Ja da! Der er ingen regler om at man skal være single
Jeg har bare lidt en lortedag. Har haft mini på knap to hjemme syg fra onsdag af og han KEDER sig. Så vi har bare så mange konflikter, og jeg kan simpelthen ikke trænge igennem. Han slår, river i håret, vælter glas ned med vilje, kravler hvor han ikke må, går i skabene og piller tingene ud... Vi har sovet dårligt, fordi han har været syg (og det er altså også vildt synd for ham) Men jeg kan mærke, at jeg oven på den her LANGE periode med stress, flytning fra udlandet, at gå hjemme sammen i 1,5 måned og så vuggestuestart, er ved at være så tyndslidt, at jeg frygter flere angstanfald. Jeg fik også et i søndags...
Det er SÅ trættende, at jeg aldrig føler at det at blive forældre er andet benhårdt arbejde 85 % af tiden, og jeg er så bange for at jeg ikke kan "finde ud af det", selvom jeg synes jeg er er konsekvent og har læst mig til hvordan jeg netop skal håndtere det her. Mine forældre kan ikke tage mere over, da min far har været sygemeldt med depression og stress siden vi flyttede hertil (Hvilket jo bare er super, for det var derfor vi flyttede tilbage til DK og fik mere tid og ansvar for mini i processen, da farmand jo kun kan komme hver anden weekend i halvanden dag...) Jeg hænger seriøst i med neglene, forsøger at være nærværende og tænke positivt og søger hjælp til opdragelsesmetoderne i bøger og hos veninder med børn. Der er bare ikke noget der virker. Vi har måske en god dag uden de store konflikter en til to dage om ugen, og jeg får det simpelthen så psykisk dårligt af at skulle bruge så mange kræfter på at opdrage, underholde og være så meget på- helt alene.
I sidste uge skrev jeg til kommunens familierådgivning, men de har ikke svaret, selvom der står på hjemmesiden at de skal svare førstkommende onsdag. De har nok ferie.
Dagen i dag skal nok blive bedre, med de første tre timer var en lang stribe af konflikter og grænsesøgende adfærd. På trods af at jeg forsøgte at skabe nærvær og underholde. Men det var bare ikke nok. Nu har vi en legeaftale med overboen, og så tæller jeg ned til at han skal i vuggestue i morgen, så jeg kan få søgt job og lukket de huller der er, når man er på hele tiden og for træt til at tænke efter putning.
Nøj, jeg er SÅ træt af mig selv, den her offerolle, som jeg forsøger at hive mig ud af, og at jeg føler mig så magtesløs over for de konflikter der. Især fordi det er så fysisk overskridende.