Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6643
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18791

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 31. maj 2016, 17:35

Bimmerdyret skrev:
Æble skrev:Og jeg mener jo allerede det er en hæmsko, når man fx ikke gider med på en Tivoli tur.


Hvorfor det ?
Har du spurgt ham hvad det er der er årsagen til at han ikke har lyst ?
Det kunne være:
- de skændes altid, kan aldrig enes, overholder aldrig aftaler og mødetidspunkter, de gider ikke forlystelser men vil bare "hænge ud" osv

Med sådanne årsager gad jeg sgu ikke tage med.


Han "gider bare ikke".
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6643
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18791

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Æble » 31. maj 2016, 17:39

Ja han vil rigtig gerne ting med os. Og vi laver også ting sammen næsten hver weekend. Men weekenden bruger vi andre tre jo også til at se venner osv så der er sjældent fuldt fælles program. En typisk weekend er vi på en tur sammen måske lørdag formiddag og/eller ude og spise sammen eller hos mineforældre om aftenen. Så er datteren hos kammerater søndag mens jeg drikker kaffe med en veninde og min mand er i biffen om aftenen med en ven. Så hele søndagen laver min søn ingenting, spiller computer (1,5time må han) og bliver som regel "tvunget" til at løbe en tir på rulleskøjter eller lign.
0
JoyNips
Indlæg: 12041
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33854

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf JoyNips » 31. maj 2016, 19:00

Æble skrev:Vedr computerspil så er det mest alene, men også med venner og nogle gange når det er alene så spiller de sammen over nettet. Han kan også være vildt glad over at have vundet/opnået noget i spillet som han så skal fortælle sin ven om. Så der er bestemt noget socialt i det også, men en hel del alene bliver det også til.

Vedr mobning så har jeg prøvet at spørge lidt ind. Også hvis vi har fået besked fra skolen om noget generel ballade så har jeg spurgt om hans rolle. Han er aldrig indblandet. Og når jeg spørger om nogen nogensinde har drillet ham eller han har været uvenner med nogen, så siger han nej. Jeg er ikke sikker, men mit indtryk er at han ikke bliver mobbet. Han siger han er glad for at gå i skole.


Men mobning kan også være mere indirekte. Måske føler han sig altid udenfor fællesskabet og uvelkommen eller usynlig. Og det kan være lige så skadeligt for hans selvværd som direkte mobning.
2
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9480
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7799

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Sophies-mor » 31. maj 2016, 19:10

JoyNips skrev:
Æble skrev:Vedr computerspil så er det mest alene, men også med venner og nogle gange når det er alene så spiller de sammen over nettet. Han kan også være vildt glad over at have vundet/opnået noget i spillet som han så skal fortælle sin ven om. Så der er bestemt noget socialt i det også, men en hel del alene bliver det også til.

Vedr mobning så har jeg prøvet at spørge lidt ind. Også hvis vi har fået besked fra skolen om noget generel ballade så har jeg spurgt om hans rolle. Han er aldrig indblandet. Og når jeg spørger om nogen nogensinde har drillet ham eller han har været uvenner med nogen, så siger han nej. Jeg er ikke sikker, men mit indtryk er at han ikke bliver mobbet. Han siger han er glad for at gå i skole.


Men mobning kan også være mere indirekte. Måske føler han sig altid udenfor fællesskabet og uvelkommen eller usynlig. Og det kan være lige så skadeligt for hans selvværd som direkte mobning.

Jeg vil vove, at det værste for mig - som har oplevet fysisk mobning og psykisk mobning - at den psykiske (de nedladende blikke, fnisene bag ens ryg, himmelvendte øjne, når man åbnede munden eller decideret ignorering selv om jeg talte direkte til folk) gjorde langt mere ondt og har gjort større skade, end da jeg i fuld offentlighed blev tvunget til at slikke skosålene på to af mine mobbere og kysse deres cykeldæk!
Prøv at hør ham lidt forsigtigt ad.
Jeg var glad for skolen. Men ikke for mine klassekammerater og frikvartererne!
6
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 3977
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 406
Likede indlæg: 5196

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf girl_beat » 31. maj 2016, 19:50

Måske jeg skyder lidt forkert hér, men er han slet ikke fysisk aktiv med nogen former for sport eller motion? Det behøver jo ikke at være holdsport, hvis han ikke er så meget til det :)
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Bimmerdyret » 31. maj 2016, 20:01

Æble skrev:
Bimmerdyret skrev:
Æble skrev:Og jeg mener jo allerede det er en hæmsko, når man fx ikke gider med på en Tivoli tur.


Hvorfor det ?
Har du spurgt ham hvad det er der er årsagen til at han ikke har lyst ?
Det kunne være:
- de skændes altid, kan aldrig enes, overholder aldrig aftaler og mødetidspunkter, de gider ikke forlystelser men vil bare "hænge ud" osv

Med sådanne årsager gad jeg sgu ikke tage med.


Han "gider bare ikke".


Typisk teensvar... og svar man giver til dem, man ved ser problemer hos en.

(ps...har selv en)
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Bimmerdyret » 31. maj 2016, 20:04

JoyNips skrev:
Æble skrev:Vedr computerspil så er det mest alene, men også med venner og nogle gange når det er alene så spiller de sammen over nettet. Han kan også være vildt glad over at have vundet/opnået noget i spillet som han så skal fortælle sin ven om. Så der er bestemt noget socialt i det også, men en hel del alene bliver det også til.

Vedr mobning så har jeg prøvet at spørge lidt ind. Også hvis vi har fået besked fra skolen om noget generel ballade så har jeg spurgt om hans rolle. Han er aldrig indblandet. Og når jeg spørger om nogen nogensinde har drillet ham eller han har været uvenner med nogen, så siger han nej. Jeg er ikke sikker, men mit indtryk er at han ikke bliver mobbet. Han siger han er glad for at gå i skole.


Men mobning kan også være mere indirekte. Måske føler han sig altid udenfor fællesskabet og uvelkommen eller usynlig. Og det kan være lige så skadeligt for hans selvværd som direkte mobning.


Måske gider han slet ikke sine kammerater og holder sig bevidst fra dem. Hvis der er ballade og han aldrig er indblandet, kunne noget da tyde på det. Da han holder sig for sig selv, er generelt flink, rar og ikke har issues med nogen, så er han jo under de andres "radar" og anses ikke som trussel rent socialt, der kan give behov for at mobbe osv.
Hvis han siger han ER glad og der ikke er tegn på mobning, så er det så destruktivt at grave i det istedet for at acceptere hans personlighed.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21945
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59497

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf DetSorteCirkus » 31. maj 2016, 20:07

girl_beat skrev:Måske jeg skyder lidt forkert hér, men er han slet ikke fysisk aktiv med nogen former for sport eller motion? Det behøver jo ikke at være holdsport, hvis han ikke er så meget til det :)


Han løber på rulleskøjter, så vidt jeg kan se.

Jeg var heller ikke videre fysisk aktiv som teenager og har egentlig heller ikke været det sådan formelt, siden jeg stoppede til svømning som stort barn (eller tween, som man siger i dag), og sådan var/er det med mange, jeg kender.

For nogen er det bare ikke interessant.
0
Brugeravatar
Bimmerdyret
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 25. okt 2015, 14:36
Kort karma: 116
Likede indlæg: 1615

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Bimmerdyret » 31. maj 2016, 20:08

Kære Æble..vil lige sige, at din beskrivelse af din søn er stort set identisk med min, i samme alder.
Du skal være velkommen til at sende pb og spørge løs hvis du vil.
1
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7459
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19498

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Animi » 31. maj 2016, 20:17

Din søn lyder meget som mig i den alder. Jeg havde så slet ingen venner, og var konstant hjemme også i weekenderne.
Der er jo ikke noget galt i at være alene, sådan er der nogen der har det bedst. Men mine alarmklokker ringer når du skriver at han efter en weekend kan græde og føle sig dum. For så lyder det jo ikke som om at han har det skidefedt med sin situation. Jeg kan selv huske at hvis der var flere dage hvor jeg ikke rigtig lavede andet end at være hjemme - som i weekender - så flyd det også over for mig, og jeg blev rigtig ked af det. Sådan har jeg det faktisk stadigvæk.

Har du nogensinde spurgt ham direkte om han føler sig ensom? For hvis ikke, tror jeg det kan være en god ting at tale om. Jeg følte mig ekstrem ensom da jeg var i den alder, men jeg følte at jeg ikke kunne tale med nogen om det, fordi ensomhed er lidt af et tabu. Så jeg tror det ville have hjulpet mig rigtig meget, hvis nogen rent faktisk havde spurgt mig. Så kunne det være at det kunne prikke hul på boblen, og jeg kunne komme videre.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24604
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3192
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36688

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf Daine » 31. maj 2016, 20:31

Jeg kommer med et forsigtigt pip her. Du skriver at en weekend typisk er noget med I er fælles om en aktivitet om lørdagen og søndagen så er til individuel aktivitet. Mon han føler sig mere alene, mere 'udstillet', når I andre har ting I skal - og han bare skal være hjemme? Kan det være med til han føler sig "dum" (som jeg gætter på er hans ord for ensom)?
Og hvad laver han en hel søndag? Du skriver, at han spiller computer i max 1,5 time, men hvad med resten af tiden?

Jeg kan godt forstå du er bekymret for hans sociale kompetencer fremover og at han måske ikke kommer til at kende de sociale spilleregler, det er jeg selv ramt af og det er ikke vildt fedt. Men der findes også andre muligheder for at socialisere end sport, er der mulighed for at komme i computerklub/til computerpartys? Har han andre interesser, der kunne bruges? Jeg tænker måske han kunne hjælpe andre børn i en lektieordning?
2
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21945
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59497

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf DetSorteCirkus » 31. maj 2016, 20:37

Æble skrev:Ja han vil rigtig gerne ting med os. Og vi laver også ting sammen næsten hver weekend. Men weekenden bruger vi andre tre jo også til at se venner osv så der er sjældent fuldt fælles program. En typisk weekend er vi på en tur sammen måske lørdag formiddag og/eller ude og spise sammen eller hos mineforældre om aftenen. Så er datteren hos kammerater søndag mens jeg drikker kaffe med en veninde og min mand er i biffen om aftenen med en ven. Så hele søndagen laver min søn ingenting, spiller computer (1,5time må han) og bliver som regel "tvunget" til at løbe en tir på rulleskøjter eller lign.


Jeg kan sådan set godt forstå, at I har sat begrænsninger på computeriet, men jeg tror, at I er nødt til at finde ud af, hvad I vil opnå med det.
Din søn bliver ikke mere social eller interesseret i andre ting, blot fordi han ikke kan spille computer.
Tværtimod er det mit indtryk, at en del drenge som ham netop finder overskud og styrke til hverdagen i deres computertid, og at det derfor kan have den stik modsatte effekt at sætte begrænsninger på, såfremt dette indgreb ikke følges op med andre initiativer.

Jeg havde et par tætte veninder som teenager og kom fint ud af det med mine klassekammerater, men jeg havde også et kæmpe behov for at være alene, og når jeg var det, gad jeg kun to ting; at læse og at skrive. Var der blevet sat begrænsninger på det, har jeg vitterlig ingen ide om, hvad jeg så skulle have taget mig til.

Forstå mig ret - jeg synes ikke, at I skal slække på computerreglerne, hvis de er vigtige for jer, men hvis I ønsker at ændre drengens adfærd, er I omvendt nok også nødt til at bruge (endnu) mere tid på hans personlige udvikling og i en periode måske også være villige til at lave aktiviteter med ham om søndagen.
6
godtnavn
Indlæg: 11091
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1088
Likede indlæg: 12836

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf godtnavn » 31. maj 2016, 21:23

Det lyder på mange punkter som mig da jeg var teenager og blev mobbet. Jeg sagde det aldrig til mine forældre, for jeg var bange for de ville blive skuffede over mig, ved ikke helt hvor jeg havde fået den idé fra. Har I overvejet at få ham til at tale med en psykolog eller bare en anden voksen der ikke er forælder/familie og som han måske bedre kan fortælle til hvordan han har det? Ikke fordi der nødvendigvis er noget slemt galt, men det kunne måske hjælpe ham at snakke med nogen.

Og ellers så prøv at lade ham møde nye mennesker gennem de ting han godt kan lide, f.eks. computerspil-event. Det kunne måske være nemmere at opbygge nogle venskaber uden for skole-miljøet, og gennem en aktivitet hvor han føler sig på hjemmebane :)
3
godtnavn
Indlæg: 11091
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1088
Likede indlæg: 12836

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf godtnavn » 31. maj 2016, 21:28

Især det med at han ikke vil med klassen i Tivoli kunne tyde på der var noget mobning kørende, eller bare generelt et rigtigt dårligt miljø i klassen.
0
JoyNips
Indlæg: 12041
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33854

Re: Hvordan hjælper jeg min søn? Har han brug for hjælp?

Indlægaf JoyNips » 1. jun 2016, 05:35

Bimmerdyret skrev:
JoyNips skrev:
Æble skrev:Vedr computerspil så er det mest alene, men også med venner og nogle gange når det er alene så spiller de sammen over nettet. Han kan også være vildt glad over at have vundet/opnået noget i spillet som han så skal fortælle sin ven om. Så der er bestemt noget socialt i det også, men en hel del alene bliver det også til.

Vedr mobning så har jeg prøvet at spørge lidt ind. Også hvis vi har fået besked fra skolen om noget generel ballade så har jeg spurgt om hans rolle. Han er aldrig indblandet. Og når jeg spørger om nogen nogensinde har drillet ham eller han har været uvenner med nogen, så siger han nej. Jeg er ikke sikker, men mit indtryk er at han ikke bliver mobbet. Han siger han er glad for at gå i skole.


Men mobning kan også være mere indirekte. Måske føler han sig altid udenfor fællesskabet og uvelkommen eller usynlig. Og det kan være lige så skadeligt for hans selvværd som direkte mobning.


Måske gider han slet ikke sine kammerater og holder sig bevidst fra dem. Hvis der er ballade og han aldrig er indblandet, kunne noget da tyde på det. Da han holder sig for sig selv, er generelt flink, rar og ikke har issues med nogen, så er han jo under de andres "radar" og anses ikke som trussel rent socialt, der kan give behov for at mobbe osv.
Hvis han siger han ER glad og der ikke er tegn på mobning, så er det så destruktivt at grave i det istedet for at acceptere hans personlighed.


Måske. Det lyder bare som om, han faktisk føler sig ensom. Så jeg påpeger blot, at mobning ikke behøver at være verbal eller fysisk. Det kan også være udelukkelse fra fællesskabet. Sådan var min folkeskoletid eksempelvis.
0
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje

Tilbage til "Forældre"