Debatten

Velkommen til de nye .

DP, dejligt med længere lure . Fredag og lørdag var lurene også ok her. Der skulle kun trilles lidt, og så sov hun videre. I dag er mere blandet, og bla har hun kun sovet 20 minuttet i løbet af de sidste 4 timer.

Hun snakker dog og er ret glad, så det er dejligt.

Jeg er dog træt. Både fysisk og psykisk. Jeg synes et spædbarn er hårdt arbejde , selvom jeg selv har valgt det, har en god mand og M ikke har kolik.

Jeg holder nok lidt lav profil herinde i den kommende tid, for jeg føler kun, at jeg bidrager med negative ting. Det er jeg ked af. Jeg ville så gerne bare kunne nyde min dejlige baby.

Velkommen til Sangius og snowdrop

Dejligt med et godt første møde i mødregruppe DP

Bertil fik sin debut til stor fest i går, da vi var til sølvbryllup. Han klarede det super fint og fik mange beundrende blikke i løbet af aftenen Sådan nyfødt er en magnet - og min er selvfølgelig en ekstra lækker én af slagsen

Vi endte med at blive næsten to timer mere end vi havde planlagt, fordi den gode stemning rev os med. Det var det værd, men vi er selvfølgelig (endnu mere) trætte i dag.

Jeg tror Bertil er i gang med et appetitspring. Han forlanger i hvert fald større og større mængder. Kan det passe der ligger et nu? Han er 5 uger i morgen.

Primle, der ligger et tigerspring omkring uge 5, og her øgede M også mængden deromkring.

Jeg har faktisk lige øget hendes flasker til 180 ml, hvilket er helt vildt, men især om natten tømte hun 150 ml. Andre gange spiser hun så kun 90 ml, så der bliver også hældt en del ud.

Hvor skønt at det gik godt til festen , og babyer tiltrækker nemlig masser af opmærksomhed.

Ja, det var så ikke længe, jeg kunne holde mig væk .

Mit humør er blevet bedre, og jeg har tænkt en del. Jeg føler, at jeg får fremstillet mig selv som en underskudsramt, utaknemmelig mor herinde. Jeg er underskudsramt fra tid til anden, men bestemt ikke hele tiden - og utaknemmelig er jeg aldrig.

Selvom det måske ikke lyder sådan, så er jeg dybt dybt taknemmelig for begge mine børn. Faktisk måske så meget at jeg gerne vil have, at alt er perfekt. Men det er tingene jo ikke med en lille baby, som nærmest ændrer vaner fra dag til dag.

Jeg har besluttet, at jeg vil forsøge at fokusere på alt det positive i mit liv og min lille familie, og så vil jeg prøve at skubbe/undertrykke bekymringerne, så de ikke får så meget magt.

Sorenspige skrev:Primle, der ligger et tigerspring omkring uge 5, og her øgede M også mængden deromkring.

Jeg har faktisk lige øget hendes flasker til 180 ml, hvilket er helt vildt, men især om natten tømte hun 150 ml. Andre gange spiser hun så kun 90 ml, så der bliver også hældt en del ud.

Hvor skønt at det gik godt til festen , og babyer tiltrækker nemlig masser af opmærksomhed.

Vi har lige læst om det der tigerspring - det giver god mening det også hænger sammen med appetitten. Vi er også begyndt at øge til 120 ml.

Jeg har det fint med flasker, men jeg ser frem til at der er mere system i det og færre flasker i døgnet. Men sådan er det vist med alt med en baby. Ingen rytme og system - i et godt stykke tid.

Sorenspige skrev:Ja, det var så ikke længe, jeg kunne holde mig væk .

Mit humør er blevet bedre, og jeg har tænkt en del. Jeg føler, at jeg får fremstillet mig selv som en underskudsramt, utaknemmelig mor herinde. Jeg er underskudsramt fra tid til anden, men bestemt ikke hele tiden - og utaknemmelig er jeg aldrig.

Selvom det måske ikke lyder sådan, så er jeg dybt dybt taknemmelig for begge mine børn. Faktisk måske så meget at jeg gerne vil have, at alt er perfekt. Men det er tingene jo ikke med en lille baby, som nærmest ændrer vaner fra dag til dag.

Jeg har besluttet, at jeg vil forsøge at fokusere på alt det positive i mit liv og min lille familie, og så vil jeg prøve at skubbe/undertrykke bekymringerne, så de ikke får så meget magt.

Du er ikke alene. Jeg føler ofte at alle andre kan overskue meget mere end mig.

Herinde har jeg også haft et behov for at komme ud med de ting der har været svære og der har jeg også ofte følt, at jeg var hende der kom og 'ødelagde den gode stemning' Omvendt synes jeg også det er vigtigt at man kan få lov til at hælde af og råbe røv. At få børn er det bedste og mest fantastiske, der nogensinde er sket mig. Men det er dælme også det hårdeste, voldsomste, mest stressende og angsrtprovokerende jeg har prøvet.

Sorenspige skrev:Velkommen til de nye .

DP, dejligt med længere lure . Fredag og lørdag var lurene også ok her. Der skulle kun trilles lidt, og så sov hun videre. I dag er mere blandet, og bla har hun kun sovet 20 minuttet i løbet af de sidste 4 timer.

Hun snakker dog og er ret glad, så det er dejligt.

Jeg er dog træt. Både fysisk og psykisk. Jeg synes et spædbarn er hårdt arbejde , selvom jeg selv har valgt det, har en god mand og M ikke har kolik.

Jeg holder nok lidt lav profil herinde i den kommende tid, for jeg føler kun, at jeg bidrager med negative ting. Det er jeg ked af. Jeg ville så gerne bare kunne nyde min dejlige baby.

Jeg er glad for at læse, at du har ændret lidt mening igen.

Synes virkelig der skal være plads til at komme af med alle de bekymringer og frustationer, der måtte være i denne tråd. Det skal i hvert fald ikke være for trådens skyld, at man holder tilbage.

Når det så er sagt, så er mit indtryk af dig slet ikke, som du selv beskriver det. Jeg synes, du bidrager med rigtig mange gode ting i tråden.


Jeg kunne i øvrigt lære at holde min mund, Knud har været en kegle i dag. Min kæreste har været væk hele dagen pga. arbejde, og jeg synes det har været en hård dag! Da han kom hjem, trængte jeg i den grad til en pause fra baby.

Sorenspige skrev:Primle, der ligger et tigerspring omkring uge 5, og her øgede M også mængden deromkring.

Jeg har faktisk lige øget hendes flasker til 180 ml, hvilket er helt vildt, men især om natten tømte hun 150 ml. Andre gange spiser hun så kun 90 ml, så der bliver også hældt en del ud.

Hvor skønt at det gik godt til festen , og babyer tiltrækker nemlig masser af opmærksomhed.

Vi øgede også til 180 ml for en uges tid siden, fordi han konsekvent tømte 150 ml. Han tømmer stadig flasken 4 ud af 5 gange. Til gengæld er han begyndt at spise færre måltider, nu er hans rytme ca. mad hver 4. time. Først på natten/sidst på aftenen sover han tit så længe, at der går 5-6 timer mellem de to måltider.


Efter nogle dage på Movicol, er der kommet gang i afføringen herhjemme, men nu synes jeg faktisk det virker for tyndt. Shit, jeg synes det er svært med den mave. Han gylper også stadig rigtig meget, både det der lidt tykke gylp, der har været i maven et stykke tid og så tynd mælk, der kun lige når ned at vende, inden det komme retur i store stråler - det har ingen betydning, hvor mange ml han har spist, tit gylper han faktisk mest ved 1. bøvserunde.
Det mærkelige er, at han også kan have måltider uden antydningen af gylp (eller jeg ved ikke, om det er mærkeligt, kan være det er helt normalt), det er som om, det er værst, når han samtidig skal af med noget i den anden ende - det presser nok på en eller anden måde.
Sundhedsplejersken kommer heldigvis i morgen, så må jeg tale med hende om både gylp og afføring.

Sorens: når jeres pige har de der lange stræk uden at sove, lader du hende så være vågen et stykke tid og forsøger at putte igen, eller prøver du at få hende til at falde i søvn det meste af tiden?

Danseprinsesse skrev:Sorens: når jeres pige har de der lange stræk uden at sove, lader du hende så være vågen et stykke tid og forsøger at putte igen, eller prøver du at få hende til at falde i søvn det meste af tiden?

For det meste lader jeg hende være vågen et stykke tid, inden jeg prøver at putte igen. I går var hun fx i et gevaldigt humør og pludrede løs til både mig, sin far og uroen i kravlegården . Hvis hun græder/brokker sig meget, så forsøger jeg at putte.

Ofte går jeg tur med hende i barnevognen, så hun får et længere stræk, men det kan jo bare ikke altid lade sig gøre.

Øv, at Knud var en kegle i går (jeg elsker det udtryk). Må alle babyer herinde være blide som lam og sove godt både dag og nat.

DP, det lyder som en god ide at få en snak med SP om afføring og gylp. Jeg fik at vide, at med mindre barnet ikke tager på, så gør man ikke noget mod gylperi. Her svinger det meget, hvor meget og voldsomt hun gylper.

Tak for jeres søde beskeder .

Jeg vil forsøge at tage tingene lidt mere, som de kommer, selvom det er svært for mig.

Jeg har det lige som Sorens og Primle. Har holdt mig lidt væk fordi 90% af det jeg kunne bidrage med var negativt. Og når jeg så endelig tillod mig selv at juble lidt over at noget var blevet bedre -BANG- så rykkede vi bare tilbage til start. For han har det bedre, men vi er ikke i mål endnu. Og det er jo her inde alle frustrationerne kommer ud, de gode ting skriver jeg som oftets til min kæreste.

Jeg har heller ikke lige fået skrevet i tråden. Jeg synes også at det er hårdt med en lille baby - selvom hun faktisk er super nem og aldrig græder. Bare det at skulle være på 24/7 og være opmærksom konstant, det er en anelse drænende. Jeg synes i hvertfald ikke at man (jeg) er inde i en lykkelig boble eller svæver på en lyserød sky over at være blevet mor, som jeg har hørt fra andre
Forstå mig ret, jeg elsker hende og jeg elsker at hun er her, men det er bare også en stor omvæltning

Tænk, så får jeg helt dårlig samvittighed over at skrive sådan

Nåmen der er selvfølgelig masser af lykkelige stunder. I dag smilte vores pige sådan rigtigt for første gang, og DET er sgu stort
Sundhedsplejersken var forbi, og smilene ville ingen ende tage Hun er 3 uger og 2 dage, 57 cm og med en kampvægt på 4900g!
Er der andre, der har en lidt ambivalent følelse omkring det at de små vokser så hurtigt? På den ene side er det jo skønt, fordi hun trives og har det godt. På den anden side vil jeg gerne beholde det lille søde væsen i armene længen endnu

Jeg synes det er dødhårdt at være mor. Hun er så klille, og jeg er konstant bange for, at hun ikke får nok mad. Jeg får ca 1-2 timers søvn ad gangen, og amningen er sindssyg svær. Uden suttebrikker ville jeg slet ikke kunne amme - og vi kæmper for at kunne slippe dem, men det er bare vildt svært.
Størstedelen af tiden føler jeg mig magtesløs og uduelig, og får dårlig samvittighed over alt - lige fra at hun kom for tidligt, til at amningen er så svær at etablere.

Hun er et fantastisk lille væsen, men jeg kan mærke jeg virkelig skal vænne mig til dette. Sundhedsplejeskeren har meldt sig syg, hun skulle ellers ha' været kommet i dag. Jeg føler at den ro jeg har brug for først kan komme, når hun er blevet lidt større. Bare det at købe bleer til hende er forbundet med besvær, da de ikke sælges nogen vegne. I og med sundhedsplejeskeren har meldt afbud på ubestemt tid, føler jeg mig lidt overladt til mig selv.

Jeg har altid haft et kæmpe ønske om at amme - nu forstår jeg virkelig godt, at nogen giver op. Men vi holder ved endnu, vil så gerne at det lykkes.

I og med hun er præmatur, og i den første uge slet ikke kunne spise selv, så er vi vist ok på vej. Sådan som det hele er foregået er bare slet ikke, som jeg havde regnet med.

Jeg ved ikke om jeg har det værre end alle andre mødre, eller om andre bare ikke snakker så meget om det. Men der er ikke meget glansbillede over min barsel ind til videre. Jeg glæder mig til at få lidt svar op om hun tager på, og til at hun er stor nok til at passe bleer til normale babyer...

Jeg vil så også afslutte med at sige, at hun er dejlig. Jeg savner hende når hun sover.