Vi valgte dagpleje. Vi var ude og kigge på to vuggestuer, og vi besøgte en dagpleje. Og hende valgte vi.
Jeg synes vuggestuerne er ret enorme, og jeg synes 12 børn samlet ét sted er voldsomt. Og det er jo kun i de små stuer, ude i den store fællesstue kan der være op mod 35-30 børn samlet, når de er underbemandet. I ydertimerne kan man risikere at der er for få voksne til for mange børn, har jeg i hvert fald ladet mig høre. Jeg er i det hele taget liiidt lunken på vuggestuer. Der er helt sikker nogle gode nogen derude, men jeg tror at der mange steder simpelthen ikke er bemanding nok.
I dagplejen vil der aldrig være mere end 5 børn til 1 voksen. Og det er sjældent der er 5 børn, for det 5. er kun hvis der er et barn i gæstedagpleje af en eller anden årsag. Hver mandag går dagplejemor ned med sine 4 børn, og så er de i legestue sammen med de andre dagplejer. Legestuen er samme sted man kommer hen når dagplejemor er syg eller på ferie, så det er altid et kendt område og et kendt ansigt som passer i disse situationer. Der er nemlig faste pædagoger i legestuen.
Det sker ofte at min datter er alene med dagplejemor en hel dag, eller at der kun lige er et eller to andre børn. Det passer meget godt ind for min datter, som ikke er meget for larm, skrig og skrål - og nemt kan blive overstimuleret. Hun trives bedst med, at have stor opmærksomhed fra den voksne.
Jeg har svært ved at se ulempen ved dagplejen, som den fungerer hos os. Normal ville ulempen være at de skal passes et ukendt sted ved sygdom/ferie, men legestuen er et kendt sted for hende efterhånden, og her trives hun også. Om end hun altid er lidt mere pylret den dag, men der er også 12 børn i legestuen, mod de 4 i dagplejen.
Så vi er glade for vores valg.