Tid på sofaen?

[lulu-p]

Jeg overvejede slet ikke at om morgener var en del af spørgsmålet . Lige hverdagsmorgener er iPad og tv bandlyst. Vi står op, spiser morgenmad, pakker os sammen og tager afsted. Det ville være en stressfaktor hvis der også skulle findes tid til iPad eller tv.

Vi står op 1 time inden vi tager hjemmefra.

[Bøtte]

Det er fordi jeg først møder kl. 9, og vi har ingen transporttid af betydning, så vi kører 8.40. Jeg står op 6.45 (hvis ikke barnet vækker mig før) og det er kun ganske sjældent at hun sover længere, der er som regel deromkring vi begge vågner. Så det efterladers os med min. 2 timer, der skal gå, inden afgang, og jeg er altså ikke så gearet til en masse leg lige dér.

[Pyjamas]

Min søn er 3, og jeg bor alene med ham. Han ser fjernsyn hver eneste morgen, mens jeg går i bad og gør mig klar
Om eftermiddagen ser oftest fjernsyn, mens jeg laver mad. Han er ikke altid gearet til at deltage eller at lege selv, og selvom jeg sommetider synes, han ser lidt for meget fjernsyn, prøver jeg at acceptere det, da det er vores vilkår for tiden.

[LaScrooge]

Ingen planlagte restriktioner.
Datteren, som bor hér, bruger ikke så meget tid på det, men kan godt li' at sidde og sumpe tv, male i malebøger o.s.v. med mig.
Sønnen er nærmest besat af elektronik, og skyper med tonsvis af andre spilere, men de spiller, men han kan da godt se lidt tv med os andre af og til.

Lidt off-topic, for at forklare lidt dybere:
Jeg synes lidt at det er blevet et kedeligt emne, som skal hives frem, også i medierne, med jævne mellemrum..
Så skal "gammeldags" børneeksperter fordømme computere, og fremstille dem som djævlens værk.
og de mere "moderne" børneeksperter får så lov at viske helt ude i hjørnet, at så'n er udviklingen bare, og børn er bare sociale på andre måder, end vi var.
Jeg holder lidt med den sidste type eksperter..
For hvorfor skal det være unormalt at bruge næsten alt sin tid online (med onlinekontakt til andre)
Men være helt normalt at bruge alle sine vågne tider på f.eks. fodbold.

Jeg tror ikke det har så meget med normalitet og unormalitet at gøre, som det handler om bekymring for barnets udvikling gennem fysisk aktivitet af forskellig art. At bruge kroppen, lære den at kende, styrke både fin- og grovmotorikken gennem leg, løb, klatring, styrke de taktile færdigheder ved at rode med ting med hænderne, osv.

[Tanten]

Ingen planlagte restriktioner.
Datteren, som bor hér, bruger ikke så meget tid på det, men kan godt li' at sidde og sumpe tv, male i malebøger o.s.v. med mig.
Sønnen er nærmest besat af elektronik, og skyper med tonsvis af andre spilere, men de spiller, men han kan da godt se lidt tv med os andre af og til.

Lidt off-topic, for at forklare lidt dybere:
Jeg synes lidt at det er blevet et kedeligt emne, som skal hives frem, også i medierne, med jævne mellemrum..
Så skal "gammeldags" børneeksperter fordømme computere, og fremstille dem som djævlens værk.
og de mere "moderne" børneeksperter får så lov at viske helt ude i hjørnet, at så'n er udviklingen bare, og børn er bare sociale på andre måder, end vi var.
Jeg holder lidt med den sidste type eksperter..
For hvorfor skal det være unormalt at bruge næsten alt sin tid online (med onlinekontakt til andre)
Men være helt normalt at bruge alle sine vågne tider på f.eks. fodbold.

Jeg er enig med dig rigtig langt hen ad vejen.

Min oplevelse er, at meget af det, ungerne laver online, faktisk ER socialt, omend det er stillesiddende. De spiller med hinanden, deler fotos og skriver sammen.

Min ældste søn på nu 21 skypede også vildt og voldsomt med unge fra hele verden, når han spillede WOW - og det sikrede ham flere 12-taller i engelsk. Samtidig gav det ham et rum, hvor han oplevede succes og social accept og ligefrem respekt, i en periode, hvor han følte sig ved siden af og forkert i skolen. Alternativet havde været, at han havde været helt alene, så jeg var da glad for, at han fik noget input og fællesskab med andre på nettet.