Debattens mødregruppe

[Nilin]

Tak begge

Selvom jeg i teorien ved det, så er det stadig rart at høre, at enebørn kan have en glimrende barndom, og søskende ikke altid har gavn af hinanden
Det er nok fordi jeg selv har et rigtig godt forhold til min søster, at det fylder lidt en gang imellem.

[godtnavn]

Jeg elsker mine søskende, men jeg tænker heller ikke det nødvendigvis er skidt at være enebarn Her vil vi dog gerne have i hvert fald en mere, men det er for vores skyld, vi ved jo ikke om Luna vil elske det eller hade at dele opmærksomheden.


Vi skal til fødselsdag i kærestens familie i morgen, og jge kan slet ikke overskue det. Der kommer et pr jeg ikke har tænkt mig at snakke med da jeg umuligt kan sige noget pænt til dem, og jeg vil ikke lave drama til en fødselsdag, men skal lige finde en pæn måde at sige jeg ikke vil snakke med dem, findes det mon?
Men det værste er næsten at flere af dem (dem længere ude som vi ikke ser så ofte) fokuserer meget på hvad Luna kan og hvad hun i følge dem burde kunne. Luna er bare ikke den hurtigste, men hun udvikler sig og ingen fagpersoner har nogensinde udtrykt bekymring, nærmere tværtimod. Hun er tryg glad og nysgerrig. Men hun går ikke, hun rejser sig ikke op medmindre der er noget at holde i og hun siger ikke vildt mange ord. Jeg er ikke bekymret for hun forstår det meste og lærer nyt nærmest hver dag (i går lærte hun f.eks. at kravle op på spisebordet, det kunne vi godt have undværet, og i dag har hun både lært at sige som en ulv og brandbil).
Jeg ved godt jeg bare burde ignorere det, for jeg ved jo hun kan hvad hun skal kunne, men jeg bliver bare så træt, det er over et halvt år de nu har ment at hun burde gå. Jeg siger abre at hun nok skal lærer det men kan mærke jeg bliver ked af at folk synes hun er for langsom, jeg synes jo hun er helt perfekt.

[Sangius]

Jeg elsker mine søskende, men jeg tænker heller ikke det nødvendigvis er skidt at være enebarn Her vil vi dog gerne have i hvert fald en mere, men det er for vores skyld, vi ved jo ikke om Luna vil elske det eller hade at dele opmærksomheden.


Vi skal til fødselsdag i kærestens familie i morgen, og jge kan slet ikke overskue det. Der kommer et pr jeg ikke har tænkt mig at snakke med da jeg umuligt kan sige noget pænt til dem, og jeg vil ikke lave drama til en fødselsdag, men skal lige finde en pæn måde at sige jeg ikke vil snakke med dem, findes det mon?
Men det værste er næsten at flere af dem (dem længere ude som vi ikke ser så ofte) fokuserer meget på hvad Luna kan og hvad hun i følge dem burde kunne. Luna er bare ikke den hurtigste, men hun udvikler sig og ingen fagpersoner har nogensinde udtrykt bekymring, nærmere tværtimod. Hun er tryg glad og nysgerrig. Men hun går ikke, hun rejser sig ikke op medmindre der er noget at holde i og hun siger ikke vildt mange ord. Jeg er ikke bekymret for hun forstår det meste og lærer nyt nærmest hver dag (i går lærte hun f.eks. at kravle op på spisebordet, det kunne vi godt have undværet, og i dag har hun både lært at sige som en ulv og brandbil).
Jeg ved godt jeg bare burde ignorere det, for jeg ved jo hun kan hvad hun skal kunne, men jeg bliver bare så træt, det er over et halvt år de nu har ment at hun burde gå. Jeg siger abre at hun nok skal lærer det men kan mærke jeg bliver ked af at folk synes hun er for langsom, jeg synes jo hun er helt perfekt.

Hvor gammel er det Luna er nu?

Jeg kan udmærket sætte mig ind i, hvordan du har det. Thea er jo konsekvent bagud, dog ikke motorisk længere, men sprogligt. Og så er hun meget lille af sin alder. Så folk falder bagover når de får at vide hvor gammel hun er, og jeg kan til tider godt blive liiidt træt af at skulle gentage, at ja - hun er snart 2.

Jeg har lige købt en badedragt til hende i str 74 - og så står der også lige 9 måneder i, det er bare irriterende

Men selvom hun er bagud - og nok bagud til man begynder så småt at sætte gang i nogle tiltag, så synes vi jo også hun er lige i skabet. ♡♡♡

Men jeg kan godt nogle gange synes det er hårdt at være sammen med andre børn hendes alder, for forskellen er faktisk ret stor, synes jeg

[Kolibrien]

Jeg spørger lige til noget helt andet . Er der nogle, der har fået en pudendusblokade under presseveerne? Jeg overvejer det til min næste fødsel, da jeg mindes pressefasen som ekstremt smertefuld. Så hvis nogle har prøvet den, vil jeg meget gerne høre mere.

[AgentPixie]

Andre mennesker skal lukke røven med at udpege og kritisere ting ved ens børn.

Vi har en (åbenbart) stor dreng på 13 måneder, 12 kg og 84 cm. Han bruger str 86 i tøj.
Jeg oplever at nogle mennesker forventer mere af ham, end man burde for hans alder. Det er som om de, pga hans størrelse, glemmer han kun er 13 måneder.
Flere mener han burde gå, selvom han kun var kravlet i to mdr. Han kan godt gå langs ting og hvis vi holder hans hænder.

Børnene skal sgu nok lære det hele, på et eller andet tidspunkt.

[Bøtte]

Min store pige var heller ikke ligefrem hurtigt til at udvikle sig. Hun gik først da hun var 17 mdr.
Men lige pludselig, nærmest fra den ene dag til den anden ‘indhentede’ hun de jævnaldrende. Og pludselig var hun motorisk foran. Da hun startede i bh var hun fuldstændig alderssvarende.


Lillesøster er på trods af det er helt samme gener, der er ‘puttet i’ fuldstændig modsat. Hun er virkelig hurtigt til alt.

Vi kan nu se at det har stort sammenhæng med deres (forskellige) sind. Storesøster er forsigtig og tilbageholdende, gør ikke noget før hun kan det 100 %, og er bekymret for at lave fejl.

Lillesøster er en ‘bulderbasse’. Hun er ikke bange for noget og kaster sig hellere ud i noget, hun ikke ved om hun kan, end hun misser chancen for nye eventyr. Hun har 100 blå mærker overalt, fordi hun er frygtløs


Det er frustrerende med kommenterer om ens barn. Kan godt huske det. Det er ret træls, når man føler ens barn er ‘forkert’. For det er de selvfølgelig ikke.

[Æble]

Godtnavn, måske kan du spørge tilbage sådan naivt/uskyldigt hvad de tænker du bær gære for at få hende til at gå.

Min ældste datter kravlede aldrig og gik først som 18 mdr men er helt normalt motorisk nu.

[Lulu]

Jeg spørger lige til noget helt andet . Er der nogle, der har fået en pudendusblokade under presseveerne? Jeg overvejer det til min næste fødsel, da jeg mindes pressefasen som ekstremt smertefuld. Så hvis nogle har prøvet den, vil jeg meget gerne høre mere.

Jeg fik en halv under min første fødsel (det gik så stærkt lige pludselig at hun kun nåede at ligge i den ene side inden han begyndte at komme ud).
Ift. 2. anden fødsel var det rigtig rart under pressefasen. Det tog det værste af den sviende smerte og den der trykken når hovedet er undervejs ud, hvor man tænker aæt er ved at gå i stykker lige nu.
Det var desuden også rart da man skulle sys bagefter. Jeg følte at den sørgede for lidt ekstra bedøvelse i stedet for den hun gav inden hun skulle sy.
Jeg ville ikke tøve med at takke ja til den. Jeg mindes heller ikke at den var ubehagelig at få lagt, men måske jeg bare har glemt den del.

[godtnavn]

Jeg elsker mine søskende, men jeg tænker heller ikke det nødvendigvis er skidt at være enebarn Her vil vi dog gerne have i hvert fald en mere, men det er for vores skyld, vi ved jo ikke om Luna vil elske det eller hade at dele opmærksomheden.


Vi skal til fødselsdag i kærestens familie i morgen, og jge kan slet ikke overskue det. Der kommer et pr jeg ikke har tænkt mig at snakke med da jeg umuligt kan sige noget pænt til dem, og jeg vil ikke lave drama til en fødselsdag, men skal lige finde en pæn måde at sige jeg ikke vil snakke med dem, findes det mon?
Men det værste er næsten at flere af dem (dem længere ude som vi ikke ser så ofte) fokuserer meget på hvad Luna kan og hvad hun i følge dem burde kunne. Luna er bare ikke den hurtigste, men hun udvikler sig og ingen fagpersoner har nogensinde udtrykt bekymring, nærmere tværtimod. Hun er tryg glad og nysgerrig. Men hun går ikke, hun rejser sig ikke op medmindre der er noget at holde i og hun siger ikke vildt mange ord. Jeg er ikke bekymret for hun forstår det meste og lærer nyt nærmest hver dag (i går lærte hun f.eks. at kravle op på spisebordet, det kunne vi godt have undværet, og i dag har hun både lært at sige som en ulv og brandbil).
Jeg ved godt jeg bare burde ignorere det, for jeg ved jo hun kan hvad hun skal kunne, men jeg bliver bare så træt, det er over et halvt år de nu har ment at hun burde gå. Jeg siger abre at hun nok skal lærer det men kan mærke jeg bliver ked af at folk synes hun er for langsom, jeg synes jo hun er helt perfekt.

Hvor gammel er det Luna er nu?

Jeg kan udmærket sætte mig ind i, hvordan du har det. Thea er jo konsekvent bagud, dog ikke motorisk længere, men sprogligt. Og så er hun meget lille af sin alder. Så folk falder bagover når de får at vide hvor gammel hun er, og jeg kan til tider godt blive liiidt træt af at skulle gentage, at ja - hun er snart 2.

Jeg har lige købt en badedragt til hende i str 74 - og så står der også lige 9 måneder i, det er bare irriterende

Men selvom hun er bagud - og nok bagud til man begynder så småt at sætte gang i nogle tiltag, så synes vi jo også hun er lige i skabet. ♡♡♡

Men jeg kan godt nogle gange synes det er hårdt at være sammen med andre børn hendes alder, for forskellen er faktisk ret stor, synes jeg

Hun er lige under 1½ år, så hun er jo stadig inde for normalområdet hvis hun lærer det i løbet af de næste uger. Jeg er egentlig ikke bekymret, lægen sagde at går hun ikke om 3-4 måneder skal hun tjekkes, men ellers er alt fint. Hun er faktisk ret god motorisk med andre ting, hun er bedre til at klatre end de fleste børn på hendes størrelse, hun har styr på rutchebaner (også dem der er så høje jeg ikke tør) og kan klatre op på ting på legepladser hvor større børn skal have hjælp, hun er også rigtig god finmotorisk, så jeg tænker egentlig ikke det gør så meget, men slevfølgelig er det med at gå ret tydeligt og derfor det de fokuserer på.
Jeg ved faktisk ikke hvor meget det er normalt at kunne sige på hendes alder? Så måske er hun godt med sprogligt men jeg er bare utålmodig

[godtnavn]

Bøtte: Det er sjovt, for Luna er netop som du beskriver lillesøster, ikke bange for noget, kaster sig ud i alt og er fyldt med alt for mange blå mærker. Men det er som om hun bare er fint tilfreds meda t kunne kravle, altså hun har måske bare ikke motivationen? Hun kravler også sygt hurtigt så tror hun tænker "det går jo langsommere at gå", hun går nogle gange og holder i mine hænder, men er der noget hun virkelig vil hen til giver hun slip og kravler fordi det går hurtigere. Og hun har rundet de 17 måneder uden at gå

Æble: Altås da hun var mindre mente de at de der gåstole var fantastiske og hun da skulle have sådan en, men det er samme del af familien der har købt hoppegynge til Luna og generelt bare er lidt anderledes end os. Så de vil nok have en million forslag jeg ikke synes om. Jeg har tænkt mig at smile og svare "nej, men er hun ikke dejlig?" når de spørg Ej jeg ved det ikke, er bare træt af at de fokuserer på hvad hun ikke kan i stedet for hvad hun kan

Agentpixie: Ja jeg tænker også de jo lærer det, det er de færreste børn der aldrig lærer at gå Men hvor er det sjovt med størrelserne, Luna er kun så småt på vej i størrelse 86 nu, jeg er glad for Luna er lidt lille jeg synes hun er rigelig tung, du må få nogle gode armmuskler

[Sof]

Min er 13 måneder og i str 92, han er SÅ tung.

Han var rimelig hurtig til at kravle, synes jeg, han var ml 4 og 5 måneder. Han lærte os hurtigt at tumle rundt, så han kunne sætte sig selv op. Han speed-kravler også, men kan nærmest ikke slippe øjnene fra ham et halvt sekund, så er han videre. Indtil videre, så virker det der med at gå ikke rigtig til at interessere ham, heller ikke hvis vi holder ham i hænderne.
Han har længe synes det var sjovt at gå med gåvogn i vuggestuen, men herhjemme, der bruger han den til leg mens han kravler. Han rydder sine ting op, lægger dem på laddet og så trækker han vognen med sig rundt på alle 4, tømmer vognen og starter forfra. Hvis vi stiller ham op ad den, så sætter han sig på rumpen med det samme. Tror ligesom med din pige, Godtnavn, at han synes man kommer hurtigere frem ved at kravle.

Han er selvfølgelig ikke så gammel, men fordi han har kravlet så længe, så har folk også virkelig travlt med at han burde kunne gå nu. Det er sgu trættende. Mit svar er som regel bare at han har rigelig tid at lære det i og så snakker jeg om noget andet.

[Æble]

Bøtte: Det er sjovt, for Luna er netop som du beskriver lillesøster, ikke bange for noget, kaster sig ud i alt og er fyldt med alt for mange blå mærker. Men det er som om hun bare er fint tilfreds meda t kunne kravle, altså hun har måske bare ikke motivationen? Hun kravler også sygt hurtigt så tror hun tænker "det går jo langsommere at gå", hun går nogle gange og holder i mine hænder, men er der noget hun virkelig vil hen til giver hun slip og kravler fordi det går hurtigere. Og hun har rundet de 17 måneder uden at gå

Æble: Altås da hun var mindre mente de at de der gåstole var fantastiske og hun da skulle have sådan en, men det er samme del af familien der har købt hoppegynge til Luna og generelt bare er lidt anderledes end os. Så de vil nok have en million forslag jeg ikke synes om. Jeg har tænkt mig at smile og svare "nej, men er hun ikke dejlig?" når de spørg Ej jeg ved det ikke, er bare træt af at de fokuserer på hvad hun ikke kan i stedet for hvad hun kan

Agentpixie: Ja jeg tænker også de jo lærer det, det er de færreste børn der aldrig lærer at gå Men hvor er det sjovt med størrelserne, Luna er kun så småt på vej i størrelse 86 nu, jeg er glad for Luna er lidt lille jeg synes hun er rigelig tung, du må få nogle gode armmuskler

Ja ok du gider ikke have alle mulige tåbelige forslag selvfølgelig. Du kan også prøve at sige “nå guuud tror du der er noget alvorligt galt med hende!!!???” :LOL: Ek forstår godt det er træls at skulle forsvare hendes udvikling.

[twinkle]

Jeg bliver altid lidt træt af den sammenligningskultur der er hele tiden ift. børn. Bare i min mødregruppe.. Hvorfor ikke bare omfavne, at alle vores dejlige unger er forskellige, i stedet for at have så travlt med om de kan dit, dut og dat... det mest brugte sprøgsmål pt. er “kan jeres barn sidde op selv?”. Hvorfor er det vigtigt

[Sangius]

Thea gik da hun var 13-14 måneder. Kravlede da hun var ca 12 måneder. Rullede først rundt da hun var 6-7 måneder. Motorisk ville jeg mene, at hun er helt med nu. Hun er 23 måneder og kan sagtens kravle op af en rebstige f.eks. Hun kan også uden problemer trave 2 km. Hun kan også gå op og ned af trapper - altså ikke kravle, men gå som vi gør, og hun vil absolut ikke have hjælp.

Men sprogligt er hun ikke med. Hun har måske 4 eller 5 fungerende ord, og sætter aldrig ord sammen. Andre børn hendes alder bruger væsentlig flere ord, har jeg observeret.
Jeg synes heller ikke hendes sprogforståelse er helt med. Men hun forstår væsentlig mere end hun selv kan sige i hvert fald.

Og så er hun lille. 80 cm og 9,8 kg. Så i forhold til hendes størrelse er vi faktisk imponeret over den motoriske kunnen

[Sangius]

Jeg bliver altid lidt træt af den sammenligningskultur der er hele tiden ift. børn. Bare i min mødregruppe.. Hvorfor ikke bare omfavne, at alle vores dejlige unger er forskellige, i stedet for at have så travlt med om de kan dit, dut og dat... det mest brugte sprøgsmål pt. er “kan jeres barn sidde op selv?”. Hvorfor er det vigtigt

Det er sikkert også nemmere at have det sådan, hvis man ikke har et barn som er bagud

Jeg forsøger ikke at sammenligne sådan bevidst, men det er svært når man tydeligt kan se forskellen.