Debattens mødregruppe

[twinkle]

Har brug for lidt indsigt:
Jeg oplever at der snakkes om min datter, uden at vi rigtig informeres. Hun er bagud sprogligt, men udvikler sig. Dagplejemor synes ikke der er grund til bekymring, men det synes den tilsynsførende pædagog, som jo altså ret sjældent ser Thea, og ikke særlig længe af gangen.

Jeg har lige fået at vide af dagplejemor at se holder møde om Thea d. 5., et møde vi som forældre så ikke er inviteret til, og ej heller informeret om, udover en henkastet bemærkning fra dagplejemor ved afhentning. Man når aldrig at få snakket ordentligt ved afhentning, med flyverdragter, vinterstøvler og utålmodig unge - you know the drill. Så jeg er lidt usikker på, hvad det her møde overhovedet handler om. Ydermere synes jeg det er mærkeligt, at vi som forældre ikke spørges først, og inviteres med.
Jeg oplevede det samme første gang der blev snakket om talepædagog. Her har tilsynsførende pædagog været på besøg og snakke med dagplejemor omkring Thea, og dagplejemor har fået besked på at føre en liste over de ord Thea kan. Samt de snakkede om at kontakte talepædagog. Alt dette blev vi som forældre først informeret om efterfølgende.
Vi fik besked før talepædagogen blev kontaktet, og vi var med til et møde der. Det er det vi har været involveret i, sådan officielt.
Alt andet ved jeg kun fra de korte kommentarer dagplejemor kommer med.
Det er den tilsynsførende pædagog som trækker i snorene. Dagplejemor mener at det at skyde gråspurve med kanoner, siger hun.
Jeg føler bare at det er skørt at det er en kvinde der sjældent ser vores datter, som skal føre samtalen til disse møder. Dagplejemor er også med til møderne.
Men jeg så gerne, at vi som forældre blev inviteret hver gang, og at de generelt egentlig aldrig holdte møder om vores datter, uden officielt at informere os om det, hvem der deltager, og hvad der diskuteres.

Eller er det bare mig, der har urealistiske forventninger?

Jeg synes ikke det er en urealistisk forventning at blive inddraget som forældre, men har lidt svært ved at gennemskue hvad det er for en slags møde? Er det et internt samarbejdsmøde, måske? Er der en drøftelse på et teammøde, eller....?

[Sangius]

Har brug for lidt indsigt:
Jeg oplever at der snakkes om min datter, uden at vi rigtig informeres. Hun er bagud sprogligt, men udvikler sig. Dagplejemor synes ikke der er grund til bekymring, men det synes den tilsynsførende pædagog, som jo altså ret sjældent ser Thea, og ikke særlig længe af gangen.

Jeg har lige fået at vide af dagplejemor at se holder møde om Thea d. 5., et møde vi som forældre så ikke er inviteret til, og ej heller informeret om, udover en henkastet bemærkning fra dagplejemor ved afhentning. Man når aldrig at få snakket ordentligt ved afhentning, med flyverdragter, vinterstøvler og utålmodig unge - you know the drill. Så jeg er lidt usikker på, hvad det her møde overhovedet handler om. Ydermere synes jeg det er mærkeligt, at vi som forældre ikke spørges først, og inviteres med.
Jeg oplevede det samme første gang der blev snakket om talepædagog. Her har tilsynsførende pædagog været på besøg og snakke med dagplejemor omkring Thea, og dagplejemor har fået besked på at føre en liste over de ord Thea kan. Samt de snakkede om at kontakte talepædagog. Alt dette blev vi som forældre først informeret om efterfølgende.
Vi fik besked før talepædagogen blev kontaktet, og vi var med til et møde der. Det er det vi har været involveret i, sådan officielt.
Alt andet ved jeg kun fra de korte kommentarer dagplejemor kommer med.
Det er den tilsynsførende pædagog som trækker i snorene. Dagplejemor mener at det at skyde gråspurve med kanoner, siger hun.
Jeg føler bare at det er skørt at det er en kvinde der sjældent ser vores datter, som skal føre samtalen til disse møder. Dagplejemor er også med til møderne.
Men jeg så gerne, at vi som forældre blev inviteret hver gang, og at de generelt egentlig aldrig holdte møder om vores datter, uden officielt at informere os om det, hvem der deltager, og hvad der diskuteres.

Eller er det bare mig, der har urealistiske forventninger?

Jeg synes ikke det er en urealistisk forventning at blive inddraget som forældre, men har lidt svært ved at gennemskue hvad det er for en slags møde? Er det et internt samarbejdsmøde, måske? Er der en drøftelse på et teammøde, eller....?

Ja, det er så det jeg ikke ved
Så jeg er også i tvivl om det overhovedet er noget vi kan komme med til. Men jeg synes ikke det er rart at de diskuterer min datters udvikling, uden at spørge mig om den.

[Bergen]

Har brug for lidt indsigt:
Jeg oplever at der snakkes om min datter, uden at vi rigtig informeres. Hun er bagud sprogligt, men udvikler sig. Dagplejemor synes ikke der er grund til bekymring, men det synes den tilsynsførende pædagog, som jo altså ret sjældent ser Thea, og ikke særlig længe af gangen.

Jeg har lige fået at vide af dagplejemor at se holder møde om Thea d. 5., et møde vi som forældre så ikke er inviteret til, og ej heller informeret om, udover en henkastet bemærkning fra dagplejemor ved afhentning. Man når aldrig at få snakket ordentligt ved afhentning, med flyverdragter, vinterstøvler og utålmodig unge - you know the drill. Så jeg er lidt usikker på, hvad det her møde overhovedet handler om. Ydermere synes jeg det er mærkeligt, at vi som forældre ikke spørges først, og inviteres med.
Jeg oplevede det samme første gang der blev snakket om talepædagog. Her har tilsynsførende pædagog været på besøg og snakke med dagplejemor omkring Thea, og dagplejemor har fået besked på at føre en liste over de ord Thea kan. Samt de snakkede om at kontakte talepædagog. Alt dette blev vi som forældre først informeret om efterfølgende.
Vi fik besked før talepædagogen blev kontaktet, og vi var med til et møde der. Det er det vi har været involveret i, sådan officielt.
Alt andet ved jeg kun fra de korte kommentarer dagplejemor kommer med.
Det er den tilsynsførende pædagog som trækker i snorene. Dagplejemor mener at det at skyde gråspurve med kanoner, siger hun.
Jeg føler bare at det er skørt at det er en kvinde der sjældent ser vores datter, som skal føre samtalen til disse møder. Dagplejemor er også med til møderne.
Men jeg så gerne, at vi som forældre blev inviteret hver gang, og at de generelt egentlig aldrig holdte møder om vores datter, uden officielt at informere os om det, hvem der deltager, og hvad der diskuteres.

Eller er det bare mig, der har urealistiske forventninger?

Jeg synes ikke det er en urealistisk forventning at blive inddraget som forældre, men har lidt svært ved at gennemskue hvad det er for en slags møde? Er det et internt samarbejdsmøde, måske? Er der en drøftelse på et teammøde, eller....?

Ja, det er så det jeg ikke ved
Så jeg er også i tvivl om det overhovedet er noget vi kan komme med til. Men jeg synes ikke det er rart at de diskuterer min datters udvikling, uden at spørge mig om den.

Jeg ville bede om damens nummer og ringe hende op. Der skulle ikke holdes møder om mit barn uden mit tilsagn eller i det mindste at jeg var informeret og helst skrifligt.

[Depeche_Mama]

Men de skal sove på ryggen med hovedet drejet helt til siden. Så de belastet baghovedet mindst muligt.

Det har Alfred ikke hørt. Han ligger sig selv med hovedet midt for. Når jeg har drejet ham, går der ikke ret lang tid, før han ligger midt for igen

[Depeche_Mama]

Har brug for lidt indsigt:
Jeg oplever at der snakkes om min datter, uden at vi rigtig informeres. Hun er bagud sprogligt, men udvikler sig. Dagplejemor synes ikke der er grund til bekymring, men det synes den tilsynsførende pædagog, som jo altså ret sjældent ser Thea, og ikke særlig længe af gangen.

Jeg har lige fået at vide af dagplejemor at se holder møde om Thea d. 5., et møde vi som forældre så ikke er inviteret til, og ej heller informeret om, udover en henkastet bemærkning fra dagplejemor ved afhentning. Man når aldrig at få snakket ordentligt ved afhentning, med flyverdragter, vinterstøvler og utålmodig unge - you know the drill. Så jeg er lidt usikker på, hvad det her møde overhovedet handler om. Ydermere synes jeg det er mærkeligt, at vi som forældre ikke spørges først, og inviteres med.
Jeg oplevede det samme første gang der blev snakket om talepædagog. Her har tilsynsførende pædagog været på besøg og snakke med dagplejemor omkring Thea, og dagplejemor har fået besked på at føre en liste over de ord Thea kan. Samt de snakkede om at kontakte talepædagog. Alt dette blev vi som forældre først informeret om efterfølgende.
Vi fik besked før talepædagogen blev kontaktet, og vi var med til et møde der. Det er det vi har været involveret i, sådan officielt.
Alt andet ved jeg kun fra de korte kommentarer dagplejemor kommer med.
Det er den tilsynsførende pædagog som trækker i snorene. Dagplejemor mener at det at skyde gråspurve med kanoner, siger hun.
Jeg føler bare at det er skørt at det er en kvinde der sjældent ser vores datter, som skal føre samtalen til disse møder. Dagplejemor er også med til møderne.
Men jeg så gerne, at vi som forældre blev inviteret hver gang, og at de generelt egentlig aldrig holdte møder om vores datter, uden officielt at informere os om det, hvem der deltager, og hvad der diskuteres.

Eller er det bare mig, der har urealistiske forventninger?

Jeg synes ikke det er en urealistisk forventning at blive inddraget som forældre, men har lidt svært ved at gennemskue hvad det er for en slags møde? Er det et internt samarbejdsmøde, måske? Er der en drøftelse på et teammøde, eller....?

Ja, det er så det jeg ikke ved
Så jeg er også i tvivl om det overhovedet er noget vi kan komme med til. Men jeg synes ikke det er rart at de diskuterer min datters udvikling, uden at spørge mig om den.

I har krav på at være orienteret. Eet er, at dagplejemor og pædagogen drøfter de enkelte børn og generel status. Men når der går dybere ind i noget, de oplever som værende problematisk, har I krav på at blive inddraget.

[Sangius]

Tak for svar, alle sammen.
Vi skriver en mail til pædagogen, og beder om et overblik over deres agenda med Thea, og spørger ind til vores rolle deri.
Min dagplejemor er i egentlig enig med os i, at vi burde med til møderne, og det er hende der informerer os om at de er der, trods hun vist egentlig ikke er blevet bedt om det.
Jeg ville gerne informeres skriftligt hver gang et møde om hende planlægges, og hvad dette møde skal omhandle. Det må jeg stå fast på.

[Buller]

Men de skal sove på ryggen med hovedet drejet helt til siden. Så de belastet baghovedet mindst muligt.

Det har Alfred ikke hørt. Han ligger sig selv med hovedet midt for. Når jeg har drejet ham, går der ikke ret lang tid, før han ligger midt for igen

Vi har ikke bekymret os om hans hoved siden han selv kunne dreje det. Han lå altid med ansigtet mod mig, så kunne jeg bytte side med ham i løbet af natten så han kiggede lidt den anden vej også.
Men træls hvis han lægger sig uheldigt. Hvad hvis han bliver tippet en lille smule af en dyne /pude?

[Moxy-lady]

Hvornår begyndte jeres børn at fatte interesse for legetøj, og hvordan fik I dem motiveret/interesseret i det?

Zoe er fuldstændig ligeglad med det. Hun elsker at kigge på sin uro over puslebordet, der er i afdæmpede farver, men griber ikke ud efter den på nogen måde. Alt hendes andet legetøj kan rende og hoppe. Det vildeste hun kan svinge sig op til det er hvis hun ligger lige nedeunder noget i sit aktivitetsstativ, som hun så får sat i svingninger når hun ligger og karter rundt med armene. Det er enormt tilfældigt, og hun virker ikke rigtig interesseret i det, selvom jeg roser overdrevent.

Generelt set er jeg nok lidt bekymret for hendes udvikling. Jeg får stadig ikke mange smil, synes faktisk at det virker til at hun smiler mere til uroen/lampen/fjernsynet end til mig. Hun er smaddergod til øjenkontakt, men jeg har svært ved at fange hende i løbet af dagen - hun kigger alle andre steder hen end på mig. Jeg føler mig faktisk ret røvet, og som om hun ikke rigtig kan lide mig, engang imellem

[Depeche_Mama]

Men de skal sove på ryggen med hovedet drejet helt til siden. Så de belastet baghovedet mindst muligt.

Det har Alfred ikke hørt. Han ligger sig selv med hovedet midt for. Når jeg har drejet ham, går der ikke ret lang tid, før han ligger midt for igen

Vi har ikke bekymret os om hans hoved siden han selv kunne dreje det. Han lå altid med ansigtet mod mig, så kunne jeg bytte side med ham i løbet af natten så han kiggede lidt den anden vej også.
Men træls hvis han lægger sig uheldigt. Hvad hvis han bliver tippet en lille smule af en dyne /pude?

Sundhedsplejersken har sagt, at han ikke måtte ligge på siden, men ved ikke hvor meget på siden, hun mener. Tænker vi tager snakken mandag, hvor hun kommer

[FormerlyKnownAs]

Men de skal sove på ryggen med hovedet drejet helt til siden. Så de belastet baghovedet mindst muligt.

Det har Alfred ikke hørt. Han ligger sig selv med hovedet midt for. Når jeg har drejet ham, går der ikke ret lang tid, før han ligger midt for igen

Vi har ikke bekymret os om hans hoved siden han selv kunne dreje det. Han lå altid med ansigtet mod mig, så kunne jeg bytte side med ham i løbet af natten så han kiggede lidt den anden vej også.
Men træls hvis han lægger sig uheldigt. Hvad hvis han bliver tippet en lille smule af en dyne /pude?

Sundhedsplejersken har sagt, at han ikke måtte ligge på siden, men ved ikke hvor meget på siden, hun mener. Tænker vi tager snakken mandag, hvor hun kommer

Det er hovedet til siden, ikke kroppen på siden.

[JoyNips]

Hvornår begyndte jeres børn at fatte interesse for legetøj, og hvordan fik I dem motiveret/interesseret i det?

Zoe er fuldstændig ligeglad med det. Hun elsker at kigge på sin uro over puslebordet, der er i afdæmpede farver, men griber ikke ud efter den på nogen måde. Alt hendes andet legetøj kan rende og hoppe. Det vildeste hun kan svinge sig op til det er hvis hun ligger lige nedeunder noget i sit aktivitetsstativ, som hun så får sat i svingninger når hun ligger og karter rundt med armene. Det er enormt tilfældigt, og hun virker ikke rigtig interesseret i det, selvom jeg roser overdrevent.

Generelt set er jeg nok lidt bekymret for hendes udvikling. Jeg får stadig ikke mange smil, synes faktisk at det virker til at hun smiler mere til uroen/lampen/fjernsynet end til mig. Hun er smaddergod til øjenkontakt, men jeg har svært ved at fange hende i løbet af dagen - hun kigger alle andre steder hen end på mig. Jeg føler mig faktisk ret røvet, og som om hun ikke rigtig kan lide mig, engang imellem

Don’t worry. Ulrik var i en lang periode mere vild med et dørhåndtag i messing end med noget andet. Han er relativt normal idag...

[twinkle]

Hvornår begyndte jeres børn at fatte interesse for legetøj, og hvordan fik I dem motiveret/interesseret i det?

Zoe er fuldstændig ligeglad med det. Hun elsker at kigge på sin uro over puslebordet, der er i afdæmpede farver, men griber ikke ud efter den på nogen måde. Alt hendes andet legetøj kan rende og hoppe. Det vildeste hun kan svinge sig op til det er hvis hun ligger lige nedeunder noget i sit aktivitetsstativ, som hun så får sat i svingninger når hun ligger og karter rundt med armene. Det er enormt tilfældigt, og hun virker ikke rigtig interesseret i det, selvom jeg roser overdrevent.

Generelt set er jeg nok lidt bekymret for hendes udvikling. Jeg får stadig ikke mange smil, synes faktisk at det virker til at hun smiler mere til uroen/lampen/fjernsynet end til mig. Hun er smaddergod til øjenkontakt, men jeg har svært ved at fange hende i løbet af dagen - hun kigger alle andre steder hen end på mig. Jeg føler mig faktisk ret røvet, og som om hun ikke rigtig kan lide mig, engang imellem

Benjamin var i en lang periode mere interesseret i at interagere med en af vores lamper i stuen, end han var i at interagere med mig.

Du skal ikke føle dig røvet
Bliv ved med at tilbyd kontakt, men tænk på at Zoes verden bliver større og større for hver dag, og at der er mange ting at udforske.

[Urtekussen]

Tror mine var 3-4 måneder, før det rigtig begyndte at interessere dem.
Hakon er 8 uger, så Ca lige som Zoey korrigeret, og han tænker kun på babser.
Han gider slet ikke legetøj endnu.

[Joe]

Birk var også svær at fange, da lyset fra lampen var spændende. I dag, hvor han er fire måneder, har vi masser af øjenkontakt med ham. SP, der var bekymret for det, da han var lidt over to måneder, roste ham meget for hvad han gav i kontakten, da han vat lidt over tre måneder.

Det skal nok også komme for Zoe.

[JoyNips]

I det hele taget synes jeg ikke man skal være så bekymret for kontakt, når man tilbyder den rigeligt og det er barnet selv, der ikke søger den. Så forsømmer og ødelægger man altså ikke sit barn. Barnet får kontakt i den mængde, det ønsker og kan overkomme og skal nok søge kontakten mere og mere med udviklingen.
Det er mere bekymrende hvis barnet søger kontakten og afvises af forældrene. Dét skader det lille barn.