 200 gange om dagen, de arrangerer legegrupper og fællesfødselsdage og lektier og penalhuse - og de forventer samme engagement i deres barn fra skolens side!
Samtidig har skolen, måske på grund af tidsmangel, måske på grund af forventninger fra disse forældre, i stigende grad involveret forældrene gennem årene. Forældre forventes at vide, hvad børnene laver, at hjælpe til med at holde styr på lektier og legeaftaler, at komme til alle mulige arrangementer og møder og at tjekke kommunikationen fra skolen dagligt.
Samtidig møder forældrene en skole, der er i underskud på tid. Den lærer har på INGEN måde tid til at finde Antons gummistøvler, og der er ikke tid til at binde sko, lægge madpakker i køleskabe eller opdrage på børnene heller.
Der er generelt ikke tid - eller vilje! - til at fokusere specielt meget på det enkelte barn (med mindre der reelt er behov for det, narurligvis). De kræfter, der er, vil skolen hellere orientere mod fællesskaberne, klassen, alle børnene.
På den måde opstår der frustrationer i mødet mellem disse forældre og skolen. Og skal man løse noget af det, skal man ikke lukke Aula - jeg tror, det er dybere end det. Jeg tror, det handler både om at give skolerne et større overskud, så de kan ‘sende forældrene hjem’ med en god følelse i maven - og om at forældrerollen på mange måder er blevet for presset. Der skal mere ro på både skoler og børnefamilier.
Jeg tror, det bunder i flere forskellige ting. Jeg vil ikke lade som om, jeg har personlig erfaring fra hundrede forskellige skoler, så jeg nøjes med at begrænse mig til mine egne subjektive vurderinger fra min egen skole, samt hvad jeg hører fra mine kolleger på andre skoler - her snakker vi altså om 4-5 kommuner.
En del af det tror jeg handler om, at "man" endelig er ved at indse det urimelige pres, der placeres på unge i dag, og hvor vigtigt, det mentale helbred er. Her vil man gerne gøre lidt op med præstationskulturen, og ender så i den helt modsatte grøft, hvor ens barn ikke må opleve, at noget er svært. God hensigt - dårligt resultat.
En anden del handler måske om manglende overskud fra forældrenes side, måske fordi "man" jo skal nå en masse hver dag for at samfundet anerkender hvor dygtige forældre, man er. Så er det nemmere at gøre ting selv, end at lære børn at gøre det, og tage de nødvendige kampe med sit barn. Det er menneskeligt, men godt nok også uheldigt.
For nogle forældre kan det være svært at stille krav (eller forstå at andre stiller krav) til ens børn, fordi man ikke oplevede det selv. Curlingbørnene er blevet voksne og selv begyndt at få børn. Derhjemme oplever lille Anton som regel at være i centrum, og derfor har han svært ved at forstå, at læreren ikke lige kan ignorere et barn, der kaster op, for at hjælpe ham med at lyne jakken. Uheldig bivirkning ved at børn ikke lærer at være en del af et forpligtende fællesskab.
Der kan også sidde nogle ledelser rundt omkring på skolerne, der kæmper med elevtab fordi de ressourcestærke forældre flytter deres børn til privatskolerne. Den type ledelser kan have tendens til at stryge de ressourcestærke forældre med hårene for at beholde så mange af dem som muligt. De her forældre tror altså selv, de stiller rimelige krav, fordi de bliver mødt med åbne arme. Dårlig ledelse.
"X, Y, Z skal på skoleskemaet!". Når alt fra toiletvaner til e-sport "bør være et fag i folkeskolen", fjerner man ansvaret fra hjemmet, og placerer det i skolen. Det udvander simpelthen forståelsen af skolens opgaver. Nogle forældre ender med at tro, at det faktisk ER skolens opgave at lære deres børn at tørre sig i rumpetten og sætte barnets hår når skolefotografen kommer.
Diskurs om den underfinansierede, overbebyrdede folkeskole med alt for mange uuddannede vikarer, små faldefærdige klasselokaler med alt for mange elever i elendigt indeklima, hvor alle ressourcer går til at løfte den gigantiske inklusionsopgave, og lærerne i øvrigt ikke kan få indført et ord længe nok til at undervise. Puha, det er da lige til at miste pusten! Det er klart, at forældre godt liiiiiige vil sikre sig, at læreren er opmærksom på hvordan Anton har det, når han for fjerde dag i træk kommer hjem med en næsten fyldt madpakke og våde sko, eller slet ikke kan huske hvad de egentlig arbejder med i matematik for tiden.
Der er også de lærere, som overinformerer helt sindssygt eller giver besked med for kort varsel, og dermed lægger et pres på forældrene for hele tiden at være med. Man føler sig jo nok lige som en dårlig mor eller far, når man ikke nåede at se den besked kl. 16.30 om, at alle børn den følgende dag skal medbringe to mælkekartoner og et syltetøjsglas dagen efter, og i øvrigt skal huske at have tøj med, der må blive beskidt, og at bibliotekstimen i øvrigt også er rykket frem, så bøgerne også skal med. Man overså det måske fordi der den uge allerede havde været opslag og beskeder om bestilling af skolemælk, skolebestyrelsens nye principper for mobiltelefoner, påmindelse om skolefotograf, spændende arrangement i SFO, besked fra forældre der ville høre om nogen har set Amalies gummistøvler (som i øvrigt er gule med lilla blomster, størrelse 34 - og der står altså navn i dem, selvom det måske er ved at være blevet slidt, fordi de jo altså bare bliver brugt meget her i det våde efterårsvejr), melding om ny elev i klassen, juleklippedag på tirsdag (er der nogen, der vil tage en pose pebernødder med?), stemningsbilleder fra insektjagt i skoven i N/T, tilmelding til Antons fødselsdag (husk at give besked senest onsdag, så vi kan nå at købe godteposer til de børn, der kommer)....
