Debattens mødregruppe

[twinkle]

Kram til dig, Zonta.
Jeg kan kun bakke op om at tage fat på sp, de har sådan en screening for efterfødselsreaktion som - hvis man scorer højt - kan udløse nogle tilbud. Det er mega grænseoverskridende, men du er nødt til det. For dig selv og din baby.
Aftalte frirum er også vigtigt. Din mand bliver nødt til at hanke op i sig selv. I har været to om at få et barn, nu skal i også være to om at tage jer af det. Plus, at baby så også vil få et tæt bånd til far.

Det med ikke ville sove selv husker jeg godt. Benjamin ville kun sove hos en af os, om det var dag eller nat. Jeg prøvede at acceptere det sidst, for jeg brugte så meget tid og energi på, at modarbejde det. Når jeg kunne se på ham at han var ved at være træt, tog jeg min kaffe, lavede noget mad, havde telefon og iPad inden for rækkevidde, satte noget godt på fjernsynet og plantede mig så ellers i sofaen. Jeg tror min rekord var 4 timer (og så skulle jeg virkelig også tisse til sidst)

Og så kender jeg alt til, at far kan have ikke særlig meget tålmodighed med baby. Min mand er heldigvis blevet bedre, men det har taget noget tid.

[Sangius]

Ja, min erfaring er også at far bliver bedre. Min mand blev død irriteret på mig når jeg vækkede ham om natten for at få hjælp til bleskift og amning - og her vsr vi stadig indlagt. Amningen var et kæmpe show med brikker der skulle koges, sondegivning bagefter, malkemaskine efterfølgende og alt det.
Og så er han bare sur over at blive vækket - wtf?
Seriøst. Hvis mænd var dem der skulle igennem alt det her...

[Sangius]

Hov - glemte lige punchlinen . Det blev meget bedre. Nu tager han nætter, morgener osv uden overhoved en mine.

[Zonta]

Først og fremmest - tak for alle de søde ord Baby endte med at skrige fra 21-00 i går og så sov han til kl. 3, fik en flaske, sov til kl. 5 og var urolig og kvitterede med en giga-ble kl. 7
Jeg har i øvrigt snakket med min sundhedsplejerske. Jeg sendte hende en sms med det indlæg jeg skrev her og hun vil lige lægge hovedet i blød og snakke med kollegaer og finde ud af, hvilke tilbud der er i kommunen. Hun har kun været i denne kommune i to måneder, så hun har stadig lidt ting hun ikke er helt inde i.

Du beskriver fuldstændigt, hvordan jeg havde det med min førstefødte.

Jeg ved godt, du ikke orker, at der skal “være noget”, men det er der. Og du skal få hjælp. Din beskyttertrang skal hjælpe dig til at ringe til din sundhedsplejerske, så snart hun åbner i morgen. Alternativt kan du skrive det til hende, du skriver her.

Du skal ikke gå med det alene. Det er synd for dig, og det er ikke okay over for din søn. Så fat i SP i morgen!!

Kram!

Tak! Jeg har snakket med hende - og du har ret, det er synd for os alle.

Du skal ringe til din sp i morgen, og så skal du vise hende dit indlæg eller fortælle hvordan du har det. Man skal ikke have det sådan som nybagt mor

Din mand må ‘suck it up’ og tage jeres søn. Og så skal du ud af huset lidt, få lidt luft fra alt det svære. Ved han hvor svært du har det?
Kan din mor eller svigermor (eller andre) hjælpe med at passe ham nogle timer ind i mellem?

Mht mme’en. Har I prøvet dem fra apoteket. Det er spaltet (tror jeg det er) på en anden måde og derfor mildere ved maven.
Ellee måske har han det svært ved at fordøje komælk.

Og til sidst: Det bliver bedre, det tør jeg godt love dig. Men du er nødt til at bede om hjælp for at komme der til

(Og havde jeg stået i din situation var jeg flyttet hjemmefra. Babyer, der ikke sover er virkelig noget af det hårdeste.)

Jeg har kontaktet hende, så der sker noget på dét punkt i hvert fald! Jeg er ikke helt sikker på, at min mand kender det præcise omfang af mine følelser. Jeg prøver at fortælle det, men når man så samtidig har en skrigende baby, så kan det være lidt svært at få det gjort ordentligt. Vi har ikke prøvet dem fra apoteket endnu. Indrømmet, det er mest pga. pengepungen. Det er så skide dyrt, så vi vil gerne se om han kan tåle det almindelige først. Han får dog det syrnede.

Det gør jeg. Altså det markerede. Nogle dage giver jeg ham fysisk T, når han kommer ind af døren, og går ud i bilen og kører en tur eller parkerer et sted, skruer sædet tilbage og bare slapper af. Selv med en nogenlunde nem baby er jeg bombet i krop og hoved efter en hel dag med hende. Og da specielt de dage, hvor søvnen er sparsom. Nogen snakker varmt om slyngevugge til babyer der ikke sover super godt, måske var det en ide.

Men har du det som du beskriver hele tiden? Eller går det op og ned?

Det hele ramlede for mig for nogle uger siden som jeg vist skrev her i tråden også. Men jeg kan også godt mærke at det går op og ned og nok handler mere om hormoner og øget sensitivitet fordi det er en forandring og er knapt så direkte babyrelateret. Og jeg tænker bare, at det simpelthen MÅ blive lettere med tiden. Når baby ikke skal spise hele tiden, når nattespisningen er ovre, når de i det mindste kan sidde selv, selv kan række ud og vise hvad de gerne vil osv.

Jeg har faktisk lige bestilt en lejet slyngevugge på Sneglehusets hjemmeside og venter utålmodigt på, at den kommer. Det skulle den gerne gøre i dag eller i morgen. Håber på et mirakel Det går selvfølgelig lidt op og ned, men jeg synes hovedsageligt det går ned

Åh Zonta, jeg forstår dig SÅ godt! Det der kunne have været min første barsel. Kan huske huske, at jeg over for en (barnløs) veninde beskrev det som 95% røv og nøgler at være mor. Nøj, hvor tænkte jeg tit, at det der med at blive forældre var verdens dårligste beslutning. Jeg var så lettet, da min barsel sluttede, og jeg kunne kaste det lille sovemonster i armene på dagplejeren og få FRED på mit arbejde.

Jeg ved den dag i dag ikke, hvad der var galt med min baby, men noget var der altså. Fik en henvisning til en børnelæge, men kunne ikke overskue det, så vi kom aldrig derhen. Den fejl må du ikke begå!
Få din mand til at sætte noget i gang med sundhedsplejerske og læge, for hverken baby eller I skal have det sådan. Og få så al den aflastning, du kan skrabe sammen hos familie og venner. En times mor-tid hist og pist er guld, når man er så kvæstet.

Jeg spurgte sundhedsplejersken om hun tænkte der kunne være noget med ham i forhold til maven, men hun tænker ikke, at han fejler noget. Allerhøjest noget refluks og stramt tungebånd.
Jeg synes nemlig også, at det er en virkelig dårlig beslutning lige nu. Kunne være rart med noget reklamationsret på babyen, så man kunne få den ombyttet til en, der virker

Jeg kan sagtens sætte mig ind i alt det der Z! Det er pisse hårdt med sådan en lille størrelse.
Jeg kan den dag i dag stadig mærke at der var nogle ting efter vores pige kom til verden jeg stadig ikke har bearbejdet ordentligt.

Tag kontakt til sp eller læge. Måske kunne noget gruppesamtale/anden samtale faktisk blive dit frirum fra baby.
For tiden går jeg til psykolog, og i den forbindelse prøver jeg at gøre noget godt for mig selv. Fx at købe blomster med hjem, tage i bio inden samtalen, købe en lækker kage med hjem til kaffen osv.
Kan du tale med din mand om hans utålmodighed med baby? For så er det jo heller ikke trygt for ham. Men han kan jo også have en reaktion på alt det nye med baby.

Ellers vil jeg bare sige, gør det så nemt for jer selv som muligt.
Da jeg begyndte at tænke i nemhed og hygge, synes jeg tingene blev langt lysere. Satte mig nogle små hyggeopgaver i løbet af dagen, det kunne bare være at sidde med en god kop kaffe og se et eller afsnit på tv, eller komme på posthuset og hente en pakke.
Maden skulle være god og lækker, og nem i den grad.
Hvad siger sp til maveproblemerne?

Altså min mand siger, at det er fordi han reagerer meget stærkt på uduelighed. Og sådan en baby på to måneder kan jo bare ikke skide meget. Jeg tror ikke han har en efterfødselsreaktion som sådan. Han er bare meget bedre til større børn, men derfor skal han selvfølgelig også tage sin del af slæbet med vores søn.
SP siger, at det er hans alder sammenholdt med fuld erstatning, der gør, at han har det sådan. Hun mistænker ikke, at han fejler noget.

Kram til dig, Zonta.

Du skal kontakte din SP og læge, både mht hvordan du har det men også din mistanke om refluks, så der kan komme styr på hans mave og søvn. Og dig.
Hvis du ikke kan overskue det, så få din mand, mor eller veninde til det. Eller send en sms til sp, så bolden ligesom ligger hos hende.

De følelser du har, har jeg også haft i større eller mindre grad. Jeg fik nærmest koldsved, hver gang der kom en lyd fra babyalarmen min søn sov også dårligt om dagen.

Jeg har kontaktet SP i dag, så der bliver forhåbentlig sat gang i et eller andet. Og ja, manden må helt sikkert lidt mere på banen på nogle punkter.

Zonta, jeg kan SÅ godt følge dig. Gik med mange af de samme tanker de første måneder af min barsel - og flere er vendt tilbage, nu hvor vi har ramt fjerde tigerspring, som VIRKELIG trækker tænder ud. Jeg elsker min datter meget højt, og jeg smelter fuldstændig, når hun smiler og griner. Men jeg er slet ikke gearet til at gå hjemme med sådan en størrelse. Jeg tænker meget på, at jeg ikke tror, vi skal have flere børn.

Jeg tog fat i min SP, og hun tilbød at komme forbi til nogle ekstra snakke med fokus på min mand og jeg. Vi kom frem til, at jeg havde brug for nogle ugentlige frirum, hvor jeg kunne gøre lige det, jeg havde lyst til - alene. Det har hjulpet en del. Jeg tager til træning en aften om ugen, og derudover har jeg en aften mere om ugen, hvor jeg fx kan se veninder eller bare bure mig inde i soveværelset med en god serie. Min mand har mulighed for at tage meget tidligt på job (før kl. 6), så han kan komme tidligt hjem igen, og det har også hjulpet rigtig meget. Så føles dagene ikke så lange. Jeg skubber til mine egne grænser og siger ja til arrangementer osv for at komme ud, selv om jeg ved, at hun potentielt set bliver virkelig træls at have med. Som i går, hvor hun blev totalt hysterisk, da jeg var til noget efterfødselscafe, og jeg endte med at gå. Men tit går det faktisk bedre end forventet, og jeg føler mig sej over at være taget af sted. Det hjælper også. Man skal ligesom ud af den der følelse af at være fanget i eget hjem, for det gør tingene så meget værre.

Som de andre skriver, skal du ringe til SP og til din læge. De er der for det samme, og du kan tage en begymdende efterfødselsreaktion i opløbet. Og så skal din mand på banen - selvfølgelig kan han passe jeres søn.

Jeg synes egentlig jeg er okay til at tage ud med ham, for jeg har meget den indstilling, at hvis han bliver for umulig, så tager jeg jo bare hjem. Så jeg har meldt os til stimulastik, mødes med mødregruppe osv.
Måske skal jeg have noget alenetid. Jeg ved nærmest bare ikke hvad jeg skal bruge den på - sove? Se dårlige serier? Få en omgang massage? Der er så mange ting jeg gerne vil

Zonta: Kom lige til at tænke på om det kan være at din mands kørte lunte med baby måske også handler om at han ikke er tvunget til at få det til at køre - for du står jo standby til at tage over? Så hvis du nu fysisk fjerner dig, så bliver han jo nødt til at kunne.

Min mand kan godt være sådan i ny og næ, når han er træt. Han bliver ikke hidsig - men han tror bare, hun er sulten hele tiden og skal ammes så Så der har jeg også måttet fortælle ham, hvordan jeg kan se og mærke om hun er sulten og at hun typisk bare skal have omsorg og en rolig favn. Så min mand har fået et nyt punkt på sit repertoire, nemlig babyomsorg, hehe. Og måske har din mand nytte af at du deler med ham, hvordan din erfaring er med at få baby til at falde til ro?

Det tror jeg ikke rigtig gør sig gældende - jeg tror bare han er rigtig dårlig til små babyer, fordi han ikke kan kommunikere med dem.
Jeg deler mine erfaringer (og prøver at gøre det uden at være bedrevidende ), og han prøver det også af, men er meget hurtigt til at kalde, at noget ikke virker. På samme måde, hvis baby er træt og har brug for at blive puttet. Så putter vi ham i barnevognen og går ud og triller. Han sover, og når han så øffer lidt, så har han nogle gange brug for, at man står 10 minutter og vugger/kører lidt, før han falder i søvn igen. Der er min mand rigtig god til at give op efter 5 minutter og kalde, at han altså ikke gider sove

Kram til dig, Zonta.
Jeg kan kun bakke op om at tage fat på sp, de har sådan en screening for efterfødselsreaktion som - hvis man scorer højt - kan udløse nogle tilbud. Det er mega grænseoverskridende, men du er nødt til det. For dig selv og din baby.
Aftalte frirum er også vigtigt. Din mand bliver nødt til at hanke op i sig selv. I har været to om at få et barn, nu skal i også være to om at tage jer af det. Plus, at baby så også vil få et tæt bånd til far.

Det med ikke ville sove selv husker jeg godt. Benjamin ville kun sove hos en af os, om det var dag eller nat. Jeg prøvede at acceptere det sidst, for jeg brugte så meget tid og energi på, at modarbejde det. Når jeg kunne se på ham at han var ved at være træt, tog jeg min kaffe, lavede noget mad, havde telefon og iPad inden for rækkevidde, satte noget godt på fjernsynet og plantede mig så ellers i sofaen. Jeg tror min rekord var 4 timer (og så skulle jeg virkelig også tisse til sidst)

Og så kender jeg alt til, at far kan have ikke særlig meget tålmodighed med baby. Min mand er heldigvis blevet bedre, men det har taget noget tid.

Jeg har fået lavet to screeninger qua min tidligere depressions-historik. Den første scorede jeg ret højt på, men der var Johan også kun en uge gammel og amningen var noget rigtig skidt og jeg var stadig pænt medtaget efter fødslen. Den næste (to uger senere) scorede jeg lavt på. Kan godt regne ud, at hvis jeg tager en nu, vil den se anderledes ud.
Til det markerede: det må vel være en god undskyldning for at købe en iPad?

Ja, min erfaring er også at far bliver bedre. Min mand blev død irriteret på mig når jeg vækkede ham om natten for at få hjælp til bleskift og amning - og her vsr vi stadig indlagt. Amningen var et kæmpe show med brikker der skulle koges, sondegivning bagefter, malkemaskine efterfølgende og alt det.
Og så er han bare sur over at blive vækket - wtf?
Seriøst. Hvis mænd var dem der skulle igennem alt det her...

Haha, typisk! Første nat vi var indlagt vågner jeg ved, at min mand sidder med Johan foran sig, kigger på ham og hvæser "DU GØR MIG SINDSSYG!". Der tog jeg over Han er bare sindssygt meget bedre til større børn og ingen af os er gode til det der med ikke at sove.
I øvrigt tak for grønt. Jeg har en strækvikle, men synes han er ved at være tung at have i den. Så jeg skal nok have gang i noget (ergonomisk, selvfølgelig) bæresele, fastvikle eller noget andet i den dur.

Hej, længste indlæg i verden!

[Sof]

Zonta, hvis i ved han har stramt tungebånd, men det ikke er noget der er blevet gjort noget ved/bliver gjort noget ved herhjemme, så vil jeg anbefale jer at overveje om i kan overskue en køretur til holland og få det gjort. Har selv nogle venner der er afsted lige nu, deres barn har stort set ikke taget på siden fødsel midt juni, amning fungerer overhovedet ikke (og hospitalet siger det er pga suttebrikker, som de selv udleverede før de overhovedet havde set baby sutte første gang......) og den lille pige sover nærmest ikke.

Evt. opsøg Sonja fra Den Gode Barsel på de sociale medier, hun ved utrolig meget om emnet og hvilken kamp det kan være, hvis man ikke bliver lyttet til og kigget på og har selv taget turen til udlandet med den dreng hun er på barsel med i øjeblikket.


Kæmpe, kæmpe, kæmpe krammer! Jeg har selv haft mange af de samme følelser og oplevelser omkring det at blive mor, som du har. Kan kun istemme mig koret der siger det bliver bedre, men det er stadig så fucking hårdt at være i det.

[AgentPixie]

Zonta, så fint at du har kontaktet sp! Vil hun også undersøge nogle muligheder for din mand?
Vi var tilknyttet noget der hedder Vuggestedet (Århus kommune), og de hjalp min kæreste rigtig meget med at kommunikere med vores søn, sjove ting man kan lave med de helt små osv. Fx det med at man kan række tunge og så kopierer baby det. Det var sådan noget min kæreste kunne forholde sig til, hvor amning, sidde og stirre på baby og lignende var dybt kedeligt for ham.
Der er også en masse øvelser man kan lave med dem, fra de er ret små. Det er typisk sådan noget mænd bedre kan forholde sig til

Jeg synes det lyder lidt voldsomt at din mand hvæsede af jeres helt nyfødte søn. Det er altså ikke ok, men heldigvis noget man kan få hjælp til at takle.

[Zonta]

Zonta, hvis i ved han har stramt tungebånd, men det ikke er noget der er blevet gjort noget ved/bliver gjort noget ved herhjemme, så vil jeg anbefale jer at overveje om i kan overskue en køretur til holland og få det gjort. Har selv nogle venner der er afsted lige nu, deres barn har stort set ikke taget på siden fødsel midt juni, amning fungerer overhovedet ikke (og hospitalet siger det er pga suttebrikker, som de selv udleverede før de overhovedet havde set baby sutte første gang......) og den lille pige sover nærmest ikke.

Evt. opsøg Sonja fra Den Gode Barsel på de sociale medier, hun ved utrolig meget om emnet og hvilken kamp det kan være, hvis man ikke bliver lyttet til og kigget på og har selv taget turen til udlandet med den dreng hun er på barsel med i øjeblikket.


Kæmpe, kæmpe, kæmpe krammer! Jeg har selv haft mange af de samme følelser og oplevelser omkring det at blive mor, som du har. Kan kun istemme mig koret der siger det bliver bedre, men det er stadig så fucking hårdt at være i det.

Åh ja, jeg har meldt mig ind i den der støttegruppe på facebook. Kan simpelthen ikke finde ud af hvor meget der skal gøres I første omgang bestiller jeg nok lige en tid til ØNH-læge herhjemme og hører hvad h*n tænker. Han har jo allerede fået klippet det én gang, ca. 6 timer efter fødslen, men der er jo noget med ATT og PTT (PPT???) og noget diamant-klip osv. som jeg ikke helt har sat mig ind i endnu

Jeg går faktisk til stimulastik med Sonja, så jeg kan da lige prøve at spørge hende i næste uge, når vi skal afsted

Og tak! Havde aldrig forudset det her (og nok godt det samme, så havde jeg da aldrig fået barn ).

[Zonta]

Zonta, så fint at du har kontaktet sp! Vil hun også undersøge nogle muligheder for din mand?
Vi var tilknyttet noget der hedder Vuggestedet (Århus kommune), og de hjalp min kæreste rigtig meget med at kommunikere med vores søn, sjove ting man kan lave med de helt små osv. Fx det med at man kan række tunge og så kopierer baby det. Det var sådan noget min kæreste kunne forholde sig til, hvor amning, sidde og stirre på baby og lignende var dybt kedeligt for ham.
Der er også en masse øvelser man kan lave med dem, fra de er ret små. Det er typisk sådan noget mænd bedre kan forholde sig til

Jeg synes det lyder lidt voldsomt at din mand hvæsede af jeres helt nyfødte søn. Det er altså ikke ok, men heldigvis noget man kan få hjælp til at takle.

Jeg tror hun vil undersøge om der er et fælles tilbud. Hun kommer mandag og har en god snak med os. Så tager hun det med til tværfagligt møde onsdag i næste uge for at høre hvad hendes leder tænker.

Altså min mand synes det med at række tunge til en baby er dybt kedeligt... Han er pædagog, men er bedst til de ældre i børnehavealderen og ældre Han vil nok helst bare have overstået den her baby-tid, men derfor skal han jo stadig finde ud af at navigere igennem denne her tid på den bedst mulige måde for os allesammen.

Det med at han hvæsede af ham var et udtryk for frustration. På det tidspunkt havde han nærmest ikke sovet i mere end to døgn og vi var begge to helt udkørte. Han tog baby for at jeg kunne sove, men vi fik ret hurtigt en snak om, at han også var nødt til at passe på sig selv, for at jeg kunne "bruge" ham Han var fuldstændig forelsket i ham i det sekund han blev født (der er jeg stadig ikke nået til...).

[Sangius]

Thea er 25 måneder her om to uger. Hun er stadig bagud sprogligt, men det er helt klart i bedring.
Hun siger f.eks "læs i bog", og "hej hej, vi ses".
Motorisk er hun flot med. Hun kan hoppe - så begge fødder letter. Hun går op og ned ad trapper uden hjælp, og uden at kravle.
Hun kravler i rebstier, 2 meter op i højden er ikke et problem.
Hun kan selv tage sko af og på, men sko på endet dog ofte i skoene omvendt.

Men en pædagog knyttet til dagplejen har nu bedt dagplejemor lave en liste over alle hendes ord, og snakker talepædagog og alt muligt. Dagplejemor fik lige kort nævnt det i dag, men havde ikke tid at snakke om det - det var måske heller ikke så smart.

Jeg fik kort svaret at vi gerne tog imod al hjælp, for hvorfor ikke. Men alligevel synes jeg det er lidt drastisk, og føler mig her i hormonelleland hurtig "anklaget" for ikke at snakke nok med hende osv. Det er der jo ingen der har sagt, men ja.

Hm. Håber snart hun begynder at snakke noget mere.

[AgentPixie]

A har tre tænder på vej. Det er selvfølgelig hjørnetænder - det er som om de gør mere ondt

Så nu har han 15 tænder og er 15 måneder. Han har travlt

[Neenah]

Puh, min lille mus har det hårdt om aftenen og natten for tiden. I nat sad jeg med hende i halvanden time hvor hun bare skreg og skreg, især når jeg forsøgte at lægge hende til. Hun kan slet ikke finde ro.

[Bergen]

Thea er 25 måneder her om to uger. Hun er stadig bagud sprogligt, men det er helt klart i bedring.
Hun siger f.eks "læs i bog", og "hej hej, vi ses".
Motorisk er hun flot med. Hun kan hoppe - så begge fødder letter. Hun går op og ned ad trapper uden hjælp, og uden at kravle.
Hun kravler i rebstier, 2 meter op i højden er ikke et problem.
Hun kan selv tage sko af og på, men sko på endet dog ofte i skoene omvendt.

Men en pædagog knyttet til dagplejen har nu bedt dagplejemor lave en liste over alle hendes ord, og snakker talepædagog og alt muligt. Dagplejemor fik lige kort nævnt det i dag, men havde ikke tid at snakke om det - det var måske heller ikke så smart.

Jeg fik kort svaret at vi gerne tog imod al hjælp, for hvorfor ikke. Men alligevel synes jeg det er lidt drastisk, og føler mig her i hormonelleland hurtig "anklaget" for ikke at snakke nok med hende osv. Det er der jo ingen der har sagt, men ja.

Hm. Håber snart hun begynder at snakke noget mere.

Min talte stort set ikke ved start i bh som 2 år og 10 måneder. Jeg var ikke bekymret. Året efter var det som at høre et vandfald.

Det kommer også med din.

[JoyNips]

A har tre tænder på vej. Det er selvfølgelig hjørnetænder - det er som om de gør mere ondt

Så nu har han 15 tænder og er 15 måneder. Han har travlt

Wow! U har vist 10. Fuldstændig randomly fordelt

[Sangius]

I dag har jeg købt 15 par strømpebukser, 4 undertrøjer, en uldbody og 10 kjoler for 150 kroner.

Bukser og trøjer har jeg stjålet fra lillebrors stash som vi købte af en veninde - så der er en masse blåt, grønt og dinosaurer

Man kan alligevel gøre det hele sindssyg billigt, når man shopper brugt

[Sangius]

Thea har 14 tænder - men tror at 15 og 16 er på vej. Det er vildt så stor forskel der er på de smås tempo med sådanne ting:D